Fremsat den 11. januar 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

(Ændring af alderskrav for unge personers beskæftigelse og alderskrav til bevillingshavere og bestyrere m.v.)

§ 1

I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1370 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »kan indgives til politidirektøren« til: »skal indgives til politiet«.

2. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år, men kan, når omstændigheder taler herfor, gives for et tidsrum af 4 eller 2 år. Bevillingen kan i øvrigt begrænses og betinges af vilkår.«

3. § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., affattes således:

»Bevillingsnævnet består af en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem, en uafhængig jurist eller advokat og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af et bevillingsnævn. I Københavns Kommune består bevillingsnævnet af borgmesteren som formand, 5 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg, et sagkyndigt medlem, en uafhængig jurist eller advokat og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren.«

4. I § 10 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om alkoholbevilling.«

5. I § 10 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og KL fastsætte regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan udøve de beføjelser, som efter loven er henlagt til politiet.«

6. I § 13, stk. 1, nr. 1, ændres »25 år« til: »21 år« og »23 år« ændres til: »18 år«.

7. § 13, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som stammer fra drift af restaurationsvirksomhed.«

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Bevillingsmyndigheden kan fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, hvis der er givet henstand eller er indgået en afdragsordning. Alkoholbevilling kan gøres betinget af, at vilkårene for henholdsvis henstanden eller afdragsaftalen overholdes.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. I § 15 c indsættes efter 1. pkt.:

»Godkendelsen gælder for 5 år og for hele politikredsen.«

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

11. I § 19, stk. 2, 2. pkt., ændres »efter forslag fra politiet« til: »efter høring af eller forslag fra politiet«.

12. I § 22 ændres »25 år« til: »21 år«.

13. I § 24, stk. 1, indsættes som2. pkt.:

»Forbuddet gælder for alle typer af virksomheder, herunder salgs- og serveringsvirksomheder.«

14. § 24, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) af næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, i disses forretningslokaler og på udstillinger,«.

15. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, udlevere smagsprøver af stærke drikke til kunder i den næringsdrivendes forretningslokaler eller på udstillinger, i det omfang den næringsdrivende ikke opnår fortjeneste herved.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16. I § 24, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.

17. § 27 affattes således:

»§ 27. På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for personer mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten, i tidsrummet

1) kl. 6.00-20.00, hvis den pågældende person er uddannet eller under uddannelse i tjenerfaget, eller hvis der er tale om værtens børn eller børnebørn,

2) kl. 6.00-22.00, hvis den pågældende alene er beskæftiget med afrydning, opdækning, rengøringsarbejde, modtagelse af bestillinger, eller servering af stærke drikke under opsyn af personer over 18 år på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, og som udleverer smagsprøver af stærke drikke, jf. § 24, stk. 3, kan beskæftige personer mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten. Personer under 18 år må dog ikke være beskæftiget med udlevering af smagsprøver.«

18. I § 37, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 18, stk. 2,«.

19. I § 37, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 24, stk. 1 og 4« til: »§ 24, stk. 1 og 5«.

20. I § 37, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 24, stk. 3« til: »§ 24, stk. 4«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 9 gælder ikke for godkendelser efter § 15 c i lov om restauration, som er givet før lovens ikrafttrædelse. For sådanne godkendelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

I aftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om »Vækst og udvikling i hele Danmark« af 9. februar 2016 indgår initiativet: »En tidsvarende restaurationslov«. Ligeledes indgår initiativet i turisme-strategien, hvis formål er at skabe vækst i dansk turisme, bl.a. ved at samle de private og offentlige aktører på turismeområdet, så hele turismeerhvervet bidrager til en samlet og koordineret indsats, der gør det muligt at styrke dansk turisme. Formålet med lovforslaget er således at skabe vækst og udvikling i hele Danmark ved f.eks. at undgå meget korte bevillingsperioder, hvorved hyppige ansøgninger om fornyelse af alkoholbevilling undgås. Formålet er endvidere at skabe vækst og udvikling ved, at restauranter og cafeer kan beskæftige unge under 18 år i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Ligeledes vil alderskravene for bevillingshavere blive lempet, så unge iværksættere får nemmere ved at starte restaurationsvirksomhed.

Med lovforslaget foreslås det at videreføre lovens udgangspunkt, som er, at alkoholbevillinger gives for en periode på 8 år. Af den gældende bestemmelse fremgår det, at bevillingen efter omstændighederne kan begrænses, herunder tidsmæssigt, og betinges af vilkår. Denne brede adgang til tidsmæssige begrænsninger har i praksis medført eksempler på meget korte bevillingsperioder. For at sikre mere gennemsigtighed og undgå meget korte bevillingsperioder, foreslås det at begrænse adgangen til tidsmæssige begrænsninger til 4 og 2 år. Der indføres således en minimumsperiode på 2 år, hvormed en bevillingsperiode ikke kan være kortere end 2 år.

Herudover foreslås det at sænke alderskravet fra 25 år til 21 år for ansøgere om alkoholbevilling. For ansøgere om alkoholbevilling, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, foreslås det at sænke aldersgrænsen fra 23 år til 18 år. Bestyrere skal opfylde samme alderskrav som ansøgere om alkoholbevilling. Dette foreslås videreført. Som konsekvens lempes alderskravene for bestyrere ligeledes i samme omfang, som for ansøgere om alkoholbevilling.

