L 125 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

(Indførelse af prioriteret sideordnet opstilling).

Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 29-05-2017

Optrykt: 29-05-2017

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. maj 2017

20161_l125_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. maj 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Indførelse af prioriteret sideordnet opstilling)

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 26. april 2017, som ændret ved lov nr. 493 af 22. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 40, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen, jf. dog stk. 3. Efter opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Et parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, kan anmelde, at storkredsens kandidater anføres i den af partiet prioriterede rækkefølge på stemmesedlen (prioriteret sideordnet opstilling), jf. § 41, stk. 2. Opstillingskredsens kandidater skal dog anføres før eventuelle øvrige kandidater i storkredsen.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. § 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Inden for de frister, der er anført i stk. 1, kan et parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, anmelde en prioriteret sideordnet opstilling i den eller de pågældende opstillingskredse.«

3. I § 42, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis et parti med sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse har anmeldt en prioriteret rækkefølge for sine kandidater i den eller de pågældende opstillingskredse, jf. § 41, stk. 2, skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, tillige udarbejde en fortegnelse, der for den eller de pågældende opstillingskredse angiver den rækkefølge, hvori alle det pågældende partis kandidater i storkredsen skal anføres på stemmesedlen for den eller de pågældende opstillingskredse.«

4. I § 43, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 2« til: »§ 40, stk. 2 og 3«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. november 2017 og finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives den 1. november 2017 eller senere.