Fremsat den 5. oktober 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af postloven
(Ændring af betegnelsen for B-breve og
afskaffelse af udligningsordningen)
§ 1
I postloven, lov nr. 1536 af 21. december 2010,
som ændret ved § 1 i lov nr. 172 af 26. februar 2014 om
ændring af postloven og § 46 i lov nr. 524 af 29. april
2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager (forbrugerklageloven), foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
»1. pkt. gælder dog ikke for
tilladelser, som udstedes efter den 1. januar 2020.«
2. I
§ 15, stk. 4, ændres
»B-breve« til: »breve«.
3. I
§ 18, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.:
»Det gælder nettoomkostninger til og
med regnskabsåret 2016 hos den befordringspligtige
postvirksomhed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre), og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 3. maj 2016
indgået en aftale om at gennemføre en række
justeringer af befordringspligten med henblik på at fremme
udviklingen af postmarkedet og sikre den landsdækkende
befordringspligt for perioden 2017-2019. Aftalen er vedlagt som
bilag 2.
Ved aftalen afskaffes betegnelsen
»B-brev«. Da betegnelsen fremgår af postlovens
§ 15, stk. 4, hvorefter transportministeren godkender
takstfastsættelsen for indenlandske, frimærkefrankerede
B-breve på op til 50 g, der sendes som enkeltforsendelse,
skal loven ændres.
Herudover er det i aftalen bestemt, at
udligningsordningen afskaffes. Udligningsordningen er reguleret i
postloven, herunder primært lovens § 18. Den
befordringspligtige postvirksomhed vil med lovændringen ikke
kunne fremsætte anmodninger under ordningen vedrørende
regnskabsåret 2017 og frem. Anmodninger fra den
befordringspligtige postvirksomhed fra tidligere regnskabsår
vil blive behandlet af myndigheden i henhold til gældende
regler, også selvom behandlingen først kan
tilendebringes i årene efter 2017.
Desuden indsnævres
anvendelsesområdet for § 3, stk. 4, idet det i dag er
fastsat, at det er en betingelse for at få en tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring, at en virksomhed forpligter
sig til at bidrage til udligningsordningen. Med lovforslaget
bestemmes, at denne betingelse ikke gælder for tilladelser,
som udstedes efter den 1. januar 2020. I perioden til og med 2019
vil alle virksomheder, der har opnået tilladelse til at drive
postvirksomhed, skulle bidrage til ordningen, uanset hvornår
de har opnået tilladelsen.
En række justeringer af
befordringspligten, som følger af den politiske aftale af 3.
maj 2016, kan gennemføres administrativt af transport- og
bygningsministeren, jf. postlovens § 15, stk. 1. I praksis
gennemføres ændringer i henhold til § 15, stk. 1,
på baggrund af politisk aftale. Justeringerne drejer sig om
afskaffelse af A-brevet som befordringspligtigt produkt,
afskaffelse af betegnelsen »B-brev«, der fremover blot
hedder »brev«, og justering af servicekravet for breve,
så disse leveres inden for 5 dage mod i dag 4 dage. Desuden
reduceres antallet af omdelingsdage til 5 hverdage om ugen, og Post
Danmark får adgang til at undlade omdeling på
mellemdage, dvs. dage der falder mellem to dage, hvor der ikke
omdeles post. Hertil kommer en præcisering af, at
postleveringen sker til modtagerens folkeregisteradresse, og at
Post Danmark A/S kan opkræve et gebyr ved eftersendelsen af
posten til f.eks. en fritidshusadresse.
De nævnte ændringer er
gennemført administrativt pr. 1. juli 2016 ved, at Trafik-
og Byggestyrelsen har udstedt en ny individuel tilladelse til Post
Danmark A/S.
