Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 4. april 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 7. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var til 1. behandling den 17. januar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og ligestilling sendte den 7. oktober 2016 dette udkast til Børne- og Undervisningsudvalget, jf. BUU alm. del - bilag 5. Social- og Indenrigsudvalget overtog den 12. december 2016 dagtilbud som ansvarsområde, og udvalgets navn blev ændret til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Den 15. december 2016 sendte børne- og socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Lukket ekspertmøde

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afholdt den 15. marts 2017 et lukket ekspertmøde om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til børne- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af børne- og socialministeren under nr. 1-4, 6 og 7 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af DF under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (RV og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af børne- og socialministeren under nr. 1-4, 6 og 7 stillede ændringsforslag og vil stemme imod det af DF under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af børne- og socialministeren under nr. 1, 3, 6 og 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af børne- og socialministeren under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af DF under nr. 5 stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker:

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget afholdt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 15. marts 2017 et lukket ekspertmøde. Her redegjorde en række forskere for, hvorfor forslaget om en ensidig sprogvurdering og efterfølgende sprogstimulering af børn ned til 2-årsalderen ikke nødvendigvis er de bedste værktøjer, såfremt man ønsker at identificere og hjælpe børn med behov for stimulering så tidligt som muligt. På baggrund af ekspertmødet er S og RV af den opfattelse, at det er forbundet med en del usikkerhed, om en sprogvurdering, der alene tester et 2-årigt barns ordforråd og ensidigt fokuserer på sprog, giver et validt billede af, om barnet har behov for støtte i forhold til sin videre læring og udvikling.

S og RV deler opfattelsen af, at det er afgørende med en tidlig indsats over for børn, som risikerer at starte i skolen uden de nødvendige sproglige kompetencer og generelle forudsætninger for at lære. Forskning på området viser dog, at man med for tidlige sprogtest finder en stor gruppe børn, der er »falsk positive« eller »falsk negative«. Der er med andre ord stor risiko for, at vi med sprogtesten i 2-årsalderen ikke identificerer de børn, som vi reelt ønsker at række en hjælpende hånd og give de rette læringsbetingelser. På den baggrund ønsker S og RV at brede vurderingen af de 2-årige ud, så der ikke blot testes for sprog, men også foretages en bredere vurdering af barnets muligheder for læring. Vurderingen skal baseres på andre parametre end produktivt ordforråd, herunder f.eks. om barnet har en visuel forståelse, om barnet er i stand til at indgå i fælles opmærksomhedssituationer eller gøre brug af gestik og mimik

S og RV vil derfor også kvittere for, at regeringen har vist sig indstillet på delvis at imødekomme partiernes bekymringer og ønsker ved at fremsætte ændringsforslag nr. 2 og 4, der giver kommunerne mulighed for at inddrage andre forhold end sprog i sprogvurderingen af de 2-årige børn. S og RV støtter ændringsforslagene, men anser ændringsforslagene for at være et første skridt i den rigtige retning frem for den endelige løsning.

S og RV ønsker fremadrettet, at der bliver udviklet en ny og bredere vurdering af børns sproglige, personlige og sociale udvikling med henblik på at give dem det rette stimulerende tilbud. Partierne vil på den baggrund nøje følge kommunernes brug af de eksisterende vurderinger og muligheden for at inddrage andre forhold end sprog ved 2-årsvurderingen. Samtidig vil S og RV fremadrettet arbejde for et gennemgribende eftersyn af sprogvurderingerne og de sprogstimulerende tilbud, der gives til både 2- og 3-årige børn, med henblik på at inddrage flere faktorer og dermed identificere flere børn med behov for stimulering og give disse et bedre og mere helhedsorienteret tilbud.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker, at alle børn får en god start på livet og det bedste afsæt til at klare sig godt. Derfor er det helt afgørende, at børn kommer i gode dagtilbud, hvor de trives og udvikler deres sproglige, personlige og sociale færdigheder. Fordi vi ved, hvor stor ulighed det medfører, hvis børn ikke får indlært basale kompetencer, mens de er små, støtter S også brugen af sprogvurderinger og obligatorisk dagtilbud for børn med behov for stimulering. I forlængelse heraf støtter S at udvide kommunernes mulighed for at foretage vurderinger ned til 2-årsalderen og give pålæg om dagtilbud.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at vi bør sætte tidligere ind og med tillid frem for tvang. Børn lærer de vigtigste ting i de første måneder og år af deres liv, og derfor skal vi støtte familierne fra begyndelsen. I stedet for at vente indtil 2- eller 3-årsalderen og så sætte ind med tvang foretrækker RV en model, hvor sundhedsplejersker og pædagoger har mulighed for allerede fra begyndelsen af barnets liv at komme hjem i familien, understøtte barnets udvikling og bygge bro til en daginstitution. RV tror på, at forældre vil børnene det bedste.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er meget positive over for lovforslaget, da det grundlæggende handler om at modvirke parallelsamfund. Børn skal ikke isoleres fra omverdenen, og det er helt afgørende, at børn kommer ud og socialiserer sig med andre børn. Særlig når det handler om at integrere sig, er det afgørende, at børn omgås andre børn. Det er den bedste måde at lære det danske sprog på, og sproget er fundamentet for integrationen.

