Betænkning afgivet af Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget den 5. april 2017
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. februar
2017 og var til 1. behandling den 14. marts 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
transport-, bygnings- og boligministeren sendte den 26. januar 2017
dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 158. Den 22.
februar 2017 sendte transport-, bygnings- og boligministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Lars
Vestergaard, København N.
Transport-, bygnings- og boligministeren
har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets
spørgsmål og transport-, bygnings- og boligministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstilling og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
noterer sig med ærgrelse, at forslaget om harmonisering og
modernisering af reglerne på ungdomsboligområdet, der
indgik i første høringsudgave af lovforslaget,
efterfølgende er taget ud og derfor ikke er en del af
nærværende lovforslag, selv om der i
høringssvarene til lovforslaget var positive
tilbagemeldinger til denne del. DF noterer sig dog samtidig, at
ministeren i svar på TRU L 143, spørgsmål 1,
tilkendegiver, at ministeriet ønsker at foretage en
yderligere analyse af konsekvenserne af de foreslåede regler
på ungdomsboligområdet for udlejerne og den berettigede
personkreds samt en nærmere vurdering af mulighederne for
yderligere forenkling og modernisering af reglerne på
ungdomsboligområdet. DF forventer og imødeser
således, at ministeren tager dette punkt op med Folketingets
partier på et senere tidspunkt.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget ser frem til, at ministeren fremsætter
forslag til harmonisering og modernisering af
ungdomsboligområdet med de forbedringer, som oprindelig var
med i det lovforslag, som var i høring, og som flere
organisationer såsom Boligselskabernes Landsforening, KL og
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) havde positive
kommentarer til. EL og SF kan herefter tilslutte sig lovforslaget,
idet der lægges stor vægt på ministerens svar
på TRU L 143, spørgsmål 3, om salg af almene
boliger, der er optrykt som bilag til betænkningen. Af svaret
fremgår, at den eksisterende godkendelsesprocedure
fastholdes, og at den foreslåede lovændring er
tiltænkt anvendt i forbindelse med udvikling af almene
boligområder, hvor nogle boliger kan overføres til
andre funktioner end bolig.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus
Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann
(DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Klaus
Markussen (V) Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise
Schack Elholm (V) Britt Bager (V) May-Britt Kattrup (LA) Villum
Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S)
Erik Christensen (S) Kaare Dybvad (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus
Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL) Søren
Egge Rasmussen (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT)
Sanne Bjørn (RV) Karsten Hønge (SF) Kirsten Normann
Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Socialdemokratiet (S) | 46 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
| Enhedslisten (EL) | 14 |
| Liberal Alliance (LA) | 13 |
| Alternativet (ALT) | 10 |
| Radikale Venstre (RV) | ? ?8 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 143
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra transport-, bygnings- og boligministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Henvendelse af 23/3-17 fra Lars
Vestergaard, København N | 4 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 143
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvorfor ministeren har valgt at
tage harmonisering og modernisering af ungdomsboligområdet,
som fremgik af høringsudgaven af lovforslaget, ud af det
lovforslag, som nu er fremsat, til transport-, bygnings- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvornår ministeren vil
fremlægge den i høringsnotatet omtalte analyse af de i
det oprindelige lovforslag foreslåede ændringer, til
transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om, i hvilket omfang ministeren
forventer at de foreslåede lovændringer, der gør
det lettere at sælge almene boliger, vil blive brugt til salg
af almene boliger, til transport-, bygnings- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, hvilken konsekvens det vil
få for personer og organisationer, der klager, hvis de
foreslåede ændringer af håndtering af klager
bliver vedtaget, så afgørelser ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, til transport-, bygnings- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om kommentar til henvendelse af
23/3-17 fra Lars Vestergaard, København N, til transport-,
bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til
transport-, bygnings- og boligministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålet og svaret er optryk
efter ønske fra EL.
Spørgsmål 3:
I hvilket omfang forventer ministeren, at de
foreslåede lovændringer, der gør det lettere at
sælge almene boliger, vil blive brugt til salg af almene
boliger?
Svar:
Almenboligloven er udformet på en
sådan måde, at de offentligt støttede boliger og
sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne skal
ligge i en ejerlejlighed, når man ikke kan lave en
udmatrikulering. Herved sikres det, at boligafdelingen/den
selvejende institution kan have skøde på ejendommen og
ikke risikerer at blive udsat for tab, som er afdelingen/den
selvejende institution uvedkommende.
Ejerlejligheden indeholdende de
støttede boliger kan ikke videreopdeles, medmindre der er
tale om salg af almene familieboliger som ejerboliger efter
almenboliglovens kap. 5 a. I alle andre tilfælde, herunder
ved salg af almene tagboliger, vil den almene afdeling ikke kunne
frasælge en del af boligerne på grund af forbuddet mod
videreopdeling af almene ejerlejligheder.
Der er ønsker om at tilføre
andre funktioner end boliger til udsatte boligområder, f.eks.
liberalt erhverv, forretninger, kommunale og private
kontorarbejdspladser, kommunale institutioner m.v.
Forslaget om at åbne for videreopdeling
af ejendomme tilhørende almene boligorganisationer er en
forudsætning for, at der kan ske delvist salg af almene
ejendomme, som allerede er ejerlejlighedsopdelt.
Med lovforslaget skabes der dels mulighed for
at videreopdele ejerlejligheden indeholdende almene boliger med
henblik på at sælge enkelte boliger til andet end
beboelse, dels mulighed for at videreopdele ejerlejligheden
indeholdende almene tagboliger med henblik på frasalg til
beboelse eller andet end beboelse.
Forslaget skal primært fjerne barrierer
for udvikling af almene boligområder med særlig henblik
på udvikling af udsatte boligområder. Som eksempel
herpå kan der nævnes helhedsplanen for
Mjølnerparken i København, hvor Københavns
Kommune og Lejerbo ønsker at gennemføre omfattende
fysiske forandringer af boligområdet med henblik på at
tiltrække besøgende til Mjølnerparken og dermed
bryde områdets isolation og medfølgende utryghed. Som
led i dette vil man bl.a. omdanne et antal stuelejligheder til
erhvervslokaler med plads til butikker, restaurationer m.v.
Det bemærkes i øvrigt, at en
boligorganisation ikke uden videre vil kunne frasælge
boliger, idet den gældende godkendelsesprocedure
fastholdes.
Forslaget forventes således ikke at
føre til salg af almene ejendomme i noget videre omfang, men
det forventes primært at få betydning for muligheder
for at indføre nye funktioner i udsatte
boligområder.