Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 3. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love. (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 06.10.2016. 1. behandling 27.10.2016. Betænkning 07.12.2016. 2. behandling 15.12.2016. Tillægsbetænkning 15.12.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Jeg kan se, der er nogle, der ønsker at udtale sig, og den første er hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg tager ordet som ordfører, da Simon Kollerup desværre er syg i dag. Vi tredjebehandler et forslag, der i bund og grund siger alt om regeringen her i dag. Forslaget har sit udspring i den fødevare- og landbrugspakke, der blev vedtaget for et år siden, og den proces, vi var vidne til dengang, har mange ligheder med den proces, der har været omkring det nuværende lovforslag.

Da man sidste år forhandlede fødevare- og landbrugspakken, var processen kendetegnet ved, at forhandlingsforløbet blev hastet igennem. Der var ikke tid til at finde et bredt kompromis, der ellers blev efterspurgt af erhvervet, og i sidste ende endte forhandlingsforløbet med at koste tidligere minister Eva Kjer Hansen posten. Kort sagt var det noget makværk, som kun Bæredygtigt Landbrug og Liberal Alliance kunne være tilfredse med, og forhandlingen og pakken havde da også nær kostet regeringen livet.

Det forslag, vi behandler i dag, har fået samme stedmoderlige behandling af regeringen og efterlader igen Folketinget i en situation, hvor vi helt i lighed med sagen om miljøeffekten af fødevare- og landbrugspakken ikke ved, hvad der er op og ned.

Sagen er den, at de kriterier, der er bestemmende for, hvor mange vandløb der fortsat skal være i planerne, først blev forelagt Folketinget i dag kl. 7 – altså for tre timer siden. Det er ikke godt nok, at vi kun har få timer, hvor vi i øvrigt også har haft samråd om en anden sag, at vi kun har tre timer til at behandle og forstå kriterier, der er så væsentlige for hele den samlede danske vandløbsindsats. Det er heller ikke godt nok, at der er stillet spørgsmål til sagen i udvalget, som Folketinget endnu ikke har fået svar på. Det er simpelt hen ikke en rimelig måde at behandle Folketinget på.

Samtidig vil jeg også gerne sende det meget klare budskab til det parti, der påstår at være regeringens grønne parti – det parti, som heldigvis satte foden ned, da regeringen ikke ville stå ved landbrugspakkens konsekvenser for miljøet. Jeg taler selvfølgelig om De Konservative, der netop i forbindelse med forhandlingerne om fødevare- og landbrugspakken brystede sig af, at de reddede vandløbene, og at selv samme vandløb var af afgørende betydning for partiet. Kan Det Konservative Folkeparti virkelig leve med, at vandløbsindsatsen bliver så lemfældigt behandlet som det, jeg har beskrevet nu? Hvis det er tilfældet, er det altså ikke kun ministerbilen, som De Konservative parkerer, så er det også partiets ordentlighed og partiets grønne samvittighed.

Vi vil gerne være med til at finde en balance imellem hensynet til vandmiljøet og hensynet til afvanding, men det kan altså ikke foregå på den her måde, hvor vi forhastet bliver kørt igennem noget, som vi ikke har en chance for at forholde os til på en ordentlig måde.

Som det fremgår af tillægsbetænkningen, vil Socialdemokratiet meddele sin stillingtagen ved tredje behandling i dag, og det er det, jeg vil gøre nu, og det er, at Socialdemokratiet må stemme nej til lovforslaget, og vi vil også forfølge de miljømæssige konsekvenser af den her sag i det udvalgsarbejde, som utvivlsomt vil følge efter. Tak.

Tak til hr. Christian Rabjerg Madsen. Så er det fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. L 34 handler jo om Danmarks vandløb, om en helt fantastisk del af dansk natur, om grundlaget for vores værdifulde fiskebestande, vores insekter og en del af vores rige mangfoldighed af fugle. Regeringen vil med den her lov i hånden sammen med Dansk Folkeparti tage vandløb ud af vandplanerne. Vi ved dybest set ikke, hvor mange af Danmarks vandløb der ikke længere skal være naturbeskyttet, eller for hvor mange vandløbs vedkommende formålet ikke længere skal være natur til gavn for lystfiskere og helt almindelige danskere, der elsker naturen. I stedet slippes landmændene løs med deres rendegravere for at omdanne vandløb til en afvandingskanaler for gødning og sprøjtegifte.

Vi risikerer med det her lovforslag, at en meget stor del af vores vandløb bliver ødelagt, og som den tidligere ordfører også har været inde på, er årsagen til, at vi ikke kender de fulde konsekvenser af det her lovforslag, at vi først her til morgen kl. 7 blev præsenteret for de kriterier, som vandløbene skal leve op til for at ryge ud af vandplanerne. Det var temmelig teknisk, og indtil videre har vi en lang række spørgsmål, som vi har stillet efter den tekniske gennemgang, og som endnu ikke er blevet besvaret – af gode grunde, nemlig fordi tiden har været så knap. Men svar på de spørgsmål er fuldstændig afgørende for, at Folketinget kan vurdere de reelle konsekvenser af den her lov.

Jeg synes, det er trist, selvfølgelig ikke kun fordi flertallet vedtager et lovforslag, der vil betyde en forringet naturbeskyttelse, og som kan ødelægge en lang række af vores værdifulde vandløb, men også for vores demokrati, fordi flertallet i Miljø- og Fødevareudvalget tromler hen over et meget stort mindretal bestående af Enhedslisten, Socialdemokratiet og De Radikale, SF og Alternativet, og det eneste, vi har bedt om, er, at vores spørgsmål om lovforslaget skal nå at kunne blive besvaret. Det er, at vi skal kunne nå at sætte os grundigt og ordentligt ind i, hvad loven kan få af konsekvenser, før vi tredjebehandler den.

En ting er vores politiske uenigheder herinde, som jo er dybt reelle og grunden til, vi er her, men jeg ville bare ønske, at vi kunne stå sammen om at sikre Folketinget ordentlige arbejdsbetingelser, at sikre, at vi alle sammen har en reel mulighed for, at vores spørgsmål om et lovforslag kan nå at blive besvaret og rimelige muligheder for at sætte os ind i et lovforslags konsekvenser, før vi står her ved tredjebehandlingen. Tak.

