Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 20. april 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet, lov om miljøbeskyttelse og lov om
sikkerhed til søs
(Implementering af dele af
Hongkongkonventionen)
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 116 af 26. januar 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om
havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57,«:
»som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/38/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv
2009/16/EF om havnestatskontrol, EU-Tidende 2013, L 218, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af
23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF,
2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF)
nr. 1013/2006 (CCS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 140, side
114,«.
2. I
§ 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Loven skal herudover medvirke til at sikre, at ophugning af skibe
kan ske på en miljømæssigt forsvarlig
måde.«
3.
Overskriften til kapitel 10 affattes
således:
»Kapitel 10
Anden forurening
m.v.«
4.
Efter § 33 indsættes i kapitel
10:
»§ 33 a. Miljø-
og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale
aftaler om skibsophugning fastsætte regler om:
1) Pligt til at
have en fortegnelse over farlige materialer om bord på et
skib samt et skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at
fortegnelsen overholder krav fastsat i internationale aftaler.
2) Indhold af
fortegnelsen og certifikatet, herunder om metode, form og
sprogkrav.
3) Gyldigheden
af certifikater.
4)
Tilsynsmyndighedens accept af certifikater, der er udstedt af andre
lande.«
5.
Efter § 42 a indsættes:
»§ 42 b. Miljø-
og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale
aftaler forbyde et skib, der befinder sig i havn, at
fortsætte sejlads, hvis skibet mangler et certifikat eller
dette er ugyldigt eller i strid med sprogkravet, jf. regler udstedt
i medfør af § 33 a.
Stk. 2.
Beslutning om forbud efter stk. 1 skal snarest muligt meddeles
føreren af skibet eller ejeren eller brugeren af skibet.
Forbud kan meddeles mundtligt, men skal snarest muligt
efterfølgende meddeles skriftligt med oplysning om de
vilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted.
§ 42 c. Miljø- og
fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale
aftaler udstede forbud mod, at et skib anløber danske havne,
hvis skibet afsejler trods et forbud efter § 42 b, stk. 1.
Stk. 2. Er der
udstedt et anløbsforbud over for et skib i medfør af
stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren give
tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets
fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv
eller skade på miljøet, hvis bydende nødvendige
sikkerhedshensyn gør det påkrævet, eller hvis
det er med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren ophæver et
anløbsforbud, jf. stk. 1, når de forhold, som
førte til anløbsforbuddet, er bragt i
orden.«
6. I
§ 50, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 43« til: »§§ 42 a-42 c, §
43«.
7. I
§ 51 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 42
a« til: »§§ 42 a-42 c«.
8. I
§ 52, stk. 5, ændres
»§ 42 a« til: »§§ 42 a-42
c«.
9. I
§ 59, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »forbud efter«: »§ 42
b, stk. 1, § 42 c, stk. 1,«.
10. I
§ 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 32
og 33« til: »§§ 32, 33 og 33 a«.
11. I
§ 63, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »eller ulovlig udledning til luften, jf. regler
fastsat i medfør af § 32« til: »ulovlig
udledning til luften, jf. regler fastsat i medfør af §
32, eller man?g?le?n?de eller ugyldigt certifikat, jf. regler
fastsat i medfør af § 33 a«.
12. I
§ 63, stk. 7, indsættes
efter »§ 11, stk. 3«: », og i sager omfattet
af § 63 d«.
13.
Efter § 63 c indsættes:
Ȥ 63 d. Skibe, der
anløber en dansk havn, kan i sager om manglende eller
ugyldige certifikater i strid med EU-forordningen om ophugning af
skibe eller regler fastsat i medfør af § 33 a
tilbageholdes af politiet, miljø- og
fødevareministeren eller den, som miljø- og
fødevareministeren bemyndiger dertil.
Stk. 2.
Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre
et krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller
konfiskation, herunder værdikonfiskation, dog kun indtil de
nævnte beløb er betalt eller der er stillet sikkerhed
herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder efter sagens
endelige afgørelse, kan der søges
fyldestgørelse i skibet. Tilbageholdelse kan dog ikke ske,
hvis den, der havde rådighed over skibet, da det anløb
havn, var uberettiget i besiddelse af skibet.
Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, kan endvidere tilbageholde dokumenter, papirer
og andre beviser af lignende karakter.
Stk. 4. Ved
iværksættelse af tilbageholdelse finder retsplejelovens
kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de
ændringer, der følger af stk. 1-3.
Stk. 5.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
nærmere regler om udøvelsen af de i stk. 1-3
nævnte beføjelser, herunder regler vedrørende
sikkerhedsstillelse.«
§ 2
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som
ændret ved § 26 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og
§ 2 i lov nr. 204 af 28. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 39 b indsættes:
»§ 39 c. Miljø-
og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale
aftaler fastsætte regler, der supplerer kravene til
skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen efter
EU-forordningen om ophugning af skibe.«
2. I
§ 110, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 39 b, stk. 2,«:
»§ 39 c,«.
§ 3
I lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som
ændret senest ved § 38 i lov nr. 426 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 21, stk. 1, ændres
», som er meddelt i henhold til § 43 eller § 43 a,
stk. 1 eller 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet,«
til: »og platforme, i det omfang det er fastsat i lov om
beskyttelse af havmiljøet eller i regler fastsat i
medfør heraf,«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og
fødevareministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 3-11, og § 2. Ministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men §§ 1 og 3 kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.