Regeringen har tidligere signaleret, at samarbejdet med ngo’er opfattes meget snævert omkring køb af ydelser, som f.eks udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjbergs udtalelser om, at hun ikke forventer en holdning fra ngo’er. Man måtte snarere forstå, at hun forventede, at ngo’er skulle være tavse, hvis de løste en opgave for staten. Dette er en radikal anderledes tilgang til samarbejdet med ngo’er, især i udviklingspolitikken, hvor det hidtil har været set som en væsentlig værdi, at ngo’ernes tilgang til opgaverne har været båret af deres værdier og holdninger. Ja, faktisk er det i høj grad samarbejdet med ngo’erne, der har kunnet legitimere, at dansk udviklingspolitik sker med inddragelse af civilsamfundet. Samt at ngo’erne netop fungerer som en slags whistleblowers i forhold til et udviklingsarbejde, der foregår i udlandet, og som de færreste danskere har indsigt i eller overblik over. Netop derfor bliver udpegelse af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd særdeles væsentligt. Og netop derfor er der behov for, at ministeren gør det fuldstændig klart, at der bliver en bred repræsentation, og at enkelte ngo’er ikke udelukkes fra Rådet, fordi de har en holdning eller på anden måde findes besværlige. Vil ministeren fremlægge en plan for udpegning af Rådet, der sikrer dette?
Til:
minister for udviklingssamarbejde ()
Dato: 25-11-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
udviklingsbistand