L 65 Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love.

(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 29-11-2016
Betænkning afgivet 12-01-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-01-2017
3. behandlet, vedtaget 19-01-2017
Ministerområde:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Resumé:
Lovforslagets formål er at sikre, at oplysninger om ejendomme, bygninger og disses ejere og beliggenhed registreres i de relevante grunddataregistre på en måde, hvor der er sammenhæng og sikker identifikation på tværs af registrene på ejendomsområdet, som er matriklen, Bygnings- og Boligregistret, tingbogen og en ny ejerfortegnelse.

Lovforslaget medvirker til at realisere grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdata under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Aftalen blev indgået med henblik på effektivisering og forenkling af den offentlige registrering af landets faste ejendomme og bygninger.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 66.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: