Betænkning afgivet af Udvalget for
Forretningsordenen den 14. marts 2017
1. Ændringsforslag
Der er stillet i alt 14
ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets
medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 8,
Enhedslistens medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 3-7,
9, 11, 12 og 14, og Socialdemokratiets, Venstres, Liberal
Alliances, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 10 og
13.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december
2016 og var til 1. behandling den 13. januar 2017. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Forretningsordenen.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 14.
december 2016 blev de indkomne høringssvar omdelt til
udvalget.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et mindretal i
udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 10 og 13 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
øvrige ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 8, 10 og 13
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
øvrige ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7 og 9-14
stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 7
forkastes, vil Dansk Folkeparti stemme for ændringsforslag
nr. 8.
Et fjerde
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7 og 9-14
stillede ændringsforslag. Hvis de af Enhedslisten stillede
ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken
for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil redegøre for
sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 1, 2 og 8 ved 2.
behandling.
Enhedslisten har i mange år arbejdet
for at normalisere politikeres pensionsforhold, sådan at de i
højere grad flugter med resten af befolkningens. Det er
derfor positivt, at der med lovforslaget tages enkelte skridt, der
begrænser de ublu privilegier, som politikere er omfattet af.
Lovforslaget er dog helt utilstrækkeligt og risikerer faktisk
på visse områder at stille politikere mere fordelagtigt
end med de gældende regler.
Når det gælder pensionen, har
partierne bag den aftale, der ligger til grund for lovforslaget,
desværre valgt ikke at følge Vederlagskommissionens
forslag om en bidragsbestemt pension, der flugter med de
arbejdsmarkedspensioner, som andre lønmodtagere er omfattet
af. I stedet har man fastholdt den nuværende langt mere
lukrative tjenestemandslignende pensionsordning. Hertil kommer, at
man har indført en ny ret til såkaldt
førtidspensionering, der som følge af den meget
lukrative pension vil betyde, at politikere også fremover kan
trække sig tilbage med en høj pension 5 år
før folkepensionsalderen og tilmed kan få pensionen
udbetalt, samtidig med at de arbejder og har en høj
indtægt.
Retten til den såkaldte
førtidspensionering vil trods de fradrag, som følger
af at vælge førtidspensioneringen, indebære, at
det kan være økonomisk lukrativt at vælge at
førtidspensionere sig, idet man afhængigt af levetiden
samlet set kan få udbetalt et højere beløb i
pension.
Endelig er det er stort problem, at
ændringen af pensionsreglerne kun gælder fremadrettet
og dermed ikke omfatter den del af pensionen, som nuværende
og tidligere folketingsmedlemmer allerede har optjent. Det betyder,
at de ministre, der stod i spidsen for at øge befolkningens
pensionsalder, selv vil kunne hæve deres pension mange
år før folkepensionsalderen.
Enhedslisten har stillet en række
ændringsforslag til lovforslaget, som, hvis de vedtages, vil
bidrage til en mere vidtgående normalisering af politikernes
pensionsforhold, og som i højere grad følger
Vederlagskommissionens anbefalinger.
Når det gælder
folketingsmedlemmernes eftervederlag, er der også problemer i
lovforslaget. Med lovforslaget vil et folketingsmedlem stadig ikke
blive fuldt modregnet i sit eftervederlag i de første 12
måneder og vil således kunne modtage en del af
eftervederlaget samtidig med en anden indkomst.
Enhedslisten har stillet et
ændringsforslag, der indebærer fuld modregning i
eftervederlaget af anden indkomst.
Et femte
mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de under nr. 3-7 og 9-13
stillede ændringsforslag og imod de øvrige
ændringsforslag.
Med Vederlagskommissionen havde Folketinget
en unik mulighed for at skabe rimelige og gennemsigtige
lønninger for politikerne i kraft af det arbejde, som den
uafhængige kommission havde udført. Alternativet
så helst, at Vederlagskommissionens anbefalinger blev fuldt
implementeret, dog med det forbehold, at der skulle ske fuld
modregning af alle indtægter i eftervederlag. Derfor synes
Alternativet også, det er ærgerligt, at dette
lovforslag kun implementerer en meget lille del af
Vederlagskommissionens anbefalinger.
Det er positivt, at politikernes vederlag
kommer til at følge lønudviklingen på det
øvrige arbejdsmarked, at perioden for eftervederlag
sættes ned, og at politikernes pensionsalder kommer til at
følge folkepensionsalderen. Dog er det ærgerligt, at
Vederlagskommissionens anbefalinger om en øget
gennemsigtighed i lønningerne kombineret med en
omlægning af pensionen fra tjenestemandslignende pension til
arbejdsmarkedslignende pension ikke bliver gennemført. Det
ville have gjort lønningerne lettere at sammenligne med
andre offentligt ansattes og dermed have skabt større
gennemsigtighed.
Et sjette
mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 10 og 13 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de under 1, 2 og 8 stillede ændringsforslag og imod de
øvrige ændringsforslag.
Radikale Venstre glæder sig over, at
det efter mange års radikal kamp endelig er lykkedes at
indføre den samme pensionsalder for politikere som for alle
andre danskere. I det hele taget får politikere nu et
pensionssystem, der i langt højere grad er sammenligneligt
med en almindelig arbejdsmarkedspension, også selv om
Radikale Venstre gerne havde set et politisk flertal
gennemføre flere af de anbefalinger, som
Vederlagskommissionen afgav. Nærværende lovgivning er
dog et markant skridt i den rigtige retning og udtryk for det
flertal, der i øjeblikket kan findes for en progressiv
ændring af pensionsreglerne for politikerne.
Radikale Venstre stemmer derfor for
forligspartiernes ændringsforslag, der er loyale over for den
indgåede aftale, og stemmer imod Enhedslistens
ændringsforslag, der ville indebære et brud med
forliget og i visse tilfælde medføre
ekspropriationslignende tiltag. Radikale Venstre stemmer hverken
for eller imod de af Socialdemokratiet stillede
ændringsforslag, da partiet har forståelse for de
motiver, der ligger bag ændringsforslagene, men omvendt ikke
finder det formålstjenligt at have forskellige
aflønningsregler for forskellige politikere.
Et syvende
mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 3-7 og 9-14 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
øvrige ændringsforslag. Hvis de af Enhedslisten
stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme
hverken for eller imod lovforslaget.
Socialistisk Folkeparti mener
grundlæggende, at det er positivt, at der nu ændres ved
folketingsmedlemmers løn- og pensionsvilkår.
Socialistisk Folkeparti har længe argumenteret for, at der
bør ske en ligestilling af folketingspolitikernes og
befolkningens pensionsalder. Derfor mener Socialistisk Folkeparti,
at det er positivt, at folketingspolitikere fremover først
kan modtage pension, når de når folkepensionsalderen,
ligesom det er positivt, at minimumsgrænsen for eftervederlag
bliver sænket til 6 måneder, og at politikernes
lønninger fremover vil følge lønudviklingen i
den offentlige sektor.
Socialistisk Folkeparti finder det dog
problematisk, at alle politikere ikke overgår til en
bidragsbaseret pension ligesom resten af arbejdsmarkedet. Det er
også problematisk, at det skattefri tillæg ikke bliver
afskaffet og erstattet af en ordning, hvor folketingsmedlemmer kan
få refunderet deres udgifter. Endelig er Socialistisk
Folkeparti skeptiske over for muligheden for
førtidspensionering for folketingspolitikere.
Lovforslaget indeholder en række
forbedringer, men også en række problematikker, som dog
i vidt omfang imødegås af Enhedslistens
ændringsforslag. Socialistisk Folkeparti vil derfor stemme
for lovforslaget, hvis disse ændringsforslag vedtages, men
hverken for eller imod lovforslaget, hvis de forkastes.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et mindretal
(DF):
1)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 108, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.«
[Afskaffelse af
folketingsmedlemmers pligt til at modtage grundvederlag og
omkostningstillæg]
2)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
108 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Et folketingsmedlem kan helt eller delvis frasige sig fremtidigt
grundvederlag og omkostningstillæg. Et medlem skal helt have
frasagt sig hele omkostningstillægget, før vedkommende
kan frasige sig nogen del af grundvederlaget. Tages en frasigelse
tilbage, oppebærer medlemmet på ny fuldt grundvederlag
og omkostningstillæg, fra begyndelsen af måneden efter
at medlemmet har givet meddelelse herom.«
Stk. 5 bliver herefter stk.
6.«
[Mulighed for, at
folketingsmedlemmer kan frasige sig grundvederlag og
omkostningstillæg helt eller delvis]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF, ALT og SF):
3)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
109, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6«
til: »jf. dog stk. 4 og 5«.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
4) Nr. 5
og 6 affattes således:
»5. § 109, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-15 bliver herefter stk. 4-14.
6. I
§ 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver
stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk.
7«.«
[Fuld modregning for
lønindkomst m.v. fra dag et i eftervederlagsperioden for
tidligere folketingsmedlemmer. ]
5) I
nr. 7 indsættes efter
»»27.105 kr.«,«: »»stk.
7« til: »stk. 6«,«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
6)
Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»04. I §
109, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 7
og 8« til: »stk. 6 og 7«.
05. I
§ 109, stk. 13, der bliver stk.
12, ændres »stk. 10-12« til: »stk.
9-11«, og »Stk. 3, 4 og 5« til: »Stk. 3 og
4«.
06. I
§ 109, stk. 15, 2. pkt., der
bliver stk. 14, 2. pkt., ændres »stk. 10-12« til:
»stk. 9-11«.«
[Konsekvensændringer som
følge af ændringsforslag nr. 4]
7) Nr.
16-19 udgår, og i stedet indsættes:
»16. §§ 110-118 ophæves, og i
stedet indsættes:
Ȥ 110. Samtidig med
vederlaget ydes der til Folketingets medlemmer et pensionsbidrag
svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget. Folketinget indbetaler
pensionsbidraget for hvert enkelt medlem til en pensionsordning,
som den pågældende har anvist. Pensionsordningen skal
være omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Ethvert
folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget og
til at anvise en pensionsordning, hvortil det kan indbetales.
Stk. 2. Der ydes
ikke pensionsbidrag efter stk. 1 til et folketingsmedlem, der
også er minister.
Stk. 3. Udvalget
for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om
indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1, herunder om krav til
pensionsordningerne og om administration af
ordningen.««
[Ændring af pensionsordningen
for folketingsmedlemmer til en bidragsbestemt ordning, jf.
Vederlagskommissionens anbefalinger]
Af et mindretal
(S):
8)
Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»07. Efter § 118
indsættes:
Ȥ 118 a. Et
folketingsmedlem kan frasige sig at oppebære
pensionsrettigheder efter reglerne i §§ 110-118 mod at
modtage pensionsbidrag efter reglerne i stk. 2 og 3. Et
folketingsmedlems beslutning herom kan ikke senere
omgøres.
Stk. 2. Samtidig
med vederlaget efter § 108 ydes der til folketingsmedlemmet et
pensionsbidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget.
Folketinget indbetaler pensionsbidraget for medlemmet til en
pensionsordning, som den pågældende har anvist.
Pensionsordningen skal være omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven. Medlemmet er forpligtet til at modtage
pensionsbidraget og til at anvise en pensionsordning, hvortil det
kan indbetales.
Stk. 3. Der ydes
ikke pensionsbidrag efter stk. 2 til et folketingsmedlem, der
også er minister.
Stk. 4. Et
folketingsmedlem, der har benyttet sig af muligheden i stk. 1,
bevarer retten til egenpension efter § 110, som er optjent
på grundlag af medlemsperioder forud for medlemmets
meddelelse af beslutningen efter stk. 1. Sådan egenpension
ydes fra det tidspunkt, der følger af § 110, stk. 1, 2.
pkt. Medlemmet bevarer dog ikke adgangen til pension efter §
110, stk. 1, 3.-5. pkt.
Stk. 5. Udvalget
for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om
pension efter denne paragraf, herunder om krav til
pensionsordningerne, jf. stk. 2, og om administration af
ordningen.««
[Mulighed for, at
folketingsmedlemmer individuelt kan vælge en
bidragsfinansieret pensionsordning i stedet for folketingspension
efter gældende regler]
Til § 2
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF, ALT og SF):
9) I
stk. 2 udgår »og af
beløbet, op til hvilket der ikke sker modregning i de
første 12 måneder af et folketingsmedlems
eftervederlagsperiode,«, »og § 109, stk. 4, 2.
pkt.,« og »og 6«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
Af et flertal (S, V,
LA, RV og KF), tiltrådt af det øvrige udvalg:
10) I
stk. 2 indsættes efter
»første gang«: »med virkning
fra«.
[Konsekvensændring som
følge af udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF, ALT og SF):
11)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
§ 1, nr. 5, har virkning for medlemmer, der forlader
Folketinget den 1. april 2017 eller senere. For medlemmer, der
forlader Folketinget den 31. marts 2017 eller tidligere, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
[Virkningstidspunkt for fuld
modregning for lønindkomst m.v. fra dag et i
eftervederlagsperioden for tidligere folketingsmedlemmer, jf.
ændringsforslag nr. 4]
12) Stk.
4 affattes således:
»Stk. 4.
§ 1, nr. 16, har virkning for medlemsperioder fra den 1. april
2017. For udbetaling af egenpension optjent på grundlag af
medlemsperioder til og med den 31. marts 2017 finder de hidtil
gældende regler anvendelse.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7]
Af et flertal (S, V,
LA, RV og KF), tiltrådt af det øvrige udvalg:
13) I
stk. 4 ændres tre steder
»1. april 2017« til: »1. maj 2017«, og
»31. marts 2017« ændres til: »30. april
2017«.
[Ændring af
overgangsbestemmelse som følge af udskudt
ikrafttrædelsestidspunkt]
Ny paragraf
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF og SF):
14)
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 01
Forslag om revision af loven med hensyn til
virkningstidspunktet for § 1, nr. 16, jf. § 2, stk. 4,
fremsættes for Folketinget i folketingsåret
2017-18.«
[Revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Igennem mange år har forskellige
medlemmer af Folketinget givet udtryk for, at de finder, at de
vederlags- og pensionsforhold, der bydes Folketingets medlemmer, er
for lukrative. I Socialdemokratiet står vi på mål
for de gældende forhold, men vi vil også gerne give
plads til, at andre medlemmer kan få nedsat deres vederlag og
pensionsforhold til, hvad de synes er passende.
Med ændringsforslagene bliver der
derfor nu den mulighed fremover, at det enkelte medlem selv kan
meddele, hvilket vederlag vedkommende synes er passende, så
længe det ikke overstiger det generelt fastsatte. Hermed
befries medlemmer for den byrde, det er at skulle
pålægges at hæve vederlag, som man synes er for
højt.
Det samme foreslås på
pensionsområdet, hvor man med ændringsforslagene nu kan
tilvælge Vederlagskommissionens model, så man
også her slipper for at bære den byrde at modtage
pension, som man er modstander af. Der henvises herom til
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.
Ændringsforslagene indebærer
konkret, for så vidt angår vederlag, at
folketingsmedlemmernes pligt til at modtage grundvederlag og
omkostningstillæg afskaffes. I stedet gives der mulighed for,
at det enkelte folketingsmedlem kan vælge at modtage et
mindre vederlag, end vedkommende er berettiget til efter valglovens
almindelige bestemmelser, ved helt eller delvis at frasige sig
grundvederlag og omkostningstillæg.
Det vil være op til det enkelte
medlem, som ønsker at benytte sig af muligheden, selv at
bestemme, hvor stor en del af grundvederlaget og
omkostningstillægget han eller hun ønsker at frasige
sig. Af hensyn til gennemsigtighed og enkelhed i administrationen
af muligheden foreslås dog, at et medlem først kan
frasige sig det skattepligtige grundvederlag eller dele heraf,
når vedkommende har frasagt sig hele det skattefri
omkostningstillæg.
Et medlem vil kun kunne frasige sig
grundvederlag og omkostningstillæg med fremadrettet virkning.
Det forudsættes i den forbindelse, at et medlem, der benytter
sig af muligheden, ikke vil blive skattepligtig af nogen del af det
frasagte.
Det foreslås, at et medlem kan tage
frasigelsen tilbage. I så fald oppebærer medlemmet
på ny fuldt grundvederlag og omkostningstillæg, fra
begyndelsen af måneden efter at medlemmet har givet
meddelelse om tilbagetagelsen. Medlemmet vil ikke kunne få
efterbetalt det »mistede«, frasagte beløb.
Til nr. 3, 5, 6 og 9
Der er tale om konsekvensændringer
som følge af ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 4
Efter folketingsvalglovens § 109, stk.
3, sker der modregning i eftervederlaget for folketingsmedlemmer
for en række nærmere angivne indtægter,
hovedsagelig lønindtægter og lign. Efter § 109,
stk. 4, sker der dog ikke modregning for indtægter op til et
vist beløb, aktuelt 135.930 kr., i de første 12
måneder af et medlems eftervederlagsperiode. Bestemmelserne
fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 589 af 18. juni
2012. Indtil da skete der ingen modregning i eftervederlaget i de
første 12 måneder af eftervederlagsperioden.
Ændringsforslaget indebærer, at
der indføres fuld modregning med lønindtægter
m.v. i eftervederlaget fra dag et i eftervederlagsperioden. Det
sker ved at fjerne bestemmelsen i lovens § 109, stk. 4.
Med hensyn til ikrafttræden
foreslås, at ændringen skal finde anvendelse for
medlemmer, som forlader Folketinget den 1. april 2017 eller senere.
Det er fortsat en forudsætning for ret til eftervederlag, at
medlemskabet ophører ved et folketingsvalg, eller at
medlemmet udtræder af Folketinget på grund af
sygdom.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indebærer en
tilslutning til Vederlagskommissionens anbefaling om at
overgå til en ordning med bidragsbestemt pension for
tidligere folketingsmedlemmer frem for at fortsætte med en
ordning med ydelsesbestemte pensioner, således som det
fremsatte lovforslag indebærer.
Med ændringsforslaget foreslås
folketingsvalglovens bestemmelser om pensionsydelser til
forhenværende folketingsmedlemmer således erstattet af
en bestemmelse, hvorefter medlemmer af Folketinget forpligtes til
at anvise en pensionsordning omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, hvortil Folketinget kan indbetale et
bidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget til
folketingsmedlemmer. Procentsatsen svarer til det af
Vederlagskommissionen anbefalede.
Inden for pensionsbeskatningslovens rammer
vil det enkelte folketingsmedlem selv kunne vælge en
pensionsordning med en ydelsessammensætning, der passer den
pågældende, jf. dog det foreslåede stk. 3.
I det foreslåede § 110, stk. 2,
foreslås bestemt, at der ikke ydes pensionsbidrag til et
folketingsmedlem, der også er minister. Dette er også
anbefalet af Vederlagskommissionen og skal ses i sammenhæng
med, at der sker en separat optjening af pensionsydelser for
ministerhvervet.
I det foreslåede § 110, stk. 3,
foreslås Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1, herunder om krav til
pensionsordningerne og om administration af ordningen.
Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte
nærmere bestemmelser om administration, men vil også
kunne anvendes til at fastsætte visse krav til de
pensionsordninger, som folketingsmedlemmerne skal anvise, bl.a. med
hensyn til ydelsessammensætning og -sikkerhed. Der forventes
herunder bl.a. fastsat regler om, at pensionsordningerne ikke
må kunne tilbagekøbes »i utide«, hvormed
pensionsordningerne også kreditorbeskyttes, jf. også
Vederlagskommissionens anbefaling herom.
Det foreslås med hensyn til
ikrafttræden og overgangsbestemmelser, at den ændrede
pensionsordning skal have virkning for medlemsperioder fra den 1.
april 2017, mens de hidtil gældende regler skal finde
anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag
af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017. Dette svarer til
virkningstidspunktet for de ændringer af pensionsordningen
for folketingsmedlemmer, som er foreslået i det fremsatte
lovforslag. Det vil indebære, at der først med
virkning fra den 1. april 2017 skal ske indbetaling af
pensionsbidraget på 17,42 pct. af grundvederlaget, mens der
indtil da optjenes pensionsrettigheder efter de nuværende
regler.
Til nr. 8
Ændringsforslaget har til
formål at give mulighed for, at folketingsmedlemmer, som ikke
måtte ønske at oppebære pensionsrettigheder
efter folketingsvalglovens almindelige regler herom, i stedet
på individuelt plan kan vælge at modtage et
pensionsbidrag svarende til det, som Vederlagskommissionen har
anbefalet.
Igennem mange år har forskellige
medlemmer af Folketinget givet udtryk for, at de finder, at de
vederlags- og pensionsforhold, der bydes Folketingets medlemmer, er
for lukrative. I Socialdemokratiet står vi på mål
for de gældende forhold, men vi vil også gerne give
plads til, at andre medlemmer kan få nedsat deres vederlag og
pensionsforhold til, hvad de synes er passende.
Med ændringsforslagene bliver der
derfor nu den mulighed fremover, at det enkelte medlem selv kan
meddele, hvilket vederlag vedkommende synes er passende, så
længe det ikke overstiger det generelt fastsatte. Hermed
befries medlemmer for den byrde, det er at skulle
pålægges at hæve vederlag, som man synes er for
højt. Der henvises herom til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 1 og 2.
Det samme foreslås på
pensionsområdet, hvor man med ændringsforslagene nu kan
tilvælge Vederlagskommissionens model, så man
også her slipper for at bære den byrde at modtage
pension, som man er modstander af.
Ændringsforslaget indebærer
konkret, at et folketingsmedlem på ethvert tidspunkt kan
meddele Folketinget, at vedkommende ikke længere
ønsker at oppebære pensionsrettigheder efter
folketingsvalglovens almindelige regler om pension for
folketingsmedlemmer, men i stedet ønsker at modtage et
pensionsbidrag. Der vil herefter blive indbetalt et bidrag svarende
til 17,42 pct. af grundvederlaget til en pensionsordning for den
pågældende. Procentsatsen svarer til det af
Vederlagskommissionen anbefalede.
Inden for pensionsbeskatningslovens rammer
vil det enkelte folketingsmedlem selv kunne vælge en
pensionsordning med en ydelsessammensætning, der passer den
pågældende, jf. dog det foreslåede § 118 a,
stk. 5.
Af hensyn til gennemsigtighed og
administrativ enkelhed foreslås, at et medlem, der har
benyttet sig af muligheden for at få pensionsbidrag i stedet
for de almindelige pensionsrettigheder efter folketingsvalgloven,
ikke senere skal kunne omgøre beslutningen.
I det foreslåede § 118 a, stk.
3, foreslås bestemt, at der ikke ydes pensionsbidrag til et
folketingsmedlem, der også er minister. Dette er også
anbefalet af Vederlagskommissionen og skal ses i sammenhæng
med, at der sker en separat optjening af pensionsydelser for
ministerhvervet.
Et folketingsmedlem, der benytter sig af
muligheden for at få pensionsbidrag i stedet for de
almindelige pensionsrettigheder efter folketingsvalgloven, vil med
det foreslåede § 118 a, stk. 4, bevare retten til
egenpension, som er optjent på grundlag af medlemsperioder
forud for medlemmets meddelelse af sin beslutning. Egenpensionen
vil blive udbetalt fra det tidspunkt, der følger af den
almindelige regel i § 110, stk. 1, 2. pkt. Det nævnte
svarer til vederlagskommissionens anbefaling om, at allerede
optjente pensionsrettigheder »fryses« ved overgangen
til en bidragsbestemt pensionsordning, og at udbetalingen
følger de gældende regler i forhold til bl.a.
udbetalingstidspunkt.
Det foreslås præciseret, at
medlemmer, der benytter sig af den foreslåede mulighed, ikke
bevarer adgangen til pension efter § 110, stk. 1, 3.-5. pkt.,
dvs. adgangen til en særlig pension forud for det tidspunkt,
der følger af de almindelige regler, efter Folketingets
Præsidiums beslutning i ganske særlige tilfælde,
hvor den pågældendes helbredsmæssige,
økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler
derfor. Baggrunden herfor er, at det enkelte medlem ved sit valg af
pensionsordning, hvortil bidraget skal indbetales, selv vil kunne
vælge en lignende dækning.
I det foreslåede § 118 a, stk.
5, foreslås Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
indbetaling af pensionsbidrag efter paragraffen, herunder om krav
til pensionsordningerne, hvortil indbetaling kan ske, og om
administration af ordningen. Bemyndigelsen forventes navnlig
anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om
administration, men vil også kunne anvendes til at
fastsætte visse krav til de pensionsordninger, som
folketingsmedlemmerne skal anvise, bl.a. med hensyn til
ydelsessammensætning og -sikkerhed. Der forventes herunder
bl.a. fastsat regler om, at pensionsordningerne ikke må kunne
tilbagekøbes »i utide«, hvormed
pensionsordningerne også kreditorbeskyttes, jf. også
Vederlagskommissionens anbefaling herom.
Til nr. 10
Med det stillede ændringsforslag
præciseres det, at den årlige regulering af
grundvederlaget i medfør af den foreslåede nye
reguleringsmetode i § 108, stk. 2, i valgloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, sker med virkning fra den 1. april
2017, uanset at lovforslaget ikke vil blive tredjebehandlet inden
denne dato. Herved sikres, at reguleringen - som forudsat i
lovforslaget som fremsat - sker på samme måde som for
ministervederlag. Ændringen får også virkning for
lovforslagets § 1, nr. 6, om regulering af det beløb,
op til hvilket der ikke sker modregning i de første 12
måneder af et folketingsmedlems eftervederlagsperiode, efter
§ 109, stk. 4, 2. pkt., jf. § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov
om valg til Folketinget.
Til nr. 11
Det foreslås, at ændringen,
hvorefter der skal ske fuld modregning med
lønindtægter m.v. i eftervederlaget fra dag et i et
tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode, jf.
ændringsforslag nr. 4, skal finde anvendelse for medlemmer,
som forlader Folketinget den 1. april 2017 eller senere. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 12
Det foreslås, at ændringen,
hvorved der indføres en bidragsbestemt pensions for
folketingsmedlemmer i stedet for den hidtidige pensionsordning, jf.
ændringsforslag nr. 7, gives virkning for medlemsperioder fra
den 1. april 2017, mens de hidtil gældende regler skal finde
anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag
af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag
nr. 7.
Til nr. 13
Med ændringsforslaget udskydes
virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 16, som
følge af at lovforslaget ikke kan træde i kraft
før den 1. april. Ændringen indebærer, at de
hidtil gældende regler vil finde anvendelse for egenpension
optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 30.
april 2017, dvs. 1 måned længere end foreslået i
lovforslaget som fremsat. På tilsvarende vis udskydes
virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 19, der
ændrer reglerne for udbetaling af egenpension før
folkepensionsalderen. For så vidt angår det
nærmere indhold af disse ændringer, henvises til
lovforslaget som fremsat.
Til nr. 14
Det foreslås, at der i
folketingsåret 2017-18 fremsættes forslag til revision
af ændringsloven med hensyn til virkningstidspunktet for
§ 1, nr. 16, jf. § 2, stk. 4, jf. herved
ændringsforslag nr. 7 og 12.
I forbindelse med revisionen vil der skulle
tages stilling til, hvorvidt det reelt er en retlig
nødvendighed, at forhøjelsen af
folketingsmedlemmernes pensionsalder alene gives virkning for
pension optjent efter ændringslovens ikrafttræden. Det
forventes, at der til brug for denne vurdering indhentes en uvildig
juridisk redegørelse om spørgsmålet i forhold
til grundlovens § 73, således at sagen kan
bedømmes på det bedst mulige oplysningsgrundlag.
Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V)
Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF)
Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura
Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine
Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Pelle
Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jacob Mark
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
106
|
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar |
2 | Udkast til tidsplan |
3 | Tidsplan |
4 | Notat af 6. februar 2017 om tjenestemands-
og folketingspension |
5 | Udkast til betænkning |
6 | Notat af 7. marts 2017 om
førtidsfolketingspension |
7 | Revideret tidsplan |
8 | 2. udkast til betænkning |