L 92 B Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om kommunal ejendomsskat.

(Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget og udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-12-2016
3. behandlet, vedtaget 10-01-2017
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Det nye vurderingssystem skal i første gang anvendes ved vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af andre ejendomme i 2019. Som en konsekvens heraf foreslås det, at de nuværende vurderinger inklusive eksisterende rabatter videreføres i yderligere 1 år, indtil det nye vurderingssystem tages i anvendelse. Det betyder, at 2011-vurderingen af ejerboliger videreføres til 2018, og at 2012-vurderingen af andre ejendomme videreføres til 2019.

Samtidig foreslås det, at adgangen til at klage tilsvarende udskydes 1 år til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye vurderinger.

Det foreslås desuden, at beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift fremrykkes med 1 år fra skatteåret 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF). imod stemte 15 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.