Derfor giver det god mening at give kommunerne mulighed for at rykke sprogtesten frem fra barnets 3. år til barnets 2. år, hvis det skønnes nødvendigt. Det er væsentligt at huske, at en sprogtest for en 3-årig ikke bør være den samme test, der bruges på en 2-årig. Derfor er ministerens ændringsforslag (ændringsforslag nr. 2 og 4) om, at kommunerne kan inddrage andre forhold end sprog ved 2-årstesten en god idé, som DF bakker op om.

Ligeledes er det fint at øge antallet af obligatoriske dagtilbudstimer fra 15 til 30 timer om ugen og fjerne kravet om forældrenes beskæftigelsesstatus, så sprogvurderingen alene går på barnets udvikling. Hvis forældrene ikke vil aflevere barnet i et sprogtilbud, trækkes de i børneydelsen, hvilket er et godt og stærkt signal at sende om, at vi ikke vil acceptere parallelsamfund.

At der skal stilles krav om, at der tales dansk i en privat pasningsordning, burde have været indført for længst, så det er kun positivt, at det endelig sker. Vi kan naturligvis ikke have pasningsordninger, hvor sproget ikke er dansk. Der stilles krav til private børnepassere om, at de har fået karakteren 2 i dansk, hvilket desværre er alt for uambitiøst. Kravet burde være langt højere, da der jo er tale om både en rollemodel, men også en person, der skal kunne lære sproget fra sig til børn, der skal tilegne sig et nyt sprog. Herudover er det ifølge DF kun godt, at den private børnepasning med lovforslaget skal tilrettelægges sådan, at børnene sikres forståelse for demokrati, ansvar og medbestemmelse, hvilket er en helt naturlig del af at blive et dannet menneske. DF stiller sig dog tvivlende over for, om det øgede tilsyn overhovedet er nok.

DF kan principielt ikke støtte, at flygtninge skal sprogtestes og i sprogtilbud. DF's klare holdning er, at flygtninge skal hjælpes her i Danmark, så længe de har behov for det, og at de så kan vende styrkede hjem til deres eget land og der bidrage med genopbygningen, når det bliver muligt. På baggrund af denne principielle holdning har DF stillet ændringsforslag nr. 5 om, at muligheden for at sprogteste 2-årige børn, som indføres med dette lovforslag, ikke skal gælde børn af flygtninge.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt at have fokus på de mindste børns sproglige udvikling, og at dagtilbuddene generelt spiller en vigtig rolle i forhold til børns sprogudvikling. Det giver derfor god mening, at der f.eks. i et tæt samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene arbejdes med at motivere forældre til børn med sproglige vanskeligheder til at indskrive deres børn i et dagtilbud. EL og ALT mener derimod ikke, at den foreslåede sprogvurdering af 2-årige børn vil bidrage positivt til indsatsen for at understøtte børns sproglige udvikling. Det er endvidere EL og ALT's opfattelse, at forslaget om at tvinge børn i dagtilbud mod forældrenes ønske og forslaget om indførelse af økonomiske sanktioner mod forældrene i form af fratagelse af børneydelsen vil have alvorlige negative konsekvenser. Med anvendelsen af tvang og sanktioner skabes grobund hos forældrene for en mistillid til dagtilbuddene, der kan vanskeliggøre udviklingen af et tæt samarbejde mellem dagtilbuddenes personale og forældrene og dermed også skabe risiko for en negativ påvirkning af den pædagogiske indsats.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 11 indsættes i stk. 3 som 2. pkt.:

»Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.«

[Mulighed for, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter den foreslåede § 11, stk. 1 og 2]

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 11 indsættes i stk. 4 som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvurderingen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end sprog hos barnet.«

[Tydeliggørelse af, at kommunen i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling]

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 11 indsættes i stk. 3 som 2. pkt.:

»Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.«

[Mulighed for, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter den foreslåede § 11, stk. 1 og 2]

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 11 indsættes i stk. 4 som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvurderingen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end sprog hos barnet.«

[Tydeliggørelse af, at kommunen i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling]

Af et mindretal (DF):

5) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 11 indsættes i stk. 4 som 2. pkt:

»Dette gælder dog ikke for børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, eller børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2.«

[Afskaffelse af mulighed for, at kommunerne kan sprogscreene børn af flygtninge i 2-årsalderen]

Til § 2

Af børne- og socialministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 12, stk. 6, ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Til § 3

7) I stk. 5 indsættes efter »i henhold til dagtilbudslovens«: »§ 11, stk. 9, som affattet ved § 7, nr. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016, eller i henhold til dagtilbudslovens«.

[Ændring af overgangsordning, så den også omfatter børn, der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet i § 7, nr. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Ad nr. 1

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal. Det foreslås, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 2, jf. den foreslåede § 11, stk. 1 og 2. Dette gælder, uanset om barnet er optaget i en tysk mindretalsinstitution eller ikke er optaget i dagtilbud.

Såfremt forældrene ikke fravælger sprogvurderingen, er forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering og pligten til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, som følger af lovforslagets § 1, nr. 2, jf. den foreslåede § 11, samt dagtilbudslovens § 12.

Ad nr. 2

Med ændringen foreslås det at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan vælge at gøre dette, såfremt den vurderer, at det som led i det almindelige tilsyn med børn i kommunen er hensigtsmæssigt at inddrage disse forhold for at få et bredere og mere helhedsorienteret billede af barnets trivsel og udvikling.

Efter lov om social service § 146 har kommunalbestyrelsen en generel forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn i kommunen, hvor tilsynet skal tilrettelægges på en måde, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til de børn, der har behov for særlig støtte.

Kommunalbestyrelsen skal for børn optaget i dagtilbud vurdere, om barnet har behov for støtte efter dagtilbudslovens § 4 i forhold til at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet.

Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke forhold hos barnet det vil være relevant at inddrage.

Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ikke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven.

Desuden er kommunalbestyrelsen ansvarlig for de kommunale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sundhedsplejerskeordningen.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes dels en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Formålet er at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens rammer.

I forhold til små børn yder den kommunale sundhedsplejerske funktionsundersøgelser i barnets hjem og individuel rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejersken. Desuden kan kommunen tilbyde gruppeaktiviteter i form af forældregrupper, åbenthus-arrangementer, temaaftener, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter, aftalt konsultation herunder telefonkonsultationer m.v.

Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundhedsplejerske umiddelbart efter barnets fødsel og frem til 1-årsalderen. Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede forældrene om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og udvikling, ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har endvidere mulighed for at følge barnet efter 1-års alderen, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder regionsrådet syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De forebyggende helbredsundersøgelser tilbydes, når barnet er henholdsvis 5 uger, 5 måneder 12 måneder samt i 2-, 3- 4 og 5-årsalderen.

Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-årsalderen undersøger den alment praktiserende læge bl.a. barnets motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin- og grovmotorik, barnets ordforråd og evne til at lave små sætninger og have pludredialoger med sig selv og andre, barnets evne til at udpege genstande og kropsdele og barnets evne til at udføre små opgaver.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, er alle forældre forpligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering. Det følger af lovens § 12, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal standse børneydelsen til de forældre, som ikke overholder deres pligt.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet, jf. det foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., er forældrene ikke omfattet af pligten til at lade barnet deltage i denne vurdering, idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 11, stk. 8, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering, som ikke går i dagtilbud, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Det 30 timers sprogstimuleringstilbud er gratis for forældrene.

Det er alene en sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 11, stk. 2, som kan udløse et sprogstimuleringstilbud eksempelvis i form af et dagtilbud til tosprogede børn, herunder et tilskud til fuld nedsættelse af forældrebetalingen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Ad nr. 3

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets rammekonvention til beskyttelse af nationale mindretal. Det foreslås, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 11, stk. 1 og 2.

Dette gælder, uanset om barnet er optaget i en tysk mindretals-institution eller ikke er optaget i dagtilbud.

Såfremt forældrene ikke fravælger sprogvurderingen, er forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering og pligten til at lade barnet deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, som følger af lovforslagets § 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 11, samt dagtilbudslovens § 12.

Ad nr. 4

Det foreslås at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan vælge at gøre dette, såfremt den vurderer, at det som led i det almindelige tilsyn med børn i kommunen er hensigtsmæssigt at inddrage disse forhold for at få et bredere og mere helhedsorienteret billede af barnets trivsel og udvikling.

Efter lov om social service § 146 har kommunalbestyrelsen en generel forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn i kommunen, hvor tilsynet skal tilrettelægges på en måde, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til de børn, der har behov for særlig støtte.

Kommunalbestyrelsen skal for børn optaget i dagtilbud vurdere, om barnet har behov for støtte efter dagtilbudslovens § 4 i forhold til at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet.

Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke forhold hos barnet det vil være relevant at inddrage.

Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ikke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven.

Desuden er kommunalbestyrelsen ansvarlig for de kommunale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sundhedsplejerskeordningen.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes dels en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Formålet er at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens rammer.

I forhold til små børn yder den kommunale sundhedsplejerske funktionsundersøgelser i barnets hjem og individuel rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejersken. Desuden kan kommunen tilbyde gruppeaktiviteter i form af forældregrupper, åbenthus-arrangementer, temaaftener, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter, aftalt konsultation herunder telefonkonsultationer m.v.

Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundhedsplejerske umiddelbart efter barnets fødsel og frem til 1-årsalderen. Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede forældrene om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og udvikling, ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har endvidere mulighed for at følge barnet efter 1-årsalderen, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder regionsrådet syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De forebyggende helbredsundersøgelser tilbydes, når barnet er henholdsvis 5 uger, 5 måneder og 12 måneder samt i 2-, 3-, 4- og 5-årsalderen.

Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-årsalderen undersøger den alment praktiserende læge bl.a. barnets motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin- og grovmotorik, barnets ordforråd og evne til at lave små sætninger og have pludredialoger med sig selv og andre, barnets evne til at udpege genstande og kropsdele og barnets evne til at udføre små opgaver.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, er alle forældre forpligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering. Det følger af lovens § 12, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal standse børneydelsen til de forældre, som ikke overholder deres pligt.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet, jf. det foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., er forældrene ikke omfattet af pligten til at lade barnet deltage i denne vurdering, idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, den foreslåede § 11, stk. 8, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering, som ikke går i dagtilbud, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Det 30 timers sprogstimuleringstilbud er gratis for forældrene.

Det er alene en sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 3, den foreslåede § 11, stk. 2, som kan udløse et sprogstimuleringstilbud eksempelvis i form af et dagtilbud til tosprogede børn, herunder et tilskud til fuld nedsættelse af forældrebetalingen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringsforslagene er en tydeliggørelse af gældende ret og vurderes ikke at give anledning til regulering af det kommunale bloktilskud. Forslagenes økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

Forslagene berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner.

Til nr. 5

I juni 2016 blev der indført en midlertidig ordning på 2 år, som gjorde, at kommunerne med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering fik mulighed for selv at tilrettelægge og målrette sprogstimuleringsindsatsen over for børn af flygtninge (lov nr. 665 af 8. juni 2016). Denne lovændring stemte Dansk Folkeparti imod. Med dette lovforslag får kommunerne yderligere mulighed for at sprogscreene børn af flygtninge ned til 2 år. Også dette er Dansk Folkeparti principielt imod. Dansk Folkeparti mener principielt ikke, at samfundet skal bruge unødvendige ressourcer på at integrere - og dermed heller ikke på at sprogscreene eller sprogstimulere - børn af flygtninge. Udgangspunktet bør være, at flygtninge er her midlertidigt, og at de på et tidspunkt skal forlade Danmark igen. Derfor er det i Dansk Folkepartis optik helt unødvendigt at give kommunerne mulighed for at sprogscreene flygtningebørn ned til 2-årsalderen.

Dansk Folkepartis tilgang er, at flygtninge og asylansøgere bør opholde sig på statslige centre, hvor vi - frem for at hjælpe dem med at lære dansk - kan give dem kompetencer, der kan være til nytte, når de vender tilbage til deres hjemland.

Ændringsforslaget indebærer, at det understreges eksplicit i lovteksten, at kommunernes mulighed for at sprogscreene børn ned til 2-årsalderen ikke skal gælde for børn af flygtninge.

Såfremt ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling, vil Dansk Folkeparti som konsekvens overveje at stille yderligere ændringsforslag til lovforslaget ved 3. behandling.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 3 (ændringsforslag nr. 7).

§ 12, stk. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016 er en overgangsordning målrettet børn, der har været optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved § 7, nr. 6 i lov nr. 665 af 8. juni 2016.

Det foreslås at ophæve § 12, stk. 6, idet de pågældende børn med ændringsforslag nr. 7 vil være omfattet af den foreslåede § 3, stk. 5 (overgangsordning) i lovforslaget.

Til nr. 7

Lovforslagets § 3, stk. 5, er en overgangsordning målrettet børn, der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 11, som affattet ved § 1, nr. 2, i lovforslaget.

Med ændringen foreslås, at børn, der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 også vil være omfattet af overgangsordningen, hvilket har været den oprindelige hensigt.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Magnus Heunicke (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.