Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven. (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 30.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Formålet med dagens lovforslag om ændring af ægteskabsloven er at sikre, at dansk ret ikke understøtter mindreåriges ægteskab. Med lovforslaget understøtter vi derved en global bevægelse anbefalet af FN og mange andre om at forbyde mindreåriges ægteskab. At beskytte børn mod ægteskab er en vigtig beslutning, og det er godt, når verdenssamfundet står sammen herom.

Børneægteskaber har ikke været lovlige i Danmark, men der har i gældende ægteskabslov været en dispensation, så unge under 18 år har kunnet tildeles tilladelse til at blive gift. Det er derfor, det også er vigtigt at drøfte, hvad der sker med dispensationen i den lovændring, vi står med i dag. Kun meget få unge har benyttet sig af adgangen til en dispensation. Så det kan ligne en let beslutning at fjerne den og dermed beskytte mange flere børn fra at gå med i den globale bevægelse. Socialdemokratiet er meget enig i, at vi skal have et generelt forbud mod børneægteskaber. Men vi har altså nogle spørgsmål, vi vil rejse under udvalgsbehandlingen, og jeg vil lige her antyde for ministeren, hvilke der bl.a. er tale om, men vi skal nok nedfælde dem på skrift under udvalgsarbejdet.

Så vidt jeg husker, bliver en ung forælder, der ikke er fyldt 18 år i dag, myndig, når vedkommende selv bliver forsørger. Hvad sker der med den myndighedsgaranti, barnet har, ved at barnets egne forældre er myndige? Det kan jeg ikke rigtig se står beskrevet i forslaget. Der kan jo også være nogle andre forhold, som vi kommer til at drøfte under udvalgsbehandlingen, for hvis man bliver myndig, kan en myndig person så blive nægtet at indgå et ægteskab? Hvad har man ellers sin myndighed til?

Jeg kommer også til at tænke på, når det ufødte barn har to biologiske forældre, der ikke har mulighed for at blive gift eller ikke er gift med hinanden, hvordan vi så sikrer, at det ufødte barn har arveret til den far, som ikke endnu er blevet anerkendt som far. Modsat bliver man automatisk anerkendt som far, hvis man er i et formelt parforhold. Så det kan godt være, at vi har et par mærkelige spørgsmål, som vi synes det er lidt vigtigt at få svaret på. Det er ikke, fordi vi er uenige i, at vi skal beskytte og sige nej til børneægteskaber, men fordi der er nogle krøller, som ikke kan være der. Det er også, fordi nogle danske unge benytter sig ret pænt af den seksuelle lavalder på 15 år, og det giver glæde til rigtig mange, men der kommer jo også nogle ganske få børn ud af det, hvorimod dem, vi vil beskytte mod børneægteskaber, ikke benytter sig af den seksuelle lavalder. De benytter sig i andre lande af adgang til børneægteskaber for at blive seksuelt aktive og for at indgå i et fuldbyrdet ægteskab med seksuel aktivitet og tidlige fødsler. Så vi skal lige se på, om den kulturforskel, vi har, ikke kommer til at skade danske unge væsentligt. Det giver god mening at lave et forbud mod børneægteskaber. Vi skal bare have svar på nogle konkrete spørgsmål.

Så er der en lille praktisk ting. Vi ændrer i øvrigt i nogle andre lovforslag rigtig meget på trosområdet og på religionsområdet. Jeg er tilfældigvis også ordfører i Kirkeudvalget på L 30. Den har fået ændret sin ikrafttrædelsesdato. Det er også et lovforslag om ægteskabsloven. Den ændring træder i kraft til den 1. april. Så synes jeg måske, det ville være smart, hvis de her to lovforslag, der begge vedrører ændringer i ægteskabsloven, bliver synkroniseret, så de træder i kraft på samme dato, så vi ikke skal udsende nye og korrigerede udgaver af ægteskabsloven med 2 måneders mellemrum.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Det lød på den socialdemokratiske ordfører nærmest, som om en godkendelse og accept af det her forslag er en hyldest til FN. Det er nu ikke derfor, at vi synes det er en god idé. Vi er altså lodret imod barnebrude og imod, at mindreårige gifter sig i Danmark. Det gælder, hvad enten det er danskere eller udlændinge. Det er klart, at det ikke er et problem med barnebrude blandt almindelige danskere. Tidligere var det forbundet med skam at få et barn uden for ægteskabet, hvilket betød, at et par, som ventede et barn, kunne søge om kongebrev, altså dispensation, så man kunne gifte sig. Det samme er jo ikke tilfældet i dag, og derfor er det også en sjældenhed, at et par benytter sig af denne dispensationsmulighed.

I andre kulturer er det straks en helt anden sag. I muslimske lande, og hvad angår sharia, det islamisk-religiøse lovkompleks, er der ikke noget til hinder for, at helt små piger giftes væk til ældre mænd. Det sker under henvisning til Muhammeds eksempel og forbillede, altså det forbillede, at han giftede sig med Aisha, da hun var 9 år. Ifølge en historie i Berlingske fra den 17. juli 2014 er en fjerdedel af alle giftermål blandt syriske flygtninge i Jordan indgået af børn under 18 år. Man hører bl.a. om Maha, som blev gift, da hun var 13 år. Ifølge en undersøgelse fra 2009 bliver hver tredje pige i ulandene gift som barn. Da der jo kommer mange syriske flygtninge og indvandrere fra Afrika til Europa og også Danmark i øjeblikket, kan problemet faktisk godt vokse sig stort. Det er ikke, fordi vi skal have en indvandrerdiskussion her, men det kan vokse sig meget stort. Og derfor er der god ræson i, at man strammer op på ægteskabslovgivningen. Vi støtter varmt forslaget ud fra det forhold, at man efter vores opfattelse selvfølgelig skal være myndig for at indgå ægteskab med den modenhed, der hører til at overskue konsekvenserne af et ægteskab. Det er ikke, fordi vi er imod ægteskabet, tværtimod. Vi er varme tilhængere af ægteskabet, og derfor er det vigtigt, at de implicerede parter er klar over, hvad de går ind til. Så vi siger ja herfra.

Dog er der noget, jeg godt vil spørge om, for jeg synes, det bliver mere uklart, hvorvidt vi accepterer, og hvor langt vi går i accepten af, ægteskaber indgået af mindreårige, som kommer udefra og til Danmark. Hvor langt går accepten af de ægteskaber? Det vil jeg godt have ministeren til at svare mere uddybende på, selv om der er blevet svaret principielt på det.

Så vil jeg godt her udtrykke en dyb undren over, at personer med europæisk statsborgerskab er undtaget lovens bestemmelser og i visse tilfælde altså godt kan indgå ægteskab som mindreårige. Det synes jeg er grotesk og absurd. Det sker så under henvisning til arbejdskraftens frie bevægelighed. Den er altså vigtigere, end at mindreårige ikke bliver gift. Det synes jeg er absurd. Så vil jeg også mene, at unionsborgerskabet faktisk ikke gælder i Danmark, og at hensynet til mennesker vejer tungere end hensynet til ting og arbejdskraft, men sådan er der så mange absurditeter, når det drejer sig om EU. Jeg vil godt have ministeren til at svare mere konkret på det forhold.

Så vil jeg også godt lige have et svar på, hvad der eksempelvis sker med en imam, der gifter to mennesker, hvoraf den ene er mindreårig. Hvad sker der med vedkommende? Vil imamen kunne strafforfølges og miste sin vielsesmyndighed? Det vil jeg godt have et svar på. Med de spørgsmål vil jeg sige, at vi støtter forslaget, men vi vil gerne have svar på de spørgsmål, der er blevet stillet. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er nu mere en bemærkning, for jeg synes, det lød, som om hr. Christian Langballe antydede, at Socialdemokratiet ikke helhjertet går imod børnebrude, men det gør vi. Vi går helhjertet ind for forbuddet mod børneægteskab. Vi siger bare, at der i forhold til dansk lovgivning og i forhold til danske unge er nogle spørgsmål, som vi skal have svar på – ligesom ordføreren jo også har nogle spørgsmål, der skal besvares under udvalgsbehandlingen. Så det er sådan set ikke et spørgsmål, men mere en bemærkning om, at det jo er lidt vigtigt, at vi hjælper hinanden med at få svar på alle de spørgsmål, som vi hver især kommer i tanke om, når vi læser et lovforslag.

Værsgo.

Jeg vil sige, at min kommentar såmænd var en ironisk bemærkning til det, at ordføreren gjorde meget ud af, at man, hvis man sagde ja til det her forslag, ville være en del af en global bevægelse. Det synes jeg måske var at komme lige højt nok op. Grunden til, at vi tilslutter os det her forslag, er jo ikke, at det er noget, der er kommet fra FN-systemet; den er, at vi mener, det er fornuftigt. Det var såmænd sagt med et glimt i øjet. Sådan er det.

Fru Karen J. Klint.

Det får mig så til at sige, at sådan en ironi jo ikke rigtig kommer til udtryk, når man bagefter læser referatet fra forhandlingen her. Der kan man ikke se glimtet i øjet. Så vil jeg også lige bemærke, at ordføreren selv var meget global i sine sammenligninger med børneægteskaber i andre lande, så jeg tror, at vi står ret lige, og at vi er ret enige. Så lad os undlade at grave grøfter dér, hvor vi er enige, men lad os stå sammen om at få dansk lovgivning til at beskytte alle unge, uanset om de kommer her til landet som flygtninge eller er født her i landet. Vi skal gå imod børneægteskaber alt det, vi kan.

Ordføreren.

Så tror jeg nok, at vi fik udpindet den ironiske bemærkning, sådan at det for eftertiden står helt klart, hvad der var ment med den. Og så vil jeg sige, at jeg ikke er global, men jeg har en klar erkendelse af, at den indvandring, som vi har advaret imod alle årene – og det har vi jo – der kommer til Danmark, også betyder, at der kommer en helt anden ægteskabskultur, som vi mener placerer kvinden i slavelignende forhold. Derfor er det klart, at vi bliver nødt til også at lave en lovgivning, som slår fast, at det er dansk kultur og danske normer, der gælder. Derfor er det her lovforslag også godt.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

For Venstre handler lovforslaget her først og fremmest om beskyttelsen af børn og unge. Med forslaget fjerner regeringen muligheden for dispensation fra alderskravet ved indgåelse af ægteskab, og så foreslår regeringen, at vi fremover ikke anerkender ægteskaber med mindreårige indgået i udlandet – de såkaldte barnebrude, men det kommer jeg tilbage til.

Ægteskabsalderen i Danmark kommer i stedet til at følge den generelle myndighedsalder, altså 18 år, og det gør vi for at sikre, at personer, der skal indgå ægteskab, er modne nok til at tage en så betydningsfuld beslutning. Ændringen her burde være sund logik, og jeg synes faktisk ikke, at det er særlig kontroversielt at bede om, at begge parter skal være fyldt 18 år for at indgå ægteskab i Danmark. Ægteskab er noget af stor betydning, der kræver modenhed, og den modenhed kommer nu engang ligesom i mange andre af livets forhold først med alderen. Netop derfor har vi den generelle myndighedsalder, og den kan jo fint anvendes her.

Lovforslaget skal også ses i lyset af de sager, vi har set i medierne, om de såkaldte barnebrude. Og jeg synes, at ordføreren for Dansk Folkeparti skitserede det meget fint. I enkelte tilfælde har vi jo set tilfælde med meget, meget unge piger, der har været gift med mænd, der var betydelig ældre end dem selv. Det er jo en kultur, der ligger lysår fra den danske. Med det her lovforslag slår vi hundrede procent fast, at det ikke er noget, som vi kan acceptere i Danmark. Set i forlængelse af det, som ordføreren for Dansk Folkeparti sagde, har jeg også selv oplevet i Afghanistan piger helt ned i 12-13-14-årsalderen, der er blevet gift med langt, langt ældre mænd. Det er jo fuldstændig absurd. Nu, hvor vi jo desværre står i en situation, hvor der har været en alt for stor tilstrømning fra bl.a. sådanne lande til Danmark, er vi nødt til at slå hundrede procent fast, at det ikke er noget, vi kan acceptere i Danmark. Samtidig respekterer jeg selvfølgelig, at vi har nogle internationale forpligtelser. Der kan være enkelte tilfælde, hvor der måske er tale om et ægteskab, der ikke er indgået under tvang, og hvor der er nogle børn, som man også skal tage hensyn til. Derfor kan der være tvingende grunde til i helt særlige tilfælde, at et ægteskab kan anerkendes.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg er glad for, at vi nu får en mere tidssvarende lovgivning på området. Derfor skal jeg meddele, at Venstre støtter forslaget. Og jeg skulle sige fra Det Konservative Folkeparti, at det gør de også.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det overordnede formål med det her lovforslag er at sikre, at dansk ret ikke understøtter, at mindreårige indgår ægteskab. I Enhedslisten tager vi naturligvis skarpt afstand fra børnebrude og børneægteskaber, da disse i alle henseender er et brud på børns, på pigers og kvinders rettigheder. Børneægteskaber og teenagegraviditeter er på verdensplan en alvorlig fare for pigers seksuelle og reproduktive sundhed, ligesom det fastholder millioner af piger og kvinder i fattigdom og analfabetisme.

Af samme grund er det jo også sådan, at det fordømmes og bekæmpes intensivt af FN og af en række andre internationale aktører på området. Men dette lovforslag og dette spørgsmål kan imidlertid ikke ses isoleret; det skal ses i en international sammenhæng og bør indsættes også i en dansk kontekst, herunder problemets omfang størrelsesmæssigt, og det bør ses i lyset af flygtningestrømme og flygtningepolitik i en europæisk sammenhæng samt ikke mindst i en social og psykologisk sammenhæng i forhold til konsekvenserne af at opløse ægteskaber og adskille parterne, ved at man fremover helt fjerner dispensationskravet.

Problematikken omkring børnebrude er et godt eksempel på en problematik, der ikke efter Enhedslistens opfattelse løses med tvang og lovstramninger, men derimod med dialog og oplysning om andre muligheder og veje, ifald den mindreårige part skulle ønske det. Derudover er det også Enhedslistens opfattelse, som også flere af høringssvarene giver udtryk for, at den eksisterende lovgivning, f.eks. socialloven og straffeloven, yder beskyttelse af mindreårige, som har behov for dette.

Der er en række høringssvar, som er afgivet i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget. Først i forhold til 2.1, som vedrører afskaffelsen af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, er der et høringssvar fra Advokatrådet, som henviser til, at bl.a. ugifte samlevende ikke har gensidig arveret, og at mindreårige ikke kan oprette testamente. Altså, hvis man gerne vil hjælpe barnebrude eller mindreårige, opnår man i hvert fald det modsatte med det her lovforslag, i og med at man giver dem en ringere retsstilling med lovforslaget.

Børnerådet, som jo nok er værd at lytte til i den her sammenhæng, skriver, at dispensation fra alderskravet tager højde for de tilfælde, hvor der er gode grunde til at dispensere, hvis dette er i den mindreåriges interesse, og ved at afskaffe muligheden for at dispensere afskærer man myndighedernes mulighed for at foretage en vurdering af, hvad der er i den mindreåriges interesse i den konkrete sag, og Børnerådet kan derfor ikke støtte forslaget.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater skriver, at gældende lovgivning yder en tilstrækkelig beskyttelse af mindreårige, og at der fortsat vil være behov for dispensation, idet ugifte samlevende ikke nyder samme beskyttelse som ægtefæller i relation til arv, forsørgelse og bodeling. Det her lovforslag stiller de mennesker, som lovforslaget påstår at ville hjælpe, ringere, end situtionen er i dag.

Så er der spørgsmålet omkring anerkendelse af udenlandske ægteskaber, og der har vi også en række interessante høringssvar. Børnerådet – igen – skriver, at det kan skabe uhensigtsmæssige konsekvenser for mindreårige, som har indgået ægteskabet i udlandet, idet de mindreårige i hovedreglen vil blive adskilt fra deres ægtefæller på asylcentrene og formentlig blive kategoriseret som uledsagede, hvis ægteskabet ikke anerkendes. Der bør altså være mulighed for at anerkende ægteskabet, hvis parret venter barn eller har barn eller har en sådan tilknytning, at deres familieliv er beskyttelsesværdigt. Og Børnerådet skriver endvidere, at den mindreåriges syn på ægteskabet skal veje tungt i vurderingen af, om det kan anerkendes, og skal afklares ved en personlig samtale. Og Børnerådet kan derfor heller ikke af den grund støtte forslaget.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater mener i forhold til 2.2, som jo omhandler anerkendelse af udenlandske ægteskaber, at manglende anerkendelse af udenlandske ægteskaber vil have den modsatte virkning, end lovens intention er, idet en mindreårig, der er blevet gift i udlandet og flytter til Danmark med sin ægtefælle, ikke vil nyde de rettigheder, som gælder for ægtefæller. Erfaringsmæssigt vil flere ikke indgå ægteskab på ny, idet de betragter sig som værende ægtefæller allerede.

Hvis det her lovforslag har en intention om at hjælpe mindreårige, må man bare konstatere, at med de høringssvar, vi ser, er det i hvert fald det modsatte, der kommer til at ske. Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Hr. Christian Langballe med en kommentar. Værsgo.

Jamen er det ikke mageløst, at man i tolerancens navn støtter barbariet? Det synes jeg da er helt utroligt. Altså, tvangsægteskaber og alle mulige ting, der foregår i forskellige kulturer – det barbari er Enhedslisten så ude at støtte. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg forstår ikke argumentationen, og jeg forstår heller ikke hverken Børnerådets eller Advokatrådets argumentation om det forhold, at der er folk, der måske er blevet tvangsgift ind i et ægteskab, og at man så nu siger, at det kan tillades af hensyn til den mindreårige. Nej, altså, nu må man lige holde op!

Værsgo.

Det er jo en rigtig svær problematik, for barnebrude og det at blive gift med mindreårige er noget, vi skal arbejde imod; det er noget, der skal bekæmpes; det er jo noget, der skal fordømmes. Det gør FN også.

Men hvad gør vi så i de tilfælde, hvor det alligevel sker, hvor der er nogle mindreårige, der bliver gift? Hvorfor skal vi så i de tilfælde stille dem ringere og give dem ringere rettigheder og dermed svække deres retsstilling? Det er jo det, det i virkeligheden handler om. Det handler om, om vi skal gøre det, der virker, det, som giver den stærkeste retsstilling for de mindreårige, eller skal vi lade være med det, fordi man som Dansk Folkeparti ønsker at sende et bestemt politisk signal om mennesker med en bestemt religiøs indstilling?

Værsgo, hr. Christian Langballe.

Jeg kan så forstå, at man i tolerancens navn støtter barbariet. Når jeg går ind for det her forslag, er det, fordi jeg mener, at det er ret og rimeligt, at det er sådan her i landet. De folk, der er her i landet, skal følge dansk lovgivning. Så kan man godt begynde at fabulere ideologisk over, at man nu skal til at tage hensyn til barnebrudes retsstilling og alt mulig andet. Jeg vil bare sige, at de fleste af de piger dér vel er blevet tvangsgift i forvejen. Jeg forstår simpelt hen ikke hensynet.

For mig er det ikke et spørgsmål om at sende et signal; det er et spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt. Og det er ret og rimeligt, at man skal være myndig for at indgå ægteskab. Færdig, slut.

Værsgo.

Vi har jo en lovgivning i dag, og det er det, som det her lovforslag så vil ændre til en anden lovgivning, som så selvfølgelig skal overholdes. Det siger sig selv.

Hvis spørgeren havde lyttet efter min ordførertale, ville spørgeren også have lyttet sig frem til, hvad Enhedslistens holdning er til barnebrude. Spørgeren ville også have lyttet sig frem til, at man med det her lovforslag vil stille de børn ringere, end de er stillet i dag. Det handler simpelt hen om at tage konkret udgangspunkt i, at der er nogle mennesker, nogle børn, som er blevet gift, og hvorfor skal de stilles ringere med det her lovforslag, når det bliver vedtaget, end de er i dag? Det forstår Enhedslisten ikke. Vi ønsker, at man skal varetage de mindreåriges interesser – det kan man med eksisterende lovgivning – vi ønsker ikke, at de skal stilles ringere, end de er i dag, og det bliver de med lovforslaget. Det vil blive stemt igennem, og det vil blive stemt igennem med Dansk Folkepartis stemmer, og det er en skam.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Danny K. Malkowski, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. I Liberal Alliance synes vi, det er fornuftigt, at folk skal være myndige for at indgå ægteskab, og at man som udgangspunkt ikke skal anerkende en mindreårigs udenlandske ægteskab. Derfor er vi også positive over for at afskaffe den nuværende temmelig brede dispensationsmulighed og erstatte den med formuleringen: »Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet, hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og parterne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes«.

Med lovforslaget afskaffer man også § 2 i den nuværende ægteskabslov, som siger: »Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke«. Vi mener ikke, at forældrenes samtykke skal være afgørende, men alene at begge parter skal være myndige.

Samtidig forhøjes gebyret for at få anerkendt sit udenlandske ægteskab i Danmark fra 500 kr. til 850 kr. De 850 kr. er på 2017-niveau og følger pris- og lønudviklingen. Gebyret på 500 kr. blev vedtaget i 1990 og er ikke blevet reguleret siden. Kommunerne oplyser, at omkostningerne ved at behandle sagerne i dag overstiger de 500 kr. Derfor synes vi også, det er fint, at man sikrer, at gebyret dækker omkostningerne. På den baggrund kan vi også støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. I Alternativet tager vi også skarpt afstand fra børneægteskaber. Alligevel er vi især på grund af de første to punkter imod det her lovforslag. Det første punkt vil fastsætte aldersgrænsen for indgåelse af ægteskab til 18 år. Det synes vi egentlig er unødvendigt. Der er ca. seks tilfælde om året, hvor der i Danmark indgås ægteskab mellem en person, der er umyndig, og en person, der er myndig. Og tallet er faldende, så vidt jeg kan forstå. Det kan være en 17-årig mand og en 21-årig kvinde. Det kan f.eks. være, hvis kvinden er blevet gravid og man gerne vil giftes for at få ægteskabets rettigheder, i forhold til at man har barn sammen. I en sådan situation er både personerne, forældrene og de kommunale myndigheder inde over sagen, og hvis de er enige, kan man få en dispensation, og ægteskabet kan anerkendes, og de unge kan blive gift. I Alternativet betragter vi det faktisk som en svækkelse af umyndige personers retsstilling, hvis man ikke kan blive gift i sådan en situation, hvor der altså er flere parter, herunder forældrene og myndighederne, der mener, at det er det rigtige at gøre. Vi har et system lige nu, hvor man vurderer sagen, og er der ikke en god grund, jamen så kan man forhindre ægteskabet.

Det andet punkt handler om ægteskaber, der er indgået i udlandet, af mennesker, der ikke er myndige, og det anerkendes ikke i Danmark. Her vil man altså automatisk få annulleret sit ægteskab, hvis en af ægtefællerne ikke er myndig, og det er uanset, om man har børn. Det betyder sådan set, at en 17-årig mor risikerer at få status, så vidt vi kan se, som uledsaget flygtningebarn, selv om hun er gift med børnenes far. Jeg hæfter mig særligt ved såvel Røde Kors' som Børnerådets store bekymringer i høringssvarene, som jeg ikke mener man kan sidde overhørig. Det er alligevel vigtigt for os, at det er to organisationer, som jo generelt vil børn det bedste, og som udtaler sig her. Her i Alternativet er vi særlig opmærksomme på, at umyndige personer, dvs. personer fra 15-18 år, ikke skal være i en situation, hvor de er tvunget til at være i et ægteskab sammen med en, de ikke har valgt, f.eks. med en meget ældre partner. Ingen mennesker skal være i et ægteskab, som de er tvunget til at være i. Og i Danmark anerkender vi jo i forvejen ikke sådan nogle ægteskaber. Vi har altså et system, hvor vi nøje vurderer den enkelte sag.

Det her er et område fyldt med gråzoner og nuancer. I nogle tilfælde er der tale om dybt problematiske tilfælde, tilfælde, der skal fordømmes, og som der skal tages afstand fra, og som ikke skal have lov til at fortsætte. Men der er også situationer, hvor en umyndig og en myndig person vil hinanden. De vil være sammen, fordi det er det rigtige for dem. Derfor er det så ekstremt vigtigt, at vi har en meget individuel vurdering. Det er det helt rigtige system at have, og det ser vi ingen grund til at afskaffe.

Hvis vi gør annullering af ægteskab til en automatik, river vi familier fra hinanden, som er flygtet med livet på spil og med børnene på ryggen. Her skal vi da blive ved med at anerkende de gode ægteskaber, hvor børnenes mor og far står sammen om at bringe sig selv og deres børn gennem det, der sandsynligvis er deres liv største krise. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, med en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg kan jo sige, ligesom jeg sagde til Enhedslistens ordfører, at jeg faktisk ikke forstår standpunktet. Grunden til, at det her kommer op, er jo uden tvivl, at der i Europa og i Danmark er foregået en indvandring, hvor der slæbes nogle kulturelle og religiøse normer med, som ligger meget, meget langt fra de danske, altså at man efter Muhammeds eksempel f.eks. kan indgå ægteskaber med børn helt ned til 9 år, fordi Aisha var 9 år. Det er jo sådan en retspraksis, der er stadfæstet i den islamiske kultur.

Så synes jeg bare, det er dybt besynderligt, at man prøver at gøre det her til, at man siger nej til et forsvar for børnenes retsstilling. Det kan jeg simpelt hen ikke se. Der er en gråzone derude, det er fuldstændig rigtigt. For der er børn, der bliver tvangsgiftet. Der er børn, der lever i nogle forhold, som er meget langt væk fra, hvordan andre mennesker lever i Danmark, fordi de lever i parallelsamfund. Der synes jeg da, at den her lov stadfæster, hvad der er ret og rimeligt i forhold til almindelig sund fornuft, simpelt hen.

Tak. Værsgo.

Jamen jeg kan godt anerkende en stor del af ordførerens bekymring i forhold til det her, men så vidt jeg kan se, kan vi jo lade være med at anerkende ægteskaber, hvor der er tale om barnebrude, eller hvor der er tale om, at vi ser, at der kommer en 15-årig pige gift med en 60-årig mand. Det kan vi jo godt. De redskaber har vi.

Hr. Christian Langballe.

Jeg synes bare, sagen taget i betragtning, at det her er en principiel understregning af, at dansk lov og danske normer gælder i Danmark. Og så vil jeg i øvrigt sige, at nu taler vi om mindreårige. Vi kunne lige så godt tale om mindreårige piger, for de her ægteskaber er jo simpelt hen et vidnesbyrd om kvindens position og status i de her samfund, hvor hun i hvert fald i visse tilfælde lever i nærmest slavelignende forhold i forhold til manden. Der synes jeg jo bare, at man i tolerancens navn gør sig til talsmand for barbariet, og det forstår jeg bare ikke.

Værsgo.

Jeg synes ikke om, at det bliver den type retorik med barbari osv. Altså, der er jo ikke nogen i den her sal, der vil anerkende børnebrude, og det vil der ikke blive nogen der gør. Så derfor synes jeg, det bliver en retorik, der bliver symbolsk, og jeg kan ikke rigtig se, hvad den kommer sagen ved. For det er jo ikke det, vi vil i Alternativet. Vi siger bare, at vi har muligheden for ikke at anerkende ægteskaber, hvor vi synes, at det ser ud, som om en pige er blevet gift med en mand, der f.eks. er langt ældre. Den mulighed har vi. Den mulighed bruger vi. Og det kunne måske være interessant at se efter i sømmene, hvor ofte den bliver brugt, og om den bliver brugt korrekt. Men derfor synes vi, at det bliver så symbolsk og unødvendigt at stramme den her lov yderligere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg bliver nødt til at have den her pult lidt længere ned, så jeg kan se ud over kanten.

Det overordnede formål med det lovforslag, som vi behandler i dag, er jo at sikre, at dansk ret ikke understøtter, at mindreårige indgår ægteskab, og det er et formål, som Radikale Venstre godt kan tilslutte sig. Aldersgrænsen er i Danmark 18 år, og der kan ikke dispenseres. Ægteskabsalderen følger således myndighedsalderen. Det er der sådan set meget fornuft i som princip. Vi behøver ikke at anerkende barnebrude i Danmark, og det synes jeg heller ikke at vi skal gøre, men omvendt mener jeg, at det i et samfund som det danske er helt ved siden af, at vi ikke har en dispensationsmulighed i ægteskabslovgivningen på det principielle plan.

I dag har vi det sådan, at 15 år er grænsen, fordi det er den seksuelle lavalder. Det er der en vis logik i. Der er en række retningslinjer, som jeg synes er ganske fornuftige, for dispensation i ægteskaber, hvor den ene er imellem 15 og 18 år. Det er retningslinjer, som kommunerne bruger. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at man skal have så stift et system, at man ikke kan have nogen dispensationsmuligheder. Jeg anerkender også, at høringssvarene giver stor anledning til at diskutere dispensationsmuligheder, og høringsprocessen er jo netop skabt, så vi kan få en større viden end den, vi besidder hver især herinde i Folketinget, og kan høre sagkundskabens mening om en sag. Så derfor vil Radikale Venstre under udvalgsbehandlingen arbejde for at finde rimelige dispensationsmuligheder, men selvfølgelig arbejde for det, der overordnet er formålet, nemlig at mindreårige ikke indgår ægteskab, altså at barnebrude ikke accepteres i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I SF er vi imod, at børn indgår ægteskaber, og vi er især imod tvangsægteskaber, hvor en mindreårig af forskellige årsager indgår i en tvungen relation med en voksen. Det skal vi bekæmpe for ligestillingens skyld og for de mindreåriges skyld. Det lovforslag, som vi behandler i dag, adresserer de her temaer, men det er et dilemmafyldt lovforslag, og jeg er betænkelig ved en række elementer. Nogle af spørgsmålene har den socialdemokratiske ordfører og også andre ordførere stillet, og de spørgsmål er meget relevante at få besvaret i udvalgsbehandlingen, for ellers risikerer vi at stille mindreårige ringere med den her lovgivning.

Jeg er særlig bekymret for den formulering i lovforslaget, der handler om fuldstændig at afskaffe muligheden for dispensation fra alderskravet på 18 år, medmindre der er meget tvingende omstændigheder. Det er meget uklart for mig, hvad de mon kunne være. Som loven er indrettet i dag, skal man, som flere også har nævnt, være fyldt 18 år og dermed være myndig for at indgå ægteskab, men der er dog i særlige tilfælde mulighed for at opnå dispensation, så man, hvis man er mellem 15 og 18 år, også kan få anerkendt et ægteskab. En tungtvejende årsag til min bekymring skal findes i hensynet til den mindreårige – en bekymring, som også Børnerådet har givet udtryk for i deres høringssvar. Der kan være konkrete sager, hvor der vil være god grund til at anerkende ægteskabet netop for at beskytte den mindreåriges tarv. Når man afskaffer dispensationsmuligheden helt, afskærer man samtidig myndighederne fra at foretage den her konkrete vurdering, og det kan have store konsekvenser for den mindreåriges sociale liv og kan også føre til alvorlig psykisk mistrivsel.

En anden udfordring ved at afskaffe dispensationsmuligheden handler om den gældende lovgivning og retspraksis på området i dag. Danske Familieadvokater vurderer, at den gældende lovgivning yder en tilstrækkelig beskyttelse af mindreårige, og at der fortsat vil være et behov for en dispensationsordning, idet ugifte samlevende ikke er beskyttet på lige fod med ægtefæller, når det kommer til spørgsmål som f.eks. arveret. Når det handler om anerkendelsen af udenlandske ægteskaber, har myndighederne i dag en række vidtgående muligheder for at skønne og vurdere, om en mindreårig er tvunget ind i et ægteskab, og om den mindreårige ikke ønsker at være i ægteskabet. Et ægteskab, hvor parterne er under 15 år og dermed under den seksuelle lavalder, anerkendes aldrig i Danmark.

Der er altså i dag en omfangsrig beskyttelse af de mindreåriges tarv, som jeg godt kan frygte at man vil fjerne ved en absolut afskaffelse af dispensationsmulighederne. Der er så mange gråzoner og potentielle konsekvenser og ubesvarede spørgsmål, der skal besvares, før vi i SF kan tage endelig stilling til det her lovforslag. Hvem er det f.eks., der får dispensation i dag fra det alderskrav, der er, på 18 år? Hvad er myndighedernes bevæggrunde i de konkrete sager? Og hvordan stemmer det overens med den gældende retspraksis på området?

Jeg foreslår, at der i udvalgsbehandlingen bliver inddraget en række relevante eksperter i familieret og ægteskabslovgivning, som kan være med til at belyse de her spørgsmål. Jeg ønsker i forlængelse af dette, at vi også i udvalgsbehandlingen ser på muligheden for at bevare dispensationsmuligheden. Er der behov for, at reglerne skærpes på nogle særlige områder, og hvad er de egentlige konsekvenser af en absolut afskaffelse? Endelig vil jeg foreslå, at det bliver undersøgt, om der er mulighed for at iværksætte en målrettet og særlig socialpædagogisk støtte til de mindreårige, som i fremtiden risikerer ikke at få deres ægteskaber anerkendt. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer, og vi går over til børne- og socialministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak til ordførerne for en god debat. Spørgsmålet om, hvorvidt mindreårige skal kunne gifte sig, deler vandene, og det tror jeg også var forventningen. Der er dem, som synes, at det her er et symbolsk forslag grænsende til det unødvendige, og så er der dem, som synes, at barnebrude skal forbydes, fordi myndighederne ikke skal blåstemple ægteskaber mellem personer under 18 år.

Jeg er ikke enig i, at det her bare er symbolsk og unødvendigt. Jeg mener sådan set, at ægteskabsalderen bør følge den generelle myndighedsalder, fordi indgåelsen af et ægteskab er forbeholdt voksne, myndige personer, som selv træffer så stor en afgørelse. Jeg vil også bare tilføje, at muligheden for at blive gift som mindreårig sådan set stammer fra en helt anden tid, nemlig en tid, hvor ægteskabet havde en anden betydning i samfundet her i Danmark, både socialt og kulturelt, og hvor man jo helst også kun skulle få børn inden for ægteskabet, men også en tid, hvor ægteskabet havde en praktisk betydning i forhold til det at kunne få en bolig. Men tiderne skifter, og heldigvis for det, og det kan man jo sådan set også se, ved at det er yderst få dispensationer, der i dag bliver givet, ligesom vores lovgivning i dag også i vid udstrækning giver ugifte samlevende samme rettigheder.

Men regeringen mener, at tiden er kommet til at sende et klart signal om, at ægteskabet er forbeholdt voksne, og derfor skal ægteskabsalderen ligge fast på de 18 år. Regeringen ønsker heller ikke, at danske myndigheder blåstempler ægteskaber indgået i udlandet af mindreårige, og det bør derfor også helt naturligt være sådan, at vi i Danmark ikke anerkender sådanne ægteskaber, i modsætning til i dag, hvor der nærmest sker en automatisk anerkendelse. Kun hvor en manglende anerkendelse af ægteskabet vil stille parterne i en urimelig situation, kan ægteskabet helt undtagelsesvist anerkendes, og der er altså tale om en meget, meget snæver undtagelsesmulighed, skal jeg understrege. Det kan eksempelvis være, hvis den ene af parterne dør, og det ikke på anden vis er muligt at sikre den efterladte ægtefælle eller fælles børn.

Lovforslaget er også i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser, og jeg skal selvfølgelig også sige, at jeg jo er glad for, at lovforslaget, som Liberal Alliance også har sagt, imødekommer et ønske fra kommunerne om, at gebyret bliver forhøjet, så det svarer til den almindelige pris- og lønudvikling.

Så må jeg til sidst, når Enhedslistens ordfører siger, at familielivet er beskyttelsesværdigt, bare sige, at den unge, mindreårige piges liv jo også er beskyttelsesværdigt. Og jeg er, når Alternativet siger, at vi river familiens liv fra hinanden, også nødt til at sige, at vi jo også river tvangsgifte piger væk fra en ældre ægtefælle, og det synes jeg sådan set er fornuftigt. Så er der også nogle konkrete spørgsmål, der bliver stillet, bl.a. af fru Karen J. Klint og Socialdemokratiet, som går på, hvordan man sikrer det ufødte barn. Altså, uden for ægteskabet skal et faderskab selvfølgelig anerkendes, og i ægteskabet sker det automatisk, så det er jo faderskabsreglerne, og det vil faktisk ikke influere på det her.

Så får jeg et spørgsmål fra hr. Christian Langballe om, hvad der rent strafferetligt sker med imamer, som vier mindreårige, og det er jo selvfølgelig justitsministeren, som svarer på det. Et andet spørgsmål er, hvor langt man vil gå i forhold til at acceptere, hvem der er omfattet af reglerne, og hvem der ikke er. Der må vi jo sige, at borgere fra tredjelande vil opleve et forbud, hvorimod der, da vi er forpligtet af vores EU-regler, i forhold til EU-borgere, der kommer til Danmark, og som er mindreårige og gift – jeg kan nærmest ikke se, at der overhovedet skulle være nogen, eller at det skulle kunne lade sig gøre – selvfølgelig er en særlig problemstilling.

Men tak for debatten, og tak for holdningstilkendegivelserne. Jeg står naturligvis til rådighed under udvalgsbehandlingen for de spørgsmål, som udvalget måtte have.

Tak. Der er et par kommentarer, først er det hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror jo, vi er enige om rigtig meget, så det her er egentlig bare et lille hjørne. Jeg finder det godt nok besynderligt og absurd, at man under henvisning til unionsborgerskabet og arbejdskraftens frie bevægelighed skal tolerere barnebrude. Det må jeg faktisk sige at jeg ikke forstår. For det vil sige, at det, hvis man kommer fra et tredjeland, er uacceptabelt i forhold til dansk lov, men at det, hvis man har et unionsborgerskab, så er acceptabelt. Det forstår jeg ikke. Jeg vil godt lige minde om, at vi i Danmark faktisk ikke er med, hvad angår unionsborgerskabet. Det gælder ikke i Danmark.

Værsgo.

Jeg deler sådan set ordførerens syn på, at det er absurd, at det lige præcis er arbejdskraftens fri bevægelighed, men det er altså nu engang sådan, vi har forpligtet os. Den situation, vi taler om, er, at man, hvis der kommer en mindreårig pige, som er EU-borger, fra et andet land til Danmark og i et ægteskab, så bliver nødt til at anerkende det. Jeg stiller mig meget tvivlende over for, om der overhovedet er nogen, men jeg kan sagtens se det absurde i, at det her har med arbejdskraftens fri bevægelighed at gøre.

Hr. Christian Langballe.

Det her er så bare en personlig kommentar, for jeg har egentlig været tilhænger af arbejdskraftens frie bevægelighed, men hvis det kan bruges som et argument for alle mulige mærkelige ting, bl.a. barnebrude, så synes jeg godt nok, det er absurd.

Ministeren.

Der er ikke så meget andet for mig at tilføje, end at det lige falder ind under det her, og det bliver arbejdskraftens fri bevægelighed, og det kan lyde mærkværdigt. Altså, det, som vi nu gør med det her forslag, er jo, at vi afskærer borgere, der kommer fra tredjelande, fra muligheden for det – og det er jo her, problemet er aktuelt – og det vil sige, at vi sætter en tyk og fed streg under, at vi ikke vil acceptere barnebrude i Danmark. Det synes jeg må være det vigtigste signal, vi kan sende med det her lovforslag.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Nu er det jo sådan, at hvis der kommer et ægtepar fra et tredjeland, en gammel mand og en ung pige, så kan vi lade være med at anerkende det. Hvis det så er sådan, at der kommer en kvinde på 17 år og en mand på 21 år, som er flygtet sammen, og som er gift, og det faktisk på mange parametre viser sig, at for dem vil det være bedst at blive sammen, hvorfor skal vi så med det her lovforslag frasige os muligheden for at kunne lade dem blive sammen i deres ægteskab, hvis det er rigtigt for dem og eventuelt børnene?

Ministeren.

Fordi det ikke er rigtigst at blive sammen. Altså, jeg køber ikke præmissen om, at familielivet er det beskyttelsesværdige her og skal ophøjes. Jeg mener simpelt hen, at hensynet til den unge pige må være fuldstændig altafgørende. Det er fuldstændig altafgørende, at vi som myndighed i Danmark ikke blåstempler barnebrude. Og når så både Alternativet og Enhedslisten siger, at man går ind og laver en enkelt vurdering, vil jeg sige: Lad os bare se det, som det er, nemlig at det har været en automatreaktion, at man har godkendt barnebrude indtil for ganske, ganske nylig. Og det er da fuldstændig uacceptabelt.

Altså, jeg savner lidt i debatten fra dem, som ikke bakker lovforslaget op, at man kommer med nogle løsninger til, hvordan vi så sikrer de her barnebrude, for det eneste, jeg hører, er, at man forkaster lovforslaget og ikke vil stemme for det, men der er ikke så mange andre forslag til, hvordan man så sikrer de her pigers rettigheder. Og de her piger, som er tvunget ind i et ægteskab – og man skal ikke komme og bilde mig ind, at en pige under 18 år frivilligt har valgt at indgå et ægteskab; det tror jeg et hundrede procent at hun er blevet påvirket til – har vi da en forpligtelse til at hjælpe.

Torsten Gejl.

[Lydudfald] ... vi skal se på, hvordan vi så kan gøre det, hvis vi ikke er tydelige nok med hensyn til ikke at anerkende de ægteskaber, som vi ikke bør anerkende. Det synes jeg er helt fair.

Men ministeren taler om den unge piges rettigheder. Altså, hvis man er 17 år og man er kommet hertil sammen med sin 21-årige mand og sine børn, så ved jeg da ikke, om det altid er bedst for den kvinde at få sit ægteskab annulleret og måske ende som uledsaget flygtningebarn. Altså, det er jo ikke sikkert, at det automatisk er pigens tarv, man varetager, hvis man annullerer hendes ægteskab.

Værsgo til ministeren.

For regeringen er det meget, meget afgørende, at myndighederne ikke går ind og blåstempler ægteskaber blandt unge under 18 år. Ægteskaber blandt unge under 18 år hører en anden tid til. De hører en tid til, hvor boligsituationen var sådan, at man kun kunne få en bolig, hvis man var gift, og hvor kvindens stilling var helt anderledes. Jeg giver hr. Christian Langballe fuldstændig ret, når han siger, at den sammenligning kan man ikke lave i dag. Derfor må vi sætte foden ned over for barnebrude, og det gør vi med det her lovforslag.

Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er faktisk lidt nysgerrig, hvad angår de her automatreaktioner, der er, for sådan som jeg har læst den eksisterende lovgivning, skal man ind og vurdere hvert enkelt tilfælde – og her snakker jeg om anerkendelse af udenlandske ægteskaber. Man skal ind og lave en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Derudover har vi en sociallovgivning, som beskytter mindreårige, altså børn og unge, mod at blive udsat for omsorgssvigt.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvor det er, vores lovgivning er utilstrækkelig, og hvor det er i praksis, at de her automatreaktioner er. Altså, hvad er det for nogle konkrete eksempler, hvor man har blåstemplet noget, som ikke burde være blevet blåstemplet?

Værsgo.

Jamen det ligger lige præcis i den proces, hvor man går ind og vurderer hvert enkelt tilfælde. Med det har man også en legitimering, og man har en blåstempling, og jeg synes jo, det bør være omvendt. Det bør være sådan, at det er ulovligt at være barnebrud. Altså, vi må og skal ikke acceptere barnebrude, og jeg synes, det bliver for letkøbt, når der er ordførere, som stiller sig herop på talerstolen og holder et i øvrigt fremragende retorisk indlæg om, hvor stor en modstander af barnebrude, man er, men når det så kommer til rent faktisk at afskaffe barnebrude i Danmark, vil man ikke stemme for. Og der kommer ikke nogen løsninger til, hvad det så er, man vil sætte i stedet.

Der savner jeg både løsninger, men også anerkendelsen af, at Danmark ikke skal blåstemple barnebrude. Altså, den her dispensationsmulighed hører en helt anden tid til, og det er ikke et sekund for tidligt, at vi afskaffer den.

Fru Trine Torp.

Jamen jeg er sådan set optaget af gråzonerne, og det er, fordi jeg nødig vil være med til at vedtage lovgivning, som har en anden effekt end den, der var hensigten. Jeg synes faktisk, vi har en rigtig god sociallovgivning, og derfor vil jeg bare høre, om ministeren synes, den er mangelfuld i forhold til at beskytte børn og unge, eller om ministeren ikke har tillid til, at de myndigheder, som skal gå ind og foretage de her vurderinger, gør det ordentligt.

Ministeren.

Almindeligvis kan der være mange gråzoner, når det handler om politik, men jeg synes, det her er et af de lovforslag, som bliver meget, meget sort/hvidt. Skal vi acceptere barnebrude? Skal vi acceptere, at piger bliver tvangsgift, og blåstemple det? Jeg køber ikke præmissen om, at det så skal være en individuel afgørelse. Altså, selv om man har en individuel afgørelse, er det jo stadig væk en blåstempling. Det er stadig væk en legitimering af barnebrude, og der mener jeg, at vi som samfund fuldstændig klokkeklart bør sige og tilkendegive, at det vil vi ikke være med til.

Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Ministeren sejler jo rundt – altså, er det en automatreaktion, eller er det en individuel vurdering? Ministeren mener åbenbart begge dele, men det må vel være en af delene. Og hvis det skal følge den gældende lov, skal der være tale om en individuel vurdering. Så jeg synes, det nærmer sig sådan misinformation fra Folketingets talerstol, når en minister siger, at der er tale om en automatreaktion.

Men jeg vil egentlig stille et spørgsmål i forhold til Børnerådets høringssvar. Man må antage, at Børnerådet ved en hel del om børn og mindreårige, og de skriver jo netop, at dispensation fra alderskravet tager højde for de tilfælde, hvor der er gode grunde til at dispensere, hvis dette er i den mindreåriges interesse, og ved at afskaffe muligheden for dette afskærer det myndighedernes mulighed for at foretage en vurdering af, hvad der er i den mindreåriges interesse i den konkrete sag. Hvad er ministerens kommentar til det?

Ministeren.

Det har jo været en automatreaktion. Man har jo godkendt de her ægteskaber. Og så står der nogle ordførere og siger, at man ønsker en individuel vurdering, og der er det sådan set bare jeg siger, at jeg hverken ønsker en individuel vurdering eller en automatreaktion. Jeg ønsker fuldstændig at afskaffe muligheden for, at der kan være barnebrude i Danmark.

Når det kommer til Børnerådets høringssvar, må jeg erkende, at jeg ikke er enig. Det, de taler om, er jo lige præcis det her med, at familielivet er beskyttelsesværdigt. Ja, selvfølgelig er familielivet beskyttelsesværdigt, men i forhold til den unge pige, som er blevet gift mod sin vilje og er havnet som barnebrud i et tvangsægteskab, er hendes liv også beskyttelsesværdigt, og det er faktisk det, som Folketinget behandler lige nu, altså at forhindre, at hun fortsat er barnebrud.

Hr. Rune Lund.

Altså, enten har man en automatreaktion, eller også har man en konkret vurdering, og det er altså en konkret vurdering, man foretager i dag. Men jeg må bare konstatere, at ministeren mener, at Børnerådet har en holdning, som betyder, at børns interesser ikke bliver varetaget. Det synes jeg er et meget interessant synspunkt.

Ministeren.

Det er ud fra en vurdering, som jeg ikke deler, og som regeringen ikke deler.

Fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Tak. Jeg undrer mig altså faktisk, jo mere jeg hører ministeren. Vi har i dag en gældende ret, der giver mulighed for at dispensere for ægtepar, hvor den ene ikke er 18 år, men 15 år eller derover. Det bruges ikke så meget i dag, som det har været brugt tidligere, men hvad i alverden er der i vejen med, at et forældrepar kan give samtykke til, at deres datter, som er 17 år, gifter sig med en, hun er forelsket i og skal have et barn sammen med, og som er 20 år? Det kunne jeg godt lide at vide: Hvad er der i vejen med det?

Jeg kalder det faktisk ikke en barnebrud, når man er over 15 år – det må jeg sige. Vi har en seksuel lavalder på 15 år. Så er det ikke bare, fordi ministeren nu har fundet på at kalde alle under 18 år for barnebrude? Det er efter min opfattelse virkelig ikke rimeligt.

Men hvorfor er det eksempel, jeg kom med lige før, galt?

Værsgo.

Vi bliver nødt til at trække en grænse, og grænsen er sådan, at når man indgår ægteskab, skal man være myndig. Jeg havde egentlig et håb om, at Det Radikale Venstre delte den opfattelse, og at Det Radikale Venstre også syntes, at der er et hensyn at tage til de piger, som bliver tvangsgift. Og når fru Marianne Jelved taler om den her stærkt forelskede pige, som er 17 år og gerne vil giftes, må jeg bare sige: Hvordan kan man være sikker på, at det er en pige, der er meget, meget forelsket? Hvordan kan man være sikker på, at det er en pige, der selv har valgt? Det kan vi ikke være sikre på, og det er lige præcis derfor, at ægteskab først skal kunne indgås ved myndighedsalderen. Jeg står et hundrede procent på mål for det her lovforslag. Jeg synes, at hver eneste gang vi kan komme ind og forhindre en barnebrud i at blive fastholdt i et ægteskab, også selv om det kun er få tilfælde årligt, skal vi da gøre det.

Det er derfor, vi ikke skal blåstemple barnebrude, det er derfor, vi ikke skal legitimere barnebrude, og det er derfor, vi står og diskuterer det her lovforslag i dag. Det er for simpelt hen at trække en streg i sandet og sige: Når man kommer til Danmark, kan man ikke være mindreårige ægtefæller.

Fru Marianne Jelved.

Så må jeg jo forvente, at ministeren også mener, at man skal hæve den seksuelle lavalder. Ellers giver det jo ikke nogen som helst mening. Så det vil jeg gerne lige spørge om: Er det også det, der ligger i kortene?

Værsgo.

Nej, det ligger ikke i kortene.

Så siger jeg tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.