Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
25. november 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 81
Forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Af udenrigsministeren (Kristian Jensen)
Spørgsmål 4
Regeringen har tidligere signaleret, at samarbejdet med ngo’er opfattes me-
get snævert omkring køb af ydelser, som f.eks udlændinge-, integrations- og
boligminister Inger Støjbergs udtalelser om, at hun ikke forventer en holdning
fra ngo’er. Man måtte snarere forstå, at hun forventede, at ngo’er skulle være
tavse, hvis de løste en opgave for staten. Dette er en radikal anderledes til-
gang til samarbejdet med ngo’er, især i udviklingspolitikken, hvor det hidtil har
været set som en væsentlig værdi, at ngo’ernes tilgang til opgaverne har væ-
ret båret af deres værdier og holdninger. Ja, faktisk er det i høj grad samar-
bejdet med ngo’erne, der har kunnet legitimere, at dansk udviklingspolitik sker
med inddragelse af civilsamfundet. Samt at ngo’erne netop fungerer som en
slags whistleblowers i forhold til et udviklingsarbejde, der foregår i udlandet,
og som de færreste danskere har indsigt i eller overblik over. Netop derfor bli-
ver udpegelse af medlemmer af Udviklingspolitisk Råd særdeles væsentligt.
Og netop derfor er der behov for, at ministeren gør det fuldstændig klart, at
der bliver en bred repræsentation, og at enkelte ngo’er ikke udelukkes fra Rå-
det, fordi de har en holdning eller på anden måde findes besværlige. Vil mini-
steren fremlægge en plan for udpegning af Rådet, der sikrer dette?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1