L 70 Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 06-12-2016
Betænkning afgivet 19-01-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 31-01-2017
3. behandlet, vedtaget 02-02-2017
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at udsætte revisionen af offentlighedslovens § 16 om postlister fra folketingsåret 2016-17 til folketingsåret 2017-18.

Det foreslås, at revisionen af offentlighedsloven udsættes til folketingsåret 2017-18, dels fordi det giver bedre tid til at gennemføre evalueringen af postlisteforsøget, der udløber den 1. januar 2017, dels fordi evalueringen af postlisteforsøget med fordel kan indgå i de drøftelser, der vil være i efteråret 2017 som opfølgning på den generelle evaluering af offentlighedsloven.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 63 (S, V, LA og KF), imod stemte 46 (DF, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.