Fremsat den 8. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

(Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.)

§ 1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1413 af 30. november 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.«

2. I § 8, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende afholde som ikke-sammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.«

3. § 27, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned,««

4. I § 27, stk. 2, ændres »I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder,« til: »Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer,«.

5. I § 27, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »feriegodtgørelse,«: »eller«.

6. I § 27, stk. 2, nr. 7, ændres »Lønmodtagernes Garantifond eller« til: »Lønmodtagernes Garantifond.«

7. § 27, stk. 2, nr. 8, ophæves.

8. I § 27, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.«

9. I § 27 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.«

10. I § 30, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »i denne periode«: », jf. dog stk. 8«.

11. I § 30, stk. 8, indsættes efter »regler om«: »muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af ferie«.

12. I § 30, stk. 8, ændres »dispensation fra fristen i stk. 2« til: »dispensation fra fristen i stk. 2 og 3«.

13. § 33, stk. 1 og 2, affattes således:

»Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst m.v.,

2) at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timefortjenesten,

3) opgørelse af timetal samt anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid m.v.,

4) beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der påbegynder en ny fraværsperiode kort tid efter sidste fraværsperiode, nyuddannede, nyansatte m.v.,

5) omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing,

6) omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde, og

7) fravigelse af § 35, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.«

14. I § 42, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

15. § 42, stk. 2, ophæves.

16. § 45, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.

Stk. 5. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 7. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 8. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 9. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 11. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og om tilbagebetaling af bidrag.«

§ 2

I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barselsudligning på det private arbejdsmarked, som ændret bl.a. ved lov nr. 529 af 11. juni 2012 og senest ved lov nr. 596 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)«

2. I § 3, stk. 1, ændres »løn under barsel« til: »den løn, der er beregnet barselsdagpenge på baggrund af, «.

§ 3

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 23. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 77 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 4

I lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløsheds­kasserne, som ændret ved § 15 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 3 i lov nr. 296 af 22. marts 2016 og § 8 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 5, indsættes efter »måned til uger«: », fastlæggelse af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge, samt offentlige myndigheders og arbejdsløshedskassernes afgivelse af oplysninger til brug herfor«.

2. I § 9 ændres »staten, som efterfølgende« til: »staten. Ydelsesrefusion«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 10-12, 16, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 4. § 1, nr. 3-9, 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2.

§ 6

Stk. 1. § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse på udgifter efter barselslovens § 26, som vedrører fraværsperioder før den 1. april 2017. For disse udgifter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. § 1, nr. 3-9, finder ikke anvendelse for personer, som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. For personer, som har påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 13, finder ikke anvendelse for personer, som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. For personer, som har påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, beregnes dagpengene efter de hidtil gældende regler. Eventuel omberegning den 1. juli 2018 eller senere vurderes og foretages efter § 1, nr. 13.

Stk. 4. § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet af Udbetaling Danmark før den 1. april 2017. For disse afgørelser gælder de hidtil gældende regler.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Det fremgår af forliget om en reform af sygedagpengesystemet, at "aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der indføres derfor et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Ligeledes skal udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt efter samme model kunne ske via oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barselsdagpengene. Forslaget skal sikre en administrativ lettelse for både landets virksomheder og kommunerne."

På sygedagpengeområdet blev det nye beskæftigelseskrav og den nye beregning på baggrund af indkomstregistret indført med virkning fra den 5. januar 2015, jf. § 1, nr. 32 - 41 og 53, i lov nr. 720 af 25. juni 2014.

Med dette lovforslag digitaliseres barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen for lønmodtagere på tilsvarende vis. Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (2010-2015), fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, initiativ 6.3, om at indkomstbegreber, periodiseringsbestemmelser m.v. så vidt muligt skal tilpasses i faglovene, så indkomstregistret i væsentligt større omfang kan anvendes direkte i den løbende administration og til efterfølgende kontrol.

Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, på de eksisterende barselsdagpengesatser eller på, hvor mange timer den enkelte barslende kan få udbetalt barselsdagpenge for.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I tråd hermed vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag. Ved at justere reglerne i forhold til indkomstregistret vil Udbetaling Danmarks administration blive forenklet og arbejdsgivernes administrative byrde i forbindelse med anmeldelsen af fraværet blive reduceret. Desuden vil muligheden for at kontrollere for snyd og fejl blive forbedret.

Med lovforslaget foreslås det desuden at gøre afholdelsen af de 2 ugers fædreorlov/medmødreorlov mere fleksibel for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, idet det foreslås, at ugerne ikke behøver at blive afholdt i en sammenhængende periode.

Derudover indeholder lovforslaget en række regelforenklinger, herunder et forslag om, at der ikke længere skal være kommunal medfinansiering af dagpenge udbetalt ved pasning af alvorligt syge børn, og præciseringer af barselslovens regler, som primært skal sikre administrativ lettelse for landets virksomheder og Udbetaling Danmark, som administrerer reglerne om barselsdagpenge.

Ud over disse ændringer vil der i samarbejde med Udbetaling Danmark blive arbejdet videre med yderligere forslag om regelforenklinger på området, herunder et forslag om, at arbejdsgiveren kan søge om refusion forud på én gang for hele perioden. Formålet vil være at lette arbejdsgivernes administrative byrder samt forenkle Udbetaling Danmarks administration.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at der i lov om sygedagpenge indføres klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for visse afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark, i sager om sygedagpengeforsikring.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, da der i forbindelse med, at arbejdsløshedsdagpenge fra den 1. juli 2017 bliver en månedsbaseret ydelse, skal foretages en fastlæggelse af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge, således at disse kan indgå i refusions- og medfinansieringssystemet, som fastlægger finansieringsprocenten afhængig af berørte uger med visse offentlige ydelser.

Samtidig foretages en ændring, således at det kommer til at fremgå af loven, at Ydelsesrefusion, som er kommunernes fælles it-system til at beregne finansieringsbeløb, i stedet for staten opgør, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften kommunen skal medfinansiere. Ændringen vil træde i kraft, når Ydelsesrefusion træder i kraft.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, kan en lønmodtager opfylde lovens beskæftigelseskrav og få ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, f.eks. ved at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer.

Perioder i ansættelsen, hvor lønmodtageren har holdt ferie, modtaget barselsdagpenge, sygedagpenge m.v. har lønmodtageren været tilknyttet arbejdsmarkedet. Sådanne perioder er således ikke til hinder for, at lønmodtageren opfylder kravet om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger.

Hvis lønmodtageren i 13 ugers perioden ikke har arbejdet i 120 timer på grund af forhold hos lønmodtageren, der ikke skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvilket betyder, at 13 ugers perioden forlænges bagud med lige så mange dage, som den døde periode har varet. Som et eksempel på fravær, der ikke anses for at være pligtforsømmelse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehelligdage og sygdom, barsel og adoption. Har en lønmodtager eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned inden for de seneste 13 uger, kan arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før de 13 uger, medregnes ved opgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det fremgår af barselslovens § 27, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende, eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre ved pasning af alvorligt syge børn.

Udbetaling Danmarks sagsbehandling i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet er først og fremmest baseret på oplysninger fra lønmodtageren og/eller arbejdsgiveren i forbindelse med disses ansøgning om barselsdagpenge henholdsvis anmeldelse af refusionskrav.

Efter praksis fortolkes betingelsen om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse således, at en lønmodtager, der er ophørt i ansættelsen dagen før orlovens start, anses for at være i beskæftigelse, når orloven starter i direkte forlængelse af ansættelsesforholdet. Vikariater slutter ofte umiddelbart inden orlovens start.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag anvender Udbetaling Danmark indkomstregistret til at foretage kontrol af, hvorvidt det anses for sandsynligt, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for ret til barselsdagpenge for en lønmodtager er opfyldt. Der er ikke med det gældende beskæftigelseskrav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for direkte at anvende indkomstregistret til at afgøre, om beskæftigelseskravet er opfyldt, idet mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke fremgår af indkomstregistret.

For at muliggøre digitaliseringen af sagsbehandlingen foreslås det, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne.

Det foreslås, at kravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før fraværsperioden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, erstattes af et krav om, at lønmodtageren skal være i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, og skal have mindst 160 timers beskæftigelse indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden.

Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 3 af de seneste 4 kalendermåneder er mindst 40 timers beskæftigelse i hver af månederne. På denne måde sikres, at der fortsat er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af en vis varighed og et vist omfang for at opnå ret til barselsdagpenge for lønmodtagere.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes perioder, hvor der er udbetalt sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ferie med løn eller feriegodtgørelse og udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås, at disse typer indkomst samt lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller fritstilling tæller på samme måde som beskæftigelse, svarende til reglerne på sygedagpengeområdet. Der skal således ikke forlænges bagud og tælles arbejdstimer i en periode forud for f.eks. ferie med feriegodtgørelse; i stedet tælles de timer, der f.eks. er afholdt ferie med feriegodtgørelse, med ved opgørelsen af de 160 timers beskæftigelse. Hvis der i indkomstregistret alene er indberettet beløb på disse indkomster uden et timeantal, vil der ske omregning til timer, ligesom for almindelige lønregistreringer uden timer.

Forslaget indebærer, at sagsbehandlingen i langt de fleste sager vil kunne automatiseres, fordi den understøttes umiddelbart af data fra indkomstregisteret og fra Feriekonto. Dermed vil der kun være behov for manuel sagsbehandling i de færreste sager.

Det betyder således, at beskæftigelseskravet for en lønmodtager i beskæftigelse fremover som hovedregel opgøres på grundlag af oplysninger om antal løntimer m.v., som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste fire afsluttede kalendermåneder før fraværsperiodens begyndelse.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil det efter forslaget være de indberettede timer/indkomster i indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der tæller med.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at en lønmodtager med den foreslåede hovedregel vil kunne have mindre afbrydelser i tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden på 4 kalendermåneder, og stadig opfylde beskæftigelseskravet.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel medføre en mindre stramning i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel fastsættes regler om, at der skal være en mere jævn fordeling af de 160 timer, end der kræves efter de gældende regler. Efter de gældende regler skal der være uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de 13 uger, men der er ikke krav om en jævn fordeling af de 120 timer. Det betyder, at en lønmodtager, som i de første 10 uger alene har arbejdet 5 timer om ugen, og som derefter er overgået til at arbejde 37 timer om ugen, vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter de gældende regler, mens det ikke vil være tilfældet efter den nye hovedregel, hvis der ikke er øvrige indkomster, som kan medregnes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, om beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, herunder opgørelse og placering af timer og omregning m.v. af indkomster i barselslovens § 27, stk. 2.

Oplysninger i indkomstregistret er ikke nødvendigvis knyttet til kalendermåneder. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der vedrører flere måneder, skal opgøres, således at beløb og timetal, der er indberettet for en periode, fordeles efter antal kalenderdage på de måneder, der er berørt af indberetningen. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at indkomster omregnes til timer, hvis der i indberetningen ikke er anført et timetal.

Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved opgørelsen af timetallet. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster og de tilhørende arbejdstimer, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, f.eks. feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Såfremt beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto, skal Udbetaling Danmark, inden der træffes afgørelse om, at der ikke er ret til barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v.

Da det er målsætningen med den foreslåede digitalisering, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler, vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag.

På baggrund af beregninger af den foreslåede digitaliseringsmodel anslås det, at langt hovedparten af lønmodtagerne, som i dag opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, også efter de foreslåede regler vil opfylde beskæftigelseskravet.

Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, og der ændres ikke på de øvrige beskæftigelseskrav for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge. Det betyder, at en lønmodtager, som ikke opfylder kravet om at være i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, fortsat vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der ændres heller ikke ved, at perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden er skånet for arbejde, medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. barselslovens § 29, stk. 3.

Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af beskæftigelseskravet uden samtykke fra den barslende skal hente oplysninger om løn og løntimer, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt om sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven med tilhørende timer for de seneste afsluttede 4 kalendermåneder fra indkomstregisteret.

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kan kræve oplysninger om økonomiske forhold.

Det fremgår af § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven, at Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i bestemmelsens stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 eller 2, findes i indkomstregistret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Der er efter gældende regler således hjemmel dels til, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, og dels til at oplysninger i indkomstregistret kan anvendes til samkøring og samstilling i kontroløjemed.

Udbetaling Danmark kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger og felter i indkomstregistret, der skal være adgang til. Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret opnås en enkel og ubureaukratisk administration, hvor Udbetaling Danmark uden at skulle bede virksomhederne og borgerne om oplysninger og dokumentation som myndighederne i forvejen har, som hovedregel kan fastslå om borgeren har haft løntimer eller indtægter - herunder timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sygedagpenge eller dagpenge efter barselsloven - der er tilstrækkelige til at opfylde lovens beskæftigelseskrav. Oplysningerne vil endvidere kunne anvendes til at beregne den dagpengetimesats, som personen eller virksomheden kan modtage i dagpenge efter barselsloven eller refusion pr. refusionsberettiget time.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og sagligt, at Udbetaling Danmark til brug for administration og kontrol af sager om dagpenge efter barselsloven anvender nødvendige oplysninger i indkomstregistret.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 3-9 og bemærkningerne hertil.

2.2. Digitalisering af beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere

2.2.1. Gældende ret

Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter § 33 i barselsloven på grundlag af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningen af barselsdagpenge til en lønmodtager er således sammensat af to elementer. Først skal der på baggrund af timefortjeneste opgøres en barselsdagpengetimesats, det vil sige det timebeløb, som den barslende er berettiget til under fravær. Dernæst skal antallet af timer, der skal udbetales barselsdagpenge for, opgøres. For at opgøre dette skal man kende det antal timer, som den barslende skulle have arbejdet i perioden med fraværet.

Arbejdsgiver starter lønmodtagerens barselssag ved at indtaste lønoplysninger, arbejdstid, fraværsperiode og fraværsårsag i den digitale indberetningsløsning NemRefusion. Udbetaling Danmark tjekker, om oplysningerne stemmer overens med oplysningerne i indkomstregistret. Hvis det er tilfældet, beregner systemet barselsdagpengene på baggrund af de oplysninger, som arbejdsgiver har indtastet. Lønmodtageren modtager de oplysninger, som virksomheden har indberettet, og kan herefter rette eller kommentere oplysningerne. Udbetaling Danmark afklarer eventuelle uenigheder gennem partshøring, således at arbejdsgiveren har mulighed for at korrigere oplysningerne, som Udbetaling Danmark har modtaget fra borgeren.

Hovedreglen efter barselslovens § 33, stk. 1, er således, at barselsdagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger om det arbejde, der ville være præsteret under fraværet, og den løn, der ville være oppebåret. I timefortjenesten indgår grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår ikke i timefortjenesten. For en lønmodtager, der ophører i ansættelsen dagen før påbegyndelse af fraværet, og som ikke er ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, beregnes barselsdagpengene ud fra lønoplysningerne fra den ansættelse, lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet på grundlag af.

Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har en fast arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværet - altså en bagudrettet opgørelse.

I §§ 35-42 i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge er fastsat regler om beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere, hvor barselslovens hovedregel ikke kan anvendes. Herunder er der fastsat regler om, hvornår den gennemsnitlige indtjening inden for de sidste 4 uger kan anvendes, hvornår der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat, og om fravigelse af de generelle regler om satser og timetal for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.

Det foreslås at ændre grundlaget for beregningen af barselsdagpengesatsen til lønmodtagere, således at satsen fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og timefortjenesten efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet.

Formålet er, at opgørelsen af timefortjenesten ved beregningen af barselsdagpenge til lønmodtageren således fremover som hovedregel skal ske på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, i modsætning til i dag, hvor beregningen sker ud fra de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Udbetaling Danmark ved lønmodtagerens fravær. Derved opnås både administrative lettelser for henholdsvis arbejdsgiveren og Udbetaling Danmark og bedre mulighed for at undgå snyd og fejl.

Det foreslås således, at barselsdagpengetimesatsen for en lønmodtagers barselsdagpenge, og dermed refusionen pr. time til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbetaler løn under barsel, som hovedregel beregnes på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det bemærkes, at for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren hensætter til feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing eller feriefridagsopsparing, er det nødvendigt at kende pensionsbidragets størrelse for at undgå, at pensionsbidrag for så vidt angår disse beløb bliver trukket fra to gange ved beregningen af timesatsen. Som led i opfølgningen på aftalen om et tryggere dagpengesystem blev der ved § 10 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 indført en pligt for arbejdsgiveren til at indberette eget og lønmodtagerens pensionsbidrag til indkomstregisteret. Fra 1. januar 2017 indeholder indkomstregisteret derfor disse oplysninger, som således kan indgå ved beregningen af timesatsen, når denne del af loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2018.

Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre antallet af lønmodtagerens timer med fravær på grund af barsel, idet der ikke i indkomstregistret er angivelse af arbejdstid på enkelte dage. Endvidere fremgår det ikke af indkomstregistret i hvilket omfang, der i de løntimer, som arbejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund af barsel. Det er derfor fortsat det timetal, lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse af refusion, der lægges til grund ved beregningen. Timetallet er som udgangspunkt det timetal, den pågældende er ansat til. Regelmæssigt forekommende overarbejde kan medregnes i timetallet.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Det betyder, at arbejdsgiveren og lønmodtageren fremover ikke løbende under fraværet skal give besked til Udbetaling Danmark om eventuelle ændringer i lønnens størrelse. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved årsskiftet efter reglerne i barselslovens § 38.

Det skal bemærkes, at Barsel.dk anvender beregningsgrundlaget fra Udbetaling Danmark til beregning af refusion til arbejdsgiver efter reglerne i lov om barselsudligning. Barsel.dk vil fremadrettet have brug for de samme oplysninger som efter gældende regler, og Udbetaling Danmark skal derfor fortsat stille beregningsgrundlaget, herunder den løn, der er beregnet barselsdagpenge ud fra, timetallet m.m., til rådighed for Barsel.dk. Beregningsgrundlaget for barselsdagpenge for den enkelte periode videresendes således til Barsel.dk, som på baggrund heraf beregner refusionen.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er oplysninger om lønnen under det fremtidige fravær, som lægges til grund for beregningen af barselsdagpengene til lønmodtageren, vil det efter forslaget være den indberettede løn i de seneste tre afsluttede kalendermåneder inden fraværets begyndelse, der lægges til grund for beregningen. Der vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for beregningen af barselsdagpengesatsen. Det skal bemærkes, at hvis der i indkomstregisteret på tidspunktet for Udbetaling Danmarks beregning af satsen kun foreligger oplysninger for en periode på mindre end de seneste tre afsluttede kalendermåneder, kan beregningen ske på dette grundlag, jf. dog nedenfor om beregningen af barselsdagpengesats for nyansatte m.fl.

Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til de gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af timefortjenesten, herunder på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en periode, medregnes. Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at lønindkomster og løntimer i en indberetningsperiode, som ligger henover flere kalendermåneder, skal fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.

Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af lønindkomst, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer, omregnes til timer.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelse af timetal og om, i hvilke tilfælde der kan benyttes andre beregningsperioder end de seneste tre kalendermåneder, som fastsat i forslaget til barselslovens § 33, stk. 1. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, hvor den almindelige hovedregel om opgørelse af timetal og beregningsperiode ikke er egnet, fordi lønmodtageren har skiftende eller ukendt arbejdstid. Det gælder f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode, for nyuddannede og nyansatte m.fl., hvor der ikke er oplysninger i indkomstregistret for tre afsluttede kalendermåneder, der kan lægges til grund for beregningen af barselsdagpengene. Udover som i dag at fastsætte regler om beregningen for f.eks. nyuddannede, vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken beregningsperiode der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, hvor der er indberetninger for en kortere periode end tre kalendermåneder, og for en helt nyansat lønmodtager, hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder regler om, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af fraværet. Desuden vil der blive fastsat regler om beregningen for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode; hvis lønmodtageren f.eks. har holdt ferie og inden da holdt barsel med barselsdagpenge, er der ikke et beregningsgrundlag efter barselslovens § 33, stk. 1.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Uden denne bestemmelse kan en meget stor frivillig indbetaling til en pensionsordning betyde, at lønmodtageren får en meget lav beregnet timefortjeneste. Dermed vil en evt. arbejdsgiver tilsvarende alene have ret til lavere refusion, selv om arbejdsgiveren ikke har en lavere lønudgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på en pensionsordning. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra på en pensionsordning, kan der på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren ske omberegning af timefortjenesten, samt regler om, at beregningen sker ud fra den indbetaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra overenskomsten for det pågældende område.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan der, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig ændring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget, f.eks. ske omberegning af barselsdagpengene som følge af overgang fra ansættelse som elev/lærling/trainee til ordinær ansættelse. Dette gælder både, hvis der er tale om ændring i lønnen inden og under fraværs­perioden.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om omberegning, i det omfang lønmodtageren efter EU-retten er berettiget hertil. Der henvises til pkt. 7.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte regler om, at barselslovens § 35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, fastslår, at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte regler om, at der for lønmodtagere, der arbejder i turnus, kan udbetales mere end fastslået i barselslovens § 35, stk. 1.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.3. Sikring af barselsdagpengeretten for borgeren

2.3.1. Gældende ret

Efter § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge skal arbejdsgiveren anmelde den ansattes fravær til Udbetaling Danmark, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under barselsfraværet eller ej. Arbejdsgiveren skal således afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion.

På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Udbetaling Danmark et underretningsbrev til lønmodtageren. I brevet er oplyst, at lønmodtageren skal ansøge om barselsdagpenge via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetaling indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indberetningen, og borgeren som følge deraf ikke anmoder rettidigt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af barselslovens § 30, stk. 7, at retten til barselsdagpenge bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.

Der er i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge en dispensationsbestemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark i visse nærmere beskrevne tilfælde kan udbetale dagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget. Denne bestemmelse er en udmøntning af barselslovens 30, stk. 8, der hjemler en dispensation i tilfælde af en overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 2.

Denne dispensationsadgang omfatter således ikke barselslovens § 30, stk. 3, der omhandler fristen for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn ophører under fraværet.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at undgå, at en arbejdsgivers manglende rettidige indberetning af fravær på grund af barsel får den uheldige konsekvens, at en borger mister retten til barselsdagpenge, foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens § 30, stk. 8, udvides, således at der i bekendtgørelse om ret til barseldagpenge kan indarbejdes en dispensationsbestemmelse, der giver Udbetaling Danmark mulighed for også at dispensere fra overskridelse af fristerne i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.4. Mulighed for at søge om barselsdagpenge henover ferieperioder

2.4.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtager søge om barselsdagpenge, hver gang en fraværsperiode er afbrudt, f.eks. fordi lønmodtageren har afholdt ferie imellem to fraværsperioder. Det vil sige, at hvis en lønmodtager f.eks. holder fravær med barselsdagpenge og i forlængelse heraf ønsker at holde sin optjente ferie og efterfølgende fortsætte med fravær med barselsdagpenge, skal lønmodtageren søge om barselsdagpenge for hver af de to perioder. Dette skyldes, at ferie afbryder orloven, og at der efter gældende regler skal søges om barselsdagpenge efter en afbrydelse for en ny fraværsperiode.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke behøver at genansøge om barselsdagpenge, efter at fraværsperioden har været afbrudt i en kortere periode i forbindelse med afholdelse af ferie.

Formålet med bestemmelsen er, at en lønmodtager - fortsat efter aftale med arbejdsgiveren - skal kunne afholde ferie undervejs i sin barsel, uden at lønmodtageren skal søge om barselsdagpenge én gang til efter ferien. Ferieperioden skal således kunne indberettes i forbindelse med ansøgningen om barselsdagpenge.

Ved forslaget er lagt til grund, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage en ny beregning af barselsdagpenge/refusion efter ferieperioden, jf. ovenfor under 2.2.2, hvor det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode. Forslaget angår alene administrationen af barselsdagpenge, og ændrer ikke ved reglerne om, at afholdelse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i ferieperioden. Det vil sige, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af fraværsperioden efter ferien, jf. § 29 i barselsloven.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 10-11, og bemærkningerne hertil.

2.5. Afholdelse af fædreorlov/medmødreorlov i en ikke-sammenhængende periode

2.5.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmoder ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faderen eller medmoderen ønsker det. Faderen eller medmoderen kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode på de 14 uger, således at orloven kan holdes med enkelte dage over en længere periode end 2 uger, jf. barselslovens § 12.

Kravet om sammenhængende uger betyder, at der skal holdes orlov i hver uge. Faderen eller medmoderen kan således holde fædreorlov/medmødreorlov med 1 dag om ugen over 10 uger, da der så bliver holdt orlov i hver uge. Men orloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den første uge efter fødslen, 1 dag i den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen osv. Orloven kan heller ikke opdeles, så der f.eks. afholdes en uge i forbindelse med fødslen og en uge på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger.

For adoptanter gælder, at der i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet er ret til orlov for én af adoptanterne ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger, hvor de har ret til at afholde fravær samtidig, jf. barselslovens § 8, stk. 6. Adoptanter har samme adgang til at aftale genoptagelse af arbejdet efter barselslovens § 12, som beskrevet ovenfor.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter de gældende regler i barselsloven allerede stor fleksibilitet for beskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere til at aftale tilrettelæggelsen af fravær i forbindelse med forældreorlov (orlov efter barselslovens § 9).

Det foreslås at udvide denne fleksibilitet for både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende således, at også fædreorlov/medmødreorlov gøres mere fleksibel.

Forslaget indebærer, at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende vil kunne afholde de 2 ugers fravær efter § 7, stk. 3, som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhængende fravær dog en aftale med arbejdsgiveren.

For adoptanter vil forslaget betyde, at de 2 uger, hvor begge forældre efter § 8, stk. 6, har ret til fravær, for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, vil kunne deles op i ikke-sammenhængende perioder til afholdelse inden for 14 ugers perioden. For lønmodtagere dog efter forudgående aftale med arbejdsgiveren.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 1-2, og bemærkningerne hertil.

2.6. Omlægning af den kommunale medfinansiering af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn

2.6.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er relativt få sager med udbetaling af dagpenge efter barselslovens § 26, hvilket betyder et uforholdsmæssigt stort kontoapparat med tilhørende afstemning og rutiner. Dette gælder både i Udbetaling Danmark og i de 98 kommuner. Enkelte kommuner har i nogle måneder kun 1-2 aktuelle sager, som skal medfinansieres, men som fortsat skal kontoføres og afstemmes.

Det foreslås, at udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26 fremover finansieres 100 pct. af staten.

Formålet med forslaget er at lette Udbetaling Danmark og kommunernes administration i forbindelse med medfinansieringen.

Ændringen er af rent teknisk karakter, idet den betyder, at kommunernes finansiering fremover vil finde sted i DUT-sammenhæng.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14 -15, og bemærkningerne hertil.

2.7. Konsekvensrettelse i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

2.7.1. Gældende ret

Efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked kan alle arbejdsgivere modtage lønrefusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.

Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, som har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslovens § 39 er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft. Dette kroneloft udgør i 2016 170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016.

I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsudligning til private arbejdsgivere, sker udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysninger fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejdsgiveren ikke skal afgive yderligere oplysninger, for at få udbetalt refusion fra barselsudligningen.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med dette lovforslag vil der ikke fremover løbende blive beregnet barselsdagpenge under fraværet, idet beregningen i stedet vil ske på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse.

Det foreslås derfor, at § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked konsekvensrettes således, at det fremgår, at lønrefusionen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af. Derved sikres, at der fortsat kan ske udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysningerne fra barselsdagpengesagen.

Der henvises til forslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.8. Tilføjelse af populærtitel i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

2.8.1. Gældende ret

Ved lov nr. 596 af 12. juni 2013 om etablering af en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende blev der foretaget ændringer i lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), idet populærtitlen blev ophævet, jf. lovens § 13. Baggrunden for dette var, at der med loven blev etableret endnu en lovbaseret barselsudligningsordning, og at det derfor kunne give anledning til tvivl om, hvilken lov, der henvises til, når der henvises til populærtitlen »barseludligningsloven«.

For at undgå forveksling mellem de to regelsæt, der regulerer lovbaserede barselsudligningsordninger, blev titlen i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barsel­udligningsloven) derfor ændret således, at populærtitlen (barseludligningsloven) udgik.

Ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 blev lov nr. 596 af 12. juni 2013 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende ophævet.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da der nu igen kun eksisterer én lov om barselsudligning, foreslås, at der tilføjes en populærtitel til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det skyldes, at lovens titel "Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked", ikke anvendes i daglig tale. I daglig tale omtales loven som barselsudligningsloven.

Det foreslås derfor, at lovens titel tilføjes populærtitlen »barselsudligningsloven«, som tidligere er anvendt som populærtitel. Populærtitlen er dækkende for lovens hovedindhold, da loven omhandler refusion til arbejdsgiver for ansatte lønmodtagere, der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barselsdagpenge).

Der henvises til forslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.9. Betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af barselsdagpenge

2.9.1. Gældende ret

Efter barselslovens § 44 indbetales der et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barselsdagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der udbetales barselsdagpenge, er på 4,02 kr. (2017) pr. time.

Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark. Staten dækker Udbetaling Danmarks udgift til betaling af ATP-bidrag af barselsdagpenge.

Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks og statens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes finansieringsbidrag sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i § 66 i lov om sygedagpenge. Ved en fejl er det ved lov nr. 326 af 11. april 2012 blevet fastsat i bestemmelsen, at det er Udbetaling Danmark, der indbetaler ATP-bidrag af sygedagpenge. Efter lov om sygedagpenge er det kommunerne, der udbetaler sygedagpenge, og dermed også indbetaler ATP-bidraget heraf. Der er ved bestemmelsen ikke tilsigtet en ændring heraf.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det, at bestemmelserne om de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge reguleres direkte i barselsloven, i stedet for regulering ved en henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag i lov om sygedagpenge.

Det foreslås derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven ophæves, og at der i stedet indsættes bestemmelser om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge, som svarer til reglerne i lov om sygedagpenge. Der er med forslaget ikke tale om indholdsmæssige ændringer af private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge i forhold til de gældende regler.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.10. Fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring

2.10.1. Gældende ret

Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser blev administrationen af sygedagpengeforsikringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere ved lov nr. 628 af 8. juni 2016 overført fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. § 5 i loven. §§ 45 og 55 i lov om sygedagpenge blev ændret, således at det fremgår, at Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.

Overflytningen indebar, at også kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringen, blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. Da Statens Administration administrerede forsikringsordningerne, var det Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen, der traf afgørelser i disse sager, som Statens Administration forelagde vedrørende disse spørgsmål.

I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i disse sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

De gældende regler om administrationen af sygedagpengeforsikringerne i §§ 45 og 55 i lov om sygedagpenge og i bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere er videreført uændret ved lov nr. 628 af 8. juni 2016. Dog fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fastsætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne. Der henvises til Folketingstidende 2015-2016, A, L 151 som fremsat, side 30-31.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt der er tale om indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne, har Ankestyrelsen sat spørgsmålstegn ved, om de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, i lov om sygedagpenge, giver mulighed for at fastsætte den ønskede klageadgang.

Det foreslås derfor, at der i § 77 i lov om sygedagpenge indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig virksomhed og dermed kan tegne en sygedagpengeforsikring efter sygedagpengelovens § 45, og at Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, og dermed kan tegne en sygedagpengeforsikring efter sygedagpengelovens § 55, skal kunne indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den retsstilling, som var forudsat i L 151 (FT 2015/2016).

Det foreslås, at forslaget om at indføre en klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træde i kraft den 1. april 2017, og at klageadgangen vil få virkning for afgørelser truffet af Udbetaling Danmark den 1. april 2017 eller senere.

Der henvises til forslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.11. Ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

2.11.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne skal kommunerne medfinansiere arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales af arbejdsløshedskasserne.

Medfinansieringen fastsættes som en procentdel af udgifterne med følgende medfinansieringsprocenter:

1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.

2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.

3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.

4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omregning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selvforsørgelse. Beskæftigelsesministeren har udnyttet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 1198 af 27. september 2016 om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er f.eks. fastsat regler om, hvordan en ydelse, der udbetales for en længere periode end en uge, indgår i beregningen af refusions- eller medfinansieringsprocenten.

Opgørelsen af medfinansieringsprocenten starter forfra, når personen efter den første uge med ydelser på ny har haft sammenlagt 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Ved selvforsørgelse forstås perioder, hvori en person ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har været ansat i støttet beskæftigelse.

Der tages således udgangspunkt i berørte uger, når en kommunes medfinansieringsprocent skal fastlægges.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ydes dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Opgørelsen af medfinansieringsprocenten tager således udgangspunkt i de uger, hvor der er udbetalt dagpenge.

Efter de gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension eller særlig støtte. Staten opgør efterfølgende, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften, som kommunen skal medfinansiere efter lovens bestemmelser. Kommunens medfinansiering opkræves af staten.

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af implementering af "Aftale om et tryggere dagpengesystem" bliver arbejdsløshedsdagpenge med virkning fra den 1. juli 2017 ydet for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede medlemmer og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede medlemmer. Arbejdsløshedsdagpenge udbetales for 1 kalendermåned ad gangen, og udbetalingen sker bagud. Fra samme dato forbruges arbejdsløshedsdagpenge i timer. På baggrund af ændringerne af dagpengesystemet fra en ugebaseret ydelse til en månedsbaseret ydelse, er der behov for at fastsætte regler om, hvordan opgørelse af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge fremover skal behandles ved fastlæggelse af kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig er der behov for at kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne skal afgive til brug for fastlæggelsen af berørte uger med arbejdsløshedsdagpenge.

Som følge af dagpengereformen skal arbejdsløshedskasserne indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hvilke dage i den enkelte kalendermåned, der er omfattet af dagpengefradrag som følge af bl.a. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Arbejdsløshedskasserne vil skulle indberette oplysninger efter regler, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Disse oplysninger vil i forhold til kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser - både i den midlertidige it-løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer og i den kommende kommunale løsning, Ydelsesrefusion - kunne samkøres med de udbetalinger af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på månedsbasis til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det foreslås, at disse oplysninger benyttes ved administrationen af Ydelsesrefusion.

Det vil således være muligt at opgøre hvilke dage, der er fuldt belagt med fradrag i dagpengeudbetalingen, og dermed hvilke dage månedsudbetalingerne ikke skal fordeles ud på. Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som en konsekvens heraf ikke tælle som berørte uger i opgørelsen af anciennitet.

Derudover foreslås, at når Ydelsesrefusion i 2018 skal overtage opgørelsen af finansieringsbeløbet vedrørende førtidspension og særlig støtte, som tidligere blev opgjort af staten, vil der skulle gennemføres en ændring af bestemmelsen, således at det fremgår, at det er Ydelsesrefusion, der foretager opgørelsen af finansieringen, mens staten fortsat opkræver finansieringsbeløbet fra kommunen.

Der henvises til forslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med forlig om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats - hvoraf det fremgår, at udbetaling af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt, ligesom udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt skal ske via oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barselsdagpenge.

Dette lovforslag digitaliserer barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for barselsdagpengesatsen, og indeholder endvidere en række regelforenklinger og præciseringer af barselslovens regler, som primært har til hensigt at sikre administrative lettelser for landets virksomheder og Udbetaling Danmark, som administrerer barselsdagpengene for kommunerne.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne, som beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1.2. Beskæftigelseskravet opgøres herefter som hovedregel på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto.

Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret, som beskrevet i lovforslagets afsnit 2.2.2. Fremadrettet beregnes barselsdagpengesatsen til lønmodtagere som hovedregel på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler og med samme udbetaling. Tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere vurderes derfor kun at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Forslaget kræver it-tilpasninger i Udbetaling Danmarks systemportefølje, der skønnes at beløbe sig til en engangsudgift på 1,5 - 2,0 mio. kr. (inklusive udgifter til tilretning af NemRefusion). Digitaliseringen forventes at medføre en mindre lettelse i administrationen i Udbetaling Danmark.

Forslaget om digitalisering foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018.

Udgifterne til dagpenge, der udbetales til forældre med alvorligt syge børn, der i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist har opgivet lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed, har hidtil været finansieret med 50 pct. af kommunerne og 50 pct. af staten. Det foreslås, at udgiften fremadrettet finansieres med 100 pct. af staten. Dette medfører en statslig merudgift på ca. 22,7 mio. kr. årligt svarende til det skønnede niveau på forslag til finanslov for 2017 (den seneste årsopgørelse for den udbetalte statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.). Teknisk set betyder det, at staten udligner kommunernes bloktilskud svarende til kommunernes hidtidige andel af udgiften til dækning af ydelsen, hvormed ændringen vil være udgiftsneutral for både stat og kommuner.

Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2017. Som følge heraf vil der for indfasningsåret 2017 være tale om en reduktion af bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. og med 22,7 mio. kr. i de efterfølgende år.

Forslaget medfører endvidere mindre administrative lettelser for kommunerne og Udbetaling Danmark.

Som følge af dagpengereformen ændres arbejdsløshedsdagpengene fra at være en ugebaseret ydelse til at blive en månedsbaseret ydelse fra og med den 1. juli 2017. Da det gældende refusions- og medfinansieringssystem imidlertid er baseret på ydelsesudbetaling på ugebasis, foreslås det at "omregne" den månedsvise dagpengeudbetaling til uger.

Omregningen sker ved hjælp af indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hvilke dage i den enkelte måned, der er fradrag som følge af bl.a. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Oplysningerne kan samkøres med de udbetalinger af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på månedsbasis til indkomstregisteret. Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som konsekvens heraf ikke tælle med som berørte uger i opgørelsen af anciennitet. Den enkelte lediges anciennitet i refusions- og medfinansieringssystemet vil således stige i samme takt før og efter 1. juli 2017, og den kommunale medfinansiering vil alt andet lige være uændret.

Denne del af forslaget skønnes således ikke at have økonomiske konsekvenser for stat og kommuner.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner og kommuner.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Et eventuelt DUT-krav vil blive finansieret ved omprioritering af midler fra § 17.41.12.10. Beskæftigelsesrettede aktiviteter som oprindeligt havde til formål at finansiere analyser og informationsaktiviteter, men som er omprioriteret i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Der vil være tale om brug af opsparede og uforbrugte midler fra tidligere år.

Der skønnes ikke at være betydelige økonomiske og administrative konsekvenser af de øvrige elementer i lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes at ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet i størrelsesordenen 1,3 millioner kr. pr. år som følge af forslaget om digitalisering af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpenge, idet arbejdsgiverene ikke fremover skal udfylde lønoplysninger i NemRefusion.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke behøver at genansøge om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden afbrydes i forbindelse med afholdelse af ferie. Det vil således være en administrativ lettelse for lønmodtageren, som vil kunne oplyse om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og derved undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter ferieafholdelsen.

Lovforslaget betyder videre, at det bliver muligt for Udbetaling Danmark at dispensere fra en borgers overskridelse af ansøgningsfristen for barselsdagpenge i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.

Herudover betyder lovforslaget, at der indføres en klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet) blive fastsat en særlig regel om adgangen til omberegning af barselsdagpenge i den periode, hvor lønmodtageren er omfattet af graviditetsdirektivet, dvs. vedrørende barselsdagpenge, der udbetales efter barselslovens §§ 6 og 7. Efter denne regel vil der i perioden fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter fødslen uanset størrelsen af lønændringen være adgang til omberegning af barselsdagpenge for en lønmodtager, der fortsat er i ansættelse. Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter. Der henvises til pkt. 2.2.2, og bemærkningerne til § 1, nr. 13.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. november 2016 til den 12. december 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AK-samvirke, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, Sundhedskartellet.

Et udkast til lovforslagets § 3 om fastsættelse af regler om klageadgang i lov om sygedagpenge har været sendt i supplerende høring i perioden fra den 28. november 2016 til den 12. december 2016 hos ovennævnte myndigheder og organisationer m.v. samt til Beskæftigelsesrådet.

Et udkast til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærkninger er den 1. februar 2017 sendt i høring med frist til den 10. februar 2017 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Danske A-kasser, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Datatilsynet, Deloitte, Det Faglige Hus, Ernest & Young, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, PWC, Rigsrevisionen og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmoder ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Perioden regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født, hvis faderen eller medmoderen ønsker det.

Er faderen eller medmoderen lønmodtager, kan denne efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode inden for de 14 uger, således at orloven kan holdes med enkelte dage over en længere periode end 2 uger, jf. barselslovens § 12. Kravet om sammenhængende uger betyder, at arbejdstiden skal ses på ugebasis, hvilket vil sige, at der skal holdes orlov i hver uge. Faderen eller medmoderen kan således holde orlov med en dag om ugen over 10 uger, da der holdes orlov i hver uge. Men orloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den 1. uge efter fødslen, 1 dag i den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen osv.

En kommende fader eller medmoder, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, skal underrette sin arbejdsgiver om afholdelse af fædreorlov senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse og om længden af fraværet, jf. barselslovens § 15, stk. 3.

Det foreslås, at der i barselslovens § 7, stk. 3, som 2. og 3 pkt. indsættes, at de 2 ugers fravær for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende kan afholdes som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-sammenhængende fravær dog en aftale med arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer, at en fader eller medmoder, der er lønmodtager, efter aftale med arbejdsgiveren f.eks. vil kunne holde en uges orlov umiddelbart efter fødslen og holde den anden uges orlov i uge 4 efter fødslen. Orlov vil også efter aftale med arbejdsgiveren kunne holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter fødslen, i den 3. uge efter fødslen, i den 5. uge efter fødslen osv., forudsat, at fraværet ligger inden for de første 14 uger efter fødslen.

Forslaget vil betyde større fleksibilitet for beskæftigede fædre og medmødre, da det med forslaget vil være muligt at tilrettelægge fraværet mere fleksibelt, for lønmodtagere dog efter forudgående aftale med arbejdsgiveren.

Til nr. 2

Det følger af barselslovens § 8, stk. 6, at i de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær, bortset fra i 2 sammenhængende uger.

Fraværsretten for adoptanter i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet svarer til reglerne i barselslovens § 7, stk. 1 og 3, om henholdsvis barselsorlov og fædreorlov/medmødreorlov.

Det foreslås, at der i barselslovens § 8, stk. 6, som nyt pkt. indsættes, at de 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivendes vedkommende, kan afholdes i ikke-sammenhængende perioder. Det foreslås samtidig, at adoptanter, der er lønmodtagere, vil skulle aftale ikke-sammenhængende fravær med arbejdsgiveren. Dette svarer til den foreslåede ændring af barselslovens § 7, stk. 3.

Forslaget indebærer, at beskæftigede adoptanter f.eks. vil kunne holde en uges orlov samtidigt umiddelbart efter modtagelsen af barnet og holde den anden uges orlov samtidigt i uge 4 efter modtagelsen af barnet. Orloven vil også kunne holdes som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter modtagelsen af barnet, i den 3. uge efter modtagelsen af barnet, i den 5. uge efter modtagelsen af barnet osv., forudsat fraværet ligger inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet.

Med forslaget vil beskæftigede adoptanter få samme mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af fravær, som foreslås for beskæftigede fædre og medmødre efter lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger forud for fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelseskravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-9, foreslås det, at kravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ændres til et krav om, at lønmodtageren dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Forslaget betyder, at der fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til barselsdagpenge for en lønmodtager.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen afviger fra formuleringen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, hvor det kræves, at lønmodtageren er i beskæftigelse på første sygefraværsdag, mens det i forhold til barselsdagpenge foreslås, at der er krav om beskæftigelse dagen før påbegyndelse af fraværsperioden eller på første fraværsdag. Det skyldes, at f.eks. en lønmodtager, der arbejder som vikar og ikke er medlem af en a-kasse, i overensstemmelse med praksis i dag skal kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, hvis vikariatet slutter dagen før orloven. Reglen er derfor formuleret, så kravet kan opfyldes i denne situation.

En lønmodtager, der påbegynder en fraværsperiode f.eks. den 16. april 2019, vil fremover skulle have opgjort beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ud fra kalendermånederne december 2018 og januar, februar og marts 2019. I disse 4 kalendermåneder skal der være mindst 160 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 3 af kalendermånederne er mindst 40 timer i hver måned.

En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand. En person, som påbegynder en fraværsperiode dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil blive anset som værende i beskæftigelse og omfattet af bestemmelsen. En person, som påbegynder en fraværsperiode to dage efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, indgår der ved opgørelsen af 13 ugers perioden, hvori lønmodtageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har arbejdet som lønmodtager, har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder, hvori lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen vil indgå timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for arbejdet som lønmodtager, modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere vil kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond. Timer med arbejdskonflikt vil ikke kunne indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet, idet disse timer ikke indberettes. I stedet foreslås barselslovens § 27, stk. 3, ændret således, at der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der vil således kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb m.v.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der vil skulle medregnes. Det gælder ligeledes ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse. Selv om sådan beskæftigelse udføres på kortere end normal arbejdstid, kan den medregnes med 37 timer ugentligt.

Anvendelsen af oplysningerne fra indkomstregisteret sker under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige principper om sagsoplysning. Det betyder, at hvis der er fejl eller manglende oplysninger i indkomstregisteret, og Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, f.eks. ved høring af lønmodtageren forinden afgørelsen, kan Udbetaling Danmark lægge andre oplysninger til grund for afgørelsen. Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres, f.eks. ved arbejdskontrakt eller lønsedler.

Hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, vil Udbetaling Danmark være forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark kunne lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udbetaling Danmark skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Timer, for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter barselsloven, vil kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil ligeledes kunne medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 5-7, og 8 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5-7

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, indgår der ved opgørelsen af 13 ugers perioden, hvori lønmodtageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen vil ikke indgå timer med arbejdskonflikt, idet disse timer ikke indberettes. I stedet foreslås det, at barselslovens § 27, stk. 3, i medfør af § 1, nr. 8, ændres således, at der skal ses bort fra perioder med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.

Derfor ændres § 27, stk. 2, nr. 6-8, således at arbejdskonflikt udgår af listen med perioder, der indgår ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 3, ses der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, på 13 uger og 120 timer er opfyldt, bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende, eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

Det foreslås, at der ligeledes skal ses bort fra dage, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4 kalendermåneder er opfyldt.

Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed betyder, at kravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der - i de tilfælde, hvor beskæftigelseskravet ellers ikke ville være opfyldt - skulle ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder skal dermed om nødvendigt indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Ligeledes foreslås det, at der kan ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene, evt. udbetalt som refusion til dennes arbejdsgiver. Dette har blandt andet betydning, hvis to forældre f.eks. samtidig holder forældreorlov og deler de 32 ugers ret til barselsdagpenge, så den ene forælder har ret til barselsdagpenge i de første 16 uger og den anden i de sidste 16 uger. Hvis der ikke kunne ses bort fra perioden med barselsdagpenge til den første forælder, ville den anden forælder som udgangspunkt ikke opfylde beskæftigelseskravet ved starten af sine 16 uger.

Til nr. 9

Der er i dag ingen bemyndigelsesregel for beskæftigelsesministeren i barselsloven til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.

Det foreslås, at der i barselslovens § 27, stk. 4, indsættes en bestemmelse, så beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, hvornår beskæftigelseskravet i den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster for timer omfattet af den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 2. Desuden foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil blandt andet også blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af timer, som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 4 kalendermåneders perioden, jf. barselslovens § 27, stk. 2, nr. 2, til brug for opgørelsen af kravet om 160 timers beskæftigelse. Antallet af timer, der kan medregnes som selvstændig erhvervsdrivende, er som udgangspunkt 18,5 time pr. uge. Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det konkrete omfang af timer i virksomheden er kendt.

Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske på samme måde, som ved udmøntningen af den tilsvarende bemyndigelse i § 32, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtagers ansøgning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i perioden, når en fraværs­periode påbegyndes på et senere tidspunkt end ved fødslen eller modtagelsen af barnet. Det vil sige, at hvis en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmodtageren være opmærksom på at indgive en ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at det ikke kræver genansøgning om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden er afbrudt i forbindelse med afholdelse af ferie, foreslås, at der i barselslovens § 30, stk. 2, indsættes en henvisning til stk. 8.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode. Det betyder, at hvis en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmodtageren være opmærksom på at indgive en ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.

Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 8, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist.

Det foreslås, at det i barselslovens § 30, stk. 8, tilføjes, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af ferie. Ved "kortere periode på grund af afholdelse af ferie" forstås en periode af et omfang, der svarer til ferie efter ferielovens regler.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager vil kunne oplyse om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og derved undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter ferieafholdelsen.

Forslaget angår alene ansøgning om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk. 2, og ændrer ikke indholdsmæssigt ved reglerne om, at afholdelse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i ferieperioden. Hvis en lønmodtager ønsker at genoptage arbejdet og afholde ferie under sin barselsorlov, forudsætter det som hidtil aftale med arbejdsgiveren herom, jf. barselslovens § 12. En aftale om afholdelse af ferie under barselsorlov forudsætter, at arbejdsgiver og lønmodtager kan tilrettelægge barselsorlov og ferie i overensstemmelse med barselslovens og ferielovens regler. Ellers er der tale om en feriehindring efter ferieloven. Ændringen betyder også, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af barselsfraværsperioden efter ferien, jf. barselsloven § 29. Forslaget ændrer ligeledes ikke ved lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær.

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. juli 2017. De bestemmelser, der forventes at blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, vil skulle finde anvendelse for fraværsperioder, der påbegyndes den 1. juli 2017 eller senere efter afbrydelse på grund af ferie.

Til nr. 12

Det følger af gældende § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge, at en arbejdsgiver skal anmelde den ansattes fravær til Udbetaling Danmark, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under den ansattes barselsorlov eller ej.

På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Udbetaling Danmark et underretningsbrev til lønmodtageren med de modtagne oplysninger og med oplysning om, at borgeren via den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed, skal ansøge om barselsdagpenge.

Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indberetningen, og borgeren derfor ikke får anmodet rettidigt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af barselslovens § 30, stk. 6, at retten til barselsdagpenge bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.

Dog er der i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge en bestemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge for tiden før anmodningen er modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen skyldes, at en lønmodtager har afventet modtagelse af et underretningsbrev fra Nemrefusion.

Denne bestemmelse er en udmøntning af barselslovens § 30, stk. 8, der hjemler en dispensation i tilfælde af en overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 2.

Denne dispensationsadgang omfatter således ikke overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 3, der omhandler fristen for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn ophører under fraværet.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens § 30, stk. 8, udvides, så der kan dispenseres fra fristen i barselslovens § 30, stk. 3. Derved vil der i bekendtgørelsen om ret til barseldagpenge kunne indarbejdes en bestemmelse, der giver Udbetaling Danmark mulighed for også at dispensere fra overskridelse af fristen i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at ændre § 21, stk. 7, i bekendtgørelsen om ret til barselsdagpenge, således at Udbetaling Danmark kan udbetale barselsdagpenge for perioden før anmodningen er modtaget i de tilfælde, hvor der på grund af Udbetaling Danmark eller arbejdsgiverens mang­lende indberetning ikke er sendt et underretningsbrev til lønmodtageren, og pågældende derfor ikke har anmodet rettidigt om barselsdagpenge. Det foreslås dog, af administrationshensyn, at indsætte en bestemmelse om, at anmodningsfristen ikke kan fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter lønophøret. Dette svarer til reglerne i § 38, stk. 8, i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. juli 2017. De bestemmelser, der forventes at blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, vil skulle finde anvendelse for ansøgninger, hvor 8 ugers fristen i barselslovens § 30, stk. 3, udløber den 1. juli 2017 eller senere. Det betyder, at hvis fristen på 8 uger for lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge udløber før den 1. juli 2017, vil der ikke være mulighed for at dispensere fra en eventuel overskridelse af fristen.

Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter den gældende barselslovs § 33 på grundlag af det timetal, lønmodtageren skulle have arbejdet i perioden med fravær, og på baggrund af den indkomst, som lønmodtageren i givet fald ville have været berettiget til. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet, anvendes i stedet den gennemsnitslige indtjening de sidste 4 uger.

Både timetallet og timefortjenesten skal indberettes til Udbetaling Danmark af arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fravær. Hovedreglen er således, at barselsdagpenge bliver beregnet i forhold til det arbejde, der skulle præsteres under fraværet, og den løn, lønmodtageren skulle have haft. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, fordi lønmodtageren ikke på forhånd har fastsat arbejdstid eller timefortjeneste, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværets begyndelse.

I §§ 35-42 i bekendtgørelse nr. 1511 af 28. december 2016 om ret til barselsdagpenge er fastsat nærmere regler om, hvornår den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved beregningen af barselsdagpenge, i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger, beregning for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m., fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid, og beregning af barselsdagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, affattes således, at barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

Det betyder, at som hovedregel, jf. forslaget til barselslovens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., vil beregningen skulle ske på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn for de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværet. Begynder lønmodtagerens fraværsperiode f.eks. den 16. april 2019, vil de relevante 3 afsluttede kalendermåneder være januar, februar og marts 2019.

Det er fortsat det ugentlige timetal, arbejdsgiveren oplyser ved lønmodtagerens fravær, der sammen med timefortjenesten skal lægges til grund ved beregningen.

Der vil herefter ud fra den samlede løn i perioden og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for beregning af timefortjenesten.

Forslaget indebærer ikke nogen ændring i opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Anvendelsen af oplysningerne fra indkomstregisteret sker under hensynstagen til de generelle forvaltningsretlige principper om sagsoplysning. Det betyder, at hvis der er fejl eller manglende oplysninger i indkomstregisteret, og Udbetaling Danmark bliver opmærksom herpå, f.eks. ved oplysning fra lønmodtageren, kan Udbetaling Danmark lægge andre oplysninger til grund for afgørelsen. Det er en forudsætning, at disse andre oplysninger kan dokumenteres, f.eks. ved arbejdskontrakt eller lønsedler.

Efter den gældende bestemmelse i barselslovens § 33, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, i hvilke tilfælde den gennemsnitslige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1, i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, samt om at reglerne i stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

Det foreslås, at der i barselslovens § 33, stk. 2, indføres en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om medregning af indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om opgørelsen af timetallet, regler om anvendelsen af andre beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, regler om omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde samt fravigelse af ugemaksimum i barselslovens § 35, stk. 1.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 1, skal anvendes til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en periode, skal medregnes, og regler om omregningen af lønindkomster, hvor der ikke er anført løntimer.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 2, skal anvendes til at fastsætte regler om, at beskæftigelse og indtægter, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan indgå, når timefortjenesten bliver opgjort.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 3 og 4, skal videreføre den bemyndigelse, som beskæftigelsesministeren har efter den gældende § 33, stk. 2, nr. 1 og 2, til at fastsætte regler for beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af lønmodtagere svarende til de regler, som i dag er fastsat i medfør af bestemmelserne, så der også fremover kan ske beregning af barselsdagpenge for grupper, hvor hovedreglen i stk. 1 ikke er anvendelig eller hensigtsmæssig at beregne barselsdagpengene efter, f.eks. for lønmodtagere uden fast eller med skiftende arbejdstid, nyuddannede m.fl.

Der skal desuden fastsættes regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, herunder hvor der ikke forud for fraværsperioden er foretaget indberetninger til indkomstregisteret fra arbejdsgiveren, så det er nødvendigt, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved lønmodtagerens fravær. Der skal også fastsættes regler om, hvordan barselsdagpengene skal beregnes for en lønmodtager, der er sygemeldt uden løn eller med sygeløn forud for fraværet.

Ligeledes skal der fastsættes regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværs­periode, og som indenfor en kort periode efter afbrydelsen på ny påbegynder barselsfravær. Der kan være tilfælde, hvor der ikke er et beregningsgrundlag efter en afbrydelse af fravær, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har fået løn forud for eller under afbrydelsen. For at sikre, at der er et grundlag til at beregne barselsdagpengene på, anvendes den beregnede timefortjeneste og det ugentlige timetal for den seneste periode, hvor lønmodtageren fik udbetalt dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark. Det skal bemærkes, at hvis lønmodtageren har skiftet arbejde siden sidste fraværs­periode, beregnes dagpengene efter reglerne for nyansatte. Hvis lønmodtageren f.eks. har haft en stor lønstigning, kan der omberegnes efter reglerne herom.

Hjemlen i § 33, stk. 2, nr. 5, skal anvendes til at fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Derved undgås det, at en meget stor frivillig indbetaling til pensionsordning vil medføre, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og at en evt. arbejdsgiver tilsvarende vil have ret til lavere refusion, selvom arbejdsgiveren ikke har en lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning. Som udgangspunkt vil beregningen ske efter den almindelige beregningsregel, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret, at lønmodtageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren henvender sig til Udbetaling Danmark og fremlægger dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, vil Udbetaling Danmark kunne omberegne timefortjenesten. Omberegningen vil ske med udgangspunkt i den indbetaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, vil beregningen ske ud fra overenskomsten for det pågældende område.

Videre foreslås det i forslaget til § 32, stk. 2, nr. 6, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der, f.eks. når en elev/lærling/trainee lige inden fraværet er overgået eller under fraværet overgår til ordinær ansættelse, kan ske omberegning af barselsdagpengene, så de bliver beregnet ud fra den fremtidige løn, eller at der kan ske omberegning i forhold til den aftalte løn, når en lønmodtager f.eks. har været sygemeldt inden fraværet og barselsdagpengene på den baggrund ellers ville blive beregnet ud fra en lavere sygeløn. Ændringen sker på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der skal dokumentere ændringen. Muligheden for omberegning vil gælde, uanset om timefortjenesten er blevet beregnet til timemaksimum, idet timefortjenesten har betydning for arbejdsgivers mulighed for refusion efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Ordinære årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning.

Der vil i overensstemmelse med TEUF artikel 157 og direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet) blive fastsat en særlig regel om lønmodtagerens adgang til omberegning i den periode, hvor lønmodtageren er omfattet graviditetsdirektivet, dvs. vedrørende barselsdagpenge, der udbetales efter barselslovens §§ 6 og 7.

Efter denne regel vil der i perioden fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter fødslen uanset størrelsen af lønændringen være adgang til omberegning af barselsdagpenge for en moder, der er lønmodtager og fortsat i ansættelse, og som 1) har fået beregnet sine barselsdagpenge til at være under barselslovens timemaksimum, 2) selv får udbetalt barselsdagpengene og 3) ville have fået en lønstigning, uanset størrelsen af denne.

Omberegningen sker på foranledning af moderen, idet det ikke fremgår af indkomstregisteret eller andet offentligt register, om moderen ville have fået en lønstigning i denne periode. Moderen kan f.eks. dokumentere lønstigningen ved henvisning til overenskomst, hvis der er tale om en overenskomstbestemt lønstigning, eller ved dokumentation fra arbejdsgiver. Den udvidede adgang til omberegning gælder ikke for perioden efter 14 uger efter fødslen. Her fortsætter moderen på den senest beregnede sats, medmindre der kan omberegnes efter de almindelige omberegningsregler, dvs. der skal være tale om en væsentlig ændring af timelønnen.

Endelig foreslås det i § 32, stk. 2, nr. 7, at videreføre den bemyndigelse, som beskæftigelsesministeren har efter den gældende bestemmelse i § 33, stk. 2, nr. 3, til at fastsætte nærmere regler om, hvordan barselslovens § 35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, som ikke foreslås ændret, fastslår, at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumbeløb pr. uge, og ikke mere pr. time end dette maksimumbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningen af barselsdagpenge til lønmodtagere med turnusarbejde, så der i enkelte uger kan udbetales mere end maksimumbeløbet - dog således, at der for hele turnusperioden pr. arbejdstime højst kan udbetales det maksimale ugebeløb divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Der henvises til pkt. 2.2.2. og 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.

Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således at det fremover er staten, der fuldt ud finansierer udgifterne til barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til forældre med alvorligt syge børn.

På denne baggrund foreslås, at henvisningen til stk. 2, i barselslovens § 42, stk. 1, udgår.

Til nr. 15

Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets sygdom skønnes at være af et omfang, der gør, at der er behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere.

Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26.

Det foreslås at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således at det fremover er staten, der fuldt ud finansierer udgifterne til barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til forældre med alvorligt syge børn.

Som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) som betyder, at gennemførte regelændringer af bindende karakter for kommunerne kræver en justering af det statslige bloktilskud svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét, reduceres bloktilskuddet med forventede 22,7 mio. kr. årligt mod, at staten giver refusion på 100 pct. af udgifterne til dagpenge i forbindelse med orlov til pasning af alvorligt syge børn. Den ændrede refusion træder i kraft den 1. april 2017. Som følge heraf vil der for indfasningsåret 2017 være tale om en reduktion af bloktilskuddet med 17,0 mio. kr. og med 22,7 mio. kr. i de efterfølgende år. De 22,7 mio. kr. er det skønnede niveau på forslag til finanslov for 2017 (den seneste årsopgørelse for den udbetalte statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.).

Den nye refusionsændring med virkning fra og med 1. april 2017 optages på finansloven for 2017 på § 17.37.11.20. Orlov til pasning af syge børn med 100 pct. refusion.

Til nr. 16

Efter den gældende barselslovs § 44 indbetales der et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barselsdagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der udbetales barselsdagpenge for, er på 4,02 kr. (2017) pr. time.

Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark. Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes finansieringsbidrag til barselsdagpenge sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i § 66 i lov om sygedagpenge.

Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det, at bestemmelserne om de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge reguleres direkte i barselsloven, i stedet for regulering ved en henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag i lov om sygedagpenge. Det foreslås derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven, der henviser til sygedagpengelovens § 66, ophæves, og at der i stedet indsættes 13 nye stykker, som fastsætter regler om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge direkte i barselsloven. De nye stykker svarer til reglerne i § 66, stk. 3-15, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 3, at til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. § 45, stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen, selv om registreringskravet ikke er opfyldt. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af finansieringsbidragspligten. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 4, i lov om sygedagpenge, som blev indsat ved § 5 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, som følge af en ændring af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013. Før ændringen af momsloven skulle virksomheder, der indkøbte mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere fra leverandører her i landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev afregnet af sælgeren. Efter ændringen af momsloven skal køber afregne moms ved indkøb af sådanne genstande. Det har betydet, at virksomheder, der tidligere ikke var forpligtet til at betale finansieringsbidrag, som følge af ændringen af momsloven er blevet forpligtet til at betale finansieringsbidrag. Formålet med bestemmelsen er så vidt muligt at bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014.

Det foreslås i stk. 5, at finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Efter bestemmelsen træffer Arbejdsmarkedets Tillægspension afgørelse om, hvorvidt en virksomhed anses for at være privat eller offentlig. Afgørelsen foretages efter en konkret vurdering på grundlag af de samlede oplysninger om virksomheden, hvor følgende kriterier blandt andet kan indgå:

- om hele den økonomiske risiko ved virksomhedens drift påhviler en offentlig myndighed,

- om virksomheden er omfattet af offentlige revisionsregler, offentlig overenskomst for personalet (evt. tjenestemænd) eller offentligt tilsyn m.v.,

- om driften af virksomheden er lovreguleret på samme måde som tilsvarende offentlig virksomhed (f.eks. private/offentlige plejehjem),

- og navnlig, om virksomheden er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 6, at finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 6, i lov om sygedagpenge.

I bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der fastsat nærmere regler om opkrævning om finansieringsbidrag af bl.a. ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse m.v.

Det foreslås i stk. 7, at finansieringsbidrag på under 100 kr. i en betalingsperiode bortfalder. Ved opkrævning af finansieringsbidraget sammen med andre finansieringsbidrag skal den samlede opkrævning være på under 100 kr., før bidraget bortfalder. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge. Beregnings- og betalingsperioderne er fastsat i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag og bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v., og de er:

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet årligt i en bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes og Udbetaling Danmarks indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag af barselsdagpenge. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager, og for 2017 vil det årlige finansieringsbidrag for ATP af barselsdagpenge være på 88 kr.

På samme måde som for finansieringsbidrag af sygedagpenge sker den årsvise fastsættelse ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over antallet af modtagere af barselsdagpenge.

I medfør af bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag reguleres finansieringsbidraget med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.

Det foreslås i stk. 9, at finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.

Det fastsatte årlige bidrag, jf. stk. 8, indbetales af arbejdsgiveren for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Efter bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. indbetales finansieringsbidraget kvartalsvis.

Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 9, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 10, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne indhentes bl.a. fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 11, at hvis indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 12, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 12, i lov om sygedagpenge.

Fra 2008 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, der er administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension, indført en fællesopkrævning, jf. lov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Formålet med fællesopkrævningen var med én samlet opkrævning at minimere de administrative byrder for virksomhederne.

Fællesopkrævningen indebærer, at der foretages en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag for de arbejdsgiverfinansierede ordninger, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af fællesopkrævningen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. For at kunne administrere den fælles opkrævning af bidrag fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for bidrag og renter, jf. bekendtgørelsens § 7, og kan foretage en fordeling af restancer mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen, jf. bekendtgørelsens § 8. Afgørelser om opkrævning og indbetaling m.v. af bidrag, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan endvidere indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelsens § 10.

For de ordninger, der i dag er tilknyttet fællesopkrævningen, kan der ske videregivelse af oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag til den fælles opkrævning, fra de arbejdsgiverfinansierede ordninger i fællesopkrævningen til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 13, at afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 14, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 14, i lov om sygedagpenge.

Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Bemyndigelsen medfører, at beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling, er de samme, som gælder for finansieringsbidrag af sygedagpenge som fastsat i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag.

Det foreslås i stk. 15, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.

Bestemmelsen er enslydende med § 66, stk. 15, i lov om sygedagpenge, og der er blandt andet med hjemmel heri fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af finansieringsbidrag. Der er i bekendtgørelsen fastsat krav om, at arbejdsgiveren i ansøgningen skal erklære, at denne alene er momspligtig på grund af reglerne om omvendt moms, jf. stk. 1, samt oplyse, hvornår købet er foretaget. Erklæringen skal attesteres af arbejdsgivers revisor. Det er også fastsat i bekendtgørelsen, at ansøgning om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag ikke har opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, og at opkrævede finansieringsbidrag betales tilbage med det indbetalte beløb, hvis ansøgningen om fritagelsen imødekommes. Der er også fastsat bestemmelse om, at det er en betingelse for tilbagebetaling af finansieringsbidrag, at arbejdsgiveren har indgivet ansøgning om fritagelse senest 3 år efter, at finansieringsbidraget er blevet betalt. Der er endvidere fastsat bestemmelse i bekendtgørelsen om, at fritagelse for betaling af finansieringsbidrag gælder for et kalenderår ad gangen. Fritagelsen forlænges ved, at arbejdsgiver indsender fornyet erklæring attesteret af revisor senest d. 1. maj. Overskridelse af fristen betyder, at der skal ansøges om fritagelse på ny.

Til § 2

Til nr. 1

Loven indeholder i dag ikke en populærtitel, da denne blev ophævet ved § 13 i lov nr. 596 af 22. juni 2013.

I daglig tale omtales loven som barselsudligningsloven, hvorfor det foreslås, at lovens titel tilføjes denne populærtitel, der er dækkende for lovens hovedindhold, da loven omhandler refusion til arbejdsgiver for ansatte lønmodtagere, der efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barselsdagpenge).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked kan alle arbejdsgivere modtage lønrefusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Denne lovbaserede barselsudligningsordning er etableret som Barsel.dk, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, som har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslovens § 39 er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft. Dette kroneloft udgør i 2016 170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016 om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked ændres således, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af.

Det skal bemærkes, at det er lønnen som oplyst af arbejdsgiver til indkomstregisteret, der skal lægges til grund, dvs. inden der til brug for beregningen af barselsdagpengetimefortjenesten fratrækkes feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag.

Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 13, fremover ikke løbende beregnes barselsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at barselsdagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud fraværets begyndelse.

I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsudligning til private arbejdsgivere, vil det fremover være lønnen før barselsfraværet, som oplyst af arbejdsgiver til indkomstregistret, der skal lægges til grund for barselsudligningen, og ikke lønnen under barselsfraværet. Derved sikres, at der fortsat kan ske udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysninger fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejdsgiveren ikke skal afgive yderligere oplysninger.

Til § 3

Til nr. 1

Personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet i § 42 i lov om sygedagpenge, har efter lovens § 41 ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Det fremgår ligeledes af lovens § 41, at den selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en sygedagpengeforsikring efter lovens § 45, der giver ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag.

En arbejdsgiver er efter § 30 i lov om sygedagpenge forpligtet til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en sygemeldt ansat forudsat, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. Det følger af lovens § 55, stk. 1, at en privat arbejdsgiver kan tegne en sygedagpengeforsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren er berettiget til.

Private arbejdsgivere er alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80, er også private arbejdsgivere, jf. § 55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Af § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge følger, at det er Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af sygedagpengeforsikringerne for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.

Overflytningen af administrationen af forsikringsordningerne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark indebar, at også kompetencen til at træffe afgørelse, hvis der var usikkerhed om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat arbejdsgiver, blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. Før overflytningen var det Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen, der traf afgørelse i disse sager.

I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i disse sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

På denne baggrund er det forudsat i L 151, jf. de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.1.4.2., at beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fastsætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne.

I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne, har Ankestyrelsen stillet spørgsmålstegn ved, om de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, i lov om sygedagpenge, giver mulighed for at fastsætte den ønskede klageadgang.

Det foreslås derfor, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i lov om sygedagpenge om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over disse afgørelser. Det foreslås, at der i § 77 i loven indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig virksomhed, jf. lovens § 45, stk. 1, og at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, jf. lovens § 55, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den retsstilling, som er forudsat i L 151 (FT 2015/2016).

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), som fastlægger de nærmere regler for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager, der er truffet af andre end kommunen. En henvisning til retssikkerhedslovens § 59 b betyder blandt andet, at der vil gælde en klagefrist på 4 uger for indgivelse af klager over Udbetaling Danmarks afgørelser, jf. § 67, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Dette svarer til de gældende regler for klager til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens afgørelser efter lov om sygedagpenge, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Formålet med forslaget er således at sikre, at der bliver klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og for Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, som forudsat ved overførelsen af administrationen af forsikringsordningerne til Udbetaling Danmark. Forslaget sikrer samtidig, at der skabes en ensartet praksis vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en person kan anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til sygedagpengeloven, da praksis på området i forvejen fastlægges af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg på baggrund af de klagesager, der indbringes for Ankestyrelsen over kommunens afgørelser, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 5, stk. 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætte regler om opgørelsen af perioder med ydelse opgjort pr. ydelsesmodtager, betydningen for opgørelsen af perioder med ydelse ved tilbagebetaling eller efterbetaling, omregning fra måned til uger og opgørelse af perioder med selvforsørgelse, jf. § 6, stk. 2.

Beskæftigelsesministeren har udmøntet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 1198 af 27. september 2016 om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Der er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, hvor der er sket tilbagebetaling for en periode, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i lovens § 5, stk. 2 og 3. Korrektionen sker ved, at kommunen foretager en korrektion af de tidligere indberettede oplysninger til kommunernes ydelsessystemer.

Der er endvidere fastsat regler om, at for ydelser m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, hvor kommunen har efterbetalt en ydelse m.v., der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter reglerne om refusion eller medfinansiering i lovens § 5, stk. 2 og 3.

Der er også fastsat regler om, at kommunen skal sikre, at den tilbagebetalte/efterregulerede ydelse m.v., indgår i opgørelsen efter §§ 5 og 6, således at der sker en korrekt fastsættelse af refusionssatsen, og således at eventuelle perioder med selvforsørgelse indgår i perioden på 52 uger indenfor 3 år med henblik på, at der kan ske en korrekt genindplacering på refusions- eller medfinansieringstrappen.

Der er endvidere i § 21, stk. 2, i bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, fastsat regler om, hvordan en ydelse, der udbetales for en længere periode end en uge, indgår i beregningen af refusions- eller medfinansieringsprocenten.

Med lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) - Dagpengereformen - ændres reglerne om arbejdsløshedsdagpengene fra at være en ugebaseret ydelse til at blive en månedsbaseret ydelse, som udbetales for 160,33 timer om måneden for et fuldtidsforsikret medlem og 130 timer om måneden for et deltidsforsikret medlem, jf. § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedsdagpengene vil herefter skulle beregnes og udbetales for en hel kalendermåned og forbruget af arbejdsløshedsdagpenge vil skulle opgøres i timer. Ændringen af reglerne om månedsvis udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og forbrug i timer træder i kraft den 1. juli 2017.

Det gældende refusions- og medfinansieringssystem er baseret på, at beregningen af refusion og medfinansiering opgøres på ugebasis, jf. § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Der er som følge af ændringerne af reglerne om arbejdsløshedsdagpenge pr. 1. juli 2017 behov for at tilpasse refusions- og medfinansieringssystemet således, at den månedsbaserede dagpengeudbetaling kan "omregnes" til det ugebaserede refusions- og medfinansieringssystem. Dette foreslås gennemført ved en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 5, stk. 5, således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan der skal ske omregning af udbetalte arbejdsløshedsdagpenge i en måned til berørte uger. Samtidig skal der fastsættes regler om, hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal afgive til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og siden til Ydelsesrefusion, til brug herfor, således at arbejdsløshedsdagpengene vil kunne opgøres i berørte uger.

Som følge af dagpengereformen vil arbejdsløshedskasserne skulle indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bl.a. om hvilke dage i den enkelte måned, der er fradrag for som følge af f.eks. arbejde, pensionsudbetaling, G-dage, fri for egen regning, ferie m.v. Oplysningerne vil skulle indberettes til styrelsen til administrativt brug, til kontrolformål og til statistisk anvendelse, herunder videreforsendelse til Danmarks Statistik med henblik på opgørelse af bl.a. den officielle, registerbaserede ledighedsstatistik.

Disse oplysninger vil i forhold til kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser - både i den midlertidige it-løsning som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer og i den kommende kommunale løsning Ydelsesrefusion - kunne samkøres med de udbetalinger af dagpenge, som arbejdsløshedskasserne indberetter på månedsbasis til indkomstregisteret. Det vil således være muligt at opgøre hvilke dage, der er fuldt belagt med fradrag i dagpengeudbetalingen, og dermed hvilke dage, som månedsudbetalingerne ikke skal fordeles ud på. Hele uger, som har været fuldt belagt med dagpengefradrag, og som derfor i princippet ikke har været berørt af dagpenge, vil som en konsekvens heraf ikke tælle med som berørte uger i opgørelsen af anciennitet.

Det foreslås, at der i medfør af den foreslåede ændring af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om videregivelsen af nødvendige oplysninger fra offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasserne. Det forventes, at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne indberetter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil skulle videregives af styrelsen til Ydelsesrefusion således, at arbejdsløshedskasserne alene skal indberette de pågældende oplysninger ét sted. Det vurderes, at styrelsens videregivelse til Ydelsesrefusion vil kunne ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter der bl.a. gælder, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.

For arbejdsløshedskasserne betyder forslaget, at kassernes afgivelse af oplysninger til brug for arbejdsløshedsdagpengesystemet kan genbruges i relation til administrationen af refusionssystemet.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften direkte fra staten, når Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension eller særlig støtte. Staten opgør efterfølgende, hvor stor en procentmæssig andel af udgiften, som kommunen skal medfinansiere efter bestemmelserne i lovens § 5, stk. 3. Kommunens medfinansiering opkræves af staten.

Når Ydelsesrefusion, som skal opgøre de enkelte kommuners medfinansieringsbeløb efter § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, bliver sat i kraft, vil det således være Ydelsesrefusion og ikke staten, som opgør medfinansieringsbeløbet. Udbetaling Danmark opkræver fortsat hele udgiften fra staten, som på baggrund af Ydelsesrefusions opgørelse af medfinansieringsbeløbet opkræver kommunernes medfinansiering.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog forslaget til stk. 2-5. Baggrunden for de forskellige ikrafttrædelsestidspunkter er, at der skal foretages it-tilpasninger som følge af de foreslåede ændringer.

I stk. 2 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 10-12, om, at der ikke kræves en ansøgning om barselsdagpenge efter afholdelse af ferie, og om at der indsættes en mulighed for dispensere efter barselslovens § 30, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2017. Det skyldes, at disse forslag kræver begrænsede tilpasninger af it. Det foreslås også, at lovens § 1, nr. 16, om de private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge, som foreslås reguleret direkte i barselsloven, træder i kraft den 1. juli 2017, da ændringen har direkte konsekvenser for erhvervslivet. Endelig foreslås det, at lovens § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017, hvor arbejdsløshedsdagpengene overgår fra at være en ugebaseret ydelse til at være en månedsbaseret ydelse.

I stk. 3 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 1 og 2, om, at fædreorloven og medmødreorloven ikke skal være sammenhængende, træder i kraft den 1. januar 2018. Tidspunktet for ikrafttræden skyldes, at dette forslag kræver tilpasning af it.

De ændrede regler i barselslovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 6, om, at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afholde de to ugers fravær som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, finder således anvendelse for fraværsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

I stk. 4 foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 3-9, 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2018. Ændringerne, der knytter sig til ændring af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge og beregning af barselsdagpenge, så disse kan digitaliseres, kræver større it-tilpasninger.

I stk. 5 foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2. Det vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastlægges i bekendtgørelsesform, hvornår Ydelsesrefusion skal tages i anvendelse - og regler herom vil dermed kunne fastsættes administrativt. Det skyldes, at det endnu ikke kan fastlægges endeligt, hvornår KL's selskab har etableret og idriftsat Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion forventes at være klar ved udgangen af 2018.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at § 1, nr. 15, ikke finder anvendelse på udgifter efter barselslovens § 26, som vedrører fraværs­perioder før den 1. april 2017. For disse udgifter finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det betyder, at ophævelse af kommunernes pligt til at medfinansiere 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26 sker med virkning fra den 1. april 2017, således at udgifter til dagpenge efter barselslovens § 26, som dækker fraværsperioder fra og med den 1. april 2017, finansieres 100 pct. af staten. Dagpenge, som udbetales efter barselslovens § 26, og som dækker en periode før den 1. april 2017, vil fortsat skulle medfinansieres med 50 pct. af kommunerne. Det gælder, uanset om dagpengene udbetales før eller efter den 1. april 2017.

Det foreslås i stk. 2, at de ændrede regler om beskæftigelseskravet - jf. bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 3-9 - ikke finder anvendelse for personer, der påbegynder en fraværsperiode med dagpenge efter barselsloven før den 1. juli 2018. Det betyder, at en person, der før den 1. juli 2018 påbegynder en fraværs­periode med dagpenge efter barselsloven, vil være omfattet af de hidtil gældende regler. De ændrede regler om beskæftigelseskravet finder til gengæld anvendelse for personer, der den 1. juli 2018 eller senere påbegynder en fraværs­periode - herunder for personer, der den 1. juli 2018 eller senere påbegynder en ny fraværsperiode efter at have afbrudt en fraværsperiode på grund af f.eks. ferie. Det betyder, at en lønmodtager, der er påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, og som afbryder perioden, f.eks. for at afholde ferie, skal opfylde det nye beskæftigelseskrav efter lovforslagets § 1, nr. 3-9, hvis lønmodtageren påbegynder en ny fraværsperiode efter den 1. juli 2018.

Det foreslås i stk. 3, at de ændrede regler om beregning af dagpenge efter barselsloven - jf. lovforslagets § 1, nr. 13, (§ 33, stk. 1) - ikke finder anvendelse for personer, som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. Det betyder, at en person, der før den 1. juli 2018 påbegynder en fraværsperiode, vil være omfattet af de hidtil gældende regler, og der vil ikke skulle ske ændring i beregningen af personens barselsdagpenge, selvom barselsperioden også afholdes efter den 1. juli 2018. Hvis der den 1. juli 2018 eller senere skal ske omberegning, skal omberegningen foretages efter de regler, som foreslås fastsat med hjemmel i § 1, nr. 13 (§ 33, stk. 2, nr. 5 og 6).

Det foreslås i stk. 4, at den foreslåede klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, i lov om sygedagpenge, og Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, i lov om sygedagpenge, ikke finder anvendelse på afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark før den 1. april 2017. Dette gælder uanset, hvornår ansøgningen om sygeforsikring for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere er indgivet til Udbetaling Danmark, da det afgørende er, hvornår Udbetaling Danmark træffer afgørelsen.

Det betyder, at hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse i en sag om sygedagpengeforsikring den 27. marts 2017, og der indgives klage over afgørelsen den 3. april 2017, vil klagen ikke kunne blive behandlet af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, da der ikke er klageadgang for afgørelser, som Udbetaling Danmark har truffet før den 1. april 2017.

Til § 7

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet barselsloven, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov