Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 1. marts 2017

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2017 og var til 1. behandling den 21. februar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 23. december 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 88. Den 3. februar 2017 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 26 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelseministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Jobpræmieordningen skønnes at indebære merudgifter på ca. 630 mio. kr. efter skat og tilbageløb i perioden 2017-2020. Udgifterne til jobpræmieordningen finansieres via tilbagefald af uforbrugte byfornyelsesmidler fra tidligere år, midler fra byfornyelsesrammen i 2018 og 2019 og via udisponerede midler fra kvælstofreserven.

Kommunerne kan i dag søge om midler fra byfornyelsesrammen med henblik på at få tilskud til byfornyelse og udvikling af byer. Byfornyelsesrammen foreslås reduceret i 2018 og 2019. Det bemærkes, at der med forslaget ikke annulleres igangsatte projekter, ligesom den udmeldte pulje til områdefornyelse på 70 mio. kr. i 2017 tildeles efter vanlig praksis. Det vil sige, at det alene er den statslige medfinansiering til eventuelle nye byfornyelsesprojekter i 2018 og 2019, der berøres med forslaget. Kommunerne kan fortsat vælge at gennemføre byfornyelsesprojekter uden statslig medfinansiering i 2018 og 2019. Som følge af reduktionen af byfornyelsesrammen vil det være nødvendigt at ændre lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Det bemærkes, at midlerne i puljen til landsbyfornyelse på 56,3 mio. kr. årligt fra 2016 til og med 2020 ikke berøres i forbindelse med en reduktion af byfornyelsesrammen. Puljen til landsbyfornyelse vil dermed også fremadrettet blive anvendt til aktiviteter på bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere og til bygninger i det åbne land. Puljemidlerne kan f.eks. anvendes til istandsættelse eller nedrivning af nedslidte boliger, nedrivning af private erhvervsbygninger m.v. og kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme.

Kvælstofreserven er afsat med henblik på finansiering af kvælstofreducerende indsatser. Der forventes at være udisponerede midler på reserven i 2017-19, som foreslås anvendt til at finansiere jobpræmieordningen. I 2019 vil der dog fortsat være midler på reserven til finansiering af kvælstofreducerende tiltag.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at der med lovforslaget gives et incitament, der i en periode gør det mere attraktivt for folk, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, at tage et arbejde, der kan være fra fuld tid til få timer om ugen. Det har stor betydning for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, men også for folk, der får et fleksjob, at de kan få en jobpræmie på 10 pct. af indkomsten udbetalt skattefrit, dog maks. 2.500 kr. pr. måned. Beregningen sker på baggrund af indberetning til indkomstregistret på baggrund af A- og B-indkomsten, som der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af. Dog er det anderledes for folk ansat i fleksjob, der er omfattet af § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at det kan være mere attraktivt at tage et job til mindstelønnen, og at de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at det er blevet sikret, at der ikke kan ske svindel med jobpræmien. Det sikres, ved at der skal være bopæls- og skattepligt i Danmark for at få præmien. Der kan være en vis usikkerhed, når det drejer sig om selvstændige, da indkomsten opgøres en gang om året, når der aflægges regnskab. Derfor er det vigtigt at følge implementeringen af loven tæt, så der hurtigt kan gribes ind ved misbrug af ordningen.

Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL og SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer ikke nej til, at fattige mennesker, der i lange perioder ikke har haft ret meget at leve for, kan få nogle flere penge. Derfor har EL og SF også tidligere støttet forslag om jobpræmier, selv om EL og SF dybest set mener, at det vil gavne de ledige mere at få tilbud om en ordentlig beskæftigelses- og socialpolitisk indsats, herunder mulighed for et uddannelsesmæssigt løft. Men det er helt uacceptabelt at finansiere jobpræmien ved at skære i midlerne til byfornyelse og bekæmpelse af kvælstofforurening. Der er et stort behov for en indsats på begge områder, og en svækket indsats vil uden tvivl føre til øget arbejdsløshed og dårligere resultater i kampen for bedre miljø og klima. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti vil derfor ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Herudover henvises der til Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis ordførertaler ved 1. behandling af lovforslaget, hvor EL og SF påpegede en lang række svagheder og selvmodsigelser i lovforslaget, som udvalgsbehandlingen ikke har rettet op på. Lovforslaget minder mest af alt om et forsøg på rette op på den asociale profil, som kendetegner en regering, der har gennemført lovgivning, som vil fattiggøre tusindvis af mennesker og øge uligheden.

Et trejde mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativets medlemmer af udvalget kan ikke støtte regeringens forslag om at bruge 800 mio. kr. i jobpræmier til langtidsledige. Alternativet glæder sig over, at regeringen begynder at arbejde med gulerødder i stedet for pisk, og Alternativet under de fattigste i vores samfund al den økonomiske støtte de kan få. Men Alternativet ser det som uansvarligt at bruge 800 mio. kr. på jobpræmier i stedet for at bruge pengene til f.eks. at hjælpe aktivitetsparate ledige i arbejde. Dertil kunne man for 800 mio. kr. også få råd til at fritage alle de syge kontanthjælpsmodtagere fra kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, så de ikke skal gøres fattigere for at jage et arbejde, der knap nok findes, og som de ikke kan tage, fordi de er syge. Alt imens de kommer længere fra fællesskabet og arbejdsmarkedet, fordi de får færre penge til behandling og medicin.

Alternativet stemmer nej til lovforslaget fordi:

1) De 800 mio. kr. er meget bedre brugt på andre indsatser, der kan hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ind i fællesskabet og videre mod job, herunder med håndholdte, helhedsorienterede og individuelle forløb, der inddrager borgerens ekspertise i at løse sine største problemer først. Eller til finansiering af fritagelse af syge kontanthjælpsmodtagere fra kontanthjælpsloftet.

2) Der er meget ringe evidens for, at jobpræmien vil få nogen effekt, og den effektmåling, som KORA er ved at foretage via en evaluering af tidligere ordninger, vil regeringen ikke vente på. Det er Alternativets overbevisning, at ledige som udgangspunkt inderligt ønsker sig et job og allerede søger alle de job, de overhovedet kan komme i nærheden af og i betragtning til. Dette tiltag viser endnu engang, at regeringen udelukkende tror, at ledighed er de lediges skyld, og at det er økonomiske incitamenter, der får ledige i arbejde.

3) Alternativet er stærkt imod finansieringen, hvor man blandt andet tager penge fra byfornyelsesrammen.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 26

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 28, stk. 1, ændres »nye opgaver i Udbetaling Danmark« til: »nye opgaver til Udbetaling Danmark«.

[Sproglig præcisering]

2) I den under nr. 6 foreslåede ændring af § 28, stk. 4, 2. pkt., ændres »i henhold til udgifter, der er omfattet af stk. 1 og 2« til: »efter bestemmelserne i stk. 1 og 2«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering, så det fremgår, at nye opgaver henlægges til Udbetaling Danmark. Formuleringen svarer dermed til lovforslagets § 26, nr. 3.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig præcisering af en uhensigtsmæssig sproglig formulering i det fremsatte lovforslag.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.