Tak for det. Den næste er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil forsøge at lade være med at gentage for meget af det, som er blevet nævnt. I Alternativet er vi også meget bekymrede for den her sag, som vil fjerne en række af vores vandløb fra beskyttelse. Vi har her til morgen været til en teknisk gennemgang, hvor vi måske er blevet lidt klogere. Men problemet er jo, at det i sagens natur er så teknisk, at vi ikke har nogen mulighed for at blive rigtig kloge. Det vil sige, at vi ikke har mulighed for at spørge uvildige eksperter derude, om det her holder vand, om det er noget, der er på plussiden, eller noget, det er på minussiden. Nogle af kriterierne virker, som om de er blevet lidt forbedret, nogle er kommet til; dem har vi ikke set før.

F.eks. vil jeg fremhæve, at det ser ud til, at der kommer et krav om okker. Det vil sige, at hvis et vandløb er stærkt okkerbelastet, kan det tages ud at beskyttelsen. Det synes jeg jo er at vende lovgivningen på hovedet, for vi har faktisk en okkerlov, som handler om, at man skal undgå okkerudledning. Okker er noget, der kommer, når man dræner, så man burde jo i mine øjne vende den på hovedet og sige, at hvis et vandløb er okkerbelastet, må vi se på, om vi skal fjerne nogle dræn, så vi kan stoppe okkerbelastningen. Men det kan jeg ikke nå at få undersøgt, inden vi skal stemme nu.

Derfor synes jeg faktisk, det er blevet en meget udemokratisk proces. Vi har i udvalgsarbejdet forsøgt at spørge, om det ikke er muligt at få forlænget den her behandling, og prøvet at spørge til, hvad grunden er til, at man har så travlt. Der kan sagtens være en helt objektiv grund. Det kan være, at landmændene har brug for senest den 1. marts at gøre dit og dat eller den slags. Men der er ikke nogen grund. Vi får ikke anden grund, end at de gerne vil i gang med den lovgivning, som er på vej.

Så jeg synes, det er en meget problematisk sag, og der er ingen tvivl om, at vi fortsat vil stemme imod den her sag. Vi synes faktisk, den er lidt et anslag mod demokratiet.

Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Nej? Jeg så ikke fru Ida Auken. Så er det fru Ida Auken. Værsgo.

Det er helt i orden. Jeg sad også og gemte mig lidt herovre i siden.

I dag behandler vi et lovforslag, som i bund og grund kunne have været fornuftigt, fordi det bygger på det, som den tidligere regering gerne ville, nemlig at inddrage kommuner og vandråd i udpegningen af vandløb. Problemet med det lovforslag, der så er i dag, er, at det er helt ensidigt. Man kan kun tage vandløb ud. Det vil sige, at hvis en kommune eller et vandråd lokalt finder ud af, at her er et vandløb, vi gerne vil have beskyttet, så kan man ikke tage det ind, og det vil sige, at der er et klart signal fra regeringen om, at nu nedprioriterer vi naturen og vandet igen i Danmark. Der er en total mangel på balance i forholdet mellem landbrug og natur – den balance, som den tidligere regering gik meget op i, både Radikale og Socialdemokratiet, at finde den rigtige balance i. Den har regeringen skrottet på den ene og den anden og den tredje måde.

Man startede med at give los for kvælstofforureningen uden at gå ud og beskytte vores grundvand og vores fjorde bedre. Nu vil man så give lov til at pille vandløb ud af vandplanerne uden også at kunne tage nogle ind, hvis der er nogle, der har en ordentlig, interessant kvalitet. Det er fuldstændig ubalanceret. Så miljømæssigt er det her et uforsvarligt lovforslag, man er ved at stemme igennem Folketinget i dag.

Derudover er det altså også demokratisk dybt problematisk, at en række partier, som jeg simpelt hen ikke tror har set kriterierne for forslaget, stemmer ja til lovforslaget. Jeg tror simpelt hen ikke på, at Venstre har siddet og læst sig ned i alle kriterierne, for de er først blevet præsenteret for Folketinget kl. 7.00 i morges. Forestiller man sig virkelig, at vi skal sidde herinde med lukkede øjne? Hvad bliver der af Liberal Alliance, der ikke plejer at stemme for ting, som de ikke har set ordentligt ned i. De stemmer bare for et lovforslag nu her, hvor kriterierne altså blev præsenteret for Folketinget i morges. I ved praktisk talt ikke, hvad I stemmer ja til. Så selvfølgelig kan Radikale Venstre ikke støtte det her lovforslag.

Så skal jeg hilse og sige, at det er rigtigt, at vi har en række landmænd, der er glade for deres øgede brug af kvælstof, og som gerne vil ud og grødeskære mere i deres vandløb. Men at høre en minister fra Venstreregeringen, fru Eva Kjer Hansen, som ikke længere er minister, og som faldt på den her sag, tale om de forhadte vandløb, hvad er det for noget? Hvad er det for en måde at tale om noget af det vigtigste af Danmarks natur på? Smukke, skønne, levende vandløb, fulde af fisk, rislende, der snor sig igennem landet, er jo noget af det mest danske, vi har. Hvad er det for noget at have en regering, der taler på den her måde om de danske vandløb?

Jeg skal hilse jer fra rigtig mange mennesker derude, der ikke hader vores vandløb – der faktisk elsker dem. Hvis I orker, kan I gå ind og finde Daniel, som har fået delt sin film over 1.600 gange – en film, hvor han står og viser, hvad det er, vi taler om. Det er nogle vidunderlige, smukke vandløb, som rigtig mange mennesker ude i landet elsker, som lystfiskerne elsker, og som er en vigtig del af grunden til, at folk bosætter sig i landdistrikterne. Så lad være med at tale ned om vores vandløb, lad være med at se ensidigt på det som en afvandingskanal for dansk landbrug. Det er altså også vores natur, og den balance skal vi have.

Til sidst må jeg sige til De Konservative: I har jo kæmpet en brav kamp for de her vandløb. Hvorfor er det så, at I ikke kan køre den i mål? Er det, fordi I er kommet i regering, at I så har opgivet kampen? Til førstebehandlingen stod I her og lovede os, at man kunne tage vandløb med ind. Hvorfor kunne vi så ikke få det igennem? Hvorfor ville I ikke stemme for vores ændringsforslag ved andenbehandlingen, der muliggjorde det, I lovede ved førstebehandlingen?

Det samme gælder sådan set Dansk Folkeparti. I syntes, det var en fremragende idé. Jeg tror endda, at jeres ordfører stod heroppe på talerstolen og foreslog, at man skulle kunne tage vandløb ind, ligesom man kan tage dem ud, og at vi selvfølgelig skulle kende kriterierne i god tid.

Jeg synes, at der er rigtig mange partier, der svigter deres værdigrundlag, når de nu lige om lidt formentlig stemmer for det her lovforslag, på trods af at vi først kl. 7.00 i morges har set det, på trods af at der ligger ubesvarede spørgsmål, og på trods af at det er helt ensidigt fokuseret og slet ikke tager balancen mellem landbrug og natur ordentligt ind.

Så Radikale Venstre håber, at nogle vil besinde sig, selv om det er ved at være sidste udkald.

Tak til fru Ida Auken.

Selv om det er jul og man skal være i julehumør og milde mod hinanden, skal man alligevel prøve at følge forretningsordenen og ikke bruge direkte tiltale.

Værsgo til fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti.

Altså, lovforslagsbehandlingen har været helt utilfredsstillende, hvilket også blev fremhævet af andre miljøordførere fra det grønne mindretal. Det er sådan noget, som en regering kan gøre, hvis den har klappet det af med et flertal forud for lovforslagsbehandlingen, og ikke mindst, hvis det eneste forholdsvis grønne parti i blå blok under lovforslagsbehandlingen bliver medlem af regeringen.

Det mærkeligste er sådan set, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke vil give kommunerne mulighed for at inddrage vandløb, men alene give dem påbud om at fjerne vandløb fra den beskyttelse, der ligger i at være omfattet af vandområdeplanerne. Det vil sige, at hvis en kommune nu melder ind, at man har fundet et vandløb med høj naturværdi og økologisk kvalitet eller højt potentiale for det samme, og som afvander mindre end 10 km², så kan det ikke komme med i vandplanerne. Er det i overensstemmelse med vandrammedirektivet? Det har jeg svært ved at forstå.

Jeg har to håb. Det ene er selvfølgelig, at vi får et andet flertal, som vil rulle det her tilbage. Det andet er, at kommunerne vil have modet til også at melde gode vandløb ind til ministeren og ikke kun give det røde kort til gravede grøfter. For mig at se er der intet, der forhindrer en kommune i at konstatere, at der findes et vandløb, som lever op til kriterierne for at være omfattet af vandområdeplanerne, og så melde det ind til ministeren inden for eller uden for den her proces. Vi har jo ikke haft gummistøvlerne på og været ude i alle de 70.000 km vandløb, der findes i Danmark. Så selvfølgelig findes der måske også små vandløb med god natur- og miljøkvalitet, når kommunerne skal i gang med det grønne danmarkskort, som jo også omfatter vandløb.

Men til sidst vil jeg bare sige, at et tredje håb, jeg har, er, at Folketinget vil bakke op om mit forslag om at sende det her tilbage til behandling i udvalget. For som jeg indledte med at sige, er det en meget utilfredsstillende proces, at man kl. 7.00 i morges fik en meget detaljeret teknisk gennemgang og stillede nogle spørgsmål på baggrund af det, som endnu ikke er blevet besvaret, og så kort tid efter, og der har immer væk også været et samråd, hvor de samme mennesker har siddet låst fast, skal man så ind og stemme om det her lovforslag.

Så jeg vil bare gerne foreslå, at det bliver sendt tilbage til udvalget. Og jeg kan ikke se begrundelsen, og jeg har ikke hørt nogen forklaring på, hvilken forskel det gør, om loven træder i kraft den 1. januar, eller om den først træder i kraft f.eks. den 10. januar eller den 14. januar. Jeg har ikke hørt nogen forklaring på det. Så jeg vil anmode om, at det bliver sendt tilbage til behandling i udvalget.

Tak for det. Der er så nu – det hørte vi fra fru Trine Torp – stillet forslag om, at behandlingen standses og forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Forhandlingen om afbrydelse foregår efter reglerne for korte bemærkninger. Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Det gør hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Selvfølgelig skal vi passe godt på vores vandløb. Det har været et gennemgående træk hele vejen igennem fra landbrugs- og fødevarepakken, og der har på alle måder været lagt op til, at vi skal gøre en ekstra indsats i de vandløb, som har miljøpotentialet til det, samtidig med at vi også sikrer, at markerne kan blive afvandet, og at det hele selvfølgelig går i hak med den økonomi, der er til rådighed til det. Derfor kan jeg afvise alle de påstande, der har været, om, at vi bare vil smadre vandløbene og lade hånt om miljøet. Det her handler om både at passe godt på vores vandløb, vores natur og vores miljø, samtidig med at vi også sikrer udviklingsmuligheder for landbruget, herunder afvanding af markerne.

Så til det konkrete lovforslag, L 34: Det handler jo lige nøjagtig om et led i det her arbejde, nemlig at få udpeget vandrådene, så at sige få de lokale eksperter, dem, der har mulighed for at tage støvlerne på, til at gå ud i de enkelte vandløb og sige: Hvad er det så for nogle vandløb, der f.eks. ikke har et potentiale og derfor ikke bør indgå i det? Det gælder da netop om at få det afgrænset, så man ikke spilder pengene, men netop får miljøkronerne drejet derhen, hvor vi får mest muligt miljø for pengene.

Lad mig så også lige minde om – og det er til det, at der skulle være tale om en hastebehandling af et lovforslag – at lovforslaget her jo blev fremsat som en del af pakken eller lovkataloget i starten af oktober, og det blev mig bekendt førstebehandlet sidst i oktober. Så har det haft sin sædvanlige proces.

Til sidst vil jeg sige, at det med kriterierne sådan set ikke en del af det her lovforslag, for lovforslaget handler om ... ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!). Så skal jeg bare på et flertals vegne – Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis – afvise det forslag, som er kommet, om at afbryde forhandlingen og sende forslaget tilbage i udvalget. Vi mener, at sagen er nok oplyst, til at vi kan stemme om det nu ved tredje behandling, som det foreligger. Tak.

Tak for det. Og der er flere korte bemærkninger. Fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om han deler sin kollega fru Eva Kjer Hansens holdning til de danske vandløb, nemlig at de er forhadte.

Værsgo.

Hvad Eva Kjer Hansen har af holdninger til vandløb osv., skal jeg ikke blande mig i. Nu står jeg her som Venstres miljø- og fødevareordfører, og jeg skal gerne svare på spørgsmål, der har noget med L 34, som vi behandler nu, at gøre.

Værsgo til fru Ida Auken.

Det tager jeg så som et nej. Så vil jeg høre hr. Erling Bonnesen, hvorfor vi så ikke kan tage vandløb, som er i en god naturtilstand, og som det vil være en rigtig god idé at passe på, med ind, hvis man lokalt finder nogle, som måske ikke er kommet med i planerne. Hvorfor vil Venstre ikke støtte, at man også kan tage nogle vandløb ind i planerne? Hvorfor vil man kun tage nogle ud ?

Værsgo.

Det her forslag tager også afsæt i, at vi i Danmark har, jeg tror, det rundt regnet er omkring 70.000 km vandløb, og at der så nu bliver nogle penge til rådighed, som vi så kan prioritere til at bruge til så at sige at lave en rigtig miljøindsats de rigtige steder. Så tror jeg da meget hurtigt vi kan blive enige om, at det gælder om at få de miljøkroner hen i de vandløb, hvor det giver en mening, og hvor der er et potentiale. Og i forlængelse af det er det da oplagt, at vi så også har en proces, hvor vi så selvfølgelig tager de vandløb, der ikke har et miljømæssigt potentiale, ud.

Tak for det. Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er jo en god tradition for uenighed her i Folketinget, men der er også en god tradition for, at vi er enige om, at lovgivningen skal foregå efter nogle gode, demokratiske standarder. Vil ordføreren ikke forholde sig til, om ordføreren helt ærligt mener, at det er udtryk for god lovbehandling, for gode, demokratiske standarder, at udvalget kl. 7 her til morgen, altså for få timer siden, blev oplyst om de nøglekriterier, som er afgørende for, hvor mange kilometer vandløb vi nu tager ud af vandplanerne? Er det ordentligt i forhold til udvalget og den demokratiske behandling, at vi først så sent får noget så helt afgørende og helt centralt oplyst fra ministeriets side?

Værsgo.

Det her lovforslag, L 34, blev mig bekendt fremsat i starten af oktober i forbindelse med lovkataloget, og det blev førstebehandlet i slutningen af oktober. Og det går nøjagtig ud på at få udpeget vandrådene.

Det andet, som spørgeren drejer ind på her, er kriterierne, og det har sådan set ikke noget med det her lovforslag at gøre. Overordnet kan jeg selvfølgelig kun være enig med spørgeren i, at der skal en ordentlig lovbehandling til, og i forhold til det, som lovforslaget handler om, nemlig at få udpeget vandrådene, synes jeg der har været en god, lang proces om det.

Værsgo til Christian Rabjerg Madsen.

Det er interessant, at ordføreren for regeringspartiet Venstre ikke mener, at det er relevant, hvilke kriterier vi bruger, når vi vælger, hvilke vandløb der skal ind i vandplanerne, og hvilke vandløb der skal ud. Jeg tror, det må være åbenlyst for enhver, der overværer vores møde i dag, at det naturligvis er afgørende, hvilke kriterier vi bruger, når vi vurderer, hvilke vandløb der skal have vandplanernes beskyttelse.

Værsgo til hr. Erling Bonnesen.

Selvfølgelig har det en betydning, når dem, der skal ud at gennemgå vandløbene, får nogle værktøjer at arbejde med, herunder de kriterier, som spørgeren også spørger ind til. Men det har bare ikke noget med det her lovforslag at gøre. Og i forhold til det, som lovforslaget handler om, nemlig at skabe hjemmelsgrundlaget til udpegningen af vandrådene, handler det jo sådan set om netop ikke at afbryde sagsbehandlingen, sådan som jeg kunne forstå at nogle i et mindretal gerne ville. Næh, det handler om at få fremdrift i det, så vi får udpeget de vandråd, så de kan komme i gang, og så skal de selvfølgelig udstyres med nogle kriterier. Men det er en anden side af sagen.

Tak. Fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. De her kriterier, som blev fremlagt i morges kl. 7.00, er fuldstændig centrale for, hvilken konsekvens den her lov vil få ude i den virkelige verden, og det ved ordføreren også udmærket godt. Så jeg vil gerne spørge hr. Erling Bonnesen, om han ville være tilfreds med at have stillet en række spørgsmål efter en teknisk gennemgang af noget så centralt som de her kriterier og ikke have nået at få svar, før Venstre skulle tage stilling ved tredjebehandlingen. Ville det her være en situation, der ville være tilfredsstillende, hvis det gjaldt den anden vej rundt?

Tak for det. Værsgo.

Det kan jo så lade sig gøre at rejse nogle spørgsmål, som ikke har noget med det her lovforslag at gøre. Jeg kan så forstå, at det gør Enhedslisten også. Jeg må bare igen minde om, som jeg allerede har sagt, at det her lovforslag, L 34, som vi behandler nu, og som jeg synes vi er klar til at stemme om, handler om udpegningen af de her vandråd, og jeg kan sådan set ikke forstå, at Enhedslisten vil udskyde den proces, for det handler også om at få de lokale eksperter med ind i arbejdet. Og for at de kan gøre det, skal vi jo have dem udpeget, og det er det, som lovforslaget her handler om. De kriterier, som Enhedslisten og andre spørger til, er jo nogle af de værktøjer, som de vandråd skal udstyres med, og det vil jo selvfølgelig køre i sin egen proces, som det nu skal – det har bare ikke noget med det her lovforslag at gøre.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Det, som et meget stort mindretal i udvalget har bedt om, er at få lejlighed til at kunne vurdere lovens konsekvenser ved at stille en række spørgsmål og ved at nå at få svar på dem, inden lovforslaget tredjebehandles. Er det ikke også et rimeligt krav, som Venstre ville stille til en lovbehandling, at hvis Venstre har spørgsmål til et lovforslag og et lovforslags konsekvenser ude i den virkelige verden, så forventer Venstre også at nå at få svar på de spørgsmål, inden Venstre skal sidde og tage stilling ved en tredje behandling?

Værsgo.

Jeg kan henvise til det, jeg allerede tidligere har svaret, og så må jeg sige, at det så undrer mig, at Enhedslisten forsøger at låse nogle ting fast nu. Det handler da netop også om nu, at arbejdet omkring de kriterier bliver færdigt, sådan at dem, der så skal ud at arbejde i vandløbene med støvlerne på, får de helt rigtige kriterier at arbejde med. Og med henvisning til det ekstraordinære udvalgsmøde, der var i morges kl. 7, så var der en fin teknisk gennemgang af det, og det var jo præcis det, som også blev lovet mindretallet i en tidligere del af fasen, hvor man spurgte, om man ikke kunne få en gennemgang af kriterierne og få lov at se dem. Jo, så vi har opfyldt det, der blev lovet, det er min opfattelse.

Tak. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre ordføreren om noget, som jeg har søgt efter svaret på i næsten alle de debatter og møder, vi har haft om den her sag: Er der en eller anden grund til, at det skal gå så stærkt? Altså, jeg hører kun argumenter, når jeg har stillet det spørgsmål, der lyder noget i retning af: Nu er vi et flertal, så vi kan bestemme, at det bare skal køre videre, og vi vil bare gerne i gang og have udpeget de her vandråd. Men er der en eller anden fast bagkant, altså noget, der skal nås, inden vækstsæsonen går i gang, inden man skal gødske, inden man skal høste? Hvad er det, vi har så travlt med?

Ordføreren.

Tak for det. Jamen jeg tror da, at spørgeren er lige så interesseret som alle andre i, at vi får de gode lokale kræfter – vi kan i citationstegn kalde dem de lokale eksperter – med ind i arbejdet. Og for at de kan komme det – de står sådan set og tripper og er klar – skal vi jo have vedtaget det her i Folketinget først. Så det er sådan set en god begrundelse for, at der ikke er nogen grund til at afbryde det og dermed forsinke det. Vi skal have fremdrift i det, således at de kan komme i gang. Det er også derfor, vi siger, at vi sådan set er fuldt oplyst, hvad angår det, som sagen handler om. Så har der været diskussion om kriterierne, og det har jeg svaret på tidligere.

Hr. Christian Poll.

Men kriterierne er jo så centrale, fordi det er det grundlag, vi skal vælge de her vandløb ud fra. Så det, jeg spørger om, er: Er der overhovedet nogen grund til, at vi haster? Altså, vi kunne jo bare skyde det 1 måned. Det vil sige, at det kunne træde i kraft den 1. februar, og det kunne endda også være tidligere. Og vi kunne komme i gang med at udpege vandrådene.

Hvis jeg kender det ret derude, er man jo i gang med at gøre sig tanker om, hvem der skal sidde i de her vandråd, hvem man skal ringe til, og nogle er måske endda allerede gået i gang med at ringe. Så hvad er det for en milepæl, der står et eller andet sted, som vi ikke må høre noget om?

Værsgo.

Jamen netop med afsæt i det, som spørgeren også selv siger, altså at man er i gang derude – hvordan nu, og hvordan skal vi, og bliver det til noget? – mener vi klart, at man selvfølgelig skal holde foden på speederen og komme frem i processen. Og eftersom det her lovforslag, der handler om udpegningen af vandråd, blev fremsat som en del af lovpakken i starten af oktober og førstebehandlet i slutningen af oktober og også besvaret hele vejen indtil nu, så er der intet, der forhindrer os i at se at komme videre. Vi skal have fremdrift i sagen, og derfor afviser vi også fra et flertals side at standse behandlingen.

Tak for det. Så er det fru Trine Torp.

Jamen jeg vil gerne følge lidt i samme spor. Lad os sige, at datoen var den 10. januar, altså at det kunne træde i kraft der, så vi rent faktisk kunne nå at have en ordentlig behandling af den her sag.

Hvad er det, der forhindrer det? For i forhold til de her vandråd, hvor man er i gang med at overveje, hvem der skal sidde i dem, kan man spørge: Hvor mange af dem hopper i gummistøvlerne dagen efter den 1. januar og går ud og kigger på vandløb? Eller hvor mange kommunalbestyrelser er overhovedet samlet i den her periode til at træffe beslutning om, hvem der skal sidde i de her vandråd?

Så jeg vil gerne høre helt klart: Hvad er forskellen på, om det træder i kraft den 1. januar eller f.eks. den 10. januar?

Værsgo.

Jamen det er jo sådan lidt i forlængelse og næsten en kopi af de tidligere spørgsmål. Så der kan jeg sådan set svare det samme.

Det ville da være tosset at gå hen og skabe usikkerhed om, om vandrådene overhovedet bliver til noget, efter at vi nu har haft en meget grundig og lang behandling af det. Der blev fremsat forslag om det i forbindelse med lovpakken med første behandling i slutningen af oktober, og så har der været den sædvanlige proces.

Så ville det da være underligt nu, hvor sagen ligger fuldt oplyst i forhold til at få udpeget de her vandråd, at stoppe det i sidste øjeblik.

Det er fair nok, at der er en diskussion omkring kriterier. Det har bare ikke noget med det her lovforslag at gøre, og det ved spørgeren også godt fra gennemgangen her til morgen. Og så tror jeg også –

der er i hvert fald ikke blivet rejst noget i forhold til det – at der er blevet gjort det, der er blevet lovet. Kriterierne er blevet forelagt udvalget inden tredjebehandlingen, og man har haft mulighed for at se dem og forholde sig til dem.

Værsgo, fru Trine Torp.

Okay, så en eventuel usikkerhed derude er et vigtigere argument for at fastholde det her tidspunkt, end det er, at Folketingets medlemmer er ordentligt oplyst og har fået besvaret de spørgsmål, de har stillet.

Værsgo.

Næh, for som jeg har sagt flere gange: Det her lovforslag handler om at udpege vandrådene. Det handler ikke om de kriterier. Der er et mindretal, der så ligesom forsøger at skabe usikkerhed og flimmer omkring processen i forhold til udpegning af de lokale vandråd ved at rejse spørgsmål om det med kriterierne. Men som jeg har svaret flere gange, og det kan jeg så også gøre afslutningsvis her, handler det her lige præcis om at få udpeget vandrådene, så de kan komme i gang. Det andet, som debatten her har handlet om, er kriterierne, og det har et andet forløb.

Tak for det. Er der flere, der ønsker ordet for en kort bemærkning om afbrydelse af sagsbehandlingen? Så siger vi tak til hr. Erling Bonnesen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, går vi til afstemning om det stillede forslag om afbrydelse af sagsbehandlingen.

Der kan stemmes.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 51 (DF, V, LA og KF), imod stemte 52 (S, EL, ALT, RV og SF), [hverken for eller imod stemte 0].

Forslaget er forkastet, og vi genoptager herefter forhandlingen om selve lovforslaget.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg tager primært ordet for at besvare nogle af oppositionens spørgsmål og kritikpunkter i forhold til lovforslaget og processen.

Jeg kan godt forstå, at man fra oppositionens side er ærgerlige over, at kriterierne, som skal bruges af vandrådene for at bestemme, hvilke vandløb der skal være med i vandområdeplanerne, først er kommet frem til oppositionen her kl. 7 i morges. Det kan jeg godt forstå.

Jeg vil dog også sige, at man skal være klar over, at i regeringspartierne er vi selvfølgelig bekendt med indholdet af et lovforslag, før det bliver fremsat. Det er bare for at sige, at når det bliver påstået, at vi stemmer noget igennem, som der ikke har været kendskab til før kl. 7 i morges, så er det ikke rigtigt. Det ville regeringen selvfølgelig ikke gøre.

Det er også rigtigt, som hr. Erling Bonnesen sagde, at lovforslaget her ikke teknisk set handler om kriterierne for, hvilke vandløb der skal være med. Det handler om nedsættelse af vandrådene.

Lovforslaget rummer i sig selv ikke ret meget nyt i forhold til det, der allerede var kendt fra landbrugspakken. Det var bare en implementering af den aftale, vi lavede dengang. Derfor er der sådan set heller ikke sket de store ændringer i positionerne fra dengang, hvor vi havde de forhandlinger.

Vi har nogle vandområdeplaner, som omfatter ca. 19.000 km. af Danmarks 78.000 km. vandløb. Det, at et vandløb er med i vandområdeplanerne, betyder, at man har en forpligtelse til at arbejde for, at de kommer i god økologisk tilstand, som det hedder.

Det betyder ikke, at man så har lov til at hælde gift i et vandløb eller på anden måde ødelægge det, hvis det ikke er med i en vandområdeplan. Men det betyder altså, at i forhold til de vandløb, som er omfattet, har man en forpligtelse til eksempelvis at sørge for, at der er en tilstrækkelig slyngning på dem, således at der kan være et ordentligt dyreliv i dem.

Da vi så forhandlede landbrugspakken, var der mange landmænd, der mente, at der er for mange vandløb, som er omfattet af vandområdeplanerne. Ude på markerne er der en masse smalle, flade, gravede kanaler, som egentlig kun har et afvandingsformål og ikke er naturlige vandløb, men alene er afvandingskanaler.

Der mener mange landmænd at det er fejlagtigt, at der i forhold til de kanaler, som aldrig har været naturlige og er kunstige, skal være et mål om at genoprette dem. For der ikke noget at genoprette. Der er tale om kunstige kanaler, hvor der aldrig har været en god økologisk tilstand.

Det syntes vi var en indvending, som var svær fuldstændig at tilsidesætte, hvis det er rigtigt, at der er en masse smalle, flade, gravede kanaler, for så bør de ikke være omfattet af målene om at gøre dem til naturparadiser med ørreder og frøer og alt muligt andet.

Der er så lidt tvivl om, hvor mange af de her vandløb der er tale om, altså hvor mange kanaler der fejlagtigt er i vandområdeplanerne. Der havde vi forskellige synspunkter.

Der var nogle, der mente, at alle de små vandløb, det vil sige vandløb med et opland på under 10 m², skulle tages ud af vandområdeplanerne. Der var andre af os, der syntes, at det var lidt for voldsomt, for vi var bange for, at der så ville være en masse vandløb, som har en naturmæssig værdi, som ville blive taget ud af vandområdeplanerne.

Derfor besluttede vi i forhold til landbrugspakken at lave den proces, som bliver vedtaget nu, som er, at vandrådene – som vi har 23 af, og som er organer, hvor der både sidder folk fra landbruget og folk fra natur- og miljøorganisationerne – skal kigge vandløbene igennem for at vurdere, hvilke af dem der har en naturmæssig værdi.

Lovforslaget og kriterierne, som er blevet fremlagt her til morgen, slår fast, at det kun er de vandløb, som ikke har en naturmæssig værdi eller potentiale til det, der skal tages ud af vandområdeplanerne. Det betyder, at vi jo så ikke kommer til at fjerne vandløb, som har et rigt naturliv og en naturmæssig værdi. De ryger ikke ud af vandområdeplanerne. De vandløb, der kommer til at ryge ud af vandområdeplanerne, er vandløb uden naturmæssig værdi eller potentiale.

Det er vandrådene, som skal tage stilling til, om et vandløb har en naturmæssig værdi og dermed fortsat skal være i vandområdeplanerne, eller om et vandløb ikke har en naturmæssig værdi eller potentiale til det og derfor skal tages ud af vandområdeplanerne.

Det synes vi er en god proces, for det sikrer jo, at der også sidder miljøfolk ude lokalt, som kender vandløbene meget bedre, end vi gør på Christiansborg, og tager stilling til, om vandløbene skal være med eller ikke.

Det er den proces, som vi så vedtager nu, og der er med kriterierne, som er lagt frem her, taget en beslutning om, at vandrådene kan kigge ret bredt på alle små vandløb. Men det er klart, at man ikke skal forestille sig, at der ryger mange, mange tusind kilometer vandløb ud. Det har jeg i hvert fald ikke selv fantasi til at forestille mig vil blive vandrådenes anbefalinger. Tak.

Der er nogle korte bemærkninger. Det er først fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg står her med hr. Rasmus Jarlovs tale ved førstebehandlingen, hvor han siger, at hvis der dukker vandløb op, som er i en god naturtilstand, skal de selvfølgelig kunne komme ind i vandplanerne, og videre:

»Jeg må indrømme, at jeg på stående fod ikke kender processen for, hvordan man så sikrer, at de kommer ind, men selvfølgelig skal det være sådan, at der også kan tages noget ind i vandplanerne.«

Kan ordføreren 1) forklare os, hvad der er sket siden førstebehandlingen, ud over at Konservative er kommet i regeringen? Og 2) kan ordføreren måske forklare, om han forstår det, hvis der er nogle, der er lidt skuffede over, at De Konservative har skiftet holdning mellem første- og andenbehandlingen til, at der også skal kunne tages vandløb ind i vandplanerne?

Værsgo.

Det er ikke, fordi vi er kommet i regering. Men jeg må give fru Ida Auken, at jeg antydede, at vi måske kunne støtte et sådant ændringsforslag. Men der må jeg sige, at jeg er nødt til at holde mig til det, vi har aftalt i landbrugspakken. Den tekst, der er fra et år siden, er rimelig klar, og den handler om, at vi skal kigge på vandområdeplanerne med henblik på at se, om der er nogle vandløb, som fejlagtigt er kommet med i vandområdeplanerne. Der skal selvfølgelig være mulighed for, at man også tager vandløb ind, men det bliver der først fra den næste planperiode. Det bliver der ikke med den proces, som vi igangsætter nu. Det er klart, at man kunne selvfølgelig have holdninger til, om det skulle være tilfældet eller ej. Men der er jeg nødt til at holde mig til den aftale, vi har lavet.

Værsgo, fru Ida Auken.

Tak for den ærlighed i hvert fald. Så sagde ordføreren også, at regeringen selvfølgelig havde kendt kriterierne før Folketinget. Kan ordføreren så ikke forstå, at vi er lidt forundrede over, at man nu har sagt nej til, at det skal tilbage i udvalget, når vi først fik kriterierne kl. 7.00 i morges, mens man i regeringen faktisk har kendt dem i længere tid? Ville det så ikke have været god stil også at fremlægge dem i Folketinget?

Ordføreren.

Det havde været bedre, hvis oppositionen også havde haft kriterierne noget før. Det vil jeg gerne indrømme. Det har så ikke været muligt. Jeg tror ikke, det vil gøre nogen forskel – eller jeg er faktisk helt sikker på, at det ikke vil gøre nogen forskel, fordi oppositionen vil stemme imod det her uanset hvad. Rent teknisk er der ikke noget galt i det i forhold til vores arbejde her i Folketinget, for vi stemmer ikke om kriterierne. Det har hele tiden været klart, at de kriterier, der bliver lagt frem, er nogle, som forligskredsen beslutter og ikke Folketinget. Derfor får oppositionen ikke indflydelse på kriterierne. Det ville man heller ikke gøre, hvis vi udskød behandlingen af dem.

Tak for det. Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er jo ejendommeligt at høre en regeringsrepræsentant sige, at der ikke noget demokratisk problem, fordi de partier, som skal stemme for forslaget, sådan set har de relevante oplysninger. De partier, der stemmer imod, kan vi jo leve med ikke er fuldt oplyst. Jeg synes, det er at svigte vandløbene, og jeg synes, det er at svigte en god demokratisk standard og lovgivningsproces her i Folketinget.

Vil ordføreren ikke fortælle, hvornår ordføreren blev oplyst om de kriterier, hvorefter vandrådene skal tage vandløbene ud af vandplanerne?

Værsgo.

Nej, det vil jeg ikke. Vi har ikke noget ønske om, at vores interne diskussioner bliver lagt ud til offentligt gennemsyn. Det er en regeringsproces, som har været i gang, og den vil jeg ikke gå i detaljer med.

Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Det er jo tenderende til grinagtigt, at vi ikke kan få det at vide, men jeg tror måske også, det er klogt ikke at svare på det, for vi havde udvalgsmøde så sent som i torsdags i sidste uge, hvor vi fik at vide, at ministeriet ikke var klar til at give os de her oplysninger. Så hvis det viser sig, at regeringen havde oplysningerne, men bare ikke ønskede at give dem til det store grønne mindretal, der er til stede i salen i dag, er det jo bare voldsomt kritisabelt.

Vil Konservative ikke give en saglig begrundelse for, at kriterierne ikke giver mulighed for, at vandrådene kan tage vandløb tilbage i vandplanerne, hvis deres naturtilstand ændrer sig, eksempelvis som konsekvens af øget eller mindre afvanding og dermed mindre okker i et vandløb?

Værsgo.

Jeg kan sige, at det er korrekt, hvad der er blevet oplyst i udvalget. Der er ikke noget der, der kan være voldsomt kritisabelt. Jeg kan kun sige om den her mulighed med at tage vandløb ind, at vi er nødt til at holde os til den politiske aftale, vi har lavet med landbrugspakken. Det er sådan set den eneste begrundelse, jeg kan give for det.

Tak. Fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg må indrømme, jeg synes, det er noget chokerende, når hr. Rasmus Jarlov står på talerstolen og siger, at Folketingets blå partier er blevet præsenteret for de her kriterier i god tid inden tredje behandling, mens vi andre fik dem præsenteret kl. 7.00 i morges. Vi har endda adskillige gange bedt om at få dem i god tid, og det blev så sent som i torsdags udskudt til mandag morgen kl. 7.00, samtidig med at man tilsyneladende har siddet og præsenteret dem for nogle andre og vi fik en begrundelse om, at man bestemt ikke var klar før i dag kl. 7.00.

Så fremfører ordføreren en række ting, som jeg mener står i modstrid med de informationer, vi så nåede at få i morges kl. 7.00, f.eks. at det kun var kunstige kanaler, flade gravede kanaler, der vil blive taget ud. I morges kl. 7.00 fik vi at vide, at det også godt kunne være naturlige vandløb, som bare var blevet behandlet hårdhændet i en årrække. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, for det står også modsætning til det, vi fik at vide i morges, om ordføreren kan garantere, at der ikke ryger flere tusinde vandløb ud af vandplanerne som følge af det her.

Værsgo.

Nej, jeg kan ikke sige noget om antal kilometer. Jeg kan sige, at min forventning vil være, at det vil være relativt begrænset, hvor mange vandløb der ryger ud. Men hvis nu vandrådene går igennem alle vandløb og så finder ud af, at der er rigtig mange af dem – mange, mange tusind kilometer – som bare er helt flade, gravede, kunstige kanaler, afvandingskanaler, der alene tjener et afvandingsformål, og som ikke har noget naturmæssigt potentiale, så vil de ryge ud. Men det er kun dem, ikke vandløb med naturmæssig værdi – eller stor naturmæssig værdi. Ethvert vandløb kan jo siges at have en eller anden form for naturmæssig værdi.

I forhold til det her med, hvornår kriterierne er blevet fremlagt, vil jeg sige, at det er korrekt, at kriterierne ikke har været klar, men ud over det vil jeg lade ministeren svare på spørgsmål om processerne. Vi har i regeringspartierne selvfølgelig nogle forudgående diskussioner om alle lovforslag. Det ved alle partier, der har været i regering, og jeg tror også, at Enhedslisten ved det. Regeringspartierne taler sammen, før tingene bliver lagt frem. Ellers er det ikke regeringens politik, og det betyder også, at regeringspartierne bliver inddraget, før resten af Folketinget og oppositionen gør. Det er sådan, det er; det ved vi alle sammen.

Fru Reumert Gjerding.

Jeg kan også forsikre om, at jeg ser meget frem til, at ministeren redegør for det, hr. Rasmus Jarlov har sagt på talerstolen her i dag.

Hvis det viser sig, at flere tusind kilometer vandløb skal tages ud, vil jeg spørge hr. Rasmus Jarlov, om Det Konservative Folkeparti så vil være parat til at gribe ind. For nu siger ordføreren, at ordføreren ikke har fantasi til at forestille sig ... Det, der er interessant, er vel ikke ordførerens fantasi, men derimod om man er parat til at gøre noget, hvis det viser sig, at det går så vidt, at det bliver flere tusind kilometer vandløb, der skal ud af vandplanerne som følge af L 34. Vil ordførerens parti så gribe ind?

Værsgo.

Som sagt er antallet af kilometer ikke et kriterium, som vi har lagt ind for, hvilke vandløb der skal være omfattet af vandområdeplanerne fremover. Det, der er kriteriet, er, at der ikke skal fjernes vandløb, som har en god økologisk tilstand eller potentiale til at nå det uden voldsomme omkostninger, som er helt ude af proportioner med den gevinst, der vil være ved det. Det er det, der er kriteriet. Derfor kan jeg ikke sige, at vi har en eller anden grænse med et antal kilometer, men jeg kan selvfølgelig garantere, at vi vil gribe ind, hvis det skulle være sådan, at vi fjerner vandløb, som har en stor naturmæssig værdi. For det, der er formålet med lovforslaget og de kriterier, der er lagt frem, er, at de vandløb, som har naturmæssig værdi, fortsat skal være omfattet af vandområdeplanerne. Derfor skal man ikke frygte, at gode bække med fisk og stor naturmæssig værdi kommer til at miste deres status i vandområdeplanerne.

Tak for det. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der er jo ligesom det faktuelle indhold i den her sag, og så er der processen, som også er blevet en diskussion. Og der er det jo sådan med processer, at de trækker spor – altså, de trækker spor fremover. Hvis man accepterer én proces under én regering, vil det være sådan næste gang under en anden regering, at den regering vil sige: Jamen det gjorde I jo også. Så det her får jo nogle konsekvenser. Og derfor vil jeg bare spørge hr. Rasmus Jarlov, om hr. Rasmus Jarlov er tilfreds med den proces, der er foregået, og om hr. Rasmus Jarlov mener, at vi skal fortsætte med en sådan proces her i Folketinget.

Værsgo.

Jamen altså, jeg tror også, jeg sagde før, at det selvfølgelig havde været bedre, hvis kriterierne kunne have været fremlagt for hele Folketinget noget tidligere. Det tror jeg også at regeringen vil indrømme, men det må man spørge ministeren om. Men det ville vi selvfølgelig gerne have haft – altså, det var jo også intentionen, at det skulle komme noget før. Men der er blevet fremlagt det, der blev lovet, altså at kriterierne er klar inden tredjebehandlingen – ikke ret lang tid før tredjebehandlingen, det må jeg så erkende, men der er levet op til det, vi har lovet. Og som sagt er det, vi stemmer om nu, ikke kriterierne. Det er indholdet af lovforslaget, vi skal stemme om. Og derfor accepterer vi den her proces, men selvfølgelig havde det været bedre, hvis det havde været fremlagt noget før.

Hr. Søren Søndergaard.

Det var jo lidt et politikersvar på den ene side, og på den anden side var det ikke særlig klart. Men jeg må jo forstå hr. Rasmus Jarlov på den måde, at hvis kommende regeringer bruger den samme proces, vil der ikke komme nogen protest fra hr. Rasmus Jarlov. Altså, den her metode er så at sige blevet institutionaliseret. Eller er det sådan, at Det Konservative Folkeparti f.eks. vil være med til på en eller anden måde at udtale, at det ikke skal ske fremover? Er det noget, man vil være med til på en eller anden måde – hvad man nu kan bruge af redskaber til det; en henvendelse til Præsidiet, en beretning, hvad ved jeg – eller er det her proceduren fremover?

Værsgo.

Jeg kan kun sige, at vi ikke er døve over for den kritik, der kommer, men jeg føler ikke lige, at jeg kan udtale mig om, hvilke vedtagelser og retningslinjer vi skal have. Det tror jeg kræver en mere grundig diskussion.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

[Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.]

Har alle stemt? Det ser det ud til.

For stemte 53 (DF, V, LA og KF), imod stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.