Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 3. maj 2017

1. Ændringsforslag

Der er under den fornyede udvalgsbehandling stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 9 og 13, Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 7, 8 og 11, Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 6, 10, 12, 14, 15 og 17, og Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 16.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2016 og var til 1. behandling den 13. januar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Udvalget afgav betænkning den 14. marts 2017. Lovforslaget var til 2. behandling den 23. marts 2017, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 9 og 16 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 4, 7, 8, 10-12 og 16 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1-3, 5, 6, 9, 13-15 og 17 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF og SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3, 5, 6, 9 og 12-17 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 4, 7, 8 og 11 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har ønsket, at alle folketingspolitikeres pension skal svare til en almindelig arbejdsmarkedspension. Et stort flertal i Folketinget vil i stedet fortsætte de meget lukrative pensionsordninger, der gælder i øjeblikket - og det beklager vi i Dansk Folkeparti.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 12 forkastes, vil mindretallet dog stemme imod de under nr. 4, 7, 8 og 11 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for det under nr. 10 stillede ændringsforslag, hvis ikke dette bortfalder som følge af vedtagelse af det under nr. 9 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3, 5, 9, 12, 13, 16 og 17 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 4, 6-8, 11, 14 og 15 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 9, 12 og 16 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af S):

1) Nr. 1 udgår.

[Folketingsmedlemmernes pligt til at modtage grundvederlag og omkostningstillæg fastholdes]

2) Nr. 4 udgår.

[Muligheden for, at folketingsmedlemmer kan frasige sig grundvederlag og omkostningstillæg helt eller delvis, udgår]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og ALT):

3) Nr. 18-21 udgår, og i stedet indsættes:

»18. §§ 110-118 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 110. Samtidig med vederlaget ydes der til Folketingets medlemmer et pensionsbidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget. Folketinget indbetaler pensionsbidraget for hvert enkelt medlem til en pensionsordning, som den pågældende har anvist. Pensionsordningen skal være omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget og til at anvise en pensionsordning, hvortil det kan indbetales.

Stk. 2. Der ydes ikke pensionsbidrag efter stk. 1 til et folketingsmedlem, der også er minister.

Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1, herunder om krav til pensionsordningerne og om administration af ordningen.««

[Ændring af pensionsordningen for folketingsmedlemmer til en bidragsbestemt ordning, jf. Vederlagskommissionens anbefalinger]

Af et mindretal (S):

4) Efter nr. 20 indsættes:

»01. I § 110, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »medlemstid«: », jf. dog § 119 a, stk. 2,«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og SF):

5) Efter nr. 20 indsættes:

»02. § 110, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»De enkelte medlemsalderår indgår i beregningsprocenten således, at 1.-16. medlemsår indgår med hver 1,75 procentpoint, at 17.-32. medlemsår indgår med hver 1,5 procentpoint, og at 33.-37. medlemsår indgår med hver 1 procentpoint.««

[Ændring af pensionsordningen for alle folketingsmedlemmer, således at pensionsrettigheder optjenes efter samme skala, som gælder for tjenestemænd]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF):

6) Nr. 21 udgår.

[Mulighed for førtidspensionering for folketingsmedlemmer udgår]

Af et mindretal (S):

7) I det under nr. 21 foreslåede § 110, stk. 3, indsættes i 2. pkt. efter »gældende tillæg«: », jf. dog § 119 a, stk. 4«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 11]

8) Efter nr. 21 indsættes:

»03. I § 111, stk. 3, indsættes efter »§ 110, stk. 2«: », jf. dog § 119 a, stk. 5«.

04. I § 111, stk. 4, indsættes efter »gældende tillæg«: », jf. dog § 119 a, stk. 6,«.

06. I § 111, stk. 5, udgår »efter stk. 2«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 11]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af S):

9) Nr. 22 udgår.

[Muligheden for, at folketingsmedlemmer individuelt kan vælge en bidragsfinansieret pensionsordning i stedet for folketingspension efter gældende regler, udgår]

Af et mindretal (EL) tiltrådt af et mindretal (S):

10) I den under nr. 22 foreslåede § 118 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Folketinget foranlediger, at der sker løbende offentliggørelse af, hvilke medlemmer der henholdsvis har og ikke har benyttet sig af muligheden efter stk. 1. For medlemmer, der har benyttet sig af muligheden, offentliggøres endvidere tidspunktet herfor.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Offentlighed om, hvilke medlemmer der henholdsvis har og ikke har valgt at overgå til bidragsfinansieret pension]

Af et mindretal (S):

11) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:

»06. Efter § 119 indsættes i kapitel 14:

»§ 119 a. Et folketingsmedlem kan med virkning fra førstkommende hele medlemsår vælge at optjene egenpension efter stk. 2, jf. herved de nærmere regler i stk. 3-6, i stedet for efter reglerne i § 110, stk. 2, 1. og 2. pkt. Et folketingsmedlems beslutning herom kan ikke senere omgøres og har også virkning for medlemmets eventuelle senere medlemsperioder.

Stk. 2. Den højeste egenpension opnås senest ved 37 års medlemstid og udgør 57 pct. af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen. De enkelte medlemsalderår efter medlemmets beslutning efter stk. 1 indgår i beregningsprocenten således, at 1.-16. medlemsår indgår med hver 1,75 procentpoint, at 17.-32. medlemsår indgår med hver 1,5 procentpoint, og at 33.-37. medlemsår indgår med hver 1 procentpoint.

Stk. 3. Et folketingsmedlem, der benytter sig af muligheden i stk. 1, bevarer retten til optjent egenpension efter satserne i § 110, stk. 2, for de enkelte medlemsalderår til og med det medlemsår, hvor beslutningen efter stk. 1 træffes. For medlemsår herefter indplaceres medlemmet i optjeningsskalaen i stk. 2, 2. pkt., efter den samlede varighed af den pågældendes medlemskab. Den samlede egenpension kan i intet tilfælde overstige det i stk. 2, 1. pkt., nævnte.

Stk. 4. Tillægget efter § 110, stk. 3, 2. og 3. pkt., til en egenpensionist, der har benyttet sig af muligheden i stk. 1, udgør for hvert medlemsår efter beslutningen i medfør af stk. 1 1/37 af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg og for hvert medlemsår til og med det medlemsår, hvor beslutningen i medfør af stk. 1 træffes, 1/20 af det nævnte tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pensionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf. § 110, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ægtefællepension til ægtefællen efter et folketingsmedlem, der har benyttet sig af muligheden i stk. 1, udgør 71 pct. af den samlede egenpension beregnet efter stk. 2 og 3.

Stk. 6. Tillægget efter § 111, stk. 4, til ægtefællen efter et folketingsmedlem, der har benyttet sig af muligheden i stk. 1, udgør for hvert medlemsår efter beslutningen i medfør af stk. 1 1/37 af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg og for hvert medlemsår til og med det medlemsår, hvor beslutningen i medfør af stk. 1 træffes, 1/20 af det nævnte tillæg.««

[Mulighed for folketingsmedlemmer for at vælge at optjene ret til egenpension svarende til efter reglerne for tjenestemænd i staten]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (S, DF, ALT, RV og SF):

12) I den ved ændringsforslag nr. 11 foreslåede § 119 a indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Folketinget foranlediger, at der sker løbende offentliggørelse af, hvilke medlemmer der henholdsvis har og ikke har benyttet sig af muligheden efter stk. 1. For medlemmer, der har benyttet sig af muligheden, offentliggøres endvidere tidspunktet herfor.«

[Offentlighed om, hvilke medlemmer der henholdsvis har og ikke har valgt at overgå til optjening af pension efter samme skala, som gælder for tjenestemænd]

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, EL og ALT):

13) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. § 1, nr. 18, har virkning for medlemsperioder fra den 1. juni 2017, dog således at Folketingets første indbetaling af pensionsbidraget til den anviste pensionsopsparing sker senest den 31. december 2017. Hvert folketingsmedlem skal senest den 30. september 2017 have anvist en pensionsopsparing, hvortil indbetaling kan ske. For udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. maj 2017 finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF):

14) I stk. 4, 1. pkt., udgår »og 21«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

15) Stk. 4, 3. og 4. pkt., udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

Af et flertal (S, V, LA, RV og KF), tiltrådt af et mindretal (det øvrige udvalg):

16) I stk. 4 ændres tre steder »1. maj 2017« til: »1. juni 2017«, og »30. april 2017« ændres til: »31. maj 2017«.

[Ændring af overgangsbestemmelse som følge af udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og SF):

17) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. § 1, nr. 02, har for hvert medlem af Folketinget virkning for optjening af ret til egenpension i medlemsperioder fra den pågældendes førstkommende hele medlemsår efter det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden. For hvert folketingsmedlems optjening af ret til egenpension i medlemsperioder indtil begyndelsen af det førstkommende hele medlemsår efter det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. Den samlede egenpension for et folketingsmedlem kan i intet tilfælde overstige det i § 110, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget nævnte.«

[Overgangsregel i forbindelse med ændringsforslag nr. 5]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ved lovforslagets 2. behandling blev der vedtaget to ændringer af lovforslaget, som tilsammen giver mulighed for, at Folketingets medlemmer vil kunne frasige sig vederlag helt eller delvis.

Ændringsforslagene har til formål at omgøre disse ændringer. Med ændringsforslagene vil folketingsmedlemmer således ligesom hidtil have pligt til at modtage grundvederlag og omkostningstillæg, og de vil ikke kunne vælge at modtage et mindre beløb end det, der følger af de almindelige regler i folketingsvalgloven. SF mener ikke, at det skal være op til det enkelte folketingsmedlem at vælge, hvilket vederlag man vil have. For folkestyrets skyld må det være sådan, at alle medlemmer modtager det samme, så der er gennemsigtighed i vederlagene. SF ser dog gerne det skattefrie omkostningstillæg afskaffet til fordel for en ordning, hvor folketingsmedlemmer får refunderet udgifter i forbindelse med arbejde. På den måde vil ordningen være svarende til den, der findes på mange arbejdspladser.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer en tilslutning til Vederlagskommissionens anbefaling om at overgå til en ordning med bidragsbestemt pension for tidligere folketingsmedlemmer frem for at fortsætte med en ordning med ydelsesbestemte pensioner, således som det fremsatte lovforslag indebærer.

Med ændringsforslaget foreslås folketingsvalglovens bestemmelser om pensionsydelser til forhenværende folketingsmedlemmer således erstattet af en bestemmelse, hvorefter medlemmer af Folketinget forpligtes til at anvise en pensionsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, hvortil Folketinget kan indbetale et bidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget til folketingsmedlemmer. Procentsatsen svarer til det af Vederlagskommissionen anbefalede.

Inden for pensionsbeskatningslovens rammer vil det enkelte folketingsmedlem selv kunne vælge en pensionsordning med en ydelsessammensætning, der passer den pågældende, jf. dog det foreslåede stk. 3.

I det foreslåede § 110, stk. 2, foreslås bestemt, at der ikke ydes pensionsbidrag til et folketingsmedlem, der også er minister. Dette er også anbefalet af Vederlagskommissionen og skal ses i sammenhæng med, at der sker en separat optjening af pensionsydelser for ministerhvervet.

I det foreslåede § 110, stk. 3, foreslås Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1, herunder om krav til pensionsordningerne og om administration af ordningen. Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om administration, men vil også kunne anvendes til at fastsætte visse krav til de pensionsordninger, som folketingsmedlemmerne skal anvise, bl.a. med hensyn til ydelsessammensætning og -sikkerhed. Der forventes herunder bl.a. fastsat regler om, at pensionsordningerne ikke må kunne tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kreditorbeskyttes, jf. også Vederlagskommissionens anbefaling herom.

Det foreslås med hensyn til ikrafttræden og overgangsbestemmelser, at den ændrede pensionsordning skal have virkning for medlemsperioder fra den 1. juni 2017, mens de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. maj 2017. Dette svarer til virkningstidspunktet for de ændringer af pensionsordningen for folketingsmedlemmer, som er foreslået i det fremsatte lovforslag, dog med 2 måneders udsættelse, som følge af at folketingsbehandlingen af lovforslaget har varet længere end forventet, jf. de ved 2. behandling vedtagne ændringsforslag herom. Det vil indebære, at der først med virkning fra den 1. juni 2017 skal ske indbetaling af pensionsbidraget på 17,42 pct. af grundvederlaget, mens der indtil da optjenes pensionsrettigheder efter de nuværende regler.

Til nr. 4, 7, 8 og 11

Ændringsforslagene har til formål, at folketingsmedlemmer fremover individuelt skal kunne vælge at optjene ret til egenpension i samme takt, som gælder for tjenestemænd i staten. En beslutning herom indebærer, at der optjenes ret til den højeste egenpension senest efter 37 år, hvorimod retten til den højeste egenpension efter de nugældende regler optjenes efter 20 år. Med den foreslåede ordning sker der således en tilnærmelse til de pensionsforhold, der gælder for tjenestemænd i staten.

Optjening efter den foreslåede ordning sker således, at 1.-16. medlemsår indgår med hver 1,75 procentpoint, at 17.-32. medlemsår indgår med hver 1,5 procentpoint, og at 33.-37. medlemsår indgår med hver 1 procentpoint. Op?tjeningen følger dermed reglerne i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Et medlem, der har optjent ret til egenpension efter de nugældende regler, vil med det foreslåede kunne vælge at overgå til den nye ordning, forudsat at medlemmet ikke på tidspunktet for beslutningen allerede har opnået ret til den højeste egenpension. Af hensyn til gennemsigtighed og administrativ enkelhed foreslås, at valget får virkning fra det førstkommende hele medlemsår. Af samme hensyn foreslås endvidere, at et medlem ikke senere skal kunne omgøre beslutningen og således »vælge frem og tilbage« mellem forskellige ordninger. Det vil med det foreslåede også gælde, hvis medlemmet udtræder af Folketinget og efter en mellemliggende periode genindtræder.

Træffer et medlem ikke beslutning om at overgå til den foreslåede ordning, omfattes medlemmet af de nugældende regler, der indebærer, at der optjenes ret til den højeste egenpension efter 20 års medlemstid.

Forslaget indebærer, at medlemmer, der vælger at gå over til optjening efter den tjenestemandslignende (37-årige) optjeningsskala, bevarer retten til den egenpension, de indtil da har optjent efter den eksisterende (20-årige) skala. De indplaceres herefter på den 37-årige skala svarende til deres faktiske anciennitet som folketingsmedlemmer.

Det foreslås af hensyn til klarhed præciseret, at den samlede egenpension i intet tilfælde kan overstige det nuværende maksimum på 57 pct. af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen.

Beslutning om at overgå til den foreslåede ordning indebærer samtidig, at optjeningen af det såkaldte under folkepensionsaldertillæg, der følger af folketingsvalglovens § 110, stk. 3, og som med lovforslaget videreføres for medlemmer, der benytter sig af muligheden for at få egenpension udbetalt før folkepensionsalderen mod et varigt fradrag, fremover følger reglerne for optjening efter tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3. Det indebærer, at der for hvert medlemsår optjenes ret til en 1/37 af tillægget mod 1/20 efter de nugældende regler. For medlemstid forud til overgangen vil folkepensionsaldertillægget dog fortsat udgøre 1/20 pr. medlemsår af det nævnte tillæg.

Hvornår et medlem, der har optjent ret til pension efter de nugældende regler, og som vælger at være omfattet af den foreslåede ordning, vil have optjent ret til den højeste egenpension, afhænger af dennes medlemstid inden beslutningen om at overgå til den foreslåede ordning.

Som eksempler kan nævnes følgende:

Et folketingsmedlem valgt for første gang ved folketingsvalget i 2015 vil med beslutning om at overgå til den foreslåede ordning med virkning fra den 18. juni 2018 efter 3 års medlemstid have optjent ret til 9,75 procentpoint efter den nugældende ordning og således efter yderligere 30 år på den nye ordning have optjent ret til de resterende 47,25 procentpoint og dermed på dette tidspunkt have opnået ret til den højeste egenpension på 57 pct. Medlemmet ville efter den nugældende ordning have opnået ret til den højeste egenpension efter yderligere 17 år.

Et folketingsmedlem valgt første gang ved folketingsvalget i 2011, der overgår til den foreslåede ordning med virkning fra den 15. september 2018, vil efter 7 års medlemstid have optjent 22,75 procentpoint efter den nugældende ordning og efter yderligere 22 år på den nye ordning have optjent ret til de resterende 34,25 procentpoint. Medlemmet vil dermed efter i alt 29 år have opnået ret til den højeste egenpension på 57 pct.

Det forudsættes, at et nyvalgt medlem, der ikke har optjent ret til egenpension efter de nugældende regler, vil have mulighed for, inden hvervet tiltrædes, at vælge den nye ordning, således at medlemmets ret til egenpension i det hele optjenes efter denne ordning. Det er kun valget af den nye ordning, der ikke kan omgøres. Et medlem, der ved sin tiltræden vælger at optjene pension efter de nugældende regler, kan således på ethvert tidspunkt vælge at overgå til den nye ordning med virkning fra det førstkommende hele medlemsår.

Forslaget har alene betydning for optjening af retten til egenpension m.v., hvorimod det ikke indebærer nogen ændring af de øvrige regler i folketingsvalgloven om udbetaling af pension m.v.

Der lægges med forslaget op til, at valg af den foreslåede ordning får tilsvarende virkning for optjening af ret til ægtefællepension, idet størrelsen af en ægtefællepension afhænger af størrelsen af medlemmets optjente egenpension.

Forslaget har derimod ingen betydning for ret til og optjening af børnepensionsbidrag og børnepension, da disse ydelsers størrelse er uafhængige af størrelsen af den optjente egenpension.

Ret til og optjening af egenpension til Folketingets formand følger reglerne for ministerpension og berøres dermed ikke af forslaget.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at der med virkning for alle folketingsmedlemmer sker en overgang fra den nuværende takt for optjening af pensionsrettigheder til den samme takt, som gælder for tjenestemænd i staten. Det indebærer nærmere, at der optjenes ret til den højeste egenpension efter senest 37 års medlemskab af Folketinget, hvorimod retten til den højeste egenpension efter de gældende regler optjenes efter 20 år. Optjening efter den foreslåede ordning sker således, at 1.-16. medlemsår indgår med hver 1,75 procentpoint, at 17.-32. medlemsår indgår med hver 1,5 procentpoint, og at 33.-37. medlemsår indgår med hver 1 procentpoint. Op?tjeningen følger dermed reglerne i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for at få udbetalt folketingspension før folkepensionsalderen mod et varigt fradrag i pensionens størrelse udgår af lovforslaget. Med ændringsforslaget vil forhenværende folketingsmedlemmer således - med forbehold for muligheden for tilkendelse af »svagelighedspension« i ganske særlige tilfælde, hvor de pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor - først kunne få udbetalt folketingspension, når de når deres folkepensionsalder, jf. bestemmelserne herom i lov om social pension.

Til nr. 9

Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for, at folketingsmedlemmer individuelt kan vælge en bidragsfinansieret pensionsordning i stedet for folketingspension efter gældende regler, udgår.

Den pågældende mulighed blev indsat i lovforslaget ved lovforslagets 2. behandling, jf. ændringsforslag nr. 8 i Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 14. marts 2017.

Efterfølgende er det imidlertid kommet frem, at dette åbner mulighed for, at også folketingsmedlemmer, som allerede har optjent den højest mulige folketingspension efter de hidtidige regler, vil kunne opnå endnu højere pension ved at vælge at gå over til bidragsfinansieret pension og derved modtage indbetalinger til en privattegnet pensionsordning eller arbejdsmarkedspension. Dette er efter SF's opfattelse ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at muligheden udgår af lovforslaget.

Til nr. 10

Hvis Folketinget vedtager regler, der gør det muligt for medlemmerne at vælge en mere moderat opsparingsbaseret pensionsordning, finder Enhedslisten det væsentligt, at offentligheden får indsigt i, hvilke folketingsmedlemmer der benytter hvilken pensionsordning. Det foreslås derfor, at Folketinget foranlediger, at der sker en løbende offentliggørelse af, hvilke medlemmer der benytter sig af muligheden for at overgå til bidragsfinansieret pension, og hvilke der ikke gør og således optjener folketingspension efter de hidtil gældende regler. For de medlemmer, som har benyttet sig af muligheden for at overgå til bidragsfinansieret pension, foreslås det, at der endvidere sker offentliggørelse af tidspunktet for overgangen. Oplysningerne skal kunne tilgås i listeform på Folketingets hjemmeside, ligesom de skal findes på det enkelte folketingsmedlems medlemsside, hvor også cv m.m. forefindes i dag.

Til nr. 12

Hvis Folketinget vedtager regler, der gør det muligt for medlemmerne at vælge en mere moderat takt for optjening af pensionsrettigheder, finder Enhedslisten det væsentligt, at offentligheden får indsigt i, hvilke folketingsmedlemmer der benytter hvilken optjeningsskala. Det foreslås derfor, at Folketinget foranlediger, at der sker en løbende offentliggørelse af, hvilke medlemmer der benytter sig af muligheden for at overgå til optjening af pensionsrettigheder efter den skala, som gælder for tjenestemænd, og hvilke der ikke gør og således optjener folketingspension efter de hidtil gældende regler. For de medlemmer, som har benyttet sig af muligheden for at overgå til optjening efter den mere moderate skala, foreslås det, at der endvidere sker offentliggørelse af tidspunktet for beslutningen herom. Oplysningerne skal kunne tilgås i listeform på Folketingets hjemmeside, ligesom de skal findes på det enkelte folketingsmedlems medlemsside, hvor også cv m.m. forefindes i dag.

Til nr. 13

Det foreslås, at ændringen, hvorved der indføres en bidragsbestemt pension for folketingsmedlemmer i stedet for den hidtidige pensionsordning, jf. ændringsforslag nr. 3, gives virkning for medlemsperioder fra den 1. juni 2017, mens de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. maj 2017. Dette indebærer, at Folketingets medlemmer ophører med at optjene pensionsrettigheder efter de hidtidige regler med udgangen af maj 2017 og fra begyndelsen af juni 2017 i stedet får beregnet pensionsbidraget på 17,42 pct. af grundvederlaget til indsættelse på en pensionsordning. Af hensyn til den administrative gennemførelse af omlægningen og for at give folketingsmedlemmerne den fornødne tid til eventuelt at etablere den påkrævede pensionsordning foreslås, at medlemmerne først senest den 30. september 2017 skal have anvist den pensionsopsparing, hvortil indbetalingen skal ske, hvorefter Folketinget har indtil den 31. december 2017 til at foretage den første indbetaling. Den første indbetaling vil omfatte pensionsbidrag for tiden fra og med juli 2017. Det foreslåede er ikke til hinder for, at et medlem kan anvise en pensionsopsparing før den 30. september 2017, eller for, at Folketinget kan foretage den første indbetaling før den 31. december 2017. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 14 og 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 16

Med ændringsforslaget udskydes virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 18, som følge af at lovforslaget ikke kan træde i kraft før den 1. maj 2017. Ændringen indebærer, at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. maj 2017, dvs. i alt 2 måneder længere end foreslået i lovforslaget som fremsat. På tilsvarende vis udskydes virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 21, der ændrer reglerne for udbetaling af egenpension før folkepensionsalderen. For så vidt angår det nærmere indhold af disse ændringer, henvises til lovforslaget som fremsat.

Til nr. 17

Det foreslås, at ændringen, hvorefter der med virkning for alle folketingsmedlemmer sker en overgang fra den nuværende takt for optjening af pensionsrettigheder til den samme takt, som gælder for tjenestemænd i staten, for hvert medlem af Folketinget gives virkning for optjening af ret til egenpension i medlemsperioder fra den pågældendes førstkommende hele medlemsår efter det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden. For hvert folketingsmedlems optjening af ret til egenpension i medlemsperioder indtil begyndelsen af det førstkommende hele medlemsår efter det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden foreslås, at de hidtil gældende regler skal finde anvendelse.

Overgangsreglen indebærer, at det enkelte folketingsmedlem bevarer retten til den egenpension efter de nuværende satser i folketingsvalglovens § 110, stk. 2, 2. pkt., som den pågældende har optjent i medlemsperioder indtil det næste hele medlemsår efter det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden. Herefter begynder den pågældende at optjene pensionsrettigheder efter de nye og lavere satser.

Som eksempel kan nævnes følgende:

Et folketingsmedlem, der ved førstkommende folketingsvalg har en samlet medlemstid på 2 år og 3 måneder, vil med virkning for medlemmets 4. medlemsår, dvs. efter 3 hele år, overgå til den nye optjeningssats for pension. Medlemmet vil med sine 3 års medlemstid på dette tidspunkt have optjent ret til 9,75 procentpoint efter den nugældende ordning og således efter yderligere 30 år på den nye ordning have optjent ret til de resterende 47,25 procentpoint og dermed på dette tidspunkt have opnået ret til den højeste egenpension på 57 pct. Medlemmet ville efter den nugældende ordning have opnået ret til den højeste egenpension efter yderligere 17 år.

Det foreslås præciseret, at medlemmer, som bliver omfattet af overgangsordningen, i intet tilfælde kan opnå en samlet egenpension, som er højere end det, som følger af folketingsvalglovens § 110, stk. 2, 1. pkt., dvs. 57 pct. af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd).

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) Andreas Steenberg (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.