Fremsat den 23. februar 2017 af Miljø- og Fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om drift af
landbrugsjorder
(Permanent genopdyrkningsret)
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 11 af 4. januar 2017, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 6, 2. pkt., udgår: »inden for de næste 15
år«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på at styrke den
eksisterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til
naturformål i en periode uden at blive omfattet af § 3 i
naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 26.
januar 2017 (herefter naturbeskyttelsesloven), og dermed øge
jordbrugernes incitamentet til at udlægge ny og mere
natur.
Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning
af jordbrugernes ret til inden for 15 år at genopdyrke de
arealer, som de har anmeldt til kommunen, at de vil lade
overgå til halvkulturarealer eller lade henligge som udyrket
areal.
2. Baggrunden for lovforslaget
I de seneste årtier er der gjort en stor indsats i Danmark
for at sikre en rig og mangfoldig natur, men Danmarks natur
står stadig overfor nogle udfordringer. Mange arter og
naturtyper mangler plads og sammenhæng, og naturen skal have
bedre vilkår til at eksistere på egne
præmisser.
Særligt naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland har
i de seneste årtier været under stærkt pres,
hvilket bl.a. kan aflæses af indeks over agerlandsfugle, som
viser et tydeligt fald i bestande af ynglefugle tilknyttet
agerlandet. Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager
væsentligt som habitater for de almindelige arter i
landbrugslandet, ligesom de skaber fødekilder til bier og
andre bestøvere i perioden uden for
landbrugsafgrødernes blomstringstid.
I maj 2016 blev der derfor indgået Aftale om Naturpakke
for at styrke indsatsen for naturen, bl.a. ved at
iværksætte indsatser med henblik på at
afbureaukratisere reglerne på området, så der
skabes plads til mere natur uden byrdefulde regler.
En del af indsatsen vil på baggrund af aftalen skulle
gøres ved at styrke de eksisterende muligheder for at
udlægge ny natur uden at blive omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 ved at gøre
genopdyrkningsretten på visse halvkulturarealer eller
udyrkede arealer permanent, og derigennem øge
landmændenes incitament til at udlægge flere arealer
til naturformål i en periode.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Udyrkede arealer, eller arealer som drives ekstensivt, for
eksempel uden jordbearbejdning eller anvendelse af gødning,
kan efter en årrække, når særlige
jordbundsforhold og nærhed til naturområder mv. er til
stede opnå en naturkvalitet, der medfører, at arealet
bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne
beskyttelse betyder, at arealerne ikke må ændre
tilstand, og de kan derfor som hovedregel ikke genopdyrkes. §
6 i lov om drift af landbrugsjorder (herefter driftsloven)
indeholder en undtagelse til reglen i naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Driftslovens § 6 har til formål at gøre det
attraktivt for en jordbruger at kunne henlægge et areal uden
omdrift i en periode på op til 15 år til gavn for
naturen i denne periode.
Efter driftslovens § 6 kan en ejer eller bruger anmelde et
areal, der ikke på tidspunktet for anmeldelsen er beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3, som halvkulturareal eller
udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren
opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de
næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden
måtte komme til at opfylde kriterierne for beskyttelsen efter
naturbeskyttelseslovens § 3.
Ved halvkulturareal forstås efter driftslovens § 2,
stk. 6, landbrugsjorder, som er lysåbne og har en
naturtilstand, der kræver ekstensiv landbrugsdrift for at
kunne opretholdes i denne tilstand. Ved udyrket areal forstås
efter driftslovens § 2, stk. 7, landbrugsjorder, hvor der ikke
er nogen for form for drift. Rydning af opvækst af
træer og buske, herunder ved slåning, betragtes i denne
forstand ikke som drift.
Efter driftslovens § 6, 2. pkt., 3. led, har
kommunalbestyrelsen 4 uger fra anmeldelsen til at oplyse ejeren
eller brugeren af arealet om, hvorvidt arealet allerede er
beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Driftslovens § 6 indebærer alene, at de anmeldte
arealer i genopdyrkningsperioden ikke bliver omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
I Natura 2000-områder kan genopdyrkning af arealer
imidlertid være omfattet af de særlige regler i
naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a. Der gælder således
efter naturbeskyttelseslovens § 19 b en pligt til at anmelde
aktiviteter, der fremgår af lovens bilag 2, til kommunen,
før genopdyrkning kan finde sted. Det gælder for
eksempel vedvarende græsarealer i
fuglebeskyttelsesområder. Den særlige
anmeldelsesordning i Natura 2000 skal sikre, at genopdyrkningen
bliver vurderet, så det sikres, at den er i overensstemmelse
med habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser. Vurderer kommunen,
at det pågældende areal ikke kan genopdyrkes ud fra
hensynet til de arter og naturtyper, Natura 2000-området er
udpeget for, og der ikke kan opnås en aftale om den
fremtidige drift, skal kommunen pålægge den
nødvendige drift, jf. lovens § 19 e. Der ydes
erstatning for dokumenterede tab, der måtte følge af
et sådant påbud, jf. lovens § 19 g.
Påbudsbestemmelsen i § 19 e kan evt. i særlige
tilfælde bringes i brug også overfor
ikke-anmeldelsespligtige genopdyrkninger, der måtte
påvirke udpegningsgrundlaget negativt.
Natura 2000-områderne er udpeget på baggrund EU's
naturbeskyttelsesdirektiver (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet).
De såkaldte bilag IV-arter er omfattet af en beskyttelse i
medfør af naturbeskyttelseslovens § 29 a, der
gennemfører habitatdirektivets artikel 12.
Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke bringes i
anvendelse, hvis der er indvandret bilag IV arter, og
genopdyrkningen kan beskadige eller ødelægge den
økologiske funktionalitet af arternes yngle- eller
rasteområder, i arternes naturlige udbredelsesområder.
Opdyrkningen kan heller ikke tillades, hvis enkeltindivider
dræbes, eller hvis arten forstyrres i en grad så det
har skadelig virkning for bestanden eller arten. Der kan i
særlige tilfælde og eventuelt med vilkår om
afværgeforanstaltninger dispenseres fra forbuddene.
Habitatdirektivets bilag IV er bl.a. gennemført ved
bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016 om beskyttede
naturtyper (herefter naturtypebekendtgørelsen) og
bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016 om fredning af visse
dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (herefter
artsfredningsbekendtgørelsen).
Herudover er en række øvrige plante- og dyrearter
fredet gennem artsfrednings-bekendtgørelsen, hvilket blandt
andet inkluderer arter omfattet af Bern-konventionen om beskyttelse
af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder af 19.
september 1979 med senere ændringer. Genopdyrkningsretten
efter driftslovens § 6 vil ikke kunne gøres
gældende overfor sådanne fredninger, for eksempel
voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor
genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand.
Der kan dog dispenseres fra forbuddene efter
artsfredningsbekendtgørelsen.
Med henblik på at kommunen til hver tid skal have kendskab
til et areals status, dvs. om arealet er omfattet af en
genopdyrkningsret eller ikke, er det i § 10, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2016 om jordressourcens
anvendelse til dyrkning og natur, i medfør af driftslovens
§ 8, fastsat, at ejeren eller brugeren af et anmeldt areal,
der ønsker at udnytte retten til at genopdyrke et areal,
skal underrette kommunen herom, inden arealet genopdyrkes.
Udnytter ejer eller bruger muligheden for at genopdyrke et
areal, der tidligere har været udlagt som halvkulturareal
eller udyrket areal, og ønskes det udlagt på ny med
genopdyrkningsret i henhold til reglerne i § 6, skal der
indgives en ny anmeldelse til kommunalbestyrelsen efter
driftslovens § 6. Hvis arealet, der påtænkes
genopdyrket, ligger i et Natura 2000-område, kan det
være omfattet af anmeldelsesordningen efter
naturbeskyttelseslovens § 19 b, jf. ovenfor.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets
overvejelser
Som det fremgår ovenfor af lovforslagets afsnit 2, har
naturen i de seneste årtier været under stærkt
pres i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager væsentligt
som habitater for særligt de almindelige arter, (for eksempel
markmus, råvildt og humlebier), som er knyttet til det
åbne land og landbruget. Udlægning af ny og midlertidig
natur, som for eksempel udlægges efter de gældende
regler i driftslovens § 6, vil kun undtagelsesvis fremme
forholdene for de sjældne arter i det åbne land. Disse
arter findes som hovedregel på halvkulturarealer med lang
kontinuitet og ekstensiv drift, og drager således ikke
normalt fordel af temporært udlagte naturområder uden
en målrettet ekstensiv drift.
En ophævelse af begrænsningen af
genopdyrkningsretten på 15 år vil betyde, at
jordbrugeren kan bevare rådigheden over sine landbrugsarealer
og dermed friheden til driftsplanlægning på sin
ejendom. Det vil også styrke jordbrugerens mulighed for at
udlægge halvkulturarealer eller udyrkede arealer med en
længere varighed, da det således ikke vil være
nødvendigt for at opretholde genopdyrkningsretten, at
jordbrugeren enten anmelder arealet til fornyet genopdyrkningsret,
eller oppløjer arealet ved udløbet af den hidtidige
15-års periode. Dog vil udviklingen af naturværdien
være af midlertidig karakter, da arealet kan forventes
genopdyrket på et tidspunkt.
Dermed bliver det blandt andet muligt at bedre forholdene for
flora og fauna i agerlandet. Det er forventningen, at styrkelsen af
muligheden herfor vil øge jordbrugernes incitament til at
lægge flere arealer ud til natur, og dermed fremme
naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland.
Der er i forbindelse med indeværende lovforslag
gennemført en skriftlig høring af alle 98 kommuner
for at indsamle information om status for hidtidige og
nuværende forvaltning af driftslovens § 6 om
15-årig genopdyrkningsret. Kommunerne er blevet bedt om at
samle information om anmeldte arealer helt tilbage til driftslovens
ikrafttræden i 2004. 87 % af kommunerne har svaret, svarende
til 85 ud af 98 kommuner. I disse 85 kommuner har der været i
alt 9.296 anmeldelser, svarende til et samlet anmeldt areal
på 69.583 hektar.
3.3. Den
foreslåede ordning
Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at
udlægge landbrugsjorder til midlertidige naturformål
uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og
dermed øge jordbrugernes incitament til at udlægge ny
og mere natur, foreslås det at ophæve den
tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten efter
driftslovens § 6.
Den foreslåede ændring i § 1, nr. 1,
indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen,
opnår ret til på et hvilket som helst tidspunkt at
genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte
have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet
uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke
jordbrugerens mulighed for at udlægge arealer med en
længere varighed, uden at arealerne bliver omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Virkningen af den
foreslåede ændring vil være, at det ikke fremover
vil være nødvendigt for eksempel at oppløje
arealet indenfor den hidtidige 15-års periode for at sikre
muligheden for også efter de 15 år at kunne genopdyrke
eller genanmelde det omhandlede areal. Den enkelte jordbruger vil
med den foreslåede ændring kunne vælge at drive
de anmeldte arealer som halvkulturarealer eller lade disse henligge
udyrkede i en længere periode end 15 år. Arealerne
bevares dermed som naturarealer i en længere periode, hvorved
der potentielt kan opnås en større
naturværdi.
Det er forventningen, at den foreslåede ændring af
genopdyrkningsretten vil øge jordbrugernes incitament til at
lægge arealer midlertidigt ud til natur, og dermed yderligere
fremme naturværdien i det intensivt dyrkede
landbrugsland.
Den foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil
have virkning for alle arealer, der er anmeldt som halvkulturareal
eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i
§ 6, herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1.
september 2004 til 1. juli 2017, og som på tidspunktet for
anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i
naturbeskyttelseslovens § 3.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for staten, regionerne eller
kommunerne.
Den foreslåede ændring om ophævelse af den
tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten
forventes at kunne føre til en mindre stigning i antallet af
anmeldelser af nye arealer til kommunerne efter bestemmelsen i
driftslovens § 6. Stigningen ventes samtidig modsvaret af et
fald i antallet af genanmeldelser som følge af
udløbet af den hidtidige 15-årige
genopdyrkningsret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indebærer ingen økonomiske
efterlevelseskonsekvenser eller direkte administrative konsekvenser
for erhvervet. Eftersom muligheden er frivillig og må antages
kun at blive benyttet af landmænd, der ser en fordel heri,
vurderes lovforslaget ikke at have erhvervsøkonomiske
omkostninger.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har positive miljømæssige konsekvenser
ved en forbedring af naturtilstanden i det intensivt dyrkede
landbrugsland.
Som det fremgår af afsnit 3.2. bidrager udyrkede arealer
og halvkulturarealer væsentligt som habitater for
særligt de almindelige arter, som er knyttet til det
åbne land og landbruget.
Den foreslåede ophævelse af begrænsningen af
genopdyrkningsretten på 15 år vil styrke jordbrugerens
mulighed for at udlægge arealer med en længere
varighed, da det således ikke vil være
nødvendigt for eksempel at oppløje arealet indenfor
den hidtidige 15-års periode for at sikre muligheden for
også efter de 15 år at kunne genopdyrke eller
genanmelde det omhandlede areal. Når de anmeldte arealer
henligger som for eksempel udyrkede i en længere periode,
inden de opdyrkes, vil det have en positiv betydning for
naturkvaliteten af disse arealer.
Det er forventningen, at udvidelsen af genopdyrkningsretten vil
øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer
midlertidigt ud til natur, hvilket yderligere vil fremme naturen i
det intensivt dyrkede landbrugsland.
Såfremt lovændringen medfører udlæg af
flere omdriftsarealer til naturformål, vil dette reducere
udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, ligesom
det ubrudte plantedække vil mindske udledningen af
klimagasser til atmosfæren.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Som det fremgår af afsnit 3.1. så undtager
driftslovens § 6 kun fra § 3 i naturbeskyttelsesloven og
ikke fra de øvrige regler, som kan have betydning for
genopdyrkning af et areal, herunder den særlige anmeldepligt
i Natura 2000-områder, som er fastlagt på baggrund af
EU's naturdirektiver, samt forbuddet mod at beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag
IV-arter. Den aktuelle ændring af loven ændrer
således ikke på, at jordbrugerens genopdyrkningsret i
særlige tilfælde kan blive begrænset af anden
lovgivning.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. november 2016
til den 5. december 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forening,92-gruppen,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Agri Nord,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologiforbundet,
Bornholms Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for
Frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFO,
Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk
Forening, Dansk Erhverv, Dansk Falkejagtklub, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk
Industri, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk
Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk
Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrsforening, Dansk
Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund,
Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk Træforening,
Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening
(DANVA), Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske
Anlægsgartnere, Danske Biavleres Landsforening, Danske
Juletræer, Danske Kartofler, Danske Landskabsarkitekter,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner,
Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske
Nationalkomité for Geologi, Det Danske
Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
(Københavns Universitet), Det Økologiske Råd,
Det Økonomiske Råd, DI, Djursland Landboforening,
Dronningeavlerforeningen af 1921, Dyrenes Beskyttelse,
Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne,
Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Foreningen af
Danske Biologer, Foreningen af Danske Handelsmøller,
Foreningen af Miljø-, Plan- og Naturmedarbejdere i det
Offentlige (EnviNa), Foreningen af Vandværker i Danmark,
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret
Jordbearbejdning i Danmark, Frie Bønder - Levende Land,
Friluftsrådet, Frøsektionen, Gefion, Greenpeace, Heden
og Fjorden, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Jysk
Landbrugsrådgivning, Kolding-Herreds Landbrugsforening,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, KORA - Det
Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,
Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord,
Landboforeningen Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy,
Landboungdom, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets
Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund,
Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen Dansk
Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Mejeriforeningen,
Miljøpartiet De Grønne, Nationalpark Thy ,
Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark
Skjoldungernes Land, Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og
Energi (Aarhus Universitet), Natur og Ungdom, NF Plus, NOAH,
Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og
Landskab, Landsforeningen, Praktiserende Landinspektørers
Forening, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådgivningscenter
Nord, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen
af Danske Småøer, Sammenslutningen af Danske
Sortsejere, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES,
Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne,
Småskovsforeningen Danmark, SvineRådgivningen,
Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Verdensnaturfonden
(WWF), Vestjysk Landboforening, Østdansk
Landbrugsrådgivning.