Endelig foreslås det, at der gives mulighed for, at unge mellem 15 og 18 år - under visse forudsætninger - kan arbejde på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke.

2. Lovforslagets baggrund

I aftalen mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om »Vækst og udvikling i hele Danmark« af 9. februar 2016 indgår initiativet: »En tidsvarende restaurationslov«. Aftalen indeholder nogle konkrete forhold i restaurationsloven, som aftaleparterne ønsker at ændre.

Formålet med lovforslaget er at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, ved bl.a. at undgå meget korte bevillingsperioder, nedsætte aldersgrænsen for bevillingshavere og bestyrere samt ved at foretage en mere tidssvarende regulering af unges beskæftigelse på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke.

Mere konkret foreslås en forkortelse af bevillingsperioderne i restaurationslovens § 10, af hensyn til erhvervslivets byrder forbundet med hyppige ansøgningsrunder, hvorfor der ifølge aftalen ønskes præciseret, at alkoholbevillinger som udgangspunkt altid gives for en periode af 8 år. Derudover skal det være muligt, at unge fra 15 år må arbejde på serveringssteder, hvor der sælges mad og stærke drikke, som f.eks. restauranter og cafeer.

Horesta og DRC har gjort opmærksom på, at alderskravet for bevillingshavere og bestyrere bør lempes.

Endelig har Virksomhedsforum for enklere regler foreslået at tillade salg af alkoholholdige smagsprøver og vinsmagningsarrangementer. DSK (De Samvirkende Købmænd) har også foreslået, at reglen i § 24 lempes, så det også bliver muligt for butikkerne at afholde vinsmagnings- og »gourmetaftener« med mulighed for at kunne sælge eksempelvis dyre vine glasvis.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Alkoholbevillinger

3.1.1 Gældende ret

Ansøgning om alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer kan indgives til politidirektøren. Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn.

Alkoholbevillinger tildeles efter de gældende regler for en periode af 8 år, jf. § 10, stk. 2, men kan efter omstændighederne begrænses, herunder tidsmæssigt, og betinges af vilkår. Alkoholbevillinger tildeles og fornyes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet.

3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Det foreslås, at ansøgning om alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer fremover skal indgives til politiet i stedet for til politidirektøren. Ændringen foretages af hensyn til, at det er politiet der har det nødvendige lokalkendskab og de nødvendige kontakter med lokalsamfundet. Derudover er ændringen i øvrigt i overensstemmelse med gældende praksis på området.

Derudover foreslås en regulering af processen og de krav, der stilles i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling, som i dag er ureguleret og foregår ved udfyldelse af et ansøgningsskema udstedt af politiet. Således foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om alkoholbevilling. Tanken er, at processen skal forenkles, og unødige dokumentationskrav skal fjernes.

Erhvervsstyrelsen udarbejder desuden en vejledning angående de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal iagttage ved afgørelsen af, om alkoholbevilling kan gives. Denne vejledning vil endvidere indeholde en beskrivelse af hensynene i § 14a, hvorefter bevillingshaveren eller bestyreren skal være til stede i et sådant omfang, at virksomheden kan ledes på forsvarlig måde, så det sikres, at der ikke sker overtrædelser af lovgivningen. Formålet er at opnå en mere ensartet praksis på området.

Den relative brede mulighed for efter omstændighederne at begrænse bevillingen tidsmæssigt har i dag medført, at der i nogle kommuner har udviklet sig en praksis til i vid udstrækning at give 2-årige bevillinger samt bevillinger helt ned til f.eks. et halvt år.

Det foreslås derfor, at lovens udgangspunkt på 8 år fastholdes samtidig med, at kommunalbestyrelsen adgang til at fastsætte tidsmæssige begrænsninger i forhold til gyldighedstiden for alkoholbevillinger begrænses således, at bevillingsperioden fremover alene kan begrænses til enten 4 år eller 2 år. Dette betyder, at forslaget indebærer indførelse af en minimumsperiode på 2 år, som altså er den korteste periode, som en bevilling kan meddeles for. Brancheorganisationerne DI, Horesta og DRC, har oplyst, at branchen oplever, at byrderne ved at skulle foretage hyppige ansøgninger er store, og at en kort bevillingsperiode på f.eks. et halvt eller et helt år kan gøre det svært at opnå leverandør- eller bankkreditter. Den foreslåede minimumsperiode tager højde for denne problematik samtidig med, at kommunalbestyrelsens behov for at kunne give en kortere bevilling end 8 år til f.eks. førstegangsansøgere imødekommes.

Indføringen af en minimumsperiode skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 19 om administrativ tilbagekaldelse af alkoholbevillinger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Formålet er at gøre processen for en administrativ tilbagekaldelse lettere, således at den i højere grad anvendes, når der måtte være behov herfor, i stedet for tildeling af korte bevillinger, som det ses i praksis.

3.2 Ændring af alderskrav til bevillingshavere og bestyrere

3.2.1 Gældende ret

Efter de gældende regler skal ansøgere om alkoholbevilling være fyldt 25 år hhv. 23 år for ansøgere, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, jf. § 13, stk. 1, nr. 1. Bestyrere skal opfylde samme alderskrav som ansøgere om alkoholbevilling, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt. Reglerne om, at en bevillingshaver skal være fyldt 25 år, stammer tilbage fra 1958. Senere blev der lempet i forhold til personer, der har afsluttet uddannelse inden for restaurationsfaget, da de vurderes at være kvalificeret til at administrere en virksomhed, der har en alkoholbevilling.

3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Det foreslås at sænke alderskravet for at gøre det muligt for unge iværksættere at starte egen virksomhed. Dette fremgår bl.a. også af den daværende venstreregerings turismestrategi fra sommeren 2016. Ændringen sker også som følge af en udvikling i samfundet, og af at restaurationsbranchen er karakteriseret ved at beskæftige mange unge mennesker. Ligeledes tager forslaget højde for, at en større gruppe personer i dag vil være under 23 år, når de færdiggør deres uddannelse inden for restaurationsfaget, da de kan påbegynde denne direkte efter grundskolen og afslutte allerede efter 2 år. Endeligt er ændringen i god tråd med den almindelige myndighedsalder, der i dag er sænket til 18 år.

Aldersgrænsen forslås sænket fra 25 år til 21 år, og for ansøgere, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, foreslås det at sænke aldersgrænsen fra 23 år til 18 år. Bestyrere skal opfylde samme alderskrav som ansøgere om alkoholbevilling. Dette forslås videreført. Som konsekvens lempes alderskravene for bestyrere ligeledes i samme omfang som for ansøgere om alkoholbevilling.

3.3 Unges beskæftigelse

3.3.1 Gældende ret

For beskæftigelse af unge under 18 år gælder særlige regler, som er reguleret i EU-retten, og fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. Af denne bekendtgørelses § 29 følger, at unge, som er under 15 år, eller er omfattet af undervisningspligten, ikke må være beskæftiget ved arbejde. Unge, som er mellem 15-18 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må som hovedregel ikke arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 6.00. Der gælder dog en række undtagelser, f.eks. at unge må arbejde indtil kl. 24.00 i restauranter, hoteller, grillbarer og lignende, hvor der ikke serveres stærke drikke. I samme bekendtgørelse henvises til restaurationslovens regler om unges beskæftigelse.

Ifølge restaurationslovens § 27 må unge under 18 år ikke på noget tidspunkt være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke (dvs. drikkevarer med en alkoholprocentvolumen over 2,8). Dette gælder, uanset om de unge er omfattet af undervisningspligt eller ej.

3.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

Denne regel vurderes at være utidssvarende i den nugældende form. Restaurationsbranchen rummer i dag mange forskellige typer af restaurationer, herunder restaurationer hvis primære formål er at servere mad. Inden for bl.a. turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien vil en lempelse af alderskravet være en fordel. Det skal således fremover være muligt for unge mellem 15 og 18 år - under visse omstændigheder - at arbejde på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke. Der er alene tale om unge mellem 15 og 18 år, som ikke er omfattet af undervisningspligten.

Det foreslås, at der åbnes op for, at disse unge inden for tidsrummet 6.00-22.00 kan beskæftiges med afrydning, opdækning og rengøringsarbejde eller med servering af stærke drikke under opsyn af voksent personale på serveringssteder, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed. Lempelsen af alderskravet er sket i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler om bl.a. arbejdstidens placering m.v.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre administrative og økonomiske positive konsekvenser for det offentlige, da antallet af ansøgninger, som skal behandles i kommunerne/bevillingsnævnene, vil falde i akt med, at bevillingsperioderne bliver længere.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser på under 4 mio. kr. årligt. De administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at medføre positive økonomiske og administrative konsekvenser for borgere, der er ansat i restaurationsvirksomheder og omfattet af et krav om en politigodkendelse af deres person, idet godkendelsesperioden forlænges og gælder for hele politikredsen. De anførte ændringer vil føre til færre ansøgninger om ansøgerens godkendelse af politiet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslag har i perioden den 7. oktober 2016 til den 4. november 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alkohol & Samfund, Arbejdstilsynet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Blå Kors, Bryggeriforeningen, BUPL, Børnerådet, Coop Danmark A/S, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Erhverv, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Slagtermestre, De Samvirkende Købmænd, DI, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Socialchefer, Foreningen God Alkoholkultur (GODA), Formanden for Forbrugerklagenævnet, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KFUM's Sociale Arbejde i Danmark, Komiteen for Sundhedsoplysning, KL, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Politi, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Lænken, Ligebehandlingsnævnet, LO, Lægeforeningen, Politidirektørforeningen, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sex og Samfund, Sikkerhedsbranchen, SKAT og Vin og Spiritusorganisationen i Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at § 10, stk. 1, ændres, således at ansøgning om alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer fremover skal indgives til politiet. Efter den nugældende formulering kan en ansøgning indgives til politidirektøren. Politidirektøren har ledelsesansvaret for hele politikredsen og den lokale anklagemyndighed, mens politiet har det nødvendige lokalkendskab og de nødvendige kontakter med lokalsamfundet. Det er også lokalpolitiet, som har den daglige kontakt til kommunerne og forbereder en evt. sag om alkoholbevilling. Ændringen er i overensstemmelse med gældende praksis på området, hvorefter bevillingsansøgere sender ansøgningerne til politiet. Ligeledes er præciseringen fra »kan« til »skal« indgives til politidirektøren i overensstemmelse med gældende praksis, da der kun er denne indgangsvinkel for ansøgere af alkoholbevillinger. Alkoholbevilling gives som hidtil af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet, jf. restaurationslovens § 10, stk. 2.

Til nr. 2

Af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, fremgår det, at bevillingen gælder for et bestemt forretningssted og et bestemt tidsrum af 8 år, men at kommunalbestyrelsen efter omstændighederne kan tidsbegrænse en bevilling og fastsætte vilkår for denne.

Det foreslås videreført, at bevillinger som udgangspunkt altid skal være gældende i et tidsrum af 8 år, af hensyn til de byrder, erhvervslivet oplever i forbindelse med hyppige ansøgningsrunder.

Kommunalbestyrelserne/bevillingsnævnene har dog udtrykt et ønske om fortsat at kunne give bevillinger for en kortere periode end 8 år til f.eks. førstegangsansøgere eller ved skrøbelig økonomi. En høring af samtlige kommuner viser, at den relative brede adgang til tidsmæssige begrænsninger, som er gældende i dag, har medført eksempler på en uhensigtsmæssig praksis med meget korte bevillingsperioder helt ned til f.eks. et halvt år. Dette er til ulempe for erhvervslivet, der oplever byrder i forbindelse med hyppige ansøgningsrunder m.v.

Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at bevillingen alene kan begrænses til 4 eller 2 år, når omstændighederne taler herfor. Kommunalbestyrelsen vil således ikke længere have mulighed for at give bevillinger for mindre end 2 år, af hensyn til erhvervslivet og de byrder, som opleves i forbindelse med hyppige ansøgningsrunder og de ofte store investeringer, der gøres i restaurationsvirksomheder. Derudover er en kortere periode end 2 år oftest en for kort tidshorisont for en virksomhed til f.eks. at rette op på en skrøbelig økonomi. De foreslåede regler tager derfor højde for det behov, mange kommunalbestyrelser/bevillingsnævn har for at kunne begrænse bevillingsperiodens længde, når der er tale om f.eks. førstegangsansøgere eller ved skrøbelig økonomi. Det skal hertil bemærkes, at antallet af afslag på tidsbegrænsede bevillinger formodes at stige, da der med de foreslåede regler ikke kan gives bevillinger på under 2 år. Dette er således en ændring af, hvad praksis hidtidig har været.

Det bemærkes, at det i bevillingsmyndighedens vurderingsgrundlag bl.a. bør indgå den omstændighed, at en virksomhed finansieres af lånt kapital, ikke i sig selv betyder, at virksomheden ikke vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, og at en sådan omstændighed dermed ikke i sig selv kan begrunde, at bevillingen kun gives for en begrænset periode. Om virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko er afhængig af de konkrete omstændigheder, herunder lånebetingelserne og ansøgernes økonomi i øvrigt.

Bevillingen kan gives for en begrænset periode på 4 år, hvor f.eks. virksomhedens karakter indebærer, at der er øget risiko for støj eller ordensmæssige problemer (diskoteker o. lign.), eller ved fornyelser, hvor der tidligere har været ordensmæssige problemer af et vist omfang. Bevillingen kan gives for en periode på 2 år, til f.eks. førstegangsansøgere eller ved skrøbelig økonomi.

Bevillingen kan i øvrigt begrænses tidsmæssigt og betinges af vilkår. Der kan ikke opstilles begrænsninger eller betingelser, der ikke er motiveret af de hensyn, som loven skal varetage. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende praksis. En alkoholbevilling kan således begrænses til f.eks. kun at omfatte tilladelse til at servere øl og bordvin. En sådan begrænsning vil også kunne ske for f.eks. klubhuse i idrætsforeninger og i sportshaller. Bevillingen vil tillige kunne begrænses til kun at give adgang til servering for den personkreds, der benytter vedkommende lokalitet. Dette kunne eksempelvis være en forening, som afholder arrangementer i et klubhus. Her ville klubhuset skulle have en alkoholbevilling, da arrangementerne ikke er enkeltstående. Bevillingen vil kunne betinges af, at bestemte direktions- eller bestyrelsesmedlemmer forbliver i et selskabs ledelse, eller at selskabskapitalen forbliver på bestemte hænder. Sker der i sådanne tilfælde ændringer i ledelsen eller kapitalbesiddelsen, er bevillingens fortsatte gyldighed betinget af bevillingsmyndighedens positive vurdering af de ændrede forhold.

Den foreslåede ændring af § 10, stk. 2, der således sætter nye rammer for kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte begrænsninger i bevillingsperioden, skal forstås i sammenhæng med forslaget om lettere adgang til administrativ tilbagekaldelse af bevillinger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vedrørende en ændring af § 19. Ændringen i denne bestemmelse vil, i sammenhæng med forslaget om en tilknytning af et sagkyndigt medlem samt en uafhængig jurist eller advokat, være med til at øge kvaliteten af sagsbehandlingen af bevillingsansøgninger.

