Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 117

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 117

Bilag 2

Nogen af udvalgets spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren og dennes var herpå

Spørgsmålene og uddannelses- og forskningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor privatfinansieret forskning fremadrettet ikke kan behandles i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed?

Svar

Med det fremsatte lovforslag skal loven finde anvendelse på sager, der vedrører forskning udført med hel eller delvis offentlig dansk støtte, og sager, der vedrører forskning udført ved en offentlig dansk forskningsinstitution. Er disse betingelser opfyldt, vil også forskning med privat finansiering været omfattet af loven. Andre tilfælde med rent privatfinansieret forskning er derimod ikke omfattet af det fremsatte lovforslag.

Blandt andet på baggrund af drøftelserne under 1. behandlingen af lovforslaget har jeg samtidig med besvarelsen af dette spørgsmål oversendt et ændringsforslag til lovforslaget. Formålet med ændringsforslaget er at fastholde en mulighed for, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed - som Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed i dag - kan behandle sager om videnskabelig uredelighed i rent privatfinansieret forskning. Med ændringsforslaget lægges på den baggrund op til, at også sager om videnskabelig uredelighed i rent privatfinansieret forskning kan behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, såfremt den private virksomhed e.l., der har udført forskningen, giver samtykke til nævnets behandling.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Peter Gøtzsche, jf. L 117 - bilag 8.

Svar:

Med ændringsforslaget lægges der op til, at der skal foreligge samtykke fra den private virksomhed e.l., for at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager om rent privat forskning. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed kan også i dag behandle sager om videnskabelig uredelighed i rent privat forskning efter samtykke fra den private virksomhed e.l. Der er således ikke tale om noget nyt, når det foreslås, at der skal foreligge samtykke i sådanne sager.

Som det fremgår af ændringsforslaget, så skal kravet om samtykke bl.a. ses i lyset af, at private ikke er underlagt samme offentligretlige regler som offentlige forskningsinstitutioner. Offentlige forskningsinstitutioner er således bl.a. underlagt de forvaltningsretlige regler og tilsyn, som sætter rammerne for institutionernes pligt til oplysning af sagen.

Det vil kræve en række yderligere tiltag, hvis behandlingen af sager om rent privat forskning ikke hviler på en samtykkemodel. Uden nærmere regler, f.eks. i form af bestemmelser om tvangsmidler til brug for udlevering af data og strafbestemmelser, vil det kunne være vanskeligt at opnå tilstrækkelig medvirken fra en virksomhed, der ikke ønsker at få sagen prøvet. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke har været en del af udvalgsarbejdet bag loven eller det lovforberedende arbejde i øvrigt nærmere at belyse behovet for eller konsekvenserne af en sådan udvidelse af lovens område i forhold til i dag.

I forhold til det rejste i henvendelsen om organiseret kriminalitet skal i øvrigt bemærkes, at dette må håndteres inden for det strafferetlige system og ikke efter den foreslåede lov, som jo har et andet sigte, nemlig at støtte op om og sikre integriteten og troværdigheden i dansk forskning.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2017 fra Thorkild Sørensen, jf. L 117 - bilag 6.

Svar:

Jeg henviser til mit brev af d.d. til Thorkild Ingvor Arrild Sørensen (bilagt).

»Kære Thorkild Ingvor Arrild Sørensen

Tak for din henvendelse af 27. februar 2017, hvori du udfolder dine synspunkter i forlængelse af en tidligere henvendelse.

Du skriver bl.a., at spørgsmålet om medansvar er et juridisk meget vanskeligt og kritisk spørgsmål, som ikke kan overlades til forskningsinstitutionerne, der ikke er skolede i håndtering af sådanne spørgsmål. Hertil kan jeg oplyse, at sager om videnskabelig uredelighed, herunder vurderingen af tilregnelse, ifølge lovforslaget skal behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed - og ikke af forskningsinstitutionerne. Nævnets formand skal være landsdommer og udpeges efter indstilling af domstolene. Herved understøttes, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har den fornødne juridiske faglighed og ballast til at behandle sager om videnskabelig uredelighed.

Du anfører endvidere, at også helt unge og/eller uerfarne forskere skal være omfattet af lovforslaget. Jeg finder, at den foreslåede afgrænsning er passende. Personkredsen omfatter også personer, der har indleveret videnskabelige produkter til fagfællebedømmelse eller deltaget i andre forskningsaktiviteter uden at være i besiddelse af en egentlig forskningsgrad.

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg har stillet et ændringsforslag til forslag til lov om videnskabelig uredelighed, der - hvis det vedtages - vil betyde, at også rent privat forskning vil være omfattet af Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompetence, når den der har udført forskningen samtykker.

Kopi af dette brev er d.d. oversendt til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Med venlig hilsen

Søren Pind«

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Peter Gøtzsche, jf. L 117 - bilag 8.

Svar:

Med ændringsforslaget lægges der op til, at der skal foreligge samtykke fra den private virksomhed e.l., for at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager om rent privat forskning. Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed kan også i dag behandle sager om videnskabelig uredelighed i rent privat forskning efter samtykke fra den private virksomhed e.l. Der er således ikke tale om noget nyt, når det foreslås, at der skal foreligge samtykke i sådanne sager.

Som det fremgår af ændringsforslaget, så skal kravet om samtykke bl.a. ses i lyset af, at private ikke er underlagt samme offentligretlige regler som offentlige forskningsinstitutioner. Offentlige forskningsinstitutioner er således bl.a. underlagt de forvaltningsretlige regler og tilsyn, som sætter rammerne for institutionernes pligt til oplysning af sagen.

Det vil kræve en række yderligere tiltag, hvis behandlingen af sager om rent privat forskning ikke hviler på en samtykkemodel. Uden nærmere regler, f.eks. i form af bestemmelser om tvangsmidler til brug for udlevering af data og strafbestemmelser, vil det kunne være vanskeligt at opnå tilstrækkelig medvirken fra en virksomhed, der ikke ønsker at få sagen prøvet. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke har været en del af udvalgsarbejdet bag loven eller det lovforberedende arbejde i øvrigt nærmere at belyse behovet for eller konsekvenserne af en sådan udvidelse af lovens område i forhold til i dag.

I forhold til det rejste i henvendelsen om organiseret kriminalitet skal i øvrigt bemærkes, at dette må håndteres inden for det strafferetlige system og ikke efter den foreslåede lov, som jo har et andet sigte, nemlig at støtte op om og sikre integriteten og troværdigheden i dansk forskning.

Spørgsmål 13:

Hvorfor vurderes de øgede økonomiske udgifter til behandling af sager, som beskrevet i ændringsforslaget, at være begrænsede?

Svar:

Omfanget af sager om rent privat forskning i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har hidtil været yderst begrænset. I perioden 2011-2017 har der således alene været én sag, der involverede rent privat forskning. I den pågældende sag blev der givet samtykke til udvalgenes behandling af sagen.

Udvalgene behandler gennemsnitligt 5-10 sager pr. år, så i lyset heraf udgør eventuelle sager om rent privat forskning kun en meget lille del. De økonomiske udgifter ved behandling af sager som følge af ændringsforslaget vurderes derfor også at være begrænsede.

Spørgsmål 14:

Hvad skønnes udgiften at være i ministerens ændringsforslag, og hvad skønner ministeren udgiften vil være, hvis private virksomheder ikke behøver at give samtykke til, at Nævnet kan behandle sager om uredelighed i rent privatfinansierede forskning?

Svar:

Som anført i bemærkninger til ændringsforslaget vurderes udgifterne med ændringsforslaget at være begrænsede - og i øvrigt ikke at adskille sig væsentligt fra i dag, hvor Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har en tilsvarende adgang til at behandle sager om rent privat forskning.

Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål nr. 13, så har der i perioden 2011-2017 alene været én sag i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, der involverede rent privat forskning. Der foreligger ikke et klart grundlag for at vurdere, hvordan situationen ville se ud, hvis der ikke var krav om samtykke, herunder om der i givet fald ville blive indbragt flere sager for nævnet. Jeg henviser i den forbindelse også til mit svar på spørgsmål nr. 11.

Spørgsmål 15:

Hvordan vil ministeren fremadrettet sikre, at der alligevel kan stilles spørgsmål til samt evt. undersøge redeligheden i forskning udført i privat regi for private midler, hvis en privat virksomhed ikke giver samtykke til Nævnet?

Svar:

Med den foreslåede model lægges der op til, at private virksomheder e.l. skal give samtykke til, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager om rent privat forskning, og nævnet kan således ikke prøve sådanne sager uden samtykke.

Det er dog min opfattelse, at den foreslåede samtykkemodel vil tilskynde private virksomheder til at medvirke til nævnets behandling af sager vedrørende virksomhedens forskning, hvis sådanne sager indbringes for nævnet. En virksomhed må således ofte forventes at have en interesse i at få undersøgt sagen nærmere og bragt sagen ud af verden, hvis der er indgivet en anmeldelse til nævnet, der giver anledning til nærmere undersøgelse.