10. Sammenfattende skema | | | | Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen konsekvenser for staten og
regionerne. Besparelser i kommunerne i forhold til genanmeldelse af
arealer ved udløbet af den hidtidige 15-årige
periode. | Ingen konsekvenser for staten og
regionerne. Mindre administrativ forøgelse for kommunerne
grundet den forventede stigning i antallet af anmeldelser af nye
arealer til kommunerne. Den eventuelle forøgelse af
anmeldelser antages dog at ligge inden for almindeligt udsving
på et sagsområde i den offentlige forvaltning. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Besparelser ved bortfaldet behov for
genanmeldelse af arealer. | Ingen direkte konsekvenser, men den
foreslåede ændring forventes at øge
jordbrugernes incitament til at anmelde arealer der skal
lægges ud til natur. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget forventes at have positive
miljømæssige konsekvenser, da det forventes at
forbedre naturtilstanden af allerede anmeldte arealer og
føre til udlægning af nye naturarealer. Udlæg af
flere omdriftsarealer til naturformål forventes at reducere
udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, ligesom
det ubrudte plantedække vil mindske udledningen af
klimagasser til atmosfæren. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. Genopdyrkningsretten efter driftslovens § 6 kan ikke
gøres gældende i nogle tilfælde af de udpegede
Natura 2000 - områder og på grundlag af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet), eller hvis de af
habitatdirektivets bilag IV-beskyttede dyrearter yngler eller
raster på de anmeldte arealer, eller de
pågældende beskyttede dyre- og plantearter i
øvrigt etablerer sig på de anmeldte arealer, samt
fredede plante- og dyrearter bl.a. omfattet af Bern-konventionen om
beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige
levesteder af 19. september 1979 med senere ændringer. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter driftslovens § 6 kan en ejer eller
bruger anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter
naturbeskyttelseslovens § 3, som halvkulturareal eller udyrket
areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår
derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15
år, uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at
opfylde kriterierne for § 3-beskyttelsen, medmindre
kommunalbestyrelsen inden fire uger efter anmeldelsen har oplyst
ejeren eller brugere af arealet om, at arealet allerede er
beskyttet.
For nærmere oplysninger om
genopdyrkningsretten henvises til afsnit 3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at
udlægge landbrugsjorder til naturformål i en periode
uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og
dermed øge jordbrugernes incitamentet til at udlægge
ny og mere natur, foreslås det at ophæve den
tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten efter
driftslovens § 6.
Den foreslåede ændring
indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal som
halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen,
opnår ret til på et hvilket som helst tidspunkt at
genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte
have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet
uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Hensigten med den foreslåede
ændring er at styrke jordbrugerens mulighed for at
udlægge arealer med en længere varighed, uden at
arealerne bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Virkningen af den foreslåede ændring vil være, at
det ikke fremover vil være nødvendigt for eksempel at
oppløje arealet indenfor den hidtidige 15-års periode
for at sikre muligheden for også efter de 15 år at
kunne genopdyrke eller genanmelde det omhandlede areal. Den enkelte
jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne
vælge at drive de anmeldte arealer som halvkulturarealer
eller lade disse henligge udyrkede i en længere periode end
15 år, og dermed opnås potentielt en større
naturværdi af de arealer, der er anmeldt i henhold til
driftslovens § 6.
Det er forventningen, at den foreslåede
styrkelse af genopdyrkningsretten vil øge jordbrugernes
incitament til at lægge arealer midlertidigt ud til natur og
dermed fremme naturværdien i det intensivt dyrkede
landbrugsland.
Den foreslåede bestemmelse ændrer
ikke ved pligten til evt. at anmelde genopdyrkning i Natura
2000-områder eller beskyttelsen af bilag IV-arters yngle-
eller rasteområder. Se også punkt 3.1. i almindelige
bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at ændringen af
§ 6 træder i kraft den 1. juli 2017.
Den foreslåede ændring af driftslovens § 6 vil
have virkning for alle arealer, der er anmeldt som halvkulturareal
eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i
§ 6, herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1.
september 2004 til nærværende lovs ikrafttræden
den 1. juli 2017, og som på tidspunktet for anmeldelsen ikke
allerede var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I lov om drift af landbrugsjorder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 11 af 4. januar 2017, foretages
følgende ændring: | | | | § 6. En
ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter
§ 3 i lov om naturbeskyttelse, som halvkulturareal eller
udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren
opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de
næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden
måtte komme til at opfylde kriterierne for §
3-beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter
anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugeren om, at arealet
allerede er beskyttet. | | 1. I § 6, 2. pkt., udgår: »inden
for de næste 15 år«. | | | | | | § 2 | | | Loven træder i den kraft 1. juli
2017. | | | | | | § 3 | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. | | | | | | | | | | | | | | | |
|