Til nr. 3

Bevillingsnævn består i dag politidirektøren og indtil 6 andre medlemmer. Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at bevillingsnævnet udvides med et sagkyndigt medlem og en uafhængig jurist eller advokat. Det sagkyndige medlem skal så vidt muligt have kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi. I lyset af, at en virksomheds økonomi er af afgørende betydning i forhold til f.eks. bevillingens længde, er det vigtigt at sikre, at bevillingsnævnene har den fornødne virksomhedsøkonomiske indsigt. Medlemmet, som enten er en uafhængig jurist eller advokat, skal medvirke til at øge bevillingsnævnets fokus på ansøgerens retsstilling samt sikre, at der sker en saglig vurdering af hensyn efter restaurationslovens § 12.

Derudover foreslås det i § 10, stk. 3, 4. pkt., at det ikke længere er politidirektøren, der skal være medlem af bevillingsnævnet, men at det skal være en repræsentant for politiet, valgt af politidirektøren. Dette gælder allerede for Københavns Kommune, jf. restaurationslovens § 10, stk. 3, 4. pkt., da nævnet her består af borgmesteren som formand, 5 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren.

Til nr. 4

Der er i dag ikke nedfældet særlige krav til eller nærmere beskrivelse af processen for ansøgning om alkoholbevilling. Det foreslås således som noget nyt i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om alkoholbevilling. Processen og de krav, der stilles til dokumentation mv., er i dag ureguleret og foregår ved udfyldelse af et ansøgningsskema udstedt af politiet. Tanken er, at processen skal forenkles, og unødige dokumentationskrav skal fjernes.

Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med de relevante myndigheder, herunder kommunerne, politiet og interessenter, fastsætte nærmere regler for ansøgningsproceduren, og hvilke krav der skal stilles til en ansøgning om alkoholbevilling.

Til nr. 5

I et nyt stykke stk. 6 foreslås det, at erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren og KL kan fastsætte regler om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan udøve de beføjelser, som efter loven er henlagt til politiet.

Dermed vil det på sigt være muligt at overdrage beføjelser, som efter loven er henlagt til politiet til kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. nævnes, at Københavns Kommune og Københavns Politi, som led i en digitalisering af en række ansøgningsprocesser, i øjeblikket gennemfører et pilotprojekt vedrørende ansøgninger om alkoholbevillinger. Viser det sig således at give en smidigere proces at indsende ansøgninger direkte til kommunalbestyrelserne i stedet for til politiet, vil det være muligt at overføre opgaven fra politiet til kommunalbestyrelserne.

Alkoholbevilling gives som hidtil af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet, jf. restaurationslovens § 10, stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 6

I § 13, stk. 1, nr. 1, foreslås det at sænke aldersgrænsen for personer, der kan blive meddelt alkoholbevilling, fra 25 år til 21 år. For ansøgere, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, foreslås det at sænke aldersgrænsen fra 23 år til 18 år. Dette indgår bl.a. i turismestrategien så unge iværksættere får nemmere ved at starte en restaurationsvirksomhed.

Hvor der er udskænkning af stærke drikke, er det nødvendigt at stille særlige krav om ansvarsbevidsthed, modenhed og robusthed. Dette vurderes at forudsætte en højere alder end den almindelige myndighedsalder på 18 år, med mindre man har en særlig uddannelse, som kvalificerer hertil.

Det nugældende krav om, at bevillingshaver skal være fyldt 25 år, fremgik allerede af beværterloven, jf. lov nr. 207 af 7. juni 1958. Samfundet har udviklet sig sidenhen. F.eks. er den almindelige myndighedsalder i den mellemliggende periode ændret fra 21 år til 18 år. Den foreslåede aldersgrænse på 21 år bruges også i andre sammenhænge, f.eks. som krav for erhvervelse af et trafikflyvercertifikat (Airline Transport Pilot Licence, ATPL), jf. BL 6-68, som krav ved erhvervelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 28 i kørekortbekendtgørelsen, eller som krav til at opnå godkendelse som kørelærer, jf. færdselslovens § 66.

Aldersgrænsen for personer, der kan blive meddelt alkoholbevilling, blev ved lov nr. 256 af 6. maj 1993 lempet til 23 år for personer, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget. Ændringen bygger på Restaurationsudvalgets betænkning nr. 1206, der er afgivet i juni 1990. Udvalget fandt, at unge mennesker, der har afsluttet en uddannelse inden for restaurationsfaget, almindeligvis må antages at være kvalificeret til at administrere en virksomhed, der har alkoholbevilling. Udvalget mente, at alderskravet skulle lempes til 23 år, idet en uddannelse inden for restaurationsfaget normalt ville være afsluttet i 23-års alderen. I dag er det muligt at påbegynde sådanne uddannelser direkte efter grundskolen, og uddannelserne afsluttes normalt efter 2-4 år. Der er således en større gruppe personer, der afslutter deres uddannelse inden for restaurationsfaget før de fylder 23 år. Det foreslås derfor at lempe alderskravet, så aldersgrænsen ikke forhindrer unge iværksættere i at starte egen virksomhed, når de har færdiggjort deres uddannelse. Det foreslås således, at der for personer med uddannelse inden for restaurationsfaget alene stilles krav om en alder på 18 år.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 4, må en person, der ansøger om alkoholbevilling, ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. For at stadfæste gældende praksis, tydeliggøres det med den foreslåede formulering af nr. 4, at gælden skal stamme fra drift af restaurationsvirksomhed.

Til nr. 8

Bevillingsmyndigheden kan ikke efter de gældende regler undtage fra gældskravet i § 13, stk. 1, nr. 4. Det foreslås, at bevillingsmyndigheden kan undtage herfra, hvis der er givet henstand, f.eks. i forbindelse med en retssag, eller der er indgået en afdragsordning. Bevillingen kan betinges af, at der sker rettidig betaling efter henstandens udløb, eller af, at afdragsaftalen overholdes. Det kan have betydning, om gælden er under afvikling. Det kan også have en betydning, om gælden er nystiftet, eller om der er tale om gammel gæld. Gammel gæld, der ikke er under afvikling, kan være en indikator for, at ansøgeren ikke har det fornødne overblik over sin økonomi. Ligeledes kan baggrunden for nystiftet gæld indgå i overvejelserne.

Alkoholbevilling kan gøres betinget af, at vilkårene for henholdsvis henstanden eller afdragsaftalen overholdes.

Til nr. 9

I den gældende restaurationslov findes der ikke en regel om, hvor og hvor længe politiets godkendelse af en ansat i en restaurationsvirksomhed skal gælde. I dag skal der en ny godkendelse til, hver gang en person skifter arbejdsgiver, hvilket inden for restaurationsbranchen kan ske ofte. Godkendelser, der gælder for hele politikredsen, findes allerede i dag, og anvendes f.eks. af Fyns Politi.

Det foreslås, at politiets godkendelse efter § 15 c af en ansat i en restaurationsvirksomhed - der ikke er bestyrer eller dørmand - skal gælde for 5 år fra udstedelsesdatoen, og at godkendelsen skal gælde for hele politikredsen. Dermed kan en godkendt person arbejde i samtlige restaurationer i en given politikreds, hvor der stilles krav om godkendt personale, uden at skulle ansøge om en ny godkendelse ved et eventuelt jobskifte. Hyppige ansøgninger giver byrder for den enkelte ansøger men også for politiet.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, påhviler det bevillingshaveren at underrette bevillingsmyndigheden, hvis bevillingen ikke udnyttes. Denne bestemmelse foreslås ophævet, idet bestemmelsen ikke har nogen praktisk betydning og kun efterleves i ringe omfang i dag. Ophævelsen vil endvidere være en byrdelettelse for virksomhederne, da bevillingshaveren ikke længere skal rette kontakt til bevillingsmyndigheden.

Til nr. 11

Efter § 19, stk. 2, 2. pkt., træffes afgørelser i sager om tilbagekaldelse efter § 19, stk. 1, nr. 2, af bevillingsmyndigheden efter forslag fra politiet. Det betyder, at det er politiet, som skal igangsætte en sag om tilbagekaldelse.

Det foreslås, at § 19, stk. 2, ændres, således at afgørelser i sådanne sager fremover træffes af bevillingsmyndigheden efter høring af eller forslag fra politiet, således at adgangen til administrativ tilbagekaldelse lettes. Kommunalbestyrelsen kan således igangsætte en tilbagekaldelsessag af egen drift efter høring af politiet. Det betyder, at både politiet og kommunalbestyrelsen kan starte en sag om tilbagekaldelse af alkoholbevilling, men politiet skal stadig inddrages i kommunalbestyrelsens tilbagekaldelsessag.

Tilbagekaldelse af en alkoholbevilling kan ske, hvor der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil eller kan drive restaurationsvirksomheden på forsvarlig måde. Dette kan bl.a. være i tilfælde, hvor bevillingshaveren undlader at føre tilstrækkelig adgangskontrol, hvor bestyreren eller bevillingshaveren ikke er til stede i virksomheden på de tidspunkter, hvor der er mange og vanskelige gæster, hvor bevillingshaveren undlader at tilkalde politiet ved alvorlige lovovertrædelser som f.eks. slagsmål eller voldelige overfald, hvor bevillingshaveren, bestyreren eller personalet er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer i et sådant omfang, at virksomheden ikke kan drives på forsvarlig måde, hvor bevillingshaveren benytter ikke-godkendte dørmænd, eller hvor der hersker grov uorden som f.eks. mangelfuld afrydning af tomme eller knuste glas eller flasker, mangelfuld rengøring m.m.

Hvis der i de ovenfor nævnte tilfælde tillige er tale om overtrædelse af restaurationsloven eller vilkår for alkoholbevillingen, er det domstolene, der kan frakende alkoholbevillingen med hjemmel i § 19, stk. 1, nr. 1.

Den lettere adgang til administrativ tilbagekaldelse skal ses i sammenhæng med, at det tydeliggøres, at bevillinger som udgangspunkt gives for 8 år af hensyn til erhvervslivets byrder i forbindelse med hyppige ansøgningsrunder. Det forventes således at medføre, at myndighederne i større grad vil anvende tilbagekaldelsesmuligheden.

I dag er der meget få sager om tilbagekaldelse. Flere alkoholbevillinger på 8 år vil formentlig kunne betyde en stigning i antallet af tilbagekaldelsessager, hvorfor det bør sikres, at kommunalbestyrelsen fremover kan igangsætte en tilbagekaldelsessag af egen drift efter høring af politiet.

Til nr. 12

Det følger af den gældende restaurationslov § 22, at personer, der ønsker at afholde et enkeltstående arrangement enten efter stk. 1, 2 eller 3, skal være fyldt 25 år. Det foreslås i § 22, at sænke aldersgrænsen for personer, der kan afholde enkeltstående arrangementer, fra 25 år til 21 år. Det vurderes hensigtsmæssigt at ensrette aldersgrænsen for bevillingshavere og bestyrere med personer, der kan afholde enkeltstående arrangementer. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, må der ikke udleveres eller medbringes stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, hvis virksomheden ikke har en alkoholbevilling.

Med det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt., tydeliggøres det, at forbuddet mod at udlevere eller medbringe stærke drikke ikke alene gælder for spisesteder/serveringsvirksomheder, men for alle typer af virksomheder, som ikke har alkoholbevilling, herunder f.eks. for de såkaldte partybusser. Omfattet af forbuddet er også såkaldte »pose-fester« arrangeret af professionelle eventfirmaer. En »posefest« er en fest, hvor f.eks. en idrætsforening skaffer lokaler og musik, hvorefter der indbydes unge typisk i alderen 13-18 år. De unge medbringer selv en pose med alkohol, som afleveres i baren med navn på, hvorefter den unge i løbet af aftenen kan henvende sig i baren og bede om alkohol fra posen. Drikkevarer, som indeholder en alkoholprocentvolumen på under 2,8 vil fortsat ikke være omfattet af forbuddet, jf. restaurationslovens § 1, nr. 1 og 4.

Til nr. 14

Efter den gældende regel må man vederlagsfrit udlevere stærke drikke i forretningslokaler og på udstillinger for næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke.

Der foreslås en sproglig tilpasning af § 24, stk. 2, nr. 1, for at tydeliggøre den gældende retstilstand, hvorefter næringsdrivende, der i væsentlig omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, vederlagsfrit må udlevere stærke drikke i forretningslokaler og på udstillinger. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 256 af 6. maj 1993 og den foreslåede ændring fremgår af lovbemærkningerne til ændringsloven. Forslaget tilsigter ingen realitetsændring i retstilstanden. Af ordensmæssige grunde tydeliggøres det alene med den foreslåede formulering, at udlevering af stærke drikke i forretningslokaler og på udstillinger ikke kun er tilladt for næringsdrivende, men udleveringen er tilladt af den næringsdrivende, som i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke.

Til nr. 15

Efter forslaget til et nyt § 24, stk. 3, kan næringsdrivende, der i væsentlig omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke, uden eller mod et beskedent vederlag udlevere smagsprøver af stærke drikke til kunder i den næringsdrivendes forretningslokaler eller på udstillinger.

Det foreslås dermed som noget nyt, at der kan udleveres smagsprøver mod et beskedent vederlag, så det f.eks. er muligt at lade kunderne smage også meget dyre vine. Det må ikke være muligt for den næringsdrivende at opnå en fortjeneste ved det.

En smagsprøve er en lille portion af en drikkevare, som serveres for en person, for at vedkommende kan vurdere varen. Der må således ikke være tale om udlevering af smagsprøver af varer, der ellers skulle være solgt. Som eks. kan nævnes en vinhandel, der sælger vin i flasker. Her må vinhandleren ikke udlevere en hel flaske vin som smagsprøve, men skal udlevere smagsprøver af vinen i mindre portioner.

Det foreslås således, at det skal være muligt, at der f.eks. kan ske smagning af lokalt producerede stærke drikke, eller at der kan afholdes f.eks. vinsmagningsarrangementer eller gourmetarrangementer med stærke drikke. For er at være omfattet af bestemmelsen skal den næringsdrivende fremstille eller forhandle stærke drikke i væsentligt omfang i forhold til den samlede omsætning eller absolut set. Derudover skal forretningslokalet have en fysisk varig placering. Der kan således ikke ske udlevering fra f.eks. helt ubebyggede arealer som torvestader- og fortovspladser eller fra en bus eller lignende.

Som led i et arrangement må der godt sælges varer og optages bestillinger. Dette skal i så fald ske i henhold til lov om detailsalg fra butikker m.v.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring i § 24, stk. 3, som bliver til stk. 4, er en konsekvensændring af lovforslaget § 1, nr. 15. Politiet kan således også i disse situationer, der er nævnt i det nye stk. 3, forbyde udlevering af stærke drikke, hvis forholdene giver anledning hertil.

Den foreslåede ændring indebærer, at overtrædelse af § 24, stk. 3, kan straffes, jf. § 37, stk. 1, nr. 1. Det skyldes, at en overtrædelse af § 24, stk. 3, er en overtrædelse af § 24, stk. 1. Straffen er bøde eller under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde fængsel indtil 4 måneder, jf. stk. 5.

Til nr. 17

Der foreslås en ændring af den gældende bestemmelse i § 27 om beskæftigelse af unge personer. Det følger af den gældende bestemmelse, at på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dog er værtens børn og børnebørn undtaget, ligesom personer, der er uddannet eller under uddannelse inden for tjenerfaget. Det bagvedliggende hensyn er et ønske om at beskytte unge mennesker mod berusede personer. Der stilles således et krav om en vis modenhed, når man via sit arbejde kan komme i kontakt med personer, der er påvirket af stærke drikke.

Restaurationsbranchen rummer i dag mange forskellige typer restaurationer, herunder restaurationer, der har som deres primære formål at servere stærke drikke, men også restaurationer, hvis primære formål er at servere mad. Denne type af restaurationer er f.eks. caféer, eller typisk restauranter/madboder i forlystelsesparker, svømmehaller, hoteller, konference-/messecentre m.v. I relation til restaurationer, hvis primære formål er at servere mad, vil servering af stærke drikke ofte være sekundært. Servering af stærke drikke vil derfor som regel ske i forbindelse med servering af mad. Som følge heraf foreslås en lempelse af bestemmelsen, så det på visse typer af restaurationer bliver muligt at beskæftige unge mellem 15 og 18 år. Dette vil også være en fordel inden for turisterhvervet og oplevelsesøkonomien, hvor unge under 18 år udgør en arbejdsressource, særligt som sæsonarbejdere.

Af forslaget til et nyt stk. 2 i § 27 følger en præcisering af retstilstanden. Det tydeliggøres i stk. 2, at der altid skal være tale om personer over 15 år, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, følger i dag af arbejdstilsynets regler og gælder værtens børn og børnebørn og personer, der er under uddannelse i tjenerfaget. Tidsrummet fastsat i bestemmelsen følger af Arbejdstilsynets regler om arbejdstidens placering. Inden for dette tidsrum kan unge, som opfylder kravet i bestemmelsen, være beskæftiget med alle opgaver i forbindelse med varetagelse af restaurationens drift. Dette betyder også, at der ikke et krav om, at hovedformålet skal være servering af mad.

Med forslaget til § 27, stk. 2, nr. 2, bliver det muligt for personer mellem 15 og 18 år at arbejde med afrydning, opdækning, rengøringsarbejde samt tage imod bestillinger, hvis hovedformål er servering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse hermed. Derudover bliver det muligt at arbejde med servering af stærke drikke under opsyn af voksent personale, dvs. personer, som er fyldt 18 år. Adgangen er begrænset til tidsummet kl. 6.00-22.00.

Det bemærkes, at muligheden for at beskæftige unge alene indføres for restaurationer, hvor der er en begrænset risiko for, at unge bliver udsat for at skulle håndtere alkoholpåvirkede personer. Restaurationer, hvor servering af stærke drikke er det primære formål, falder således udenfor. I forhold til den anførte tidsperiode er det i overensstemmelse med, hvad der i dag gælder for unge, der arbejder på kontor, i butikker, på servicestationer og lignende, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005om unges arbejde. Det følger af bekendtgørelsens § 23, stk. 4, at unge, der er fyldt 15 år, og ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejde i restauranter, hoteller, grillbarer og lignende, hvor der ikke serveres stærke drikke, indtil kl. 24.00. I lyset heraf vurderes det at være passende, at unge, der er mellem 15 og 18 år, og ikke længere er omfattet af undervisningspligten, kan være beskæftiget indtil kl. 22.00 på restaurationer, hvis primære formål er at servere mad, og hvor risikoen for at blive udsat for berusede personer derfor vurderes at være begrænset.

Forslaget til et nyt stk. 3 i § 27 er en følge af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter der gives mulighed for vederlagsfrit eller mod et beskedent vederlag at udlevere smagsprøver af stærke drikke. Den gældende § 27 indeholder et forbud mod at beskæftige unge under 18 år på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke. Heraf følger, at en person under 18 år, f.eks. ikke vil kunne være beskæftiget i et supermarked, når der f.eks. afholdes et vinsmagningsarrangement. Da disse situationer ikke kan vurderes at udsætte de unge for yderligere risiko, foreslås det, at næringsdrivende, der udleverer smagsprøver af stærke drikke, jf. det foreslåede § 24, stk. 3, stadig kan beskæftige personer mellem 15 og 18 år, og ikke længere er omfattet af undervisningspligten. Personer under 18 år må dog ikke være beskæftiget med udleveringen af smagsprøver af stærke drikke.

Til nr. 18

Henvisningen til § 18, stk. 2, i § 37, stk. 1, nr. 1, udgår, som en konsekvensændring af lovforslaget § 1, nr. 10.

Til nr. 19

Ændringen af henvisningen til § 24, stk. 4 sker som en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 16, hvor stk. 4 bliver til stk. 5.

Til nr. 20.

I § 37, stk. 1, nr. 3 ændres § 24, stk. 3, til § 24, stk. 4, som en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 16.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017. Undtagelsen i stk. 2 fastsætter, at forslagets § 1, nr. 4, først træder i kraft den 1. januar 2018. Denne afvigelse af ikrafttrædelsestidspunktet i stk. 2, er indført for at kommunalbestyrelserne kan nå at indrette sig på ændringen til kravet i lovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., således at bevillingsnævnene kan nå at finde de fornødne juridiske og virksomhedsøkonomiske kompetencer og indsigt til bevillingsnævnene.

Godkendelser efter § 15 c i lov om restauration, som er givet før lovens ikrafttrædelse, bevarer deres gyldighed, jf. det foreslåede stk. 3. For sådanne godkendelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Til § 3

Da lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. restaurationslovens § 40, foreslås det, at forslagets ændringer ligeledes ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at de ikke kan sættes i kraft for disse landsdele.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret