Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre love. (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 06.10.2016).

Jeg vil godt bede om ro i salen, mens man går ud. Jeg skal bede om lidt mere ro i salen!

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Nu kommer der en ordfører på, og så vil jeg altså virkelig bede om ro i salen. Tak! Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi har til behandling her i dag, er en ændring af flere love.

Jeg vil starte med den væsentligste, og det er den del af forslaget, der ligger i forlængelse af den efterhånden omdiskuterede landbrugspakke, som tidligere på året skabte splid i den såkaldte blå blok, og som vel næsten havde udløst et folketingsvalg. Den del af lovforslaget drejer sig om afgrænsning af de vandløb, der skal indgå i Danmarks vandplaner. Af aftalen om landbrugspakken fremgår det, at alle vandløb, der er en del af vandområdeplanerne, med et opland på under 10 km 2 skal vurderes på baggrund af nye faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og altså derfor ikke længere skal indgå i vandområdeplanerne.

Regeringen vil derudover styrke den lokale inddragelse ved at give ministeren mulighed for at forpligte landets kommuner til at varetage denne opgave i samarbejde med vandråd. Regeringen har tidligere endda meget tydeligt ytret ønske om, at antallet af vandløb, der er omfattet af de danske vandplaner, skal reduceres. Derfor formoder jeg også, det er det, man må lægge til grund er hensigten her bag lovforslaget.

Danmarks vandløb er jævnlig til debat her i Folketinget, senest da Liberal Alliance i april måned her i Folketingssalen agerede forlænget arm for Bæredygtigt Landbrug i et felttog mod vandløbene. Liberal Alliance fremsatte ved den lejlighed et beslutningsforslag om at forbedre landbrugets afvandingsvilkår, som det hed, men det var så yderligtgående et forslag, at selv Venstre måtte sige stop en halv og efterfølgende stemme imod forslaget.

I det hele taget er det et noget broget billede, der tegner sig af den blå bloks syn på vandløb, for efter forhandlingerne om landbrugspakken brystede Det Konservative Folkeparti sig nemlig af, at de faktisk havde reddet alle de ca. 19.000 km vandløb, som i dag er omfattet af vandplanerne. Det må man sige står i skarp kontrast til det beslutningsforslag, Liberal Alliance fremsatte tidligere på året.

I Socialdemokratiet mener vi det samme, som vi gjorde dengang. Vi mener, der skal findes en balance mellem hensynet til miljøet og hensynet til vækst og beskæftigelse, og i den sammenhæng en balance mellem afvandingshensyn og miljøhensyn. Som regeringens forslag ligger lige nu, er det svært at sige, om den balance egentlig kan findes inden for rammerne af dette forslag. Regeringen kan nemlig ikke sige noget om de kriterier, som skal ligge til grund for den nye kategorisering. Det ser jeg selvfølgelig meget frem til regeringen vil gøre os klogere på, og jeg ser frem til at få indsigt i, hvordan kriterierne er blevet udarbejdet, når de til den tid bliver færdige. Samtidig ønsker vi i Socialdemokratiet også at få kastet lys over nogle af de usikkerhedselementer, som KL fremhæver i sit høringssvar angående den opgave, som kommuner og vandløb fremadrettet skal løfte.

Hvis jeg ganske kort skal vende min opmærksomhed mod forslagets øvrige elementer, vil jeg sige, at foruden den ovennævnte ændring præciseres enkelte definitioner i lov om vandplanlægning, der medfører en mere korrekt gennemførelse af vandrendedirektivet.

Forslaget tilføjer også til dansk lovgivning, at det jævnfør direktivet for miljøkvalitetskrav bliver muligt at begrunde overskridelse af miljøkvalitetskrav med, at forurening kommer fra en forureningskilde uden for Danmark. Dermed bliver ministeren i stand til under nærmere angivne betingelser at fastsætte regler om, at overskridelse af miljøkvalitetskrav skyldes forureninger fra andre lande. I den forbindelse ville Socialdemokratiet ønske, at Folketinget i udvalgsarbejdet får boret ud, hvad det præcis vil få af betydning, og så selvfølgelig hvad holdningen til det vil være i EU.

Endelig knytter lovforslaget sig til udflytning af statslige arbejdspladser, idet udflytningen også indeholdt en opsplitning af Naturstyrelsen, hvor en nyoprettet styrelse for vand og naturforvaltning overtager nogle af Naturstyrelsens opgaver. Groft sagt kommer Naturstyrelsen til at varetage forvaltning af skov- og naturarealer med hovedsæde i Randbøl, mens styrelsen for vand og naturforvaltning med hovedsæde i København får ministerbetjening, politikudvikling og overvågning som dens primære opgaver. Det bakker vi i Socialdemokratiet sådan set op om, men vi undrer os over, at forslaget behandles i sammenhæng med de andre forslag, der indgår i L 34.

Så Socialdemokratiet kan på ovenstående baggrund ikke støtte de dele af forslaget, der vedrører landbrugspakken. Vi ser frem til at få belyst de miljømæssige konsekvenser af forslaget og blive klogere på, hvilken betydning forslaget vil få for vandplanerne.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og først er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for Socialdemokratiet for en fin ordførertale.

Nu er det jo en lov om vandplanlægning, vi diskuterer i dag, og ikke, som ordføreren var inde på flere gange, vandløbsloven. Men jeg er da glad for, at ordføreren tidligere på året var meget vågen og har opdaget, at Liberal Alliance også har fremsat et beslutningsforslag om netop vandløbsloven.

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre, om ikke Socialdemokratiet anerkender, at KL jo rent faktisk har ytret ønske om at få ændret vandløbsloven, netop fordi der er problemer med afledning af vand.

Værsgo.

Jamen jeg tror, det står meget tydeligt – fordi vi jo begge, er jeg sikker på, lyttede til debatten i april måned, hvor hr. Carsten Bach selv havde et forslag i salen – at der sådan set er flere parter, der ønsker at få revideret vandløbsloven. Det er vi sådan set heller ikke forskrækkede over i Socialdemokratiet. Det er jo ikke en kunst at ændre loven. Kunsten er at ændre den på den måde, at man få den rigtige balance mellem miljøhensyn og afvanding, altså erhvervshensyn.

Der må jeg bare sige, at hvis man sætter det, som jeg har hørt hr. Carsten Bach og Venstre udtrykke tidligere, op imod det, som f.eks. Det Konservative Folkeparti har udtrykt, så bliver jeg i tvivl om, hvad udkommet af den lov, vi behandler i dag, vil blive. For nogle vil nærmest have alle vandløb, som er i et opland på under 10 km², taget ud af planerne, og andre mener, at alle sådan set skal bevares. Det er på den baggrund, jeg siger, at her står vi med en første behandling uden at kunne få oplyst, hvad kriterierne skal være for den nye udpegning, og det gør det meget svært.

Men en ændring af loven kan man godt lave. Vi vil bare gerne sikre den rigtige balance, og det kan vi ikke tage stilling til, fordi oplysningerne ikke er tilgængelige for os.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Det beslutningsforslag, Liberal Alliance fremsatte tidligere på året, handlede jo netop om at sikre en balance mellem de forskellige hensyn. Men så vidt jeg har ladet mig hviske i øret, har Venstres ordfører måske tanker om i samarbejde med regeringen at fremsætte et forslag om ændring af vandløbsloven.

Jeg kunne godt tænke mig lige at høre, om Socialdemokratiet virkelig er imod, at de kommende vandplaner kommer til at bygge på korrekt klassifikation af vandløb, og at den klassifikation er motiveret af lokale myndigheder.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil da sige, at jeg synes, det ville være en god ting, hvis Venstres ordfører ville gøre det i samarbejde med Venstreministeren. Det tror jeg er et godt udgangspunkt. Og så må vi jo tage debatten, når den tid kommer.

Men problemet i det lovforslag, vi står med – og det problem må hr. Carsten Bach jo også stå med – er, at der allerede er stillet tre spørgsmål til lovforslaget inden førstebehandlingen, hvor vi har prøvet at spørge, hvad det er for nogle kriterier, der så skal angive den her korrekte klassifikation. Og det kan der ikke oplyses om på nuværende tidspunkt. Det er ikke tilgængeligt, og vi kan også forstå, at det skal udformes nærmere i forligskredsen bag landbrugspakken.

Så de ting gør tilsammen, at vi ikke føler os overbeviste om, at der kommer en rigtig klassifikation ud af det her lovforslag.

Tak. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg savner simpelt hen Socialdemokraternes begrundelse for at være imod lovforslaget. Det, vi gør nu, er, at vi kigger på de små vandløb i Danmark, og så laver vi en vurdering af, hvilke af dem der har en naturmæssig, økologisk betydning, og hvilke der ikke har en naturmæssig, økologisk betydning, fordi det bare er de her helt lige kanaler, som er lavet kunstigt med henblik på simpelt hen at afvande markerne. Der er det svært for mig at se, hvad det er, Socialdemokraterne er modstandere af.

Dengang vi forhandlede landbrugspakken, var Socialdemokraternes indvending jo, at det her ville koste nogle penge. Er det det, der er problemet? Eller hvordan kan man være modstander af, at vi kigger på, at vi bevarer alle de vandløb, som har en naturmæssig betydning, men at vi ikke har lige så strenge miljøkrav, når landmanden selv er gået ud på sin mark og har gravet en ny kanal, som ikke er opstået naturligt, men alene har til formål at sikre, at der ikke ligger oversvømmelser på markerne? Vi har sikret, at det her ikke kommer til at gå ud over naturen. Det synes vi er vigtigt. Men hvad er problemet i det her lovforslag?

Tak. Vi skal overholde taletiden. Værsgo.

Tak for det. Der kommer jo også en runde mere, hvor vi kan fortsætte. Men problemet i denne debat bliver jo, at hr. Rasmus Jarlov ikke kan give den garanti. For som der jo står i svar på spørgsmål 1 til lovforslag L 34: På nuværende tidspunkt er de omtalte kriterier – altså dem, der skal ligge til grund for den nye klassifikation – under udvikling af Aarhus Universitet, og når kriterierne er klar, forventer ministeren at gennemgå dem med partierne bag aftalen.

Så det er i øvrigt ikke noget, Socialdemokratiet får indflydelse på. Men der er jo ikke nogen, der ved, om man opnår hr. Rasmus Jarlovs ønske om at bevare de vandløb, der har naturmæssig værdi, eller Bæredygtigt Landbrugs ønske fra høringssvarene om, at alle vandløb med opland under 10 km² udtages af vandområdeplanerne. Det synes jeg bliver et lidt løst grundlag at stå på, når man skal forhandle det her. Og for os, som ikke er en del af det forlig, der skal være med til at stadfæste kriterierne, er det jo nærmest umuligt at stemme for lovforslaget.

Tak. Værsgo, hr. Rasmus Jarlov.

Jamen jeg kan sagtens garantere, at det ikke bliver et ønske om at tage alle vandløb med et opland under 10 km² ud af vandplanerne. Det kan jeg hundrede procent garantere, for det vil der ikke være flertal for.

Jeg synes også, man skal have en dyb mistillid til Aarhus Universitet, hvis man tror, der kommer nogle kriterier, som skulle være meget miljøfjendtlige. Så skal vi nok gribe ind over for det. Det har hr. Simon Kollerup mit ord for.

Hr. Simon Kollerup, værsgo.

Men det synes jeg er positivt. Jeg er bare nødt til at returnere den bold, altså at vi skulle have mistillid til Aarhus Universitet. Det har vi ikke i Socialdemokratiet. Men der står meget tydeligt, at det bliver parterne bag aftalen, som skal stadfæste de her kriterier, og der er min tillid måske en lille smule mere skrøbelig i forhold til de påvirkninger, jeg kan se der kommer fra f.eks. Bæredygtigt Landbrug ind i den kreds af partier. Men jeg tager ordføreren på ordet – han er jo en del af et forligsparti og vel dermed også en slags vetohaver, og det bestyrker min tryghed en lille smule.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Som den socialdemokratiske ordfører har forklaret, er det her et forslag, der i bund og grund, synes jeg – for at gøre det enkelt – handler om, at vi giver nogle penge for at få folk ud i marken og konstatere, hvordan virkeligheden er. Vi har en masse vandløb rundt i Danmark. Der er vandløb, som har en miljømæssig betydning, en økologisk betydning, som vi skal passe på, og dem skal vi fortsat passe på. Men vi ved også, at der i tidernes løb er gravet render til afvanding af marker; vi ved, der er gravet grøfter, eller hvad vi nu skal kalde dem, som man ude i det lokale samfund ved er til dræning og intet har med naturlige vandløb at gøre. Det skal naturligvis fortsat være en mulighed – for at dræne marker, enge, hvad det nu måtte være – og det er jo egentlig det, det her forslag går ud på: at vi får et overblik over, hvad vi skal passe på, og hvad vi ikke behøver at passe helt så meget på.

Derfor bliver der oprettet lokale vandråd, for det er altså ude i Danmark, ude i den virkelige verden, at folk ved, hvad der foregår. Derfor er der også afsat penge til, at kommunerne har den faglige viden, og at der skal være et samarbejde med vandrådene, således at vi alle sammen får et overblik over, hvor det er, vi skal gøre en indsats, en miljømæssig indsats, og hvor det er, vi ikke behøver at gøre noget. Det betyder også, at vi ikke spilder penge på at gøre en indsats, der er fuldstændig ligegyldig, og det synes jeg da er nok så væsentligt.

Ud over det går forslaget ud på, at når man opdeler Naturstyrelsen i to styrelser, dels Naturstyrelsen, dels Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, så er der selvfølgelig nogle tekniske afgrænsninger, som skal ændres.

Så er der også en sprogligt mere korrekt gennemførelse af vandrammedirektivet og en gennemførelse af dele af direktivet, der ikke tidligere har været implementeret. Når jeg nævner det, er det måske, fordi vi en gang imellem, når vi læser de her forslag, har en aftale, som Dansk Folkeparti har i forbindelse med landbrugspakken, netop omkring vandløbene, men vi har måske knap så meget en aftale om vandrammedirektiver. Derfor blander man altså lidt nogle gange æbler og pærer i de her lovforslag. Det generer mig en smule, og jeg har i hvert fald nogle spørgsmål.

Jeg synes også, man giver nogle bemyndigelser til ministeren, som jeg og Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis synes er i orden. Det er bemyndigelser, der handler om, at hvis man f.eks. fra andre lande forurener, således at vores vandløb i Danmark ikke kan opnå en god tilstand, jamen så kan ministeren blive bemyndiget til at sige, at det er o.k. Jeg synes jo, det ville være rigtig rart, hvis vi fik sådan en debat nede i Folketingssalen, for om ikke andet kunne vi så måske presse de nabolande, der griser mere, end vi synes er i orden – få debatten og måske presse dem en lille smule. Så jeg er ikke helt sikker på, at vi er specielt glade for den bemyndigelse. Men jeg håber, at jeg måske har misforstået en smule. Men det kan ministeren selvfølgelig afklare for mig.

Så er der også en anden bemyndigelse. Jeg var ved at sige, at man nok skal være lidt fagnørd, for der står, at det er en bemyndigelse, hvor ministeren kan tillade injektion af kuldioxidstrømme til oplagringsformål i geologiske formationer. Nu er jeg politiker og ikke fagnørd, så jeg må ærligt indrømme, at jeg er fuldstændig blank, når jeg læser det. Men jeg håber også, at ministeren kan forklare mig, hvad det betyder, og hvad det rent faktisk er, han får en bemyndigelse til. For det synes jeg er nok så væsentligt.

Umiddelbart