2. Ændring af
betegnelsen for B-brevet
2.1.1. Gældende ret
Ved postloven fra 2010 blev der indført
krav om, at den befordringspligtige postvirksomheds takster skal
være omkostningsægte, gennemsigtige og
ikke-diskriminerende. Kravet havde udgangspunkt i Artikel 12 i
Rådets direktiv 2008/6/EF om ændring af direktiv
97/67/EF. Af forbrugerbeskyttelseshensyn blev det dog samtidig
bestemt, at taksten for indenlandske, frimærkefrankerede
B-breve på op til 50 g, som sendes som enkeltforsendelse, som
den eneste af Post Danmark A/S' takster forinden skal være
godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, jf. § 15, stk. 4.
Styrelsen har i 2014 og 2015 godkendt ansøgninger fra Post
Danmark A/S om forhøjelse af taksten på B-brevet.
2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af den politiske aftale af 3.
maj 2016 udgår betegnelsen »B-brev« og
afløses af betegnelsen »brev«. Da betegnelsen
»B-breve« anvendes i lovens § 15, stk. 4, skal
loven tilpasses den ændrede betegnelse. Der tilsigtes ikke
nogen ændring i øvrigt, udover betegnelsen
ændres fra »B-brev« til »brev«.
Forpligtelsen for Post Danmark A/S til at indhente godkendelse af
taksten for almindelige breve på op til 50 gram hos Trafik-
og Byggestyrelsen består således fortsat.
3. Ophævelse
af udligningsordningen
3.1.1. Gældende ret
Ved postloven fra 2010 blev der indført
en udligningsordning til finansiering af befordringspligten, jf.
§ 18. Af § 18, stk. 1, fremgår, at såfremt
den befordringspligtige postvirksomhed ved udførelsen af de
befordringspligtige posttjenester dokumenterer nettoomkostninger,
som udgør en urimelig økonomisk byrde, kan disse
udækkede nettoomkostninger på visse nærmere
betingelser deles mellem samtlige postvirksomheder, som tilbyder
posttjenester omfattet af befordringspligten (breve og pakker),
således at de øvrige postvirksomheder derved bliver
forpligtet til at bidrage økonomisk til opretholdelsen af
befordringspligten.
Såfremt den befordringspligtige
postvirksomhed ønsker dækning fra udligningsordningen
for nettoudgifter i et givet år, skal virksomheden senest
samtidig med aflæggelsen af sit årsregnskab
fremsætte og dokumentere dette ønske over for Trafik-
og Byggestyrelsen. Den befordringspligtige postvirksomhed skal i
den forbindelse dokumentere, at der ved opfyldelsen af den
landsdækkende befordringspligt findes særlige,
ikke-kompenserede nettoomkostninger ved den pågældende
posttjeneste, som udgør en urimelig økonomisk
byrde.
Trafik- og Byggestyrelsen beregner på
baggrund af opgørelsen af nettoomkostningerne de
øvrige postvirksomheders bidrag til ordningen. Grundlaget
for beregningerne vil være den befordringspligtige
postvirksomheds dokumenterede opgørelse af nettoomkostninger
for det pågældende år, som efterprøves af
styrelsen. Der henvises i øvrigt til bilag 1 i Trafik- og
Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 725 af 24. juni 2011 om
en udligningsordning til finansiering af befordringspligten, som
indeholder en nærmere beskrivelse af proceduren.
Det fremgår af postlovens § 3, stk.
4, at meddelelse af en tilladelse til udførelse af
erhvervsmæssig postbefordring er betinget af, at den
ansøgende virksomhed forpligter sig til at bidrage til
udligningsordningen i postlovens § 18, medmindre virksomheden
er pålagt befordringspligt.
3.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Ved den politiske aftale af 3. maj 2016
afskaffes udligningsordningen med virkning fra 2017.
Ved lovforslaget indsnævres
anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i
§ 18, stk. 1, således, at de i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte nettoomkostninger kun omfatter nettoomkostninger til
og med regnskabsåret 2016 hos den befordringspligtige
postvirksomhed.
Det foreslås derfor, at § 18, stk.
1, 1. pkt., ændres således, at dette fremgår af
bestemmelsen.
Som en konsekvens af ændringerne
vedrørende udligningsordningen ændres den
nugældende § 3, stk. 4, således, at tilladelser
udstedt efter 1. januar 2020 ikke vil være betinget af, at
virksomheden skal bidrage til udligningsordningen.
Post Danmark A/S har for både
regnskabsåret 2014 og 2015 fremsat ønske om bidrag fra
udligningsordningen for så vidt angår breve. Post
Danmark har også mulighed for i år 2017 at anmode om
bidrag fra ordningen for regnskabsåret 2016, når
virksomhedens regnskab for 2016 foreligger. En eventuel anmodning
fra Post Danmark om bidrag for 2016 vil i henhold til de
gældende regler indebære, at bidragene fra
postvirksomhederne vedrørende dette år vil skulle
betales i 2019.
Eventuelle anmodninger fra den
befordringspligtige virksomhed vil følge nedenstående
eksempel på procedure.
Basisåret (dvs. regnskabsåret
hos den befordringspligtige postvirksomhed): 2016 | År 1: 2017 | År 2: 2018 | År 3: 2019 | Den befordringspligtige postvirksomhed
opgør, at selskabet har x kr. i nettoomkostninger | Den befordringspligtige postvirksomhed
anmoder om bidrag under udligningsordningen. Trafik - og Byggestyrelsen vurderer den
indkomne anmodning på baggrund af godkendt regnskab mv. hos
den befordringspligtige postvirksomhed. | Postvirksomhedernes bidrag til
udligningsordningen fremgår af finansloven. | Trafik og Byggestyrelsen opkræver
betaling hos postvirksomhederne. Den befordringspligtige
postvirksomhed modtager bidrag. |
|
Med virkning fra regnskabsåret 2017 vil
det ikke længere være muligt for den
befordringspligtige postvirksomhed at anmode om bidrag fra
ordningen.
Når behandlingen af fremsatte
anmodninger om bidrag fra udligningsordningen er fuldt
gennemført, vil Trafik- og Byggestyrelsens
bekendtgørelse nr. 725 af 24. juni 2011 om en
udligningsordning til finansiering af befordringspligten blive
ophævet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at få
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ophævelsen
af udligningsordningen vil indebære administrative lettelser
for Trafik- og Byggestyrelsen, som ikke længere skal
administrere ordningen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget vil få positive
økonomiske og administrative konsekvenser for nogle
postvirksomheder og negative økonomiske konsekvenser for den
befordringspligtige postvirksomhed fra regnskabsåret 2017,
jf. afsnit 3.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke have administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 5. juli 2016 til den 12. august 2016 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
3F, AE (Arbejderbevægelsens
erhvervsråd), Arbejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik, Bladkompagniet A/S, Coop Danmark A/S, Danmarks
Rederiforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Danske
Fragtmænd, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk
Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Standard, Danske Bank A/S,
Danske Lokalaviser - Provinsens Distriktsblade, Danske Medier,
Danske Regioner, Danske Specialmedier, Danske Speditører
(DASP), Det Centrale Handicapråd, DI (Dansk Industri),
Distributionsservice A/S, DSK (De Samvirkende
Købmænd), DTL (Dansk Transport og Logistik), FDIH
(Foreningen for Distance- og Internethandel), Finansrådet, FK
Distribution A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
TÆNK, GLS Denmark A/S, HK/Post & Kommunikation,
Håndværksrådet, International Transport Danmark
(ITD), KL, Kreativitet & Kommunikation, Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, LO
(Landsorganisationen i Danmark), Post Danmark A/S,
Realkreditrådet, Offentligt Ansattes Organisationer,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Specialmedierne,
UGEAVISERNE og ÆldreSagen.
Ved høringsfristens udløb er der
alene modtaget svar fra Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Danske Medier, DTL (Dansk Transport og Logistik),
Forbrugerombudsmanden, Post Danmark A/S, Sammenslutningen af Danske
Småøer og ÆldreSagen.
Høringsparterne har ikke haft
bemærkninger til selve lovforslaget, men har i sine
høringssvar alene kommenteret og fremsat synspunkter rettet
mod den bagved liggende politiske aftale.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | En administrativ besparelse for Trafik- og
Byggestyrelsen som følge af afskaffelsen af
udligningsordningen. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | En mindre besparelse for et antal
postvirksomheder som følge af afskaffelsen af
udligningsordningen. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Den gældende postlov bestemmer i §
3, stk. 4, at meddelelse af tilladelse til erhvervsmæssig
postbefordring er betinget af, at virksomheden forpligter sig til
at bidrage til den udligningsordning, der er nævnt i
postlovens § 18, medmindre virksomheden er pålagt
befordringspligt, jf. postlovens § 14.
Da udligningsordningen bliver afskaffet med
udgangen af 2016, foreslås det, at anvendelsesområdet
for den gældende § 3, stk. 4, indsnævres,
således at bestemmelsen ikke gælder for tilladelser til
erhvervsmæssig postbefordring, som udstedes efter den 1.
januar 2020. Det foreslås derfor, at gældende § 3,
stk. 4, ændres således, at dette direkte fremgår
af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i pkt. 1 og i pkt. 3.1.2.
Til nr.
2
Den gældende postlov bestemmer i §
15, stk. 4, at transportministeren godkender
takstfastsættelsen for indenlandske, frimærkefrankerede
B-breve på op til 50 g. Da B-breve er omtalt i lovteksten i
lovens § 15, stk. 4, som omhandler proceduren for
takstfastsættelse for breve op til 50 gram, skal denne
bestemmelse ændres. Der tilsigtes ikke nogen ændring
vedrørende proceduren for takstfastsættelse i
øvrigt.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2.
Til nr.
3.
Den gældende postlovs § 18, stk. 1,
bestemmer, at udækkede nettoomkostninger ved varetagelsen af
befordringspligten på visse nærmere betingelser deles
mellem samtlige postvirksomheder, som tilbyder posttjenester
omfattet af befordringspligten (breve og pakker). Forslaget om at
indsnævre anvendelsesområdet for den gældende
bestemmelse i § 18, stk. 1, således, at de i stk. 1, 1.
pkt., nævnte nettoomkostninger kun vedrører
nettoomkostninger til og med regnskabsåret 2016 hos den
befordringspligtige postvirksomhed, er en følge af, at
udligningsordningen afskaffes med virkning fra 1. januar 2017.
Det foreslås derfor, at § 18, stk.
1, 1. pkt., ændres således, at dette direkte
fremgår af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.2.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2017.
Til §
3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I postloven, lov nr. 1536 af 21. december
2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 172 af 26. februar
2014 om ændring af postloven og § 46 i lov nr. 524 af
29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med
forbrugerklager (forbrugerklageloven), foretages følgende
ændringer: | | | | § 3.
Virksomheder, der udøver erhvervsmæssig postbefordring
skal have tilladelse hertil fra transportministeren. Stk.
2. -3- --- | | | Stk. 4.
Meddelelse af tilladelse er betinget af, at virksomheden forpligter
sig til at bidrage til den udligningsordning, der er nævnt i
§ 18, med mindre virksomheden er pålagt
befordringspligt, jf. § 14. Stk. 5.
--- | | 1. I § 3, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »1. pkt. gælder dog ikke for
tilladelser, som udstedes efter den 1. januar 2020.« | | | | § 15.
--- Stk.
2-3. --- | | | Stk. 4.
Transportministeren godkender takstfastsættelsen for
indenlandske, frimærkefrankerede B-breve på op til 50
g, der sendes som enkeltforsendelse. | | 2. I § 15, stk. 4, ændres
»B-breve« til: »breve«. | | | | § 18.
Såfremt der ved udførelsen af de befordringspligtige
posttjenester dokumenteres nettoomkostninger, som udgør en
urimelig økonomisk byrde for den befordringspligtige
postvirksomhed, kan nettoomkostningerne ved udførelsen af de
pågældende befordringspligtige posttjenester fordeles
mellem alle de postvirksomheder, der tilbyder de
pågældende tjenester. Nettoomkostningerne og deres
finansiering opgøres separat for hver enkelt hovedtjeneste
anført i § 14, stk. 3, nr. 1 og 3. Stk. 2-8.
--- | | 3. I § 18, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.: »Det gælder nettoomkostninger
til og med regnskabsåret 2016 hos den befordringspligtige
postvirksomhed.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2017. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
|
Bilag 2
Aftale om befordringspligten 2017-2019
på et liberaliseret postmarked
3. maj 2016
Regeringen (Venstre), og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at
gennemføre en række justeringer af befordringspligten
med henblik på at fremme udviklingen af postmarkedet og sikre
den landsdækkende befordringspligt for perioden
2017-2019.
Baggrunden er de ændrede
kommunikationsvaner i samfundet. Borgere og virksomheder
kommunikerer i stigende grad elektronisk i stedet for at sende
fysiske breve. Det offentlige kommunikerer også elektronisk
med borgere og virksomheder. Som en konsekvens er antallet af breve
faldet med 68 pct. og antallet af A-breve med 82 procent i forhold
til år 2000. På pakkeområdet vokser
mængderne, og der er der intens konkurrence blandt flere
distributører i hele landet. Udviklingen på
pakkemarkedet er især drevet af den stadigt voksende
e-handel.
Markedsudviklingen med et drastisk fald i
mængden af fysiske breve har givet sig meget mærkbart
udslag i Post Danmarks økonomi. Resultatet af virksomhedens
primære drift har således været negativt med i
alt ca. ¾ mia. kr. for perioden 2012-2015.
Det er derfor hensigten at lempe
befordringspligten, dels for at tilpasse den til den faktiske
efterspørgsel efter posttjenester i samfundet, dels for at
få balance i Post Danmarks økonomi og dermed sikre
virksomhedens mulighed for at løfte befordringspligten
på et forretningsmæssigt grundlag. Det er
nødvendigt, hvis befordringspligten fortsat skal varetages
efter udgangen af 2016, hvor Post Danmarks nuværende
forpligtelse udløber.
Parterne har drøftet udformningen af
den kommende befordringspligt for 2017-2019 og er enige om, at der
foretages justeringer på følgende områder:
Udpegning af befordringspligtig
virksomhed
Post Danmark varetager befordringspligten i
perioden 2017-2019. Post Danmark har tilkendegivet, at virksomheden
med de i denne aftale anførte ændringer af
vilkårene vil være indstillet herpå.
Ophævelse af befordringspligten på
A-breve
Pligten for Post Danmark til at levere breve
fra dag-til-dag (A-breve) ophæves. I stedet forventer Post
Danmark at tilbyde et ikke-befordringspligtigt hastebrev med
dag-til-dag befordring, der skal indleveres på et postcenter,
en erhvervsindlevering eller på et posthus.
B-brevet bliver herefter standardbrevet med et
servicekrav på omdeling inden for 5 hverdage, jf. nedenfor om
justering af servicekravet for B-breve. Betegnelsen
»B-brev« afskaffes i forhold til kunderne.
En afledt konsekvens vil være, at
ankommende brevforsendelser fra udlandet fremover behandles
på samme måde som det indenlandske standardbrev
(B-brevet) med omdeling inden for 5 dage efter, at brevet er
modtaget hos Post Danmark. I forhold til forsendelser fra andre EU
lande vil Post Danmark indføre en ny befordringspligtig
EU-ekspresforsendelse, som afsender frit kan vælge i stedet
for standardbrevet. Hermed opfyldes kvalitetsstandarderne i forhold
til Verdenspostkonventionen og EU's postdirektiv.
