Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 58 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 5, 7, 9, 10, 23-25, 28, 36, 40, 45, 46 og 55. Erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 6, 8, 11-22, 26, 27, 29-35, 37-39, 41-44, 47, 48, 50-54 og 56-58. Enhedslistens, Alternativets, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringforslag nr. 49.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2017 og var til 1. behandling den 2. februar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-, vækst- og eksportministeren sendte den 20. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 382 (folketingsåret 2015-16). Den 25. januar 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

COOP Danmark A/S,

Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Gartneri,

De Samvirkende Købmænd, Wagner Ejendomme og COOP Danmark,

DTL - Danske Vognmænd,

Feriehusudlejernes Brancheforening,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Foreningen grodzisk Wlkp.,

Friluftsrådet,

Fritidshusejernes Landsforening,

Halsnæs Kommune,

Holbæk Kommune,

Hjørring Erhvervscenter,

Københavns Kommune,

Nyborg Kommune,

Odense Kommunes By- og Kulturudvalg,

Henrik Olsen, Lille Skensved,

Henvendelse af 21/3-17 (anonymiseret),

Ringkøbing-Skjern Kommune og

Varde Kommune.

Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

COOP Danmark A/S,

Danmark Naturfredningsforening,

Danske Havne og Danske Havnevirksomheder,

DTL - Danske Vognmænd,

Feriehusudlejernes Brancheforening,

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark,

Nyborg Kommune og

Odense Kommunes By- og Kulturudvalg.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 103 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 103, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Tilkendegivelse fra erhvervsministeren

Erhvervsministeren har i orientering af 15. maj 2017 til udvalget anmodet udvalget om at optrykke en præcisering af lovforslagets bemærkninger, jf. L 121 - bilag 38, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af mindretallene stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker følgende:

I november 2015 kom den daværende Venstreregering med et meget vidtgående udspil til liberalisering af planloven. Var det forslag blevet gennemført i sin oprindelige form, ville det have betydet dramatiske konsekvenser for både vores åbne kyster og uspolerede strande, livet i vores lokalsamfund og muligheden for at bygge billige almene boliger i de større byer. Socialdemokratiet indgik derfor konstruktivt og kritisk i de forhandlinger, der gik forud for den aftale, som dette lovforslag udmønter.

Socialdemokratiets overordnede ønske med forhandlingerne var at trække justeringerne af planloven i en retning, så planloven fremadrettet både forbedrer mulighederne for vækst, udvikling og bosætning i hele Danmark og samtidig værner om det danske særkende, som et godt miljø og en righoldig natur er. Socialdemokratiet mener, at den endelige aftale og lovforslaget afspejler denne balance.

Med loven gøres det mere attraktivt at bosætte sig og arbejde i landdistrikterne. Der indføres en række tiltag, som giver borgere, erhvervsdrivende og kommunalbestyrelser bedre mulighed for at skabe en balanceret vækst i hele Danmark. Og så fastholdes muligheden for, at kommunalbestyrelserne forsat kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Dette er kommet med i aftalen efter pres fra Socialdemokratiet. Derfor kan der også fremover bygges boliger, der er til at betale for SOSU-assistenten og politibetjenten i vores byer.

Socialdemokratiet er også tilfreds med, at vi tog pusten ud af den tidligere regerings ønske om at eksperimentere med at bygge hoteller og andet langs vores kyster. Vi bevarer kystnærhedszonerne, som Venstreregeringen ellers ville omlægge til landzone. Og vi har med udviklingszonerne sikret kommunerne nye tiltrængte udviklingsmuligheder, sådan at det understøtter mere liv og vækst i hele Danmark, uden at vi giver køb på vores værdifulde natur.

Samtidig har Socialdemokratiet stået fast på at sikre mere og bedre sammenhængende natur, bl.a. ved at »Det grønne Danmarkskort« bliver bevaret og forstærket, så det nu bliver et helt centralt redskab i kommunernes arbejde med at skabe en langt mere sammenhængende natur.

Socialdemokratiet er meget bevidst om, at justeringerne af planloven påvirker mange forhold. Derfor er det godt, at aftalen bliver evalueret inden juli 2020, sådan at vi har hånd i hanke med eventuelle uhensigtsmæssigheder i det nuværende forslag.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-7, 9-13, 15-17, 19, 20, 22-40, 42-46, 48-58 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 7 forkastes, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 8, og hvis ændringsforslag nr. 46 forkastes, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 47. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 14, 18, 21 og 41 stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget mener ikke, at der med det foreliggende forslag til modernisering af planloven skabes den håndsrækning til landdistrikterne, der er brug for. Lovforslaget risikerer tværtimod at accelerere en skæv udvikling med øget vækst og bebyggelse i bynære områder, f.eks. i hovedstadsområdets grønne kiler. Ydermere risikerer lovforslaget at påvirke små byer negativt ved at muliggøre aflastningscentre, der kan ramme det lokale butiksliv hårdt, ligesom Danmarks unikke kystnatur vil blive forringet med lovforslagets muliggørelse af mere byggeri i den kystnære natur, der er helt unik for Danmark.

Enhedslisten og Alternativet bemærker specifikt, at der med de liberaliserede landzoneregler, hvor både boliger og erhverv fremover skal kunne udvide eksisterende bygninger med op til 500 m², uden at der søges tilladelse, uden kommunens godkendelse og uden nabohøring, er en stor risiko for, at udviklingen accelereres de steder, hvor der er meget vækst i forvejen, dvs. i hovedstadsområdet. Liberaliseringen risikerer dermed at påvirke landdistrikterne negativt og samtidig blive et opgør med Fingerplanen i hovedstadsområdet. Fingerplanen har hidtil sikret, at hovedstadsregionen ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men derimod med form som en håndflade med fingre, med gode togforbindelser og med store grønne områder imellem »fingrene«. Liberalisering af reglerne i hovedstadsområdets grønne kiler vil lægge yderligere pres på bynære grønne områder, der i forvejen er under voldsomt pres for byggeri til både bolig og erhverv.

Enhedslisten og Alternativet finder desuden, at de nye detailhandelsregler kommer til at stride imod formålet med lovforslaget om at styrke mulighederne for vækst og beskæftigelse og bosætning i hele Danmark, fordi man vil gøre det muligt i højere grad at sætte aflastningscentre og udsalgsvarebutikker uden for byerne og dermed udsætte byerne for en risiko for, at deres butiksliv drænes.

Enhedslisten og Alternativet finder det også bekymrende, at regeringen med lovforslaget vil give lov til flere omfattende forsøgsprojekter ved kysterne, på trods af at de ti nuværende projekter, der allerede er givet tilsagn til, endnu ikke er realiseret, og Enhedslisten og Alternativet mener, at det er utrolig kortsigtet at plastre kysten yderligere til med feriehuse, hoteller og fritidsaktiviteter. Endvidere finder Enhedslisten og Alternativet det problematisk, at regeringen bryder løftet om at bevare kystnærhedszonen, idet de introducerer det nye begreb udviklingsområder, hvilket er områder i kystnærhedszonen, hvor der kan være byudvikling og anlæg, og hvor der hvert fjerde år kan ansøges om ophævelse af kystnærhedszonen. Enhedslisten og Alternativet finder, at det kan få store konsekvenser for vores kystlandskaber over tid, da kystnaturen kan blive langt mere fragmenteret, og betyde en større grad af bebyggelse. Enhedslisten og Alternativet mener, at indførelsen af udviklingsområder vil betyde en gradvis vedvarende afvikling af kystnærhedszonen. Enhedslisten og Alternativet mener, at det er en grundlæggende fejlslutning, at man tror, at lempelser af kystbeskyttelsen vil gavne udviklingen i udkantsområderne, da man mangler blik for, at det, der er tiltrækkende for turister ved vores kystkommuner, i høj grad er den uspolerede natur, der er helt unik for Danmark.

Enhedslisten og Alternativet mener generelt, at regeringen med lovforslaget lemper flere centrale bestemmelser i planloven, hvilket trækker Danmark i den forkerte retning, og stiller sig derfor uforstående over for, at regeringen vil vedtage lovforslaget, der på flere parametre strider mod intentionerne bag lovforslaget om, at lovforslaget skal bruges som en løftestang til at styrke mulighederne for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Enhedslisten og Alternativet mener derimod, at regeringen skulle have brugt processen om revidering af planloven til at sikre en ny planlov, der reelt kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling i hele landet og samtidig værne om miljøet og udvikle naturen.

Et andet mindretal (SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-7, 9-20, 22-40, 42, 46 og 48-58. Hvis ændringsforslag nr. 7 forkastes, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 8, og hvis ændringsforslag nr. 46 forkastes, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 47. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 21 og 41.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

1) Nr. 8 udgår.

[Erhvervsministerens mulighed for at tillade gennemførelse af innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter udgår]

2) Nr. 11 udgår.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen fjernes]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 5 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

4) I den under nr. 14 foreslåede ændring af § 56 b udgår stk. 2 og 3.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 2-7.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen fjernes]

5) Nr. 17 udgår.

[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Nr. 20 affattes således:

»20. I § 5 m, stk. 4, 1. pkt., udgår », herunder bymidter og aflastningsområder, hvori der kan etableres store butikker, jf. § 5 q, stk. 2«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

7) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 5 n, stk. 1 og 2, udgår stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

8) Nr. 22 affattes således:

»22. § 5 n, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ud over bymidter og bydelscentre kan der

1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver, og

4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

Stk. 2 Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke udlægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.««

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

9) Nr. 23 udgår.

[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]

10) Nr. 25 affattes således:

»25. § 5 p, stk. 4, ophæves.««

[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

11) Nr. 30 affattes således:

»30. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv og anden luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,«

Nr. 8-13 bliver herefter nr. 9-14.«

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

12) Nr. 33 affattes således:

»33. I § 11 a, stk. 1, nr. 20, ændres »§ 5 b og« til: »§ 5 b,«, og i nr. 21 ændres »§§ 3 og 5 j. « til: »§§ 3 og 5 j,«.«

[Lovteknisk ændring]

13) Nr. 34 affattes således:

»34. I § 11 a, stk. 1, indsættes som nr. 22-26:

»22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer,

23) beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder,

24) beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder, jf. nr. 23,

25) udpegning af op til to transformationsområder hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 24, som er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder og er centralt beliggende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et yderligere transformationsområde inden for den 4-årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et af de udpegede områder, og

26) beliggenheden af konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v. i landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anvendelse.««

[Ændring som følge af forslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

14) De under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 6 og 7, affattes således:

»Stk. 6. Ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen omfordele allerede udlagte arealer til byvækst.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år, jf. dog stk. 12.«

[Stk. 6: Omfordeling af allerede udlagte byzonearealer til byvækst. Stk. 7: Udlægning af nyt areal til byzone uden omfordeling]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

15) Det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 9, udgår.

Stk. 10-13 bliver herefter stk. 9-12.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 21]

16) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6-8 og 13« til: »stk. 8«.

[Lovteknisk ændring]

17) I det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 12, der bliver stk. 11, udgår »jf. § 29,« og »og 13«.

[Lovteknisk ændring]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

18) Det under nr. 39 foreslåede § 11 a, stk. 13, der bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Erhvervsministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens metode til at opgøre det forventede behov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til byvækst.«

[Bemyndigelse til ministeren om fastsættelse af regler om opgørelse af arealer til byvækst]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

19) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11 b, stk. 1, nr. 12, ændres »sommerhusområder, og« til: »sommerhusområder,«, og i nr. 13 ændres ».« til: »,«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41]

20) Nr. 41 affattes således:

»41. I § 11 b, stk. 1, indsættes som nr. 14 og 15:

»14) sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder, og

15) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder og transformationsområder inden for konsekvensområder.««

[Nr. 14 vedrører planlægning af erhvervsarealer langs motorvejen. Nr. 15 er følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

21) Efter nr. 41 indsættes som nye numre:

»02. I § 11 b, stk. 2, ændres »§ 11 a, stk. 1, nr. 9« til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 10«.

03. I § 11 b indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset § 11 a, stk. 8, i særlige tilfælde fastsætte rammer i kommuneplanen for eksisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der bidrager til områdets turisme, hvis

1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion knyttet til lokale råvarer og stadig baserer produktionen på råvarer fra landbruget,

2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år,

3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme, og

4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, uanset § 11 a, stk. 8, fastsætte rammer for overførsel af arealer i landzone til byzone for veletablerede virksomheder, f.eks. produktionsvirksomheder, hvis virksomheden over en længere årrække har foretaget væsentlige investeringer i bebyggelse eller i produktion, hvis virksomheden er beliggende i tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur.««

[Ad nr. 02. Konsekvensændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 30. Ad nr. 03. Stk. 3 omhandler fastsættelse af rammer i kommuneplanen for fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter uden direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Stk. 4. omhandler byudvikling for eksisterende produktionsvirksomheder]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

22) Efter nr. 42 indsættes som nyt nummer:

»04. § 11 e, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) grundlaget for udpegning af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14, og § 11 a, stk. 2.««

[Konsekvensændring som følge af ændringen af reglerne om udpegning til Grønt Danmarkskort i lovforslagets § 1, nr. 31 og 35]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

23) Nr. 44 udgår.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen fjernes]

24) Nr. 45 udgår.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen fjernes]

25) I den under nr. 48 foreslåede affattelse af § 11 e, stk. 4 og 5, udgår stk. 4.

[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

26) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 15, stk. 2, nr. 13, indsættes efter »og lignende«: », herunder bebyggelse i første række i transformationsområder,«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 32]

27) Det under nr. 50 foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, affattes således:

»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorformål og lign.,«.

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

28) I den under nr. 50 foreslåede ændring af § 15, stk. 2, udgår nr. 15.

Nr. 14-25 bliver herefter til nr. 15-26

[Muligheden for udlæg af nye aflastningsområder udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

29) I den under nr. 51 foreslåede ændring af § 15, stk. 10, ændres »15« til: »16«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1, nr. 50]

30) I den under nr. 52 foreslåede ændring af § 15 a, stk. 1, ændres »20 og 23« til: »21 og 24«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1, nr. 50]

31) Efter nr. 52 indsættes som nye numre:

»06. I § 15 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et transformationsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder til boligformål, hvis

1) arealet er beliggende i første række mod produktionsvirksomhederne,

2) støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for støj med mere end 5 dB på den facade og udendørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden,

3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der sikrer, at grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer er overholdt,

4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for støj er overholdt, og

5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedliggende boliger og udendørs opholdsarealer i tilknytning hertil.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til boligformål, jf. stk. 3, lade tinglyse, at grænseværdier for støj kan være overskredet med op til 5 dB, jf. stk. 3, nr. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

07. I § 15 a indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. I forbindelse med planlægning for ferie- og fritidsanlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk potentiale, som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, kan erhvervsministeren i helt særlige tilfælde og efter indhentet tilsagn fra Forsvarsministeriet tillade fravigelser af stk. 1, hvor støjbelastningen ikke overstiger LC, DEN 65 dB.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.«

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

32) Nr. 53 affattes således:

»53. Efter § 15 a indsættes:

»§ 15 b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer.««

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

33) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer:

»08. I § 16 indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhederne inden for erhvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne.

Stk. 9. Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8 nævnte forhold og oplysninger om støj i transformationsområdet.««

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

34) I den under nr. 55 foreslåede ændring af § 19, stk. 1, ændres »tidsbegrænses til maksimalt 3 år dog 10 år for studieboliger« til: »eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger,«.

[Lovteknisk præcisering]

35) I den under nr. 67 foreslåede ændring af § 26, stk. 2, ændres »18« til »19«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

36) Nr. 70 udgår.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen fjernes]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

37) Efter nr. 71 indsættes som nyt nummer:

»09. I § 29, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. gælder også for stiftsøvrigheden.««

[Hjemmel til, at stiftsøvrigheden kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag]

38) I det under nr. 75 foreslåede § 33, stk. 3, ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«

[Lovteknisk ændring]

39) Efter nr. 75 indsættes som nyt nummer:

»010. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »6. pkt.« til »7. pkt.««

[Lovteknisk ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 75]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

40) Nr. 80 udgår.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

41) Efter nr. 81 indsættes som nyt nummer:

»011. Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde meddele tilladelse efter § 35 til udvidelse eller ændring af eksisterende vognmandsvirksomheder, der før den 15. juni 2017 har ligget på stedet i en længere årrække.««

[Landzonetilladelse til eksisterende vognmandsvirksomheder]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

42) I den under nr. 86 foreslåede ændring af § 36, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15, ændres »§ 37, stk. 1« til: »§ 37, stk. 1,«.

[Lovteknisk ændring]

43) Efter nr. 88 indsættes som nyt nummer:

»012. I § 36, stk. 1, nr. 16, som bliver nr. 19, ændres »nr. 15« til: »nr. 17«.«

[Lovteknisk ændring]

44) Nr. 90 affattes således:

»90. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »13 og 14« til: »14 og 15«.«

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

45) I det under nr. 93 foreslåede § 36, stk. 5, udgår ordene »uden for udviklingsområder«.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen udgår]

46) I det under nr. 97 foreslåede § 37, stk. 2, udgår i nr. 3 ordene »uden for udviklingsområder«.

[Erhvervsministerens mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

47) Nr. 97 affattes således:

»97. I § 37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1 nævnte kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, jf. dog stk. 4 og 6, samt lager- og kontorformål m.v., hvis

1) virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang,

2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år og

3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«

[Lovteknisk præcisering]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

48) Efter nr. 99 indsættes som nyt nummer:

»013. I § 37 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i stk. 1 og 2 i følgende områder:

1) Statsligt og kommunalt udpegede støjkonsekvensområder omkring flyvepladser godkendt efter luftfartslovens § 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyvepladser, forsvarets skydebaner, forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner og vindmøller og

2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26.««

[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]

Af et mindretal (EL, ALT, SF og RV):

49) Efter nr. 100 indsættes som nyt nummer:

»014. I § 38 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Byggeri i henhold til § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, om byggeriet, ud fra de hensyn loven tilsigter at varetage, uanset bestemmelserne i § 36, stk. 1, nr. 10, 14 og 20, forudsætter tilladelse efter § 35, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget, kan byggeriet opføres.««

[Anmeldepligt og mulighed for at bestemme, at visse til- og ombygninger skal have landzonetilladelse]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

50) I den under nr. 101 foreslåede ændring af § 38 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

[Lovteknisk ændring]

51) I den under nr. 102 foreslåede ændring af § 40, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

[Lovteknisk ændring]

52) Efter nr. 102 indsættes som nyt nummer:

»015. I § 40 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En bolig i et sommerhusområde kan uanset stk. 1 anvendes til kontinuerlig udlejning til skiftende brugeres korvarige ferieophold, når den samlede anvendelse i perioden ikke herved overstiger 9 uger.««

[Adgang til i vinterperioden at udleje sommerhuse til skiftende brugere uden pause]

53) I den under nr. 104 foreslåede ændring af § 49, stk. 3, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.

[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50]

54) Nr. 112 affattes således:

»112. I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. dog«: »§ 4 a, stk. 4, og«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 2

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF og RV):

55) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 65 a udgår i stk. 1, 2 og 3 ordene »§ 4 a og«.

[Erhvervsministerens mulighed for at tillade gennemførelse af innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter udgår]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

56) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 78, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og 5«, og i stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »65 a, stk. 1«: »og 4«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 4

57) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2017.«

[Fastsættelse af dato for lovens ikrafttræden]

58) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 18]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget fjerner lovforslagets § 1, nr. 8, som giver erhvervsministeren hjemmel til at meddele mellem 0 og 15 tilladelser til gennemførelse af innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, der fraviger bestemmelserne om særlige krav til planlægning i kystnærhedszonen. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstillerne til 3. behandling stille yderligere konsekvensændringsforslag.

Til nr. 2

Ændringsforslaget fastholder nuværende regler om, at landets kystområder og ikke kun kystnærhedszonen uden for udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 20 som følge af lovforslagets § 1, nr. 32, ikke rykker.

Til nr. 4

Ændringsforslaget fjerner hjemlen til, at erhvervsministeren kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstillerne til 3. behandling stille yderligere konsekvensændringsforslag.

Til nr. 5

Ændringsforslaget fjerner lovforslagets muligheder for at udlægge nye aflastningsområder eller udvide eksisterende aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Århus by, hvor erhvervsministerens mulighed efter gældende regler for ved et landsplandirektiv at udpege aflastningsområder fastholdes.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 7

Ændringsforslaget fjerner lovforslagets muligheder for at udlægge nye aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.

Til nr. 8

Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 4 ved en fejl er udeladt i lovforslaget. Nr. 4 svarer til den gældende nr. 4.

Til nr. 9

Ændringsforslaget fjerner lovforslagets muligheder for at udvide eksisterende aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.

Til nr. 10

Ændringsforslaget fastholder gældende bestemmelse om, at bruttoetagearealet til butiksformål i eksisterende aflastningsområder ikke må udvides.

Til nr. 11

I forlængelse af aftalen »Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet« blev der igangsat et tværministerielt udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning og undersøge muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model med henblik på f.eks. placering af nye boliger på støjbelastede arealer i nærheden af eksisterende virksomheder, der ikke medfører en indskrænkning af virksomhedernes aktiviteter. Udvalget har også undersøgt, hvordan planlægningen kan tage højde for, at aktiviteter fra eksisterende produktionsvirksomheder ikke bliver begrænset.

Den foreslåede ændring i § 11 a, stk. 1, nr. 8, er fremsat bl.a. på baggrund af udvalgets rapport fra marts 2017. Der henvises i øvrigt til ændringsforslag nr. 11, 13, 20, 27, 31-33 og 48, der også omhandler ændringer som følge af udvalgets rapport.

Det foreslås i nr. 8 at indføre et krav om, at kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen udarbejder retningslinjer, der sikrer, at der ikke kan planlægges for boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. på arealer og i højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening ikke kan overholdes. Såfremt en lokalplan kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening, vil der kunne ske planlægning, jf. den foreslåede § 15 b, stk. 1.

Ændringsforslaget medfører, at de miljøhensyn, som kommunalbestyrelsen skal varetage i planlægningen, udvides fra alene at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv og anden luftforurening.

Planloven regulerer ikke grænserne for virksomheders udledning af lugt, støv og anden luftforurening, men planlægningen skal ses i sammenhæng med de grænseværdier for belastning med lugt, støv og anden luftforurening, der fremgår af vejledninger og bekendtgørelser herom. Planloven indretter og henholder sig på den måde til de grænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning og bekendtgørelser.

I praksis betyder det, at planlægningen skal sikre, at Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening kan overholdes for anvendelsen i den højde og den placering på de arealer, der planlægges for. Bestemmelsen i nr. 8 vil indebære, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening skal være overholdt såvel på udendørs opholdsarealer og på facader som i luften indendørs.

Bestemmelsen skal således f.eks. sikre, at fremtidige beboere kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier. Da bestemmelsen skal sikre, at det forudsatte beskyttelsesniveau som anført i Miljøstyrelsens vejledninger og bekendtgørelser skal opretholdes ved planlægningen af anvendelsen på arealerne, vil bestemmelsen samtidig indebære, at produktionsvirksomheder ikke kan blive mødt af skærpede krav.

Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der typisk skal være overholdt i 1½ m's højde. Hvis mennesker opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende luft. Det vil sige, at der kan være grunde tæt på en virksomhed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1½ m's højde, men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt, hvis der bygges i større højde. Bestemmelsen sikrer, at der på disse arealer ikke vil kunne bygges boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. I modsætning til regulering af støj, hvor de vejledende grænseværdier er differentieret efter anvendelsen af arealerne, er grænseværdierne for støv og anden luftforurening (B-værdien) uafhængig af arealanvendelsen.

Dog foreslås det i § 1 nr. 33, at der som undtagelse til hovedreglen kan planlægges for etablering af kontorbyggeri og lignende inden for konsekvensområder for erhvervsområder til produktionsvirksomheder med afskærmningsforanstaltninger i form af mekanisk ventilation og kontrolleret luftindtag, hvor bygningens luftindtag er placeret i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, og hvor grænseværdier er overholdt på alle udendørs opholdsarealer. Med den nævnte form for afskærmningsforanstaltning vil vinduerne i disse kontorbygninger og lign. ikke kunne åbnes, og personer, der opholder sig i bygningerne, vil derfor ikke kunne udsættes for lugt, støv og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier. Denne form for afskærmningsforanstaltning vil dog alene kunne anvendes for kontorbyggeri og ikke boliger, plejehjem, institutioner m.v.

Til nr. 12

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 13

I den foreslåede § 11, stk. stk. 1, nr. 22 er der tale om en lovteknisk ændring. Der henvises derfor til de foreslåede bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 34.

Det foreslåede nr. 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen skal udarbejde retningslinjer for beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, der skal forbeholdes produktionsvirksomheder, transport og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til disse virksomheder. Transport- og logistikvirksomheder vil kunne være beliggende i erhvervsområder, fordi de i høj grad understøtter produktionsvirksomheders rammevilkår.

Med produktionsvirksomheder forstås virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, dog ikke husdyrbrug. Definitionen af produktionsvirksomheder indebærer, at de erhvervsområder, der kan udpeges til produktionsvirksomheder, skal forbeholdes virksomheder med en vis miljøbelastning og f.eks. med investeringer knyttet til deres beliggenhed, og som derfor ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger, eller med en vigtig funktion så som containerterminaler, færgeterminaler, bilterminaler, bulkterminaler, transport- og logistikvirksomheder m.v., der falder ind under godshavneaktiviteter. Udpegningen kan således ikke omfatte områder til virksomheder som pizzeriaer, cafeer, restauranter m.v., der kan indpasses i de øvrige byområder.

I mange erhvervsområder sker der over tid en ændring af sammensætningen af virksomheder, hvor mere kontorlignende arbejdspladser erstatter de produktionsvirksomheder, som områderne oprindelig blev udpeget til. Derfor kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at afgrænse udpegningen til de dele af erhvervsområdet, hvor der reelt stadig er eksisterende produktionsvirksomheder, som har behov for beskyttelse mod miljøkonflikter. Ved udpegningen af arealer til produktionsvirksomheder skal hensynet til adgangen til og fra den overordnende infrastruktur, herunder havne, også inddrages.

Det foreslåede nr. 24 indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen skal udpege retningslinjer for konsekvensområder omkring erhvervsområder for produktionsvirksomheder.

Kommunalbestyrelsen kan afgrænse konsekvensområder som en fast grænse på mindst 500 m omkring de udpegede erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Denne grænse svarer til den afstand, der normalt anvendes i planlægningen for særligt forurenende virksomheder (miljøklasse 7) og for planlægningen omkring risikovirksomheder. Dette sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud.

Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvensområder ud fra en konkret vurdering af, hvilken forureningsbelastning de pågældende virksomheder har og virksomhedernes udviklingsbehov. I praksis kan der tages udgangspunkt i virksomhedernes gældende miljøvilkår som følge af miljøgodkendelser m.v. og på den baggrund fastlægges mere præcise krav til planlægningen, der sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. I forbindelse med udpegning af konsekvensområder bør kommunerne inddrage virksomhedernes synspunkter.

For produktionsvirksomheder med stor miljøbelastning kan der være behov for et større konsekvensområde for at tage højde for virksomhedernes drift- og udviklingsmuligheder. Uanset hvilken metode der benyttes, vil det være et krav, at der ikke planlægges for boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. i områder eller i de højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, lugt, støv eller anden luftforurening ikke kan overholdes.

Planlovens § 15 a, stk. 1, indeholder et forbud mod at planlægge for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, medmindre anvendelsen kan sikres mod støjgener. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der som udgangspunkt ikke udlægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbebyggelse, hvor boligerne bliver belastet med uacceptabel støj. Samtidig er det målet at hindre, at eksisterende virksomheder begrænses som følge af byudvikling.

Planlovens § 15 a, stk. 2, giver mulighed for at udpege såkaldte omdannelsesområder, hvor der tillades planlægning for støjfølsom anvendelse, selv om støjen er 5 dB over de vejledende grænseværdier, så længe der er sikkerhed for, at støjen bliver nedbragt inden for en 8-årsperiode. Flere kommuner har imidlertid ønsker om at kunne planlægge for støjfølsom anvendelse på særlig attraktive og centralt beliggende arealer i byerne, f.eks. i havneområder, hvor støjen er over de vejledende grænseværdier, og hvor der fortsat er velfungerende virksomheder, som ikke forventes at flytte, og hvor støjen derfor ikke kan nedbringes inden for en 8-årsperiode.

Det foreslås derfor i nr. 25, at der indføres en undtagelsesbestemmelse i forhold til planlægning for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer inden for såkaldte transformationsområder.

Efter bestemmelsen i nr. 25 kan kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen udpege retningslinjer for transformationsområder på støjbelastede arealer inden for konsekvensområder omkring udpegede produktionsvirksomheder, hvor der er særlige interesser for at udnytte arealerne til byformål - dvs. på områder, hvor det efter den gældende planlov ikke er muligt at opføre boliger. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil kunne udpege op til to transformationsområder hvert fjerde år i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, jf. planlovens § 23 a, stk. 2. Efter sidste led i nr. 25 vil kommunalbestyrelsen inden for den 4-årige periode kunne udpege et nyt transformationsområde, forudsat at der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et af de udpegede områder.

Transformationsområder vil typisk omfatte ældre erhvervsområder i de centrale dele af byerne. Det kan f.eks. være havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker. Transformationsområderne er desuden karakteriseret ved at være områder af byen, hvor der er særlig efterspørgsel efter attraktivt beliggende arealer og dermed stærke økonomiske incitamenter for grundejere, herunder kommuner og bygherrer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæthed, men hvor nærheden til blivende produktionsvirksomheder medfører mindre overskridelser af de vejledende grænseværdier for støj. Transformationsområderne - ikke mindst havnene - vil samtidig være kendetegnet ved at rumme velfungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er central i forhold til transport af varer til og fra Danmark samt for fiskerierhvervet.

For at udpege transformationsområder skal der være en særlig byudviklingsinteresse knyttet til områder. Det kan f.eks. være havneområder, hvor nærheden til vandet er attraktiv i forhold til etablering af boliger frem for kontorer

Et område vil kun kunne udpeges som transformationsområde, hvis området støder op til produktionsvirksomheder, dvs. ligger i første række mellem det udpegede område til produktionsvirksomheder og bagvedliggende byområder. Transformationsområder vil således ikke kunne udpeges på arealer belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, vindmøller, skydebaner m.v. Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening skal være overholdt inden for transformationsområder og ved fremtidig anvendelse inden for transformationsområder.

Det foreslåede nr. 26 vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at udpege konsekvensområder omkring anlæg i landzone, som ønskes beskyttet mod miljøkonflikter som følge af planlægning for boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. på naboområderne. Det er beskyttelseshensynet, der vil afgøre, om der vil kunne udpeges konsekvensområder. Konsekvensområder vil f.eks. kunne udpeges omkring biogasanlæg, private flyvepladser eller eksisterende vindmøller, i det omfang udpegningen kan begrundes i hensynet til at sikre anlægget eller virksomheder mod miljøkonflikter. Bestemmelsen i nr. 26 åbner endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan udpege konsekvensområder omkring eksisterende vindmøller, hvor der ikke tidligere har været udpeget konsekvensområder.

Udpegningen af konsekvensområderne, som foretages i kommuneplanen, vil være bindende i forhold til kommunalbestyrelsens egne dispositioner. De umiddelbare rettigheder til anvendelsen af overflødiggjorte bygninger i § 37, stk. 1, og det i ændringsforslaget foreslåede stk. 2 vil ikke finde anvendelse inden for de udpegede konsekvensområder. Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om der vil kunne gives landzonetilladelse, skal der lægges vægt på at undgå miljøkonflikter i forhold til de anlæg, som er udgangspunktet for konsekvensområdet.

Til nr. 14

Udmøntningen af planlovsaftalen i lovtekst er sket med udgangspunkt i gældende praksis for statens tilsyn med kommunernes planlægning, og formålet har været at skabe klare regler for kommunernes administration.

I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det i stk. 6, at kommunalbestyrelsen kun kan udlægge et nyt areal til byzone, hvis der samtidig udtages et andet areal med tilsvarende størrelse udlagt til byzone. I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det samtidig i stk. 7, at kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal til byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i den 12-årige planperiode er et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til byzone. Det foreslås endelig i lovforslagets § 1, nr. 39, (§ 11 a, stk. 13), at erhvervsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens metoder til at dokumentere behovet for at udlægge yderligere arealer til byzone.

Denne ordning har givet anledning til kritik, da den vil kunne indebære en utilsigtet begrænsning, navnlig i forhold til reglerne for omfordeling af arealer. Lovforslaget rummer endvidere ikke i tilstrækkelig grad muligheden for at imødekomme en differentieret regulering, der tager hensyn til lokale behov.

For ikke at skabe uhensigtsmæssige begrænsninger for kommunernes planlægning for byudvikling foreslås det i ændringsforslaget at ændre lovforslagets regler om omfordeling af byzonearealer, så der gives mulighed for en større fleksibilitet.

I ændringsforslagets foreslåede affattelse af § 11 a, stk. 6, foreslås det således præciseret, at kommunalbestyrelsen får adgang til at omfordele allerede udlagte arealer til byvækst. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget således få mulighed for at udlægge nye arealer til byzone, så længe der samtidig udtages andre tilsvarende arealer, der allerede er udlagt til byzone, men endnu ikke er udnyttet.

Hensynet med ændringsforslaget er at give kommunalbestyrelsen en vis grad af fleksibilitet. Det er således ikke hensigten, at omfordelingen skal ske som en opgørelse af arealstørrelserne i nøjagtig 1:1. Omfordelingsprincippet er til for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere de aktuelle og mest attraktive arealudlæg til byzone i kommuneplanen og samtidig ophæve uaktuelle udlæg af ca. tilsvarende størrelse i hektar.

Ud over muligheden for at omfordele arealer til byvækst foreslås det, at kommunalbestyrelsen også efter den foreslåede stk. 7 vil kunne udlægge nyt byzoneareal for at dække det forventede behov for yderligere arealer til byvækst i den 12-årige planperiode, jf. planlovens § 11, stk. 1. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst uden at kompensere med et tilsvarende areal et andet sted i kommunen, skal kommunalbestyrelsen således dokumentere, at der i den 12-årige planlægningsperiode er behov for yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Mulighederne for byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal indgå i vurderingen af behovet for udlæg af nye arealer til byvækst.

Det foreslås i den forbindelse, jf. ændringsforslag nr. 18, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de metoder, som kommunerne skal anvende til opgørelse af det forventede arealbehov i planperioden.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 22. Den foreslåede § 11 a, stk. 9, i lovforslaget om kommuneplanretningslinjer for fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, flyttes til § 11 b, stk. 2, der omfatter fastsættelse af rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanen.

Til nr. 16

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 17

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 18

I § 11 a, stk. 12, foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for de metoder, som kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 7 skal anvende til opgørelse af det forventede arealbehov i den 12-årige planperiode. Endvidere vil der efter stk. 12 kunne fastsættes bestemmelser om adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til byvækst eller ved opgørelse af rummeligheden, hvor f.eks. rummelighed i mindre bysamfund i tilbagegang ikke medregnes.

Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at opgørelsen til brug for dokumentation af behovet for yderligere udlæg skal tage udgangspunkt i alment accepterede kilder, f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardiserede opgørelser af ubenyttede arealer i kommuneplanen. Metoden skal være tiltrækkelig fleksibel til, at en kommune sikres tilstrækkelige udviklingsmuligheder.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 20

Det foreslås i § 11 b, stk. 1, nr. 14, at der fremover skal fastsættes rammer for lokalplanens indhold med hensyn til sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Bestemmelsen fastsætter, at det ved lokalplanlægning af erhvervsområder langs motorveje gennem anvendelsesbestemmelser sikres, at disse prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomheder, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgængelighed til det overordnede vejnet, og som primært genererer godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om bymæssig bebyggelse. Der er samtidig tale om virksomheder med behov for bygninger til lager, oplagsplads, rangerområder m.v., som gør dem pladskrævende.

Der skal prioriteres plads til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder i erhvervsområder langs motorveje, så de erhverv, der har tung trafik, sikres en placering tæt på motorvejenes til- og frakørsler. Derudover kan der planlægges for, at andre erhverv end transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder kan placeres i erhvervsområderne langs motorveje under hensyntagen til en effektiv transportafvikling, herunder så det f.eks. undgås at blande tung transport med personbiler m.v.

Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede godstransport gennem tætbefolkede områder i byen. I tilfælde, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på centrum, og hvor omgivelserne har bymæssig og tæt befolket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således betyde, at erhvervsområder prioriteres til andet end transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsområdet, som samtidig er udpeget som stationsnære områder, vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fingerplanen. Endvidere vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så længe det kan ske inden for de nuværende kommuneplanrammer.

Den foreslåede nr. 15 fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte rammer for lokalplanlægningen inden for konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder og for transformationsområder. Hvis udpegningen af konsekvensområder, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24, er foretaget som en 500 m's afgrænsning uden nogen nærmere vurdering af miljøforholdene, skal retningslinjerne fastlægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effekter den planlagte anvendelse i konsekvensområdet eller transformationsområdet, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 25, vil have for produktionsvirksomhedernes gældende og fremtidige miljøvilkår. Er afgrænsningen af konsekvensområder foretaget ud fra en konkret vurdering af produktionsvirksomhedernes miljøvilkår, skal rammerne fastlægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks. højde), placering på grunden (afstand) m.v. og for støj, herunder de eventuelle afskærmningsforanstaltninger jf. § 15 a, stk. 1, m.v., som sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud.

Til nr. 21

Ad nr. 02

Der er, for så vidt angår nr. 02, tale om en konsekvensændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 30.

Ad nr. 03

I lovforslagets § 11 a, stk. 8, foreslås det, at al byudvikling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til eksisterende byområder og bebyggelse. Formålet med dette »indefra og ud-princip« er at undgå spredt bebyggelse ved byerne og landzonen generelt og derved at fremme, at investeringer i infrastruktur, herunder veje, energiforsyning, kloakering m.v., foretages samfundsøkonomisk effektivt og undgå miljøkonflikter i det åbne land, hvor landbruget har behov for gode rammer for deres produktion.

I § 11 b, stk. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen, uanset lovforslagets § 11 a, stk. 8, i særlige tilfælde kan planlægge for udvidelse af eksisterende fødevarevirksomheder, som udspringer af en produktion knyttet til landbrugs- og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for borgere og turister. Det kan være fødevarevirksomheder som mikrobryggerier, vin- og alkoholproducenter, virksomheder inden for lokalt produceret eller forarbejdet frugt, grønt, kød- og mejeriprodukter, der ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, der har en naturlig sammenhæng med den eksisterende fødevareproduktion. Bestemmelsen retter sig mod virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. Andre nationale interesser som landskab, kulturarv m.v. vil fortsat kunne tale for en indsigelse i den konkrete sag.

Det følger af den første betingelse i nr. 1, at fødevarevirksomheden skal udspringe af en produktion knyttet til lokale råvarer og stadig basere produktionen på råvarer fra landbruget. Med landbruget menes, at produktionen skal være baseret på landbrugs- og/eller fiskeriprodukter. I nr. 2 stilles der krav om, at fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år. I nr. 3 stilles der krav om, at fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme. I nr. 4 stilles der krav om, at der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.

Tilsvarende er der uden direkte tilknytning til byerne flere steder gennem årene etableret virksomheder, hvor der er foretaget væsentlige investeringer i bygninger m.v. over en længere årrække. Det kan f.eks. være mellemstore produktionsvirksomheder, der er udvidet ad flere omgange på baggrund af landzonetilladelser eller store virksomheder, der allerede er udvidet væsentligt på baggrund af en lokalplan.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gives mulighed for at tilvejebringe lokalplaner, der overfører arealerne, hvor disse virksomheder er beliggende, til byzone, således at det kan sikres, at virksomhederne kan udvide på den pågældende lokalitet. Overførslen til byzone sker ved lokalplanlægning for virksomheden og dens udvidelse.

Forslaget til bestemmelsen i § 11 b, stk. 4, retter sig således mod virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. Det kan f.eks. dreje sig om mellemstore produktionsvirksomheder, hvor der over en længere årrække er foretaget væsentlige investeringer i bebyggelse eller produktionsanlæg, som kun vanskeligt kan flyttes til en anden lokalitet. Forslaget til stk. 4 har således fokus på virksomheder, der af historiske årsager ligger på det pågældende sted, og som gennem årene har foretaget betydelige investeringer på stedet.

Det er fortsat ikke hensigten, at der generelt skal være mulighed for udlæg af arealer til større udvidelse af eksisterende virksomheder i det åbne land. Det skal som hovedregel fortsat henvises til erhvervsområder i byerne, der er indrettet til formålet.

Stk. 4 er således ikke rettet mod nyetablerede virksomheder, som allerede i forbindelse med etableringen vil kunne forudses at få behov for større udvidelser. Det forhold, at en virksomhed er etableret i en overflødiggjort bygning og eventuelt i den forbindelse har foretaget ombygning og/eller udvidelse med 500 m2 uden landzonetilladelse, kan ikke i sig selv begrunde, at bestemmelsen i stk. 3 kan bringes i anvendelse.

Ved planlægningen for udvidelse af de i stk. 4 nævnte eksisterende virksomheder skal i øvrigt samme planlægningsmæssige hensyn lægges til grund, som normalt indgår i de planlægningsmæssige overvejelser, herunder hensyn til jordbrugserhvervet, miljøbeskyttelse og landskabelige interesser, trafikale hensyn og infrastruktur, samt øvrige nationale interesser, jf. lovforslagets § 1, nr. 69, (ændring af planlovens § 29, stk. 1, 1. pkt.). I denne forbindelse vil der også skulle ske en afvejning af, om det ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering vil blive dyrere for kommunen at planlægge for en forbliven på stedet frem for at placere virksomheden i et udlagt erhvervsområde i en by.

Det vil således i almindelighed være en forudsætning for at kunne planlægge for udvidelse af de i stk. 4 nævnte virksomheder, at der i forvejen er tilstrækkelig infrastruktur og offentlig service, så virksomhedens udvidelse ikke forudsætter eller vil medføre behov for nye offentlige investeringer i f.eks. større veje eller veje med større bæreevne, kloakering, kollektiv trafik m.v. Således er bestemmelsen ikke møntet på en virksomhed, der har behov for betydelig tung transport på steder, hvor det eksisterende vejnet vurderes ikke at kunne bære dette, ligesom det f.eks. ikke er møntet på vognmandsvirksomheder, der som hovedregel bør henvises til udlagte erhvervsområder i byerne.

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af reglerne om Grønt Danmarkskort i lovforslagets § 1, nr. 31 og 35.

Til nr. 23

Bestemmelsen udgår som en konsekvens af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 24

Bestemmelsen udgår som en konsekvens af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 25

Som konsekvens af, at mulighederne for at udlægge eller udvide aflastningsområder udgår, indebærer ændringsforslaget, at lovforslagets krav til redegørelse ved udlæg eller udvidelse af aflastningsområder udgår.

Til nr. 26

Den foreslåede ændring i § 15, stk. 2, nr. 13, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om lokalplanlægning til boligformål i et transformationsområde, som er belastet af støj, jf. § 15 a, stk. 3.

I planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, fremgår bl.a., at der i en lokalplan kan fastsættes krav om afværgeforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Den foreslåede ændring af nr. 13 vil betyde, at der i en lokalplan kan fastsættes krav om, at bebyggelse til boligformål i første række i et transformationsområde kan anvendes som afskærmningsforanstaltning mod støj. Der vil således kunne stilles krav om opførelse af afskærmende bebyggelse mod støj, før ibrugtagning af ny bebyggelse til boligformål for de bagvedliggende boliger, dvs. de boliger, der ikke ligger i første række mod produktionsvirksomhederne.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, vil det være bygherren, der skal afholde udgifterne til afværgeforanstaltninger, og ikke produktionsvirksomhederne, som bebyggelsen ligger op til.

Til nr. 27

Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, fastsætter, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger for støv, lugt og anden luftforurening ved planlægning for opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., f.eks. showrooms, liberale erhverv og serviceerhverv, i form af mekanisk ventilation, hvor luftindtaget placeres i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt. Dette vil indebære, at vinduerne i bygningen ikke vil kunne åbnes, så personer, der opholder sig i bygningen, ikke udsættes for uforsvarlig støv, lugt og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier. For alle udendørsopholdsarealer vil grænseværdierne skulle overholdes.

Nr. 14 gælder alene ved opførelse af ny bebyggelse til kontorbebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorformål og lign. i konsekvensområder, jf. det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 24. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes for boliger, institutioner, rekreative formål m.v.

Det henvises i øvrigt til bemærkningerne i ændringsforslag nr. 32, hvor afskærmningsforanstaltninger for støv, lugt og anden luftforurening også behandles.

Til nr. 28

Som konsekvens af, at mulighederne for at udlægge eller udvide aflastningsområder udgår, indebærer ændringsforslaget, at lovforslagets bestemmelser om ibrugtagningstilladelse til en udvalgsvarebutik som betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik i et aflastningsområde udgår.

Til nr. 29

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 30

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 31

Ad nr. 06

Det foreslås i § 15 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i et transformationsområde kan udarbejde lokalplaner, der udlægger støjbelastede arealer til boliger. Den foreslåede ændring i stk. 3 indebærer, at kommunalbestyrelsen kan fravige planlovens § 15 a, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen ikke må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, medmindre der foretages afskærmningsforanstaltninger.

Bestemmelsen vil give mulighed for at bygge nye boliger i første række mod en produktionsvirksomhed på varigt støjbelastede områder inden for særligt udpegede transformationsområder, hvor støjen kan være op til 5 dB over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

Bestemmelsen vil alene gælde bygninger i »første række« mod produktionsvirksomheder, og hvor overskridelsen er begrænset til boligbyggeriets facade, der vender mod virksomhederne, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1 og 2. Bygninger og udendørs opholdsarealer, der etableres bag ved første række skal leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier. Bestemmelsen skal således muliggøre, at der kan etableres én række af nye boliger f.eks. på et havneområde, der med støjisolering kan fungere som en støjskærm for de øvrige bagvedliggende boliger og opholdsarealer i området.

Det vil være en forudsætning at støjisolere boligen, så det sikres, at et nærmere fastsat indendørs støjkrav er overholdt med åbne vinduer, jf. nr. 3.

Der gives mulighed for, at de vejledende grænseværdier for støj kan overskrides på udvalgte udendørs opholdsarealer, f.eks. på altaner vendt mod virksomhederne, med op til 5 dB over de vejledende grænseværdier for støj, under forudsætning af at der fortsat er adgang til andre udendørs opholdsarealer, f.eks. gårdrum, hvor de vejledende grænseværdier er overholdt, jf. nr. 4.

I stk. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at lade tinglyse på de ejendomme, der i en lokalplan for et transformationsområde med hjemmel i stk. 3 udlægges til boligformål, at vejledende grænseværdier for støj kan være overskredet med op til 5 dB. Baggrunden for bestemmelsen er, at købere og andre rettighedshavere skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et støjbelastet område, hvor støjen kan være op til 5 dB over gældende grænseværdier. Ligeledes bør ejere, der lejer ud, oplyse lejerne om de særlige støjregler. Kommunalbestyrelsen skal efter planlovens § 54 b indberette forslag til og endeligt vedtagne lokalplaner til PlansystemDK, bl.a. for at offentligheden kan gøre sig bekendt med oplysninger i en plan. Der er ikke krav om, at lokalplaner skal tinglyses på de ejendomme, der er omfattet af planen. Stk. 4 er således en yderligere forpligtelse for kommunen. Tinglysningen tjener et informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold

Som følge af stk. 3 vil der ske en supplering af anvisningerne i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra virksomheder, herunder fastsættelse af grænseværdier for støj, som skal være overholdt indendørs med åbne vinduer.

Ad nr. 07

Det foreslås i § 15 a, stk. 5, at erhvervsministeren i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at der i områder med et særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale, som er beliggende nær forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, gives mulighed for at fravige de vejledende grænseværdier for støj for at opføre ferie- og fritidsanlæg.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at erhvervsministeren har indhentet tilsagn fra Forsvarsministeriet. Det er, fordi det er en væsentlig national interesse at sikre, at byudvikling omkring forsvarets arealer ikke medfører begrænsninger af forsvarets øvelsesaktiviteter på kort eller lang sigt.

Baggrunden for stk. 5 er, at forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder ofte ligger i kystnære områder med særlige herlighedsværdier. I disse områder kan muligheden for at etablere turismefaciliteter være af væsentlig betydning for den lokale beskæftigelse i turismeindustrien. Med stk. 5 foreslås det derfor, at der åbnes op for at tillade etablering af f.eks. et hotel eller lignende overnatningsmuligheder. Konkret foreslås det, at erhvervsministeren i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til planlægning for denne type ferie- og fritidsanlæg i områder, hvor støjbelastningen ikke overstiger LC,DEN = 65 dB.

Med særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale skal forstås hoteller m.v., som understøtter den lokale turisme og giver et væsentligt bidrag til et områdes samlede turismeudbud.

Bestemmelsen giver ikke mulighed for etablering af sommerhuse, institutioner, boliger, m.v. og ej heller tilladelse til helårsanvendelse af sådanne.

Til nr. 32

Den foreslåede § 15 b, stk. 1, skal sikre, at der ikke kan opføres boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. i områder og i højder, som er belastet af lugt, støv og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier.

I stk. 2 foreslås det, at en lokalplan kan udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., f.eks. showrooms, liberale erhverv og serviceerhverv, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, i ændringsforslag nr. 27 kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning. Stk. 2 vil alene omfatte udlæg af arealer til kontorformål og lignende i konsekvensområder omkring eksisterende produktionsvirksomheder og ikke boliger, institutioner, rekreative formål m.v.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er fastsat som udendørs værdier, der typisk skal være overholdt i 1½ m's højde. Hvis mennesker opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende luft. Det vil sige, at der kan være arealer tæt på en virksomhed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1½ m's højde, men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt, hvis der bygges i større højde. Bestemmelsen omhandler alene arealudlæg til nye boliger, institutioner, kontorer, rekreative anvendelser m.v., og bestemmelsen har derfor ikke indflydelse på den måde, lugt fra eksisterende virksomheder reguleres på i forhold til eksisterende boliger, jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning.

Afskærmningsforanstaltning for kontorbygninger i form af mekanisk ventilation med kontrolleret luftindtag placeret i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, kan sikre, at ventilationsluften i bygningen ikke er forurenet med støv, lugt eller anden luftforurening, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14. Det vil dog fortsat være et krav, at grænseværdier for støv, lugt og anden luftforurening er overholdt på alle udendørs opholdsarealer, herunder altaner.

Afskærmning af bygninger ved kontrolleret luftindtag betyder, at det ikke vil være muligt at åbne vinduerne. Med henblik på at sikre, at beboerne kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier, foreslås det, at stk. 2 ikke finder anvendelse for boliger, institutioner, rekreative formål m.v., men alene begrænses til kontorbyggeri. De nævnte afskærmningsforanstaltninger vil alene kunne anvendes til kontorbyggeri i konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder i erhvervsområder, hvor der er særligt pres på arealerne og kommunalt ønske om byudvikling i form af kontorbyggeri.

Til nr. 33

Den foreslåede § 16, stk. 8, fastsætter, at redegørelsen til et lokalplanforslag som foreslået i § 15 b, stk. 2, for et konsekvensområde skal indeholde oplysninger om, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhederne i området. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af støjafskærmninger kan sikre, at Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen, men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produktionsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at medvirke, eller at de berørte produktionsvirksomheder som minimum forelægges et udkast i god tid, inden den offentliggøres.

Det foreslåede stk. 9 fastsætter, at redegørelsen til et lokalplanforslag for et transformationsområde, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 25, skal indeholde de samme oplysninger som den foreslåede stk. 8 samt redegøre for oplysninger om støjforhold og støjkilders påvirkning af boligerne i et transformationsområde.

Til nr. 34

Der er tale om en lovteknisk præcisering i lovforslagets § 1, nr. 55.

Til nr. 35

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 36

Som konsekvens af ændringsforslaget om, at mulighederne for at udpege udviklingsområder udgår, fastholdes erhvervsministerens pligt til at fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i (hele) kystnærhedszonen.

Til nr. 37

Efter planlovens § 29, stk. 3, kan en statslig myndighed fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag. Statslige myndigheder omfatter også centrale og decentrale myndigheder som f.eks. stiftsøvrigheden. Med lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås det, at det fremover vil være en minister og ikke centrale og decentrale myndigheder, der fremsætter indsigelser mod et lokalplanforslag.

Den foreslåede ændring i § 29, stk. 3, medfører, at stiftsøvrigheden også fremover kan fremsætte indsigelse efter planlovens § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som stiftsøvrigheden som myndighed varetager. Baggrunden for ændringen er at afspejle den særlige rolle som kirken har i det danske samfund og sikre, at den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv.

Til nr. 38

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 39

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 75.

Til nr. 40

Som konsekvens af ændringsforslaget om, at mulighederne for at udpege udviklingsområder udgår, fastholdes det, at der for arealer i (hele) kystnærhedszonen kun kan meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Til nr. 41

Kommunalbestyrelserne kan efter planloven meddele landzonetilladelse til etablering af vognmandsvirksomheder baseret på en konkret afvejning af, om tilladelsen vil være forenelig med de interesser, planlovens landzonebestemmelser tilsigter at varetage, herunder f.eks. hensyn til at undgå spredt bebyggelse, hensyn til landskab og miljø, udnyttelse af eksisterende infrastruktur m.v.

Større vognmandsvirksomheder bør som hovedregel henvises til planlagte erhvervsområder i byerne. Det skyldes, at etablering af større vognmandsvirksomheder i landzone kan medføre en væsentlig ændring i det omgivende miljø, hvilket bl.a. kan genere naboer. Vognmandsvirksomheder kan typisk ikke etableres i bestående bygninger, men har behov for oplagsplads til biler, containere m.v., ligesom de ofte medfører betydelig tung trafik.

I landzone uden for byerne er der dog flere steder vognmandsvirksomheder, der har brugt en længere årrække på at opbygge deres virksomhed et bestemt sted. Det er virksomheder, der af historiske årsager har ligget det pågældende sted og nu er så store, at ekspansion vil ligge ud over det, der i almindelighed kan gives landzonetilladelse til.

Det foreslås i § 35 a, at det skal være muligt, at de pågældende eksisterende virksomheder, som er etableret før den 15. juni 2017 og har ligget det pågældende sted i mere end 10 år, kan blive liggende på baggrund af en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen og således spare virksomheden for etableringsomkostninger ved flytning til et erhvervsområde i byerne.

Der vil fortsat skulle ske en afvejning af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn og hensyn til naboer.

Det er således ikke hensigten, at virksomhederne skal kunne vokse ubegrænset på stedet på baggrund af landzonetilladelser. Hvis virksomheden f.eks. har en betydelig bilpark (skønnet ud over 15-20 lastbiler m.v.), der belaster området og vejnettet med betydelig tung transport, eller hvis yderligere ekspansion på stedet vil medføre væsentlige ændringer i det omgivende miljø og lign., bør virksomheden henvises til et erhvervsområde i byerne.

§ 35 a er som anført møntet på eksisterende virksomheder, der har ligget på stedet en længere årrække. Det er derfor fortsat ikke hensigten, at større vognmandsvirksomheder kan få landzonetilladelse til at flytte ud i det åbne land.

Til nr. 42

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 43

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 44

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 45

Bestemmelsen ændres som konsekvens af ændringsforslaget om, at mulighederne for at udpege udviklingsområder udgår.

Til nr. 46

Bestemmelsen ændres som konsekvens af ændringsforslaget om, at mulighederne for at udpege udviklingsområder udgår.

Til nr. 47

I ændringsforslagets § 37, stk. 2, bliver det præciseret, hvilke bygninger der er overflødiggjorte.

Ud over mulighederne i planlovens § 37, stk. 1, for at etablere virksomheder m.v. i tidligere landbrugsbygninger foreslås det i § 37, stk. 2, at også andre overflødiggjorte bygninger skal kunne tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål m.v., hvilket indholdsmæssigt svarer til den foreslåede i § 37, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 95. Overflødiggjorte bygninger kan eksempelvis være nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer eller overflødiggjorte boliger i landzone. Den foreslåede ændring giver således videre rammer end de gældende regler i planlovens § 37, stk. 1, for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygninger.

Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Som det gælder for tidligere landbrugsbygninger efter planlovens § 37, stk. 1, foreslås det i § 37, stk. 2, nr. 1 og 2, at det er en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er således en betingelse, at der er tale om bygninger, der er egnede til formålet. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks. drivhuse, staklader eller presenningshaller uanset den tidligere anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på udhuse, carporte og skure. Det er et krav, at bygningen er overflødiggjort.

Det foreslås i nr. 3, at muligheden for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygninger ikke skal gælde inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller inden for kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. De hidtil gældende regler om etablering af virksomheder gælder til gengæld fortsat i hele kystnærhedszonen, hvor der således fortsat kan ske udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning, dog ikke inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne.

Er der flere overflødiggjorte bygninger på en ejendom, kan der kun etableres en bolig efter den foreslåede stk. 2 i en af disse bygninger, jf. henvisningen til den foreslåede § 37, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr. 98.

Til nr. 48

Der er i dag udpeget støjkonsekvensområder omkring anlæg af national interesse, hvor der er fastsat særlige regler, der skal sikre, at opførelsen af støjfølsom anvendelse såsom boliger m.v. ikke betyder indskrænkning i disse anlægs anvendelsesmuligheder. Det gælder f.eks. støjkonsekvensområder omkring større lufthavne, f.eks. Københavns Lufthavn, og forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. De umiddelbare rettigheder i landzonen efter planlovens § 37, stk. 1, og de foreslåede umiddelbare rettigheder i § 37, stk. 2, jf. ændringsforslag nr. 47, kan imidlertid betyde, at der f.eks. kan etableres boliger tæt på forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, hvilket kan medføre indskrænkninger i de støjende aktiviteter, der kan foregå i området.

Efter forslagets § 37, stk. 6, vil den umiddelbare ret til ændret anvendelse af bygninger derfor ikke gælde for de i nr. 1 og 2 nævnte områder. Kommunalbestyrelsen vil kunne meddele en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bygningerne. Landzonetilladelsen skal dog sikre, at gældende grænseværdier kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for de i nr. 1 og 2 nævnte virksomheder.

Til nr. 49

Ændringsforslaget tilsigter at give kommunalbestyrelserne mulighed for gennem en anmeldepligt at bestemme, at til- eller ombygning af et helårshus op til 500 m2 eller tilbygninger på indtil 500 m2 på visse erhvervsvirksomheder skal gøres til genstand for en behandling efter planlovens § 35, stk. 1, med dertilhørende høring af naboer m.v.

Efter ændringsforslaget skal kommunalbestyrelsen reagere på anmeldelsen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, hvis den vurderer, at byggeriet forudsætter landzonetilladelse.

Til nr. 50

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 51

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 52

Med henblik på at styrke turismeerhvervet foreslås det i § 40, stk. 3, at det skal være muligt at udleje et sommerhus i et sommerhusområde til skiftende brugeres kortvarige ferieophold uden krav om pause imellem de enkelte ophold. Udlejningen må dog ikke overstige de 9 uger, som det ifølge lovforslagets § 1, nr. 102, fremover samlet bliver muligt at anvende et sommerhus i et sommerhusområde i vinterperioden (perioden fra den 1. november til udgangen af februar).

Det er i dag ikke klart, hvilken betydning anvendelsesbegrænsningen i planlovens § 40, stk. 1, har for udlejning af sommerhuse til skiftende lejere. Ifølge højesteretsdommen UfR 1997, side 883/2H var kontinuerlig udlejning af et sommerhus i 9½ uge i strid med planlovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen har herefter i praksis været fortolket sådan, at den også forhindrer længerevarende udlejning til skiftende brugere. Det har derfor været forudsat, at udlejningen skal afbrydes med en pause på formentlig mindst 1 uge efter 3-4 ugers anvendelse. Denne praksis har været kritiseret af feriehusudlejningsbranchen, fordi det besværliggør administrationen af udlejningen og indebærer unødvendige udgifter, da sommerhusene står opvarmet i udlejningspauserne.

Det vurderes ikke at være i strid med det overordnede formål med anvendelsesbegrænsningen i § 40 at afskaffe kravet om pause imellem udlejningsperioderne. Det vurderes således ikke at have nogen stor betydning for sommerhusområdernes karakter eller sliddet på naturen i området, om sommerhusene kan anvendes af skiftende lejere i 9 uger i træk, eller om anvendelsen sker med en pause efter hver fjerde uge.

Forslaget til § 40, stk. 3, betyder, at et sommerhus i et sommerhusområde i vinterperioden kan udlejes til skiftende brugere til ophold af f.eks. 1-2 ugers varighed uden pauser i 9 sammenhængende uger. Sommerhuset kan således f.eks. udlejes til skiftende brugere fra den 1. november og 9 uger frem og så lukkes ned frem til marts, hvor sommerperioden begynder.

Forslaget ændrer ikke ved, at sommerhuset ikke kan udlejes til eller stilles til rådighed for den samme bruger i mere end 4 uger ad gangen, idet sammenhængende ophold af mere end 4 ugers varighed ikke kan anses for kortvarige.

Reglen gælder også ved udlån, som ikke sker mod betaling, ligesom ejer selv kan anvende sommerhuset til kortvarige ferieophold i umiddelbar forlængelse af udlejningen, når den samlede anvendelse af sommerhuset ikke overstiger 9 uger. Ejer kan f.eks. udleje sommerhuset i 7 uger i træk til skiftende brugere og derefter selv anvende sommerhuset i 2 uger i direkte forlængelse heraf. Ejer kan også udlåne sommerhuset i 3 uger til f.eks. et familiemedlem og derefter selv anvende sommerhuset i 3 uger i direkte forlængelse heraf. Det afgørende er, at den samlede anvendelsesperiode ikke overstiger 9 uger, og at de enkelte brugeres ophold ikke har en varighed på over 4 uger.

Det bemærkes, at selve udlejningen af sommerhuset er reguleret i sommerhusloven og skal ske i overensstemmelse hermed.

Til nr. 53

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 54

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 55

Bestemmelsen ændres som konsekvens af ændringsforslaget om, at mulighederne for at tillade gennemførelse af innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter udgår.

Til nr. 56

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 57

Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15. juni 2017, jf. dog overgangsbestemmelsen i stk. 2.

Til nr. 58

I stk. 5 til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse foreslås det, at bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre ophæves.

Ophævelsen er en konsekvens af, at hjemlen til bekendtgørelsen nyaffattes i lovforslagets § 1, nr. 18, om § 5 m, stk. 2. Bekendtgørelsen vil derfor ikke længere være aktuel og foreslås derfor ophævet som en konsekvens heraf. Det er hensigten, at erhvervsministeren vil udarbejde en vejledning om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.