Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 14.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først fru Julie Skovsby, Socialdemokratiet.

Vi venter lige et øjeblik, til der er ro i salen, så man kan høre, hvad ordføreren siger. (Ringer med klokken). Der skal være ro i salen!

Vi har den første ordfører på. Værsgo, fru Julie Skovsby.

Tak for det. Vi er som udgangspunkt meget positive over for formålet med det her lovforslag. Lovforslaget har til formål at sikre forældre, som mister et barn som følge af en skade eller fejl, som sker i sundhedsvæsenet, en form for kompensation. Ingen kompensation kan erstatte det tab, man har lidt, når man mister et barn, men som reglerne er i dag, har man ret til en økonomisk kompensation, når man mister et barn, ligesom hvis man mister en ægtefælle eller en forælder. Ifølge loven er der dog en bagatelgrænse på 10.000 kr. Den grænse betyder, at forældre ofte ikke får nogen form for kompensation, fordi de økonomiske konsekvenser ikke er store nok og det økonomiske tab vurderes til at falde under bagatelgrænsen.

Når man mister et barn, er de økonomiske konsekvenser måske nok ikke så omfattende, men det er de personlige konsekvenser i meget høj grad. Derfor synes det også uretfærdigt, at forældre sjældent opnår kompensation, særlig når der er sket en fejl i systemet. Lovforslaget lægger endvidere op til, at forældrene ud over den økonomiske godtgørelse får ret til gratis psykologhjælp. Den del af initiativet udmøntes særskilt i en bekendtgørelse, men er i virkeligheden den vigtigste del af lovforslaget.

Netop fordi de personlige konsekvenser ved at miste et barn er enormt store, er det afgørende, at forældrene får den støtte og hjælp, de har behov for. Derfor synes vi også, det er rigtig positivt, at man nu forøger muligheden for økonomisk godtgørelse og indfører den gratis psykologhjælp, sådan at forældre oplever at få en kompensation og hjælp som erstatning for det store tab, de har lidt.

Lovforslaget lægger op til, at forældre fremover kan få tilkendt et godtgørelsesbeløb på 162.000 kr., der svarer til det beløb, man kan få tilkendt som følge af erstatningsansvarsloven i andre sager, hvor en person afgår ved døden som følge af en erstatningsberettiget skade i sundhedsvæsenet. Ministeriet lægger op til, at sagerne behandles i Patienterstatningen, der i dag behandler og afgør alle erstatningssager, hvor patienter eller efterladte til patienter her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

Som sagt kan ingen økonomisk erstatning kompensere for det tab, man har lidt, når man mister et barn, men det er kun retfærdigt og rigtigt, at forældre fremover kompenseres for den tragiske situation, de befinder sig i. Muligheden for at opnå en form for økonomisk kompensation, som ikke kun dækker de få udgifter til begravelse eller lignende, og muligheden for at kunne få gratis psykologhjælp gør en forskel i forhold til at komme igennem et stort tab.

Socialdemokratiet kan på den baggrund bakke op om lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nogle gange kan det være rigtig nemt at skrive en tale, som man skal aflevere heroppe fra talerstolen, men sådan et forslag, som vi har her i dag, er et af dem, hvor jeg får en knude i maven og får lidt ondt i sjælen over, at man skal tale om, at det er et godt forslag – at det er godt, at vi nu her kan komme med en godtgørelse til forældre, der mister et barn som følge af en skade påført i sundhedsvæsenet. Jeg tror ikke, der er nogen mennesker, der kan sætte sig ind i, hvordan det er for de forældre, der mister et barn. Og når det så er på grund af en skade påført i sundhedsvæsenet, tror jeg bestemt ikke, det er noget, man kommer over igen, men er noget, man desværre må leve med resten af sit liv.

Jeg husker jo nogle af de sager, som vi har haft oppe her i Folketinget og diskuteret – jeg kan huske, at jeg netop stillede spørgsmål om en sag, hvor en lille dreng slugte et batteri, og hvor lægerne overså det og ikke behandlede ham. Desværre døde Christian, fordi han ikke blev behandlet. Dengang var det også oppe: Hvorfor kan man ikke få et signal, en undskyldning fra det samfund, der faktisk har været skyld i, at drengen døde?

Dengang undrede mange af os i partierne os også over, at vi faktisk havde en lovgivning, som gjorde, at man godt nok lige kunne få hjælp til begravelsen, men at der ellers ikke var nogen kompensation – ikke fordi kompensationen kunne gøre noget, som nogle af de forældre også sagde, men det var dog et signal. Og samtidig er der jo også nogle økonomiske belastninger, oven i at man har mistet et barn. Mange af de her forældre kan jo ikke gå på arbejde, dagen efter at de har lagt deres barn i graven. Der går noget tid.

Så derfor synes jeg, det er på tide, at vi langt om længe får den her lov. Og som jeg siger, er det en lov, som jeg håber at vi får brugt mindst muligt, men det er godt, at den er der, og at vi sørger for, at der i tilfælde som de desværre 5-10 episoder, vi har set igennem de seneste par år, i hvert fald tilføres noget til de forældre, som står i den situation. Det vil aldrig være en hjælp, som kan være et plaster på såret – overhovedet ikke – men jeg tror, at netop det, at man får den kompensation, og at man også kan få gratis psykologhjælp, måske kan gøre det bare lidt nemmere at være i stand til at komme i gang med det liv, man også har bagefter.

Så i Dansk Folkeparti støtter vi forslaget, men som sagt håber jeg ikke, at vi ser loven blive taget i brug alt for ofte. Tak.

Tak for det. Hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I dag førstebehandler vi lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2017 og giver mulighed for en godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet, samt tilbud om gratis psykologhjælp.

At miste et barn er et næsten ubærligt tab, og uanset hvordan vi som samfund agerer efter tabet af et barn, særlig hvis dette er sket på baggrund af en skade påført af det danske sundhedsvæsen, af danske sundhedsprofessionelle, vil vi aldrig kunne erstatte tabet af et menneskeliv. Men når nu vi alligevel vælger at ændre lovgivningen og giver mulighed for at udbetale en godtgørelse, er det bl.a., fordi adgangen til erstatning i dag er begrænset af en bagatelgrænse på 10.000 kr.

Det lyder så banalt, når man siger, at det økonomiske tab ved at miste et barn kun udgøres af begravelsesudgifterne, og at tale om kroner og øre i den sammenhæng kan virke helt forkert, for vi ved jo, at de forældre, som mister deres barn, skal leve med tabet og sorgen resten af livet. Det kan være en tung byrde at bære, og derfor er jeg og vi i Venstre oprigtig glade for, at vi med lovforslaget her giver mulighed for, at forældre kan få gratis adgang til psykologhjælp og forhåbentlig på sigt kan få formet livet, så det giver mening på trods af tabet af et barn.

På den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget, som det er fremsat. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Overordnet set stiller vi os i Enhedslisten positive over for L 99. Det er, som det tidligere er nævnt, lovforslagets hensigt, at forældre, der har mistet et barn som følge af en erstatningsberettigende skade påført i sundhedsvæsenet, sikres en vis økonomisk kompensation. Det betyder, at forældrene får en godtgørelse på 162.000 kr. i 2017-niveau i de tilfælde, hvor Patienterstatningen har anerkendt den pågældende skade som erstatningsberettigende efter reglerne i klage- og erstatningsloven.

Vi synes, at det er meget sympatisk, at man forsøger at komme forældre, der står i den dybt ulykkelige situation at have mistet et barn på grund af en skade påført i sundhedsvæsenet, i møde ved at udbetale en form for godtgørelse, selv om det jo på ingen måde kan lade sig gøre økonomisk at kompensere for det tab, forældrene har lidt. Det rejser da også nogle etiske og juridiske problemstillinger, for generelt er det altid betænkeligt, at menneskeliv skal kunne kvantificeres i penge. Jeg vil dog sige, at i forhold til det her forslag er det positivt, at den overordnede kompensation nu går bort fra, at det kun handler om tabt erhvervsevne, da det var en meget ubehagelig og meget ensporet måde at gøre menneskeliv op på.

Der er dog nogle ting i det forslag her, der virker lidt forhastet og en smule uigennemtænkt. Der er flere af de problemstillinger, der rejses, f.eks. om, hvorfor det alene er skader, der er sket som direkte følge af behandling og undersøgelse og ikke som følge af lægemiddelskader, og det bliver afvist med, at det er der ikke afsat midler til i finanslovsaftalen. Det virker ikke specielt gennemtænkt.

Der, hvor forslaget virker mest uigennemtænkt, er dog i forhold til problemet omkring fødselsskader. Lovforslaget lægger op til, at man alene kan få udbetalt kompensation, hvis barnet er levendefødt og jordemoderen eller andre har foretaget en fødselsanmeldelse. Det virker som en ret teknisk skelnen, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er stor travlhed på hospitalerne generelt og i særdeleshed på fødegangene. Det er også velkendt, at øget travlhed øger risikoen for fejlbehandling og i de helt ulykkelige tilfælde kan føre til fatale skader.

Derfor bliver man nødt til at spørge: Hvad med de børn, der dør under svangerskabet efter 22. svangerskabsuge på grund af utilstrækkelig behandling. De vil ikke være omfattet af den ordning nu, selv om der jo stadig væk er tale om en fejlbehandling påført af sundhedsvæsenet eller en skade påført af sundhedsvæsenet. Men især virker det uhensigtsmæssigt, at man lægger grænsen i forhold til at være omfattet af ordningen i forbindelse med fødselsanmeldelsen, fordi det jo er velkendt, at der godt kan gå adskillige timer og nogle gange dage fra fødselstidspunkt til fødselsanmeldelse. Det kan være på grund af travlhed på fødegangen, eller det kan være, fordi der kan være besvær med at fremskaffe de relevante oplysninger. Derfor virker det umiddelbart urimeligt, at forældre i sådanne tilfælde vil være afskåret fra at kunne få en kompensation.

Det er også noget, Patienterstatningen har nævnt i deres høringssvar, og derfor vil jeg også gerne nu annoncere, at Enhedslisten vil stille et ændringsforslag, hvor vi foreslår, at man rykker skæringspunktet for at kunne blive omfattet af kompensationen til også at omfatte forældre til børn, der bliver født døde efter 22. uge på grund af skade påført i sundhedsvæsenet, altså så de også bliver omfattet af ordningen, eller i hvert tilfælde som minimum, at forældrene til et levendefødt barn ikke skal afvente, at der er sket en fødselsanmeldelse, for at kunne blive berettiget til en kompensation.

Vi er i Enhedslisten af den opfattelse, at intentionen om at hjælpe forældre, der står i den dybt ulykkelige situation at miste et barn som følge af en skade påført af sundhedsvæsenet, ved at udbetale en godtgørelse, er positiv. Det er ærgerligt, at forslaget virker uigennemtænkt på nogle områder og derfor kan komme til at skabe en urimelig forskelsbehandling, når det forholdsvis ukompliceret kunne lade sig gøre at rette op på flere af disse uhensigtsmæssigheder. Det vil vi selvfølgelig prøve at se om vi kan medvirke til at få forbedret gennem udvalgsbehandlingen, men som forslaget ligger nu er det stadig væk en klar forbedring af den nuværende retsstilling.

Vi kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. At miste et barn må være noget af det mest forfærdelige, et voksent menneske kan komme ud for. Det er et tab, som ikke tåler nogen sammenligning, og et tab, som ikke kan kompenseres med et pengebeløb. Alligevel er det fra politisk side fundet berettiget at indføre en ret til godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet. Det kan på ingen måder kompensere tabet af barnet, men skal udelukkende ses som et forsøg på at styrke rettighederne for de ramte forældre, der ud over den symbolske kompensation på de 162.000 kr. får mulighed for gratis psykologhjælp.

I dag har forældre, som mister et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet, ingen ret til godtgørelse. Lovforslaget vil ligestille disse forældre med visse andre hændelser, hvor en person afgår ved døden som følge af en erstatningsberettiget skade. Det finder Liberal Alliance er et meget fornuftigt tiltag og en god fremgang.

Derfor støtter Liberal Alliance forslaget, som det ligger.

Tak for det. Fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Alternativet er meget enige med de tidligere ordførere. At miste et barn må være en af de mest tragiske, triste og ulykkelige hændelser, man som menneske kan opleve, især når det skyldes skade påført i sundhedsvæsenet. Jeg vil derfor ikke gå rigtig meget ind i det her lovforslag, for jeg synes, at de tidligere ordførere har gjort det meget godt. Jeg vil dog ligesom Enhedslisten nævne, at vi også gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det ikke gælder skader som følge af medicin og lægemidler.

Men overordnet set mener vi i Alternativet at det er et fornuftigt tiltag, og vi er positive over for det.

Tak for det. Den næste er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak. Det her forslag handler om meget få mennesker, men for de mennesker, som det handler om, fylder det til gengæld hele verden. For det må være det mest forfærdelige, man kan opleve, at miste sit barn og så ovenikøbet gøre det som følge af en skade i sundhedsvæsenet. Vi kan jo aldrig nogen sinde med de penge, vi sætter af, gøre noget ved den smerte og den sorg, som familierne er i, men jeg synes alligevel, at det er et skridt i den rigtige retning, at der bliver åbnet for, at man kan få gratis psykologhjælp, og at man kan få erstatning, og derfor vil jeg også gerne bruge muligheden for at anerkende, at regeringen og støttepartiet tager det her initiativ.

Der er jo meget i finansloven, vi er uenige i, men jeg synes, det her er et godt initiativ, og Radikale Venstre vil gerne støtte det.

Tak for det. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF er enig med de øvrige ordførere i, at det her er et godt forslag. Jeg har i hvert fald selv ofte som forælder tænkt den tanke, at jeg kan klare alt, hvis bare mine børn kan blive forskånet for sygdom og skader. Og hvis skaden så tilmed er påført af det sundhedsvæsen, som skulle hjælpe os, bliver det næsten ikke til at bære. Vi kan ikke erstatte tabet af et barn, men vi kan anerkende forældrenes byrde.

Vi synes derfor, det er positivt, at regeringen ønsker at sikre forældre, der mister et barn på grund af skader påført i løbet af behandlingen eller undersøgelsen i sundhedsvæsenet, mulighed for en økonomisk erstatning. Vi er også glade for, at erstatningen ikke står alene som tiltag, men at det følges op med gratis psykologhjælp til forældre, der har oplevet at miste et barn under 18 år.

Jeg undrer mig dog i lighed med Patientforeningen og andre partier over, at dødfødte børn tilsyneladende ikke er omfattet af lovforslaget i den nuværende formulering. Jeg mener derfor, at vi i en kommende udvalgsbehandling bør se på, hvordan disse forældre sikres mulighed for at modtage erstatning, hvis deres barn dør under fødslen på grund af sundhedsvæsenets fejlbehandling.

Lovforslaget er sympatisk, og selv om man som sagt aldrig kan erstatte tabet af et barn eller i og for sig godtgøre det, kan SF støtte forslaget, som trods alt er en anerkendelse af forældrenes tab.

Tak for det. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Der findes ikke et beløb, som kan fjerne den store sorg og smerte, det er at miste sit barn. Når det sker som følge af lægefejl eller -svigt i sundhedsvæsenet, bør vi anerkende tabet og ansvaret. Det kan gøres ved at yde en vis godtgørelse for tabet samt ved at give mulighed for gratis psykologhjælp som støtte til bearbejdning af sorgen og tabet.

I en opgørelse fra Patienterstatningen over sager, hvor børn under 18 år er afgået ved døden som følge af en skade påført ved undersøgelse, behandling eller lignende i sundhedsvæsenet i perioden fra 2007 til 2015, skønnes det, at 5-10 forældrepar årligt mister et barn på grund af skade påført i sundhedsvæsenet. Det er dybt tragisk for de forældre!

Retsstillingen for forældrene i dag er, at de ofte ikke er berettiget til erstatning for tabet, da det økonomiske tab ved at miste et barn ikke er tilstrækkelig stort til at overskride bagatelgrænsen for erstatningsudbetaling. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det er urimeligt.

I lovforslaget her fra ministeren får forældrene ret til en godtgørelse på 162.000 kr. i de tilfælde, hvor Patienterstatningen har anerkendt den pågældende skade som erstatningsberettigende.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, som vi finder er et beskedent plaster på såret for de familier, som kommer i den ulykkelige situation.

Tak for det. Så er det sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget. Jeg er fuldstændig enig både i de ord og de udtryk, som mange ordførere har brugt, i forhold til hvor ubærligt og tragisk det er at miste et barn.

Det her lovforslag handler jo på ingen måde om at prøve at gøre et menneskelivs værdi op i penge eller sætte pris på, hvad det svarer til at miste et barn. Det handler om at gøre op med den uretfærdighed og urimelighed, som mange forældre har følt der har ligget i, at hvis man mistede sin ægtefælle eller man mistede en samlever eller en anden ældre person, var der en økonomisk kompensation, men ikke hvis der var tale om tabet af et barn – noget af det mest ubærlige, man kan komme ud for, noget af det, som får hele ens verdensbillede til at krakelere, fordi vi alle jo som forældre forventer, at vores børn skal overleve os. Man har drømme, man har forventninger på deres vegne. Det er så indgribende i en families liv.

Man oplevede følelsen af, at selv om behandlingsskaderne blev anerkendt efterfølgende, var der den her skelnen mellem, om det var et barn eller en voksen person, som havde et forsørgelsesansvar, og som havde et tab på sit arbejde i form af tabt arbejdsfortjeneste, og at vi der havde en skillelinje. Derfor har vi jo også valgt med lovforslaget at sige, at det her ikke handler om at gøre prisen op på et menneskeliv; det handler om både via psykologhjælp, men også via den økonomiske godtgørelse, der ligger i lovforslaget, at sikre, at de her forældre får en mulighed for at kunne komme videre og føle, at de også har den samme ret til en godtgørelse og erstatning, når der er sket en behandlingsskade i vores sundhedssystem.

DF's ordfører, fru Liselott Blixt, har henvist til nogle familier derude, og jeg har også tidligere hørt om ægteparret Mogens og Gitte Sørensen fra Stouby, der mistede et barn i behandlingssystemet, og som jeg ved har været et af de forældrepar, der har været i kontakt med nogle af mine kollegaer i forhold til den situation, man står i, som forældre, men som også har haft ønsket om, at andre forældre ikke skulle komme til at stå i den samme situation efterfølgende. Derfor kommer det her lovforslag jo ikke de forældrepar, som vi nu har nævnt, til gavn, men det sikrer, at der ikke er andre forældre, der kan komme til at stå i den samme situation, altså at de får anerkendt en behandlingsskade, men oplever, at der skelnes mellem, om det var en ældre person eller et barn, man havde mistet.

Der er stillet nogle spørgsmål her fra talerstolen, og det er også annonceret, at der vil blive stillet nogle flere under lovbehandlingen. Dem vil jeg selvfølgelig se frem til at vi kan få svaret på og også få afklaret. Der er jo heldigvis ikke tale om nogen stor gruppe, heldigvis. For det her er tragiske sager, som vi taler om, men det er selvfølgelig også vigtigt, at vi får en afklaring omkring nogle af de spørgsmål, der kan være, i forhold til hvorfor lovforslaget er afgrænset, som det er, og dem håber jeg på vi kan svare på fyldestgørende i lovbehandlingen, så vi forhåbentlig også kan få alle partiers opbakning til et lovforslag, som jo ikke er økonomi, altså ikke koster så meget, men som ved symbolværdi betyder rigtig meget for de forældre, for de familier, som det vedrører.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.