Fremsat den 26. januar 2017 af Susanne Eilersen (DF),
Karina Adsbøl (DF),
Pernille Bendixen (DF),
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Morten Marinus (DF),
Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget
(Indførelse af prioriteret sideordnet
opstilling)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016, som ændret
ved § 22 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 40,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge
på stemmesedlen, jf. dog stk. 3 og 4. Efter
opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle
øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk
rækkefølge, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Et
parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere
opstillingskredse, kan anmelde, at en bestemt kandidat
anføres først på stemmesedlen i den eller de
pågældende opstillingskredse (nominering), jf. §
41, stk. 2. Efter den nominerede kandidat anføres
opstillingskredsens øvrige kandidater i alfabetisk
rækkefølge. Efter opstillingskredsens kandidater
anføres eventuelle øvrige kandidater i storkredsen i
alfabetisk rækkefølge.
Stk. 4. Et
parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere
opstillingskredse, kan anmelde, at storkredsens kandidater
anføres i den af partiet prioriterede
rækkefølge på stemmesedlen (prioriteret
sideordnet opstilling), jf. § 41, stk. 3. Opstillingskredsens
kandidater skal dog anføres før eventuelle
øvrige kandidater i storkredsen.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
6.
2. I
§ 41 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Inden for de frister, der er anført i stk. 1, kan et parti,
der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse,
anmelde en prioriteret sideordnet opstilling i den eller de
pågældende opstillingskredse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I
§ 41, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«.
4. I
§ 42, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Hvis et parti med sideordnet
opstilling i en eller flere opstillingskredse har anmeldt en
prioriteret rækkefølge for sine kandidater i den eller
de pågældende opstillingskredse, jf. § 41, stk. 3,
skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af
fristen i § 37, jf. § 41, tillige udarbejde en
fortegnelse, der for den eller de pågældende
opstillingskredse angiver den rækkefølge, hvori alle
det pågældende partis kandidater i storkredsen skal
anføres på stemmesedlen for den eller de
pågældende opstillingskredse.«
5. I
§ 43, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 40, stk. 2« til: »§ 40,
stk. 2-4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017 og
finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives den 1. juli
2017 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslaget er en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 158, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15,
1. samling, sektion A, L 158 som fremsat, og sektion F, møde
76 kl. 19.42. L 158 var en genfremsættelse af lovforslag nr.
L 34, folketingsåret 2008-09, jf. Folketingstidende 2008-09,
forhandlingerne, side 1159, og tillæg A, side 929 og 933. L
34 var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 49 fra
folketingsåret 2007-08, 2. samling, jf. Folketingstidende
2007-08, 2. samling, forhandlingerne, side 1251, og tillæg A,
side 1953 og 1955. L 49 var en delvis genfremsættelse af
lovforslag nr. L 205 fra folketingsåret 2006-07, jf.
Folketingstidende 2006-07, forhandlingerne, side 5950 og
tillæg A, side 7347 og 7349.
Som en udløber af kommunalreformen
gennemførte Folketinget i foråret 2006 en
valgkredsreform, som indebar en indskrænkning af antallet af
opstillings- og valgkredse. Der skete derimod ingen ændringer
i de nuværende fire opstillingsformer:
-
Partilisteopstilling, hvor partistemmerne tilfalder kandidaterne i
rækkefølge.
- Kredsopstilling,
hvor kredspartistemmerne tilfalder kredsens kandidat.
- Sideordnet
opstilling med alfabetisk rækkefølge, hvor
kredspartistemmerne fordeles i forhold til personlige stemmetal i
kredsen.
- Nomineret
sideordnet opstilling, dvs. med en kredskandidat øverst og
resten i alfabetisk rækkefølge.
Dansk Folkeparti finder, at de nuværende
opstillingsformer bør suppleres for at skabe mulighed for en
politisk prioriteret opstillingsliste og ikke - som i dag - kun en
tilfældig alfabetisk. I dag er det kun muligt at opstille
kandidaterne i alfabetisk rækkefølge (eventuelt med en
nomineret kandidat øverst), medmindre man vælger
partilisteopstilling. Lovforslaget her skaber mulighed for, at
partiet selv kan fastsætte rækkefølgen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Med forslaget indføres muligheden for
også at vælge den prioriterede sideordnede opstilling.
Herved åbnes mulighed for, at partiet kan fravælge den
alfabetiske rækkefølge mod at anvende en
rækkefølge, der er prioriteret af partiet selv.
Dansk Folkeparti har ikke villet blande sig i,
om der sker en prioritering af rækkefølgen af
kandidaterne på opstillingskredsniveau eller på
storkredsniveau. Det gøres endvidere muligt, at de enkelte
kredse kan vælge deres individuelle kandidater og placere dem
øverst på listen.
I overensstemmelse med systematikken i den
gældende folketingsvalglov betragtes prioriteret sideordnet
opstilling som en ny og udvidet adgang for partiet til at fravige
den lovbestemte rækkefølge for kandidaterne på
stemmesedlen i tilfælde af sideordnet opstilling.
Endvidere bør det ligesom efter den
gældende folketingsvalglov gælde, at den eller de
kandidater, der er opstillet i opstillingskredsen, anføres
først. I overensstemmelse med dette princip er der i den
foreslåede bestemmelse om prioriteret sideordnet opstilling
indsat en bestemmelse om, at opstillingskredsens kandidater skal
anføres før eventuelle øvrige kandidater i
storkredsen, jf. det foreslåede § 40, stk. 4, 2.
pkt.
Til nr.
2 og 3
I overensstemmelse med de gældende
frister i folketingsvalgloven bør anmeldelsen af prioriteret
sideordnet opstilling ske inden for samme frister som partiets
anmeldelse af andre fravigelser af den lovbestemte
rækkefølge for kandidaterne på stemmesedlen
(anmeldelse af partiliste og nominering), dvs. senest kl. 12 ti
dage før valgdagen og tidligst, når valget er
udskrevet.
Til nr.
4
En ordning med adgang til særskilt
prioritering i de enkelte opstillingskredse indebærer, at den
samlede fortegnelse over alle opstillede kandidater i en storkreds,
som anmeldelsesmyndigheden skal udarbejde i medfør af
folketingsvalglovens § 42, stk. 1, skal suppleres med
særskilte fortegnelser for hver af de opstillingskredse, hvor
blot ét parti har anmeldt prioriteret sideordnet opstilling.
Der er derfor indsat en bestemmelse om, at anmeldelsesmyndigheden
har pligt til at udfærdige sådanne særskilte
fortegnelser.
Til nr.
5
Dette er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af nye stykker i § 40, jf.
bemærkningerne til nr. 1.
Til §
2
Det foreslås, at de ændrede regler
træder i kraft den 1. juli 2017 og gælder for
folketingsvalg fra og med denne dato.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016, som ændret
ved § 22 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer: | §
40. --- | | | Stk. 2.
Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge
på stemmesedlen. Partiet kan dog anmelde, at en bestemt
kandidat anføres først på stemmesedlen
(nominering), jf. § 41, stk. 2. Efter opstillingskredsens
kandidater anføres eventuelle øvrige kandidater i
storkredsen i alfabetisk rækkefølge. | | 1. § 40,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2.
Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge
på stemmesedlen, jf. dog stk. 3 og 4. Efter
opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle
øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk
rækkefølge, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Et
parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere
opstillingskredse, kan anmelde, at en bestemt kandidat
anføres først på stemmesedlen i den eller de
pågældende opstillingskredse (nominering), jf. §
41, stk. 2. Efter den nominerede kandidat anføres
opstillingskredsens øvrige kandidater i alfabetisk
rækkefølge. Efter opstillingskredsens kandidater
anføres eventuelle øvrige kandidater i storkredsen i
alfabetisk rækkefølge. Stk. 4. Et
parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere
opstillingskredse, kan anmelde, at storkredsens kandidater
anføres i den af partiet prioriterede
rækkefølge på stemmesedlen (prioriteret
sideordnet opstilling), jf. § 41, stk. 3. Opstillingskredsens
kandidater skal dog anføres før eventuelle
øvrige kandidater i storkredsen.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
6. | § 41.
Senest kl. 12 ti dage før valgdagen kan et parti, der alene
har kredsvis opstilling inden for storkredsen, anmelde partiliste
for alle partiets kandidater i storkredsen. Anmeldelse kan tidligst
ske, når valget er udskrevet. | | | Stk. 2. Inden
for de frister, der er anført i stk. 1, kan et parti, der
har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse,
anmelde en nomineret kandidat i den eller de pågældende
opstillingskredse. | | 2. I § 41 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk.
3. Inden for de frister, der er anført i stk. 1, kan
et parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere
opstillingskredse, anmelde en prioriteret sideordnet opstilling i
den eller de pågældende opstillingskredse.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | Stk. 3.
Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til
anmeldelsesmyndigheden. | | 3. I § 41, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
1-3«. | § 42. For
hver storkreds skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter
udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, udarbejde
fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende
storkreds. | | 4. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Hvis et parti med sideordnet
opstilling i en eller flere opstillingskredse har anmeldt en
prioriteret rækkefølge for sine kandidater i den eller
de pågældende opstillingskredse, jf. § 41, stk. 3,
skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af
fristen i § 37, jf. § 41, tillige udarbejde en
fortegnelse, der for den eller de pågældende
opstillingskredse angiver den rækkefølge, hvori alle
det pågældende partis kandidater i storkredsen skal
anføres på stemmesedlen for den eller de
pågældende opstillingskredse.« | §
43. --- | | | Stk. 3.
Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige
kandidater, der er opstillet i storkredsen. Kandidater, der
opstiller for et parti, anføres samlet i et særskilt
felt for det pågældende parti og i den
rækkefølge, der er angivet i § 39, stk. 2, og
§ 40, stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne,
anføres til sidst i et særskilt felt for disse og i
alfabetisk rækkefølge, dog således at kandidater
opstillet i opstillingskredsen anføres først. | | 5. I § 43, stk. 3, 2. pkt., ændres
»§ 40, stk. 2« til: »§ 40, stk.
2-4«. | | | § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2017
og finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives den 1. juli
2017 eller senere. |
|
Skriftlig fremsættelse
Susanne Eilersen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
valg til Folketinget (Indførelse af prioriteret sideordnet
opstilling).
(Lovforslag nr. L 125)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.