Justering af servicekravet for B-breve
Servicekravet for B-breve ændres,
således at brevene leveres inden for 5 dage mod i dag 4
dage.
Kun omdeling til folkeregisteradressen
Postleveringen omfatter kun omdeling til
modtagerens folkeregisteradresse. Hvis postmodtageren ønsker
sin post eftersendt til f.eks. sit sommerhus, vil Post Danmark
fortsat kunne tilbyde dette, men mod betaling af et gebyr.
Ikke omdeling på mellemdage
Post Danmark kan i dag undlade omdeling af
forsendelser grundlovsdag og juleaftensdag.
Post Danmark vil fremover endvidere kunne
undlade postomdeling på mellemdage, f.eks. fredag efter
Kristi Himmelfartsdag.
Reduktion af antal omdelingsdage til 5
dage
Antallet af omdelingsdage reduceres til 5
hverdage om ugen.
Afskaffelse af udligningsordningen
Udligningsordningen, jf. postlovens § 18,
afskaffes.
Postnumre til mindre øer
De 23 mindre øer, som i dag ikke har
eget postnummer, får mulighed for, om ønsket, at
få eget postnummer.
Konsekvenser for Post Danmark
Post Danmark gennemfører endvidere
inden for den gældende postlov tiltag, som skal bidrage til
at reducere virksomhedens omkostninger og øge
indtjeningen.
Det sker ved en mindre reduktion i antal
posthuse med fuld service, prisstigning på distribution af
dagblade, forbedring af pakkeforretningen, forbedring af IT og
overhead samt tilpasning af overenskomster og andre aftaler.
Med nærværende aftale opnår
Post Danmark en forbedring i rammevilkårene, så
varetagelsen af den landsdækkende befordringspligt sikres
frem til og med 2019.
Post Danmark har tilkendegivet, at
virksomheden for så vidt angår portoen for B-breve, der
sendes som enkeltforsendelser, alene forventer moderate
prisstigninger over de kommende år baseret på de
nuværende forventninger til markedsudviklingen.
Aftalen er indgået uden, at
aftaleparterne har indflydelse på SKATs eventuelle
praksisændring af moms udlægningsreglerne. Det er Post
Danmarks forventning, at SKAT i det videre forløb
indgår i seriøse drøftelser - inden for lovens
rammer - om at finde praktiske løsninger, som i realiteten
friholder Post Danmark for de negative følgevirkninger af en
eventuel afskaffelse af reglen.
Proces
Transport- og bygningsministeren
fastsætter administrativt vilkårene for opfyldelse af
befordringspligten i henhold til bemyndigelsen til ministeren i
postlovens § 15, stk. 1.
Dog skal afskaffelse af udligningsordningen
ændres ved lov. Transport- og bygningsministeren
fremsætter forslag om ændring af postloven i
efteråret 2016 med virkning fra 1. januar 2017.
Der er rejst spørgsmål om
hensigtsmæssigheden af administrationen af Robinsonlisten
(fritagelse for adresseret reklamepost). Der vil på baggrund
af henvendelser fra Post Danmark og andre aktører på
markedet blive rettet henvendelse til Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Forligskredsen konstaterer, at Post Danmark
fortsat vil bibeholde de røde postkasser og opfordrer
virksomheden til fortsat at anvende de traditionelle postfarver i
forhold til den privatkundevendte del af virksomheden.
Afslutning
Statens aftale med Post Danmark om varetagelse
af befordringspligten løber som hidtil for en 3-årig
periode, og udløber således med udgangen af 2019.
Forligskredsen mødes i god tid inden udløbet af den
nævnte aftale for at drøfte udviklingen på
postmarkedet og befordringspligten efter 2019. Såfremt
udviklingen på postmarkedet og konsekvenserne for Post
Danmarks økonomi vedr. varetagelse af befordringspligten
tilsiger det, mødes forligskredsen på et tidligere
tidspunkt.