Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 10. maj 2017

1. Ændringsforslag

Det Radikale Ventres medlemmer af udvalget har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var til 1. behandling den 19. januar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den 9. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 609 (folketingsåret 2015-16). Den 15. december 2016 sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Eksperthøring

Udvalget afholdt den 25. april 2017 en eksperthøirng om lovforslaget. Programmet for eksperthøringen fremgår af bilag 20 på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

DTU Aqua,

EndelaveGruppen/Endelave Hav- og Dambrug - Nej Tak

Thorkild Hansen, Ebeltoft,

Havbrug Ebeltoft

Leif Richter, Horsens, og

Sveriges Sportfiske- och Fiskevårdsförbund.

Miljø- og fødevareministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i samråd med udvalget den 15. marts og 29. marts 2017.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 161 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse. Miljø- og fødevareministeren har besvaret disse spørgsmål med undtagelse af spørgsmål nr. 162, som forventes besvaret inden 2. behandling. Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

7 af udvalgets spørgsmål og miljø- og fødevareministerens svar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at tilkendegive, at partierne har indgået en aftale, hvoraf det fremgår, at partierne står sammen om ønsket om at øge mængden af bæredygtigt producerede fisk. Partierne anerkender, at muligheden for at anvende kompenserende marine virkemidler kan være medvirkende til at sikre en bæredygtig havbrugsproduktion i Danmark. Aftalen fastlægger nærmere, hvordan miljøhensyn sikres i forbindelse med godkendelse af havbrug med anvendelse af kompenserende marine virkemidler. Aftalen er optrykt i betænkningen som bilag 3.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker endvidere at tilkendegive, at det af SR-regeringens »Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020« fremgår, at »Et umætteligt verdensmarked kræver flere fisk - flere end der kan fanges bæredygtigt i havene. En af løsningerne er akvakultur, hvor vi gennem udvikling og anvendelse af ny smart teknologi kan fremme en økonomisk, socialt og miljømæssig bæredygtig produktion og stille sunde fisk og skaldyr af høj kvalitet til rådighed for forbrugerne«. S mener, at denne strategi og dens principper fortsat bør danne grundlag for udviklingen af akvakultursektoren i Danmark.

Det er en udfordring at have akvakulturproduktion i Danmark. Naturen og miljøet er ikke en uudtømmelig ressource, som frit kan bruges i bestræbelserne på at skabe vækst. Vores særlige naturforhold er følsomme over for udledningen af kvælstof og fosfor m.v., og derfor må der stilles grænser for tilladte udledninger. Man må ikke gå på kompromis med vores ambitiøse mål for det danske miljø, så der skal tænkes ud af boksen, når akvakultursektoren skal udvikles og udvides.

I den forbindelse ønsker S at gøre det klart, at S alene støtter stemmeaftalen om L 111 og ikke støtter regeringens samlede tilgang til akvakultursektoren. S er bl.a. uenig i regeringens beslutning om at udvide det miljømæssige råderum med 800 t kvælstof, men deler den holdning, at det er vigtigt at skabe gode rammebetingelser for en bæredygtig akvakultursektor i øvrigt, således som det skitseres i »Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020«.

S mener i forlængelse af ovennævnte strategi, at enhver udvidelse af produktionen, hvor der ikke er et fornødent miljømæssigt råderum, »som udgangspunkt [vil] forudsætte fuld kompensation for merudledningen«. På den baggrund var det et klart ønske fra SR-regeringen at fremme brugen af kompensationsopdræt med henblik på at forøge havbrugsproduktionen på en miljømæssigt forsvarlig måde.

L 111 giver mulighed for at etablere nye og udvide eksisterende havbrug, mod at der etableres kompenserende virkemidler som muslingopdræt og dyrkning af tang. Det er S's vurdering, at L 111 som fremsat indeholdt for stor usikkerhed omkring effekten af de kompenserende virkemidler. S har samtidig konstateret, at et flertal i Folketinget har ønsket at støtte L 111 som fremsat. S har derfor arbejdet for en aftale, der både tilgodeser erhvervet og mindsker risikoen for miljøet i forhold til det udgangspunkt, som regeringen lagde op til.

S har udtrykt sin store bekymring for det danske havmiljø, som i regeringens udspil bærer risikoen, som er forbundet med at udvide havbrugsproduktionen. S har klart givet udtryk for, at lovforslaget ikke indeholdt den nødvendige balance mellem miljø og erhverv. Derfor har S via drøftelser med regeringen og Dansk Folkeparti søgt at flytte risikoen væk fra miljøet, når det kommer til udfordringerne, som medfører en større næringsstofbelastning. Det er lykkedes på væsentlige områder at bringe lovforslaget i en afgørende bedre balance med en miljøsikkerhedsdimensionering af kompensationsopdrætsanlæggene på 115 pct., en begrænsning på omfanget af nyetableringer af havbrug og en begrænsning på udvidelser samt ikke mindst fire-fem løbende kontrolmålinger i løbet af opdrætssæsonen, som skal sikre, at kompensationsanlæggene har den forventede effekt, sådan at en eventuel miljørisiko kan håndteres såvel i indeværende som den følgende opdrætssæson. Endelig har det været vigtigt, at kompensationsanlæg skal placeres dér, hvor der er den største miljømæssige effekt af anlægget. S havde flere krav, som skulle styrke balancen mellem havmiljøet og produktionen yderligere, og dem vil vi fortsat have, også efter at den stemmeaftale nu er indgået med regeringen og Dansk Folkeparti.

Desuden er S optaget af, at sportsfiskere, lystfiskere, erhvervsfiskere og havbrugsejere samt selve vildtfiskebestanden ikke skal opleve problemer med lakselus i Danmark. Derfor ønsker S håndfaste krav til placering af havbrug i Danmark, som medfører en nultolerance i forhold til risikoen for lakselus i danske havbrugsproduktioner. Derfor vil S som en del af kredsen af partier bag stemmeaftalen for lovforslaget være med til at fastsætte kriterier for mulig placering af havbrug, som baserer sig på den bedste faglige viden på baggrund af en ny risikoanalyse af lakselusrisikoen i Danmark. Det vil være vigtigt for S, at der både tages hensyn til vandtemperaturen og saltholdigheden i de krav, der stilles til placeringen af mulige nye havbrug.

Endelig har det været vigtigt for S, at der sættes et særligt fokus på innovation og udvikling af nye teknologier, som udgør en stor del af eksporten, som relaterer sig til akvakultursektoren i Danmark, samtidig med at det kan forbedre håndteringen af andre miljøudfordringer ved havbrugene, såsom organisk materiale, medicinrester og lign. S er tilfreds med, at et flertal i Folketinget vil prioritere midler til netop denne udvikling, ligesom det for os er den helt rigtige vej at gå, at en større del af den klassiske havbrugsproduktion populært sagt flyttes op på land og forbedres gennem anlæg, der er 100 pct. recirkulerende. Socialdemokratiet foreslår, at der øremærkes midler til i højere grad at styrke denne del af akvakulturen på land.

Selv om Socialdemokratiet ikke bakker op om regeringens akvakulturstrategi i »Dansk akvakultur i vækst«, anerkender S, at den indgåede stemmeaftale har skabt en bedre balance i L 111, hvor miljøet ikke bærer for stor en risiko. Derfor stemmer S for lovforslaget med den indgåede stemmeaftale og med de svar, som regeringen har afgivet på lovforslaget, om at regeringen indestår for, at udvidelse eller etablering af havbrug vil være i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis der etableres og drives kompenserende marine virkemidler, som i fornødent omfang kompenserer for den øgede næringssaltudledning, der følger af udvidelsen eller etableringen.

For S er det afgørende, at en udvidelse af havbrugsproduktionen forudsætter overholdelse af vores EU-retlige forpligtelser, som f.eks. vandrammedirektivet, havstrategidirektivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, de nationale vandplaner, herunder kravet om ikkeforringelse af miljøets tilstand, naturplaner og den danske havstrategi under hensyntagen til miljømål opsat af de regionale havkonventioner.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det yderst problematisk, at der med lovforslaget åbnes op for, at man via kompenserende tiltag som tang- og muslingeanlæg forsøger at tilvejebringe et såkaldt miljømæssigt råderum for at øge forureningen fra havbrug. For det første finder EL det dybt bekymrende, at regeringen fastholder lovforslaget, på trods af at der på eksperthøringen, som udvalget afholdt den 25. april 2017, blev slået fast, at effekten af de kompenserende tiltag er meget usikker, at kompensationsopdræt kun fjerner kvælstof og fosfor lokalt og ikke håndterer problemerne med det store iltforbrug (fiskeekskrementer og foderspild), som havbrugsproduktionen også medfører. For det andet finder EL, at det er meget bekymrende, at man med lovforslaget om kompensationsopdræt gør regeringen og blå bloks havbrugsplaner, jf. »Dansk akvakultur i vækst«, mulig og dermed giver los for en voldsom ekstra udledning af næringsstoffer, hjælpestoffer og iltforbrugende materiale fra de kommende havbrug. Dette på trods af at det ved eksperthøringen blev gjort klart, at der ikke er noget såkaldt råderum for yderlig udledning af næringsstoffer, da miljøtilstanden i de indre danske farvande er dårlig eller ringe, og på trods af at kun to ud af 117 kyst- og vandområder i Danmark har god økologisk tilstand. For det tredje mener EL, at det er bekymrende, at regeringen overhovedet opererer med begrebet miljømæssigt råderum som argument for, at der er plads til yderligere forurenende havbrug, på trods af at juridiske eksperter på eksperthøringen gjorde det klart i et skriftligt indlæg til Miljø- og Fødevareudvalget, jf. L 111 - bilag 11, at det ikke er et begreb, man opererer med i vandramme- og havstrategidirektiverne. EL mener desuden ikke, at det er tilstrækkeligt belyst, hvorvidt L 111 og regeringen og blå bloks planer om havbrugsudvidelser er i overensstemmelse med EU's miljø- og naturdirektiver. For det fjerde mener EL, at det er bekymrende, at regeringen med lovforslaget om havbrug med kompensationsopdræt bryder med princippet om, at forurening skal fjernes ved kilden. For den femte mener EL, at regeringen ignorerer den alvorlige problemstilling om lakselus, på trods af at det ved eksperthøringen fremgik, at lakselus kan være en reel risiko i Danmark. Det bekymrer EL, at lovforslaget skal behandles i Folketinget, på trods af at miljø- og fødevareministeren endnu ikke kender resultatet af den risikoanalyse om forekomsten af lakselus i Kattegat, der netop er igangsat ved DTU og Københavns Universitet.

Samlet set mener EL, at det er helt tydeligt, at regeringen i denne sag sætter nogle få aktørers indtjeningsmuligheder over risikoen og de store usikkerheder, der er forbundet med havbrugsudvidelserne i forhold til massive negative påvirkning af miljø og natur.

Endelig mener EL, at der er dybt bekymrende, at der endnu ikke er et klart fagligt grundlag for kommunerne at forholde sig til i forhold til effekten af de kompenserende tiltag, når de skal give tilladelse til nye havbrug med de kompenserende tiltag, der ligger inden for 1 sømil.

Det Radikale Venstre

De Radikale Venstres medlemmer af udvalget er bekymret for, at lovforslaget kan medføre en forurening af vores havmiljø med bl.a. kvælstof, fosfor og medicinrester og forøge risikoen for fiskesygdomme som lakselus. Det kan have konsekvenser for andre erhverv som turisme, fiskeri, sejlads m.v. Vi kender ikke virkningen af kompensationsopdræt med muslinger på åbent hav, og derfor er det bekymrende, at man giver lov til opførelsen af nye havbrug eller udvidelse af eksisterende med kompensationsopdræt. I en rapport udgivet af DCE om marine virkemidler i 2016, der omtales i lovforslaget, vurderes det, at muslingers væksthastighed i åbne havområder er for lav og omkostninger til drift og høst for store til, at muslingeopdræt vil være et omkostningseffektivt virkemiddel.

Muslingeanlæg som marint virkemiddel er kun veldokumenteret i ét forsøg i Skive Fjord i 2010-11. Dette område er et meget beskyttet og næringsrigt vandområde. Algemængden i Kattegat udgør til sammenligning kun en tredjedel af algemængden i Skive Fjord. Muslingerne vil derfor vokse langsommere i Kattegat. Anlægget i Skive Fjord var derudover ikke drevet eller indrettet til at skulle kompensere nogen bestemt belastning med kvælstof og fosfor. Muslingeanlæg som kompensation i et nærmere bestemt omfang for et havbrugs udledninger er således ikke afprøvet eller dokumenteret under mere voldsomme forhold end i Skive Fjord.

I Skive Fjord blev der opnået en reduktion på 0,6-0,9 t kvælstof pr. ha anlæg pr. år og en reduktion på 0,03-0,05 t fosfor pr. ha pr. år. Det fremgår af rapporten om marine virkemidler fra DCE. Det vil kræve muslingeopdræt på et areal på 1,1-1,7 km2 for et brug, der udleder 100 t kvælstof. På grund af de usikkerheder, der er forbundet med kompensationsopdræt på havet, skønner Stiig Markager, der er professor i Bioscience, Aarhus Universitet, at et areal på 5-10 km2 er mere realistisk. Det fremgår af artiklen: »Professor: Hvad skal vi bruge havet til? « Altinget: Miljø, den 22. marts 2017.

Et havbrugs belastning er jævnt stigende henover sæsonen fra april til november. Algevæksten i havet er typisk næringsbegrænset i sommerperioden. Store udledninger fra havbrug af lettilgængeligt kvælstof og fosfor vil da have en væsentlig (to-tre gange) større biologisk virkning (algevækst) end tilsvarende mængder udledt i vinterperioden, hvor de største udledninger fra land ellers forekommer. Derfor er udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug ikke direkte sammenlignelige med normale udledninger fra land - kilo for kilo. Et havbrug forurener lokalt med store mængder iltforbrugende stof, især fiskefækalier og foderrester. Det øger lokalt risiko for og omfang af iltsvind, især sommer og efterår. Også muslingeanlæg forurener med store mængder iltforbrugende stof lokalt, idet muslingernes fækalier udgør en tredjedel af det, de filtrerer fra vandet, med tilsvarende iltsvindsproblemer til følge.

Derfor kan det også bekymre, at man går væk fra at fjerne forureningen ved kilden. Muslingeanlægget kan teoretisk kompensere fuldt ud i kvælstof- og fosforregnskabet for det pågældende vandplanområde, men havbrugets udledninger forurener fortsat lige så meget lokalt.

Der kan tilføjes en robusthed ved at overdimensionere muslingeanlægget i forhold til havbrugets udledning af næringsstoffer. Problemet er, at man ikke aner, om muslingeanlægget så skal dimensioneres til 110, 150 eller 200 pct. af havbrugets udledning. Dertil er driftsikkerheden for uforudsigelig i forhold til vind og vejr og i forhold til, at muslingerne kan blive spist af edderfugle, søstjerner m.v. Kommunen står derfor i en vanskelig situation, når den skal give en godkendelse, hvis effekten af kompensationsopdræt med muslinger på åbent hav ikke er kendt og dokumenteret. Hvad skal kommunen læne sig op ad, når størrelsen på muslingeanlægget skal vurderes?

Skal kompensationen med muslinger være troværdig, må man kende til virkemidlets kvælstof- og fosforreducerende effekt i de pågældende omgivelser. Anlægget skal dels være driftssikkert, dels skal man på kontrolsiden løbende henover sæsonen kunne se, at der produceres muslinger, så det svarer til havbrugets tab af kvælstof og fosfor. Bliver muslingeproduktionen for lille, må havbrugets fiskemængde justeres derefter. Ellers står man ved sæsonens slutning tilbage og mangler tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer og med skade på havmiljøet.

Etableringen af flere havbrug kan også komme i konflikt med Danmarks EU- og andre internationale forpligtelser. Kystvande er omfattet af miljømål, herunder reduktionskrav for kvælstof, efter vandrammedirektivet. Havbrug kan derfor ikke placeres, så deres udledninger påvirker ind i kystvande uden at bringe disse længere væk fra deres målopfyldelse i forhold til kvælstof. Hvis kompensationen af udledningerne fra havbrug ikke er fuldstændig, vil det derfor kræve, at andre erhverv sænker deres udledninger.

Åbne farvande er omfattet af havstrategidirektivet, som udmøntes gennem HELCOM-aftaler for Østersøens vedkommende. Ifølge gældende HELCOM-aftale har Danmark overopfyldt sine kvælstofforpligtelser - det er en følge af de mange store indsatser siden vandmiljøplan I i 1987. Derimod mangler Danmark stadig at fjerne noget fosfor i Østersøen. Udledning af de ca. 100 t fosfor fra havbrug, som landbrugspakken gav lov til, vil forhindre Danmark i at nå sine HELCOM-mål i Østersøen og Bælthavet. Derfor er der ikke råderum til flere havbrug.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at tilkendegive følgende:

Lovforslaget er en del af gennemførelsen af den tidligere regerings (Venstre), Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis aftale om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og den efterfølgende indgåede aftale af 30. juni 2016, »Dansk akvakultur i vækst«. Som med landbruget ønsker regeringen at presse en yderligere råvareproduktion igennem til havs ved at udnytte et påstået »miljømæssigt råderum«, som ikke kan dokumenteres naturvidenskabeligt, og som under alle omstændigheder slet ikke er eksisterende, når nye reduktionskrav skal gennemføres i 2021. Derved misbruger regeringen de investeringer, som især byer og industri har foretaget siden 1980'erne i spildevandsrensning, frem for at fortsætte de reduktioner, der er nødvendige først og fremmest af hensyn til vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og natura 2000-direktiverne og af hensyn til miljø, natur, fiskeri og turisme.

SF mener, at landbruget og havbruget har brug for langsigtede investeringsrammer og ikke »fikse ideer« til, hvordan miljøkrav kan undermineres, sådan som regeringen forsøger med landbrugspakken, der direkte udfordrer EU-lovgivningen og andre erhverv i Danmark - og deler befolkningen. Regeringens strategi synes at være at presse den eksisterende EU-lovgivning mest muligt og at arbejde for, at kommende EU-målsætninger og lovgivningen bliver så slap som muligt. Slår denne strategi fejl, vil der kunne komme nye pludselige omkostninger for primærproduktionen af fødevarer i Danmark gennem skærpede krav. Lykkes strategien vil målet om god vandkvalitet, fremme af biodiversiteten og større og sunde fiskebestande blive skudt endnu længere ud i fremtiden. En dansk regering bør naturligvis i stedet arbejde internationalt for et sundt havmiljø og presse andre lande til også at arbejde for det. Beklageligvis har regeringen valgt at lægge sig meget tæt op ad den mest gammeldags del af fødevareerhvervet.

Havstrategidirektivet nævnes ikke i landbrugspakken, og ordførerne for aftalepartierne har dermed ikke taget stilling til landbrugspakkens konsekvenser for Danmarks gennemførelse af forpligtelserne i havstrategidirektivet, herunder den del, der omhandler havbrug og det »miljømæssige råderum«, som er aftalt for flere havbrug i havstrategidirektivets reguleringsområde. Alt taler for, at de aftalte tons merudledning af kvælstof og fosfor er tal, der er produceret politisk til formålet.

Før og efter aftalen om landbrugspakken har regeringen aktivt modarbejdet nye miljømål (tærskelværdier) i havstrategidirektivet, formodentlig for at skabe dette »råderum« gennem et politisk pres.

Det fremgår således af miljø- og fødevareministerens besvarelse den 21. marts 2017 af spørgsmål 121 til L 111, at det bl.a. er lykkedes regeringen at sikre, at der i den kommende gennemførelse af havstrategidirektivet, dvs. for både Nordsøen, Østersøen og indre farvande mere end 1 sømil fra kysten gælder følgende:

- Der skal ikke længere fastsættes tærskelværdier (mål) for alle miljøpåvirkninger,

- 2018 er ikke længere den ultimative frist for at sætte tærskelværdier (mål) for miljøpåvirkninger,

- one-out-all-out-princippet er udgået de fleste steder - det vil sige, der er ikke de ringeste parametre i den samlede vurdering af en række parametre,

- tærskelværdien på maksimalt 30 pct. negativ påvirkning af havbundens naturtyper og maksimalt 5 pct. befæstning/tab af havbundens naturtyper er udgået,

- miljøovervågningen af farvandene tager hovedsagelig udgangspunkt i det eksisterende aktivitetsniveau, og

- der er etableret et klarere skel imellem vandrammedirektivet og havstrategidirektivets reguleringsområde.

Regeringens planer for flere havbrug foregriber også den planlægning af havområderne, som skal foretages senest 2021 som følge af direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning fra 2014.

Af ovenstående og af følgende årsager stemmer SF imod lovforslaget:

- De danske havområder fra Skagen og ind i Østersøen er i forvejen eutrofierede, dvs. overbelastede med næringsstoffer og iltforbrugende stoffer, hvorfor der er ikke et »miljømæssigt råderum«.

- Anvendelse af medicin og antibegroningsmidler i simple havanlæg vil føre til ny, negativ påvirkning af havmiljøet med farlige og uønskede stoffer.

- Kompensationsbrug er et usikkert virkemiddel. Det eneste, der er sikkert, er, at de optager store arealer til havs og dækker havbunden med iltforbrugende stof.

- Havbrug vil kunne medvirke til at udbrede lakselus langt sydligere i Kattegat end til, hvad der i dag er deres naturlige udbredelsesområde, og det vil kunne ramme de naturlige fiskebestande.

Erhvervsmæssigt er det en dårlig satsning, da det vil kunne skade turismen og lystfiskeriet, og det er en lavteknologisk produktionsform, som næppe har mange udviklingsmuligheder. Saltvandsopdræt på land kan derimod udvikles yderligere, og ny teknologi kan eksporteres.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (RV) tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og SF):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om fiskeri og fiskeopdræt

(Krav om kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug, skærpet tilsyn med havbrug, fastsættelse af miljø- og fødevareministeren som godkendelsesmyndighed for havbrug og krav til garantier ved fjernelse af og oprydning efter havbrug og kompenserende virkemidler)«.

[Præcisering af lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 2-6]

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 35 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug, herunder regler om, at også eksisterende havbrug uden kompenserende marine virkemidler, som ikke ændres eller udvides, efter en frist skal etablere kompenserende marine virkemidler.

Stk. 4. Afgørelser, der er truffet efter loven eller regler udstedt i medfør af denne, kan ændres, hvis det er nødvendigt for at tilgodese opfyldelsen af regler efter stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om miljømyndighedens pligt til at indkalde godkendelser til fornyet vurdering.««

[Udvidelse af bestemmelsen, således at den også gælder for eksisterende havbrug, som ikke ændres eller udvides, samt hjemler til fornyet behandling af gældende godkendelser og fastsættelse af regler herom]

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. § 40 affattes således:

»§ 40 Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljø- og fødevareministeren. Afgørelser om godkendelse af havbrug træffes dog af miljø- og fødevareministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, hvilke virksomheder kommunalbestyrelsen henholdsvis miljø- og fødevareministeren skal godkende.««

[Krav om, at myndighedskompetence til at tildele havbrug godkendelse efter kapitel 5 henhører under miljø- og fødevareministeren]

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 73, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren fastsætter herunder regler om skærpet tilsyn med havbrug.««

[Krav om fastsættelse af regler om skærpet tilsyn med havbrug]

Ny paragraf

5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) foretages følgende ændring:

1. § 17, stk. 3, 2. pkt., ophæves.«

[Krav om, at kommunalbestyrelsen er myndighed for behandling af projekter på havområdet vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Ny paragraf

6) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 02

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2017, foretages følgende ændring:

1. § 66, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ministeren skal fastsætte vilkår for en tilladelse, herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning og dokumentation for sikkerhedsstillelse i form af enten forsikring eller bankgaranti til dækning af udgifter ved anlæggets ophør.«.«

[Vilkår om sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2-6.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring indebærer, at miljø- og fødevareministeren med den nye hjemmel i § 35, stk. 3, vil kunne fastsætte regler, der indfører krav om kompenserende marine virkemidler gældende ikke alene for havbrug, som nyetableres eller som ønsker at gennemføre en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse, men også for eksisterende havbrug. Med eksisterende havbrug menes havbrug, som er i drift eller er godkendt inden ikrafttrædelsen af den bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3.

Ændringsforslaget indebærer en udvidelse af formålet med de kompenserende marine virkemidler. Formålet med virkemidlerne er således ikke alene kompensation for merudledning, som der ellers ikke ville være mulighed for, men en generel skærpelse af gældende krav for alle havbrug, således at disse skal kompensere helt eller delvis også for næringsstofbelastning, som det er vurderet at der er plads til inden for rammerne af lovgivningen om vandplanlægning eller havstrategi.

Der foreslås en frist på 3 år for eksisterende havbrug, som ikke ændres eller udvides, til at opfylde kravene om etablering af kompenserende marine virkemidler. Fristen regnes fra ikrafttrædelsen af den bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Reglerne skal udformes således, at eksisterende havbrug, der ønsker at fortsætte under de nye krav om etablering af kompenserende marine virkemidler, sidestilles med havbrug, der nyetablerer sig eller udvider.

Forslaget indebærer behov for fornyet behandling af eksisterende godkendelser eller tilladelser, og der foreslås derfor med et nyt stk. 4 indsat en hjemmel for myndighederne til at ændre gældende afgørelser i fornødent omfang, og for ministeren til at fastsætte nærmere regler herom.

Til nr. 3

I miljøbeskyttelseslovens § 40 er der i dag delt myndighedskompetence i afgørelser om godkendelse af listevirksomheder imellem kommunalbestyrelsen og miljø- og fødevareministeren. Bestemmelsen fastslår dog ikke, hvem der specifikt er godkendelsesmyndighed for de forskellige typer af virksomhedsaktiviteter, da dette kan fastsættes nærmere af miljø- og fødevareministeren.

Bemyndigelsen er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1517 af 7. december 2016 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), som i stk. 1 fastslår, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om godkendelse af listevirksomhed. Undtagelsen til denne bestemmelse findes i § 5, stk. 2, hvorefter Miljøstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som i bekendtgørelsens bilag 1 eller bilag 2 er mærket med (s). Havbrug er en godkendelsespligtig virksomhed og er listet på godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2. For havbrug, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, er kommunalbestyrelsen godkendelsesmyndighed, jf. listepunkt I 203. For havbrug, hvor det samlede anlæg helt eller delvis er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, er Miljøstyrelsen godkendelsesmyndighed, jf. listepunkt I 205.

Det foreslås, at § 40 nyaffattes, således at afgørelser om godkendelse af havbrug altid træffes af miljø- og fødevareministeren, og at adgangen til at fastsætte nærmere regler herom bevares.

Med den forslåede ændring vil tilsynskompetence samt kompetence til bl.a. at meddele påbud og forbud ligeledes overgå til miljø- og fødevareministeren, da tilsynskompetencen er henlagt til ministeren, såfremt godkendelseskompetencen allerede efter reglerne om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren, jf. § 66, stk. 2.

Lovforslaget skal sikre en ensartet og kvalificeret sagsbehandling ved at samle godkendelseskompetencen hos én myndighed.

Som godkendelsesmyndighed skal miljø- og fødevareministeren i forbindelse med sagsbehandlingen af en godkendelse til et havbrug i relevant omfang høre kommunalbestyrelserne i berørte kommuner.

Til nr. 4

Efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, og § 66, stk. 2, skal den kompetente tilsynsmyndighed føre tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Endvidere skal der føres tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes.

Efter den nuværende § 73, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven fastsætter miljø- og fødevareministeren nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.

Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 1519 af 7. december 2016 om miljøtilsyn (miljøtilsynsbekendtgørelsen), som fastsætter krav om regelmæssigt miljøtilsyn af en række forurenende virksomheder. Dette indebærer bl.a., at myndighederne har pligt til at føre tilsyn med bl.a. godkendelsespligtige virksomheder, som f.eks. havbrug, mindst en gang hvert tredje år og med en række andre virksomheder mindst en gang hvert sjette år. Ved fastsættelse af tilsynsfrekvensen skal myndighederne miljørisikovurdere virksomhederne med henblik på at afdække, om virksomheden udgør en større risiko for omgivelserne end andre og hermed skal have flere tilsyn.

Tilsynsmyndighederne skal efter miljøtilsynsbekendtgørelsen også gennemføre såkaldte opstartstilsyn for bl.a. virksomheder, som er optaget på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen, herunder havbrug, og som etablerer sig for første gang, senest 3 måneder efter at virksomheden har igangsat driften.

Med den foreslåede ændring pålægges ministeren at fastsætte regler om skærpet tilsyn med havbrug. Det bemærkes hertil, at muligheden for at fastsætte regler om tilsyn, f.eks. regler om tilsynets tilrettelæggelse og omfang, allerede er omfattet af den nuværende hjemmel i § 73, stk. 1, 1. pkt. Ændringsforslag nr. 4 omhandler alene ministerens pligt til at fastsætte regler om skærpet tilsyn med havbrug, f.eks. en øget tilsynsfrekvens.

Til nr. 5

Miljøvurderingsloven har delt myndighedskompetencen for VVM-afgørelser af havbrug imellem kommunalbestyrelsen og miljø- og fødevareministeren, således at myndighedskompetencen følger, hvad der gælder i forhold til miljøgodkendelsen. Havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten har kommunalbestyrelsen som VVM-myndighed, imens andre projekter på havområdet omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 har miljø- og fødevareministeren som VVM-myndighed. I forhold til havbrug afspejler denne opdeling den delte myndighedskompetence, der eksisterer for godkendelser af havbrug i godkendelsesbekendtgørelsen.

Godkendelseskompetencen for havbrug er med ændringsforslag nr. 3 samlet under miljø- og fødevareministeren. Miljøvurderingsloven ændres derfor således, at myndighedskompetencen for VVM-afgørelser stadig afspejler, hvem der er myndighed for afgørelser om miljøgodkendelse. Derfor konsekvensrettes miljøvurderingsloven således, at kommunalbestyrelsen ikke længere er VVM-myndighed for behandling af projekter på havområdet vedrørende intensivt fiskeopdræt, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten. Dette betyder, at miljø- og fødevareministeren fremover vil være VVM-myndighed for behandling af projekter på havområdet omfattet af bilag 1 og 2 i miljøvurderingsloven, herunder havbrug beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten.

Til nr. 6

Det fremgår af kapitel 13 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2017, at opdræt af fisk på dansk fiskeriterritorium kun må finde sted efter tilladelse fra miljø- og fødevareministeren. Det fremgår endvidere af § 66, stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for en tilladelse, herunder sikkerhedsstillelse i form af enten forsikring eller bankgaranti til dækning af udgifter ved anlæggets ophør.

I bemærkningerne til forslag til ændring af § 66, jf. bemærkningerne til L 109, folketingsåret 2006-07, 1. samling, (bemærkningerne til nr. 16), henvises til, at »kravet om sikkerhedsstillelse er begrundet med, at det af hensyn til skibsfart, fiskeri m.v. i en ophørssituation vil være nødvendigt at fjerne anlæggets fysiske indretning som f.eks. bure«.

I praksis tages der konkret stilling til garantiens størrelse ved hver tilladelsesgivning. Fastsættelse af garantiens størrelse tager udgangspunkt i anlæggets udformning og størrelse, herunder om der indgår kompensationsopdræt af muslinger, ligesom placering og anlæggets størrelse indgår i fastsættelse af garantiens størrelse. Detaljerede krav til sikkerhedsstillelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1489 af 6. december 2016 om etablering og drift af havbrug (havbrugsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 914 af 22. august 2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen.

Der stilles således allerede krav om sikkerhedsstillelse til fuld dækning af udgifterne ved anlæggets ophør. Med lovforslaget ændres bemyndigelsen fra, at ministeren kan fastsætte vilkår, til, at ministeren skal fastsætte vilkår. I og med der af bemærkningerne til bestemmelsen om sikkerhedsstillelse henvises til nødvendigheden af at fjerne anlæg ved deres ophør, antages ministeren under alle omstændigheder at være forpligtet til at stille krav om sikkerhedsstillelse.

René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) fmd. Ib Poulsen (DF) Orla Østerby (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S) Lea Wermelin (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.