Fremsat den 22. februar 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven

(Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 8 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Stk. 7. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske, ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.«

§ 2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 2 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »Praktik« til: »Lønnet og ulønnet praktik«.

2. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«

§ 3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 og § 21 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 indsættes efter »formidling af«: »lønnede og ulønnede«.

2. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«

§ 5

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i lov nr. 633 af 12. maj 2015, § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 22 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.

2. I § 20 a indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«, og »den første lønnede praktikperiode« ændres til: »den første periode med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.

3. I § 24, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at godkende et projektorienteret forløb i en bachelor- og kandidatuddannelse i tilknytning til en virksomhed i udlandet, f.eks. Tyskland, hvor der er lovkrav om løn. Den studerende vil under sådanne forløb oppebære løn og kan ikke modtage statens uddannelsesstøtte (SU). Det fastholdes, at projektorienterede forløb i tilknytning til en virksomhed i Danmark fortsat er ulønnede, og at den studerende kan oppebære SU. Tilsvarende vil gælde for de lande, hvor der ikke er lovkrav om løn under sådanne virksomhedsophold.

Samtidig foreslås det, at en offentlig eller privat virksomhed kan vælge at give studerende en erkendtlighed ved siden af deres SU i forbindelse med studerendes virksomhedsophold som led i ulønnede projektorienterede forløb i bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og som led i ulønnede praktikforløb i andre videregående uddannelser. Disse forløb er læringsforløb, hvor den studerendes læring er i fokus. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesforløb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddannelse, og som for øvrige studerende ved videregående uddannelser skal give den studerende professions- og praksisnære kompetencer. Lovforslaget ændrer ikke ved den studerendes mulighed for at få refunderet dokumenterede udgifter, som den studerende har i forbindelse med sit praktikophold, studieophold eller projektorienterede forløb.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Den første del af lovforslaget vedrører udmøntning af en del af den daværende regerings (Venstre) Tysklandsstrategi, som blev lanceret i februar 2016. En ambition om styrket samarbejde og samhandel kræver gode tyske sprogkundskaber og god kulturforståelse. På det videregående uddannelsesområde kan dette blandt andet understøttes gennem universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland.

I Tyskland trådte pr. 1. januar 2015 en ny lovgivning i kraft, som stiller krav om mindsteløn for studerendes virksomhedsophold i Tyskland, hvis opholdet varer længere end 3 måneder.

Med de nuværende danske uddannelsesregler er det imidlertid ikke muligt for en studerende at modtage løn under deltagelse i et projektorienteret forløb. Med henblik på at understøtte danske universitetsstuderendes mulighed for fortsat at kunne deltage i projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland til gavn for det dansk-tyske samarbejde og samhandel, foreslår regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at ændre universitetsloven og foretage en konsekvensændring af SU-loven for at kunne give mulighed for at kunne godkende uddannelser, der indeholder konkret lønnede projektorienterede forløb.

Den anden del af lovforslaget vedrører opfølgning på beslutningsforslag nr. B 175, som Folketinget førstebehandlede i maj 2016. Som opfølgning herpå foreslår regeringen, at studerende under ulønnede projektorienterede forløb i tilknytning til en virksomhed uden for universitetet skal have mulighed for at modtage en erkendtlighed fra virksomheden og samtidig modtage SU.

Studerende under ulønnede praktikperioder på de øvrige videregående uddannelser er økonomisk stillet på samme måde som universitetsstuderende under ulønnede projektorienterede forløb. Regeringen og aftalepartierne foreslår derfor, at muligheden for at kunne modtage en erkendtlighed fra en virksomhed også skal gælde for disse studerende.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Lønnede projektorienterede forløb i visse lande

3.1.1. Gældende ret

Efter gældende uddannelsesregler indgår der kun undtagelsesvis praktik og obligatoriske studieophold i bachelor- og kandidatuddannelser, men universiteterne kan beslutte, at en bachelor- og kandidatuddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve, og bedømmelsen overføres til eksamensbeviset. Et projektorienteret forløb er et uddannelsesforløb, og universitetet skal godkende disse forløb, hvis de foregår i tilknytning til en offentlig eller privat virksomhed uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. § 15, § 19 og § 25 samt bilag 1, nr. 1.2., 5.5. og 6.4. i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Da projektorienterede forløb indgår som en integreret del af et fag i uddannelsen, oppebærer universitetet det samme uddannelsestaxameter for fag, hvori der indgår et projektorienteret forløb, som for uddannelsens øvrige fag, og den studerende kan tilsvarende oppebære SU under fag, hvori der indgår et projektorienteret forløb, og må ikke få løn. Det hviler på det grundlæggende princip om, at den studerende ikke kan få både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet (dobbelt forsørgelsesgrundlag).

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende. Det følger af § 5, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at uddannelser, der omfatter perioder med lønnet praktik, kan godkendes som SU-berettigende, og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke perioder af uddannelsen der gives SU. Det følger således af § 17 i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan godkende en uddannelse, der omfatter både undervisningsperioder og lønnet praktik, som SU-berettigende, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Det følger endvidere, at undervisningsperioderne fastsættes i hele måneder, og at styrelsen bestemmer, hvilke måneder der indgår i uddannelsesperioden, og hvilke måneder der ikke kan gives uddannelsesstøtte i på grund af lønnet praktik.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, kan udbetales uddannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første lønnede praktikperiode. Bemyndigelsen er udmøntet i § 29 i SU-bekendtgørelsen, hvorefter den uddannelsessøgende efter ansøgning kan få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første praktikmåned. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende har mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste praktikperiode i uddannelsen.

Fribeløbet, der fastsætter grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i et støtteår følger af SU-lovens § 24. I måneder med SU til videregående uddannelser gælder det laveste månedlige fribeløb på 12.071 kr. (2017-niveau), mens det mellemste månedlige fribeløb på 19.114 kr. (2017-niveau) gælder blandt andet i måneder, hvor den uddannelsessøgende er i lønnet praktik, og derfor ikke har ret til SU.

I Tyskland trådte pr. 1. januar 2015 en ny lovgivning i kraft, som stiller krav om mindsteløn for studerendes virksomhedsophold i Tyskland, hvis opholdet varer længere end 3 måneder. Bachelor- og kandidatstuderende kan i dag deltage i et projektorienteret forløb i tilknytning til virksomheder i udlandet, og reglerne er de samme, uanset om tilknytningen sker til virksomheder i Danmark eller i udlandet. Med de nuværende danske uddannelsesregler er det ikke muligt for en studerende at modtage løn under deltagelse i et projektorienteret forløb i en virksomhed i Tyskland eller i andre lande, hvor der er krav om løn under sådanne forløb.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og aftalepartierne finder, at der er behov for, at danske bachelor- og kandidatstuderende fortsat kan tage på ophold i virksomheder i Tyskland som led i deres videregående uddannelse med henblik på - udover faglige kvalifikationer - at øge deres tyske sprogkundskaber og forståelse for tysk kultur.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan få løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land.

Med lovforslaget foreslås samtidigt, at den studerende under lønnede projektorienterede forløb ikke samtidig kan oppebære SU fra den danske stat, og at SU-normeringen af uddannelsen (støttetiden) bliver reduceret tilsvarende. Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og de dertil hørende bemærkninger.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den studerende kan oppebære løn under et projektorienteret forløb i udlandet. Ministeren forventes at fastsætte, at det projektorienterede forløb skal opfylde de samme krav, som gælder for projektorienterede forløb i Danmark, herunder at universitetet skal godkende forløbet, inden den studerende påbegynder dette, og at der i godkendelsen indgår, at forløbet er fagligt relevant for uddannelsen, og at det kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid.

For at kunne berettige til SU er det efter SU-reglerne en betingelse, at uddannelsen er ulønnet. Dog kan der godkendes uddannelser, der indeholder lønnet praktik. SU-lovens bestemmelser om godkendelse af uddannelser som SU-berettigende omfatter ikke uddannelser, hvori det fremover bliver muligt at få løn under projektorienterede forløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det derfor med lovforslagets § 5, nr. 1 at supplere reglen om, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SU til uddannelser, der indeholder lønnet praktik, med konkret lønnede projektorienterede forløb. Uddannelses- og forskningsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, i hvilke perioder der gives støtte. Ligesom ved lønnet praktik, er det hensigten, at støttetiden til den enkelte uddannelse vil blive reduceret med det antal hele måneder, hvori der gives løn til det projektorienterede forløb. Det er styrelsen, der bestemmer, hvilke måneder der medregnes som lønnede.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om dobbeltklip før den første lønnede praktikperiode ændres, så der også er mulighed for at fastsætte regler om dobbeltklip i måneden før den første periode med et konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet. Det er hensigten, at de gældende regler i SU-bekendtgørelsens § 29 udvides, så der gælder samme regler for dobbeltklip før en lønnet uddannelsesperiode, uanset om det er lønnet praktik eller et konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 5, nr. 3, at det mellemste fribeløb skal gælde i måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke har ret til SU, fordi denne deltager i et konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet. De studerende i konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet stilles derved på samme måde som uddannelsessøgende, der er i lønnet praktik, og de har derfor ikke ret til SU.

Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte reglerne således, at universiteterne vil kunne få mulighed for at godkende projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland og andre lande, hvor der er lovkrav om mindsteløn, med virkning fra studieåret 2017-18.

3.2. Mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, praktik og studieophold

3.2.1. Gældende ret

Efter gældende uddannelsesregler for universitetsuddannelser indgår der kun undtagelsesvis praktik og obligatoriske studieophold i bachelor- og kandidatuddannelser, men universiteterne kan beslutte, at en bachelor- og kandidatuddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve, og bedømmelsen overføres til eksamensbeviset. Et projektorienteret forløb er et uddannelsesforløb, og universitetet skal godkende disse forløb, hvis de foregår i tilknytning til en offentlig eller privat virksomhed uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. § 15, § 19 og § 25 samt bilag 1, nr. 1.2., 5.5. og 6.4. i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

For så vidt angår erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser indeholder uddannelserne praktik, jf. § 4 og § 5 i lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter i henhold til lovens § 22, stk. 1, nr. 1, regler om praktik på uddannelserne. Med denne bemyndigelse er det i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1047 af 30. juni 2016 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsat, at praktikken er ulønnet, medmindre det fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, at praktikken er lønnet. Med bemyndigelsen er det endvidere fastsat i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, og i § 11, stk. 1, at praktik er normeret til mindst 15 ECTS-point på erhvervsakademiuddannelserne og til mindst 30 ECTS-point på professionsbacheloruddannelserne.

For så vidt angår de videregående kunstneriske uddannelser fastsætter uddannelses- og forskningsministeren i henhold til § 10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, regler om blandt andet uddannelsernes indhold og varighed. Med denne bemyndigelse er det fastlagt i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at uddannelsesinstitutionen i studieordningen kan fastsætte, at den enkelte uddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde praktik, eventuelt i tilknytning til områder uden for uddannelsesinstitutionen i Danmark eller i udlandet. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2, kan højst 30 ECTS-point erstattes af praktik.

To af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt Arkitektskolen Aarhus, er statsinstitutioner, mens Designskolen Kolding er en selvejende uddannelsesinstitution, der overvejende er finansieret af staten. Institutionernes bevillinger fastsættes på de statslige bevillingslove, jf. § 13, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bevillingerne påvirkes ikke af omfanget af praktik på institutionernes uddannelser.

For så vidt angår de maritime uddannelser kan uddannelses- og forskningsministeren i henhold til § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, under iagttagelse af bindende internationale forpligtelser, fastsætte regler om de enkelte maritime uddannelsers varighed og struktur, herunder om fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse. Det fremgår af bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser, om praktikken er lønnet eller ulønnet. Det bemærkes, at de maritime uddannelser omfatter både videregående og ikke videregående uddannelser, og at dette lovforslag omfatter begge typer af maritime uddannelser. Personer på de ikke videregående maritime uddannelser betegnes elever.

Under ulønnede projektorienterede forløb og under ulønnede praktikforløb, kan elever og studerende oppebære SU og må ikke få løn. Hvis forløbene er lønnede, kan der ikke samtidig oppebæres SU. Det hviler på det grundlæggende princip om, at elever og studerende ikke kan få både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet (dobbelt forsørgelsesgrundlag), jf. § 5, stk. 1 i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014.

Den studerende har på ulovbestemt grundlag mulighed for at få refunderet dokumenterede udgifter, som den studerende har i forbindelse med sit ulønnede projektorienterede forløb, praktikophold og studieophold.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og aftalepartierne finder, at studerende under et ulønnet projektorienteret forløb i tilknytning til en offentlig eller privat virksomhed i Danmark og i udlandet skal have mulighed for at kunne modtage en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU. Tilsvarende er der behov for, at studerende og elever under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed i Danmark eller i udlandet kan modtage en erkendtlighed ved siden af deres SU.

Studerende, der deltager i et projektorienteret forløb i tilknytning til en offentlig eller privat virksomhed uden for universitetet, og studerende eller elever, der som led i deres uddannelse er i ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed, er ikke i et ansættelsesforhold og må derfor ikke modtage løn fra virksomheden. Derfor foreslås det med dette lovforslag, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at studerende og elever kan modtage en erkendtlighed ved siden af deres SU under ulønnede projektorienterede forløb og praktikforløb som udtryk for en påskønnelse under opholdet i virksomheden.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 2, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den enkelte studerende og elev kan modtage en erkendtlighed fra en offentlig eller privat virksomhed. Ministeren forventes bl.a. at fastsætte følgende regler for, at den studerende og eleven kan opnå en erkendtlighed i forbindelse med et projektorienteret forløb eller ulønnet praktikophold i tilknytning til en virksomhed uden for uddannelsesinstitutionen:

- at den pågældende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed,

- at den pågældende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen - fastlægger rammerne for opholdet,

- at der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

- at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage,

- at det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og

- at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden.

Det forventes endvidere, at ministeren ved fastsættelsen af reglerne for erkendtlighed vil tydeliggøre, at reglerne i arbejdsmiljøloven forventes at gælde under virksomhedsopholdet, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb og derfor ikke vil være skattefri i henhold til den gældende skattelovgivning.

Ministeren vil endvidere overveje - i dialog med de relevante parter - at fastsætte regler om, at den studerende kan opnå en erkendtlighed i forbindelse med obligatoriske, ulønnede studieophold på f.eks. et apotek eller sygehusapotek.

Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte reglerne således, at virksomhederne kan give en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik - og eventuelt også obligatoriske, ulønnede studieophold - med virkning fra studieåret 2017-18.

Lovforslaget ændrer ikke ved den studerendes og elevens mulighed for på ulovbestemt grundlag at få refunderet dokumenterede udgifter, som den pågældende har i forbindelse med sit projektorienterede forløb.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Hvor den studerende vil oppebære løn fra den udenlandske virksomhed, vil det medføre mindre udgifter til statens uddannelsesstøtte i den pågældende periode.

Der vil være begrænsede meromkostninger for uddannelsesinstitutionerne til administration og vejledning i relation til SU-spørgsmål.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december 2016 til den 13. januar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk-Tysk Handelskammer, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, DDA (Danish Design Association), Designskolen Kolding, De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet, Dania, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Repræsentanter for forstandere for de maritime institutioner, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende uddannelsesregler indgår der kun undtagelsesvis praktik og obligatoriske studieophold i bachelor- og kandidatuddannelser, men et universitet kan beslutte, at der i bachelor-og kandidatuddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde, kan indgå projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til offentlige eller private virksomheder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Der er ikke fastsat centrale krav til ECTS-omfanget af disse forløb, men universitetet skal sikre, at forløbene kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. I det omfang at sådanne forløb indgår i uddannelserne, skal universitetet fastsætte nærmere regler herom i uddannelsens studieordning, herunder forløbets omfang i ECTS-point og mål for læringsudbytte. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve, og universitetet skal derfor også give den studerende faglig vejledning under forløbet. Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til offentlige eller private virksomheder uden for universitetet, skal universitetet tillige godkende forløbet, inden den studerende påbegynder dette. Der henvises til § 15, § 19 og § 25, samt bilag 1, nr. 1.2., 5.5. og 6.4. i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Et projektorienteret forløb er en integreret del af et eller flere fag i uddannelsen, og universitetet oppebærer derfor det samme taxametertilskud under disse forløb som til uddannelsens øvrige fag eller fagelementer, og tilsvarende kan den studerende oppebære SU og må ikke få løn under disse forløb. I Tyskland er der indført lovkrav om mindsteløn, hvis virksomhedsopholdet har en længere varighed end 3 måneder. For at muliggøre, at universitetet kan godkende et projektorienteret forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland med en længere varighed end 3 måneder, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i universitetslovens § 8, stk. 6 får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb, som f.eks. i Tyskland. Det betyder samtidig, at universitetet vil kunne godkende, at projektorienterede forløb i en bachelor- eller kandidatuddannelse kan foregå i tilknytning til en virksomhed i disse lande.

I dag kan studerende under et ulønnet projektorienteret forløb, praktik eller studieophold oppebære SU og må ikke samtidig modtage løn, men kan få dokumenterede udgifter, som f.eks. transportudgift til den offentlige eller private virksomhed, refunderet af virksomheden. Derfor foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i universitetslovens § 8, stk. 7, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske, ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet. Lovforslaget ændrer ikke ved den studerendes mulighed for at få refunderet dokumenterede udgifter, som den studerende har i forbindelse med disse forløb.

Formålet med en erkendtlighed er, at en offentlig eller privat virksomhed kan vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under et projektorienteret forløb, der er tilknyttet den pågældende virksomhed samt under et praktik- eller studieophold i en virksomhed. Den foreslåede model skal sikre, at den studerende, ved at modtage en erkendtlighed, ikke derved indgår i et ansættelsesforhold i virksomheden, men fortsat er i et uddannelsesforløb. Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den studerende ikke må indgå som arbejdskraft under opholdet, og at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med universitetet - skal fastlægge rammerne for projektet, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke noget ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke kan ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 12.071 kr. pr. måned (2017-niveau), at erkendtlighed også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri. Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende, dels for at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til tvivl om, hvorvidt deltagelse i de nævnte forløb medfører arbejdstagerstatus for den studerende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2 og 3.2.2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om praktik i de enkelte uddannelser. Det fastsættes i bekendtgørelsen for de enkelte uddannelser, om praktikken er lønnet eller ulønnet.

Som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det i lovens § 22, stk. 1, nr. 1, at ændre »praktik« til »lønnet og ulønnet praktik«. Bestemmelsen foreslås ændret med henblik på at præcisere, at ministeren har bemyndigelse til at fastsætte, at praktikken i den enkelte uddannelse enten er lønnet eller ulønnet.

Til nr. 2

Efter de gældende uddannelsesregler kan studerende under et ulønnet praktikforløb oppebære SU og må ikke få løn, men kan få dokumenterede udgifter, som f.eks. transportudgift til den offentlige eller private virksomhed, refunderet af virksomheden. Derfor foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i § 22, stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed ved siden af deres SU under ulønnet praktik. Lovforslaget ændrer ikke ved den studerendes mulighed for at få refunderet dokumenterede udgifter, som den studerende har i forbindelse med sit praktikophold.

Formålet med en erkendtlighed er, at praktikvirksomheden kan vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under et praktikforløb, der foregår i den pågældende virksomhed. Den foreslåede model skal sikre, at den studerende, ved at modtage en erkendtlighed, ikke derved indgår i et ansættelsesforhold i virksomheden, men fortsat er i et uddannelsesforløb. Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den studerende ikke må indgå som arbejdskraft under praktikopholdet i den offentlige eller private virksomhed, og at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen - skal fastlægge rammerne for praktikopholdet, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke noget ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke kan ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 12.071 kr. pr. måned (2017-niveau), at erkendtlighed også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri. Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende, dels for at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til tvivl om, hvorvidt deltagelse i et praktikforløb medfører arbejdstagerstatus for den studerende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til § 3

Til nr. 1

I henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution beslutte, at der i bachelor- og kandidatuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, indgår praktik, eventuelt i tilknytning til områder uden for uddannelsesinstitutionen i Danmark eller i udlandet. Det følger endvidere heraf, at højst 30 ECTS-point af uddannelsen kan erstattes af praktik. I det omfang praktik indgår i uddannelserne, skal den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution fastsætte nærmere regler herom i uddannelsens studieordning, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2, nr. 7, og § 15, stk. 3, nr. 8.

I dag kan studerende under ulønnet praktik oppebære SU og må ikke samtidig modtage løn, men kan få dokumenterede udgifter, som f.eks. transportudgift til en offentlig eller privat virksomhed, refunderet af virksomheden. Derfor foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015 får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende kan modtage en erkendtlighed ved siden af deres SU under ulønnet praktik. Lovforslaget ændrer ikke ved den studerendes mulighed for at få refunderet dokumenterede udgifter, som den studerende har i forbindelse med sit praktikophold.

Formålet med en erkendtlighed er, at en offentlig eller privat virksomhed kan vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under praktik, der er tilknyttet den pågældende virksomhed. Den foreslåede model skal sikre, at den studerende, ved at modtage en erkendtlighed, ikke derved indgår i et ansættelsesforhold i virksomheden, men fortsat er i et uddannelsesforløb. Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den studerende ikke må indgå som arbejdskraft under opholdet, og at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution - skal fastlægge rammerne for praktikken, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke noget ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke kan ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 12.071 kr. pr. måned (2017-niveau), at erkendtlighed også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri. Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende, dels for at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til tvivl om, hvorvidt deltagelse i et praktikforløb medfører arbejdstagerstatus for den studerende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til § 4

Til nr. 1

Som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det i § 15 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, at præcisere, at ministeren kan fastsætte, at praktikken i den enkelte uddannelse enten er lønnet eller ulønnet.

Til nr. 2

I dag kan elever og studerende under et ulønnet praktikforløb oppebære SU og må ikke få løn, men kan få dokumenterede udgifter refunderet af virksomheden. Derfor foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende og elever kan modtage en erkendtlighed ved siden af deres SU under ulønnet praktik. Lovforslaget ændrer ikke ved den studerendes mulighed for at få refunderet dokumenterede udgifter, som den studerende har i forbindelse med sit praktikophold.

Formålet med en erkendtlighed er, at en offentlig eller privat virksomhed kan vise sin påskønnelse af en elevs eller studerendes indsats under et praktikforløb i virksomheden. Den foreslåede model skal sikre, at eleven eller den studerende, ved at modtage en erkendtlighed, ikke derved indgår i et ansættelsesforhold i virksomheden, men fortsat er i et uddannelsesforløb. Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den pågældende ikke må indgå som arbejdskraft under praktikopholdet, og at den pågældende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og under iagttagelse af eventuelle krav om brug af uddannelsesbog - skal fastlægge rammerne for praktikken, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke noget ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke kan ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 12.071 kr. pr. måned (2017-niveau), og for elever på ungdomsuddannelser er 7.653 kr. pr. måned (2017-niveau), at erkendtlighed også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri. Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den pågældende, dels for at undgå, at erkendtlighedens størrelse kan føre til tvivl om, hvorvidt deltagelse i praktikforløb medfører arbejdstagerstatus for den studerende eller eleven. Ministeren kan ved fastsættelsen af beløbet tage højde for eventuelle særlige skatteregler for søfarende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til § 5

Til nr. 1

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende. Det følger af § 5, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at uddannelser, der omfatter perioder med lønnet praktik, kan godkendes som SU-berettigende, og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke perioder af uddannelsen der gives SU, jf. SU-lovens § 5, stk. 2. Det følger således af § 17 i SU-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan godkende en uddannelse, der omfatter både undervisningsperioder og lønnet praktik, som SU-berettigende, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Det følger endvidere, at undervisningsperioderne fastsættes i hele måneder, og at styrelsen bestemmer, hvilke måneder der indgår i uddannelsesperioden, og hvilke måneder der ikke kan gives uddannelsesstøtte i på grund af lønnet praktik.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i universitetslovens § 8, stk. 6, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

For at en uddannelse er SU-berettigende er det efter SU-reglerne blandt andet en betingelse, at uddannelsen er ulønnet. Dog kan der godkendes uddannelser, der indeholder lønnet praktik. Det er ministeriets opfattelse, at SU-lovens bestemmelser om godkendelse af uddannelser som SU-berettigende ikke omfatter uddannelser, hvori det fremover bliver muligt at få løn under projektorienterede forløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det derfor at supplere bestemmelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 3 med, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SU til uddannelser, der indeholder lønnet praktik, med konkret lønnede projektorienterede forløb. Uddannelses- og forskningsministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, i hvilke perioder der gives støtte. Ligesom ved lønnet praktik, er det hensigten at støttetiden til den enkelte uddannelse vil blive reduceret med det antal hele måneder, hvori der gives løn til det projektorienterede forløb. Det er styrelsen, der bestemmer, hvilke måneder der medregnes som lønnede, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsmisteren kan i henhold til SU-lovens § 20 a fastætte regler om, at der i uddannelser, der omfatter lønnet praktik, kan udbetales uddannelsesstøtte med dobbelt sats i måneden før den første lønnede praktikperiode. Bemyndigelsen er udmøntet i § 29 i SU-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015, hvorefter den uddannelsessøgende efter ansøgning kan få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første praktikmåned. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende har mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste praktikperiode i uddannelsen.

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 2, at uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse i SU-lovens § 20 a til at fastsætte regler om dobbeltklip før den første lønnede praktikperiode ændres, så der også er mulighed for at fastsætte regler om dobbeltklip i måneden før den første periode med et konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet. Det er hensigten, at de gældende regler i SU-bekendtgørelsens § 29 udvides, så der gælder samme regler for dobbeltklip før en lønnet uddannelsesperiode, uanset om det er lønnet praktik eller et konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet.

Til nr. 3

Fribeløbet, der fastsætter grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i et støtteår følger af SU-lovens § 24. I måneder med SU til videregående uddannelser gælder det laveste månedlige fribeløb på 12.071 kr. (2017-niveau), jf. SU-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, mens det mellemste månedlige fribeløb på 19.114 kr. (2017-niveau), jf. SU-lovens § 14, stk. 2, gælder blandt andet i måneder, hvor den uddannelsessøgende er i lønnet praktik, og derfor ikke har ret til SU.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 24, stk. 2, nr. 4, så det mellemste fribeløb også skal gælde i måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke har ret til SU, fordi denne deltager i et konkret lønnet projektorienteret forløb i udlandet. De studerende i konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet stilles derved på samme måde som uddannelsessøgende, der er i lønnet praktik, og derfor ikke har ret til SU.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017 med henblik på, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for, at universiteterne vil kunne få mulighed for at godkende projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland og andre lande, hvor der er lovkrav om mindsteløn, med virkning fra studieåret 2017-18. Lovforslagets ikrafttrædelsesdato er endvidere fastsat med henblik på, at ministeren kan fastsætte reglerne for erkendtlighed således, at virksomhederne kan give en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik - og eventuelt også obligatoriske, ulønnede studieophold - med virkning fra studieåret 2017-18.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Bestemmelsen er nødvendig at sætte ind med henblik på at sikre, at allerede fastsatte regler af de kunstneriske uddannelsesinstitutioner om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende med hjemmel i lovens § 10, stk. 5, fortsat forbliver i kraft, selvom hjemmelsbestemmelsen med dette lovforslag ændres til § 10, stk. 6.

Til § 7

Det grønlandske og færøske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Det foreslås derfor med lovforslagets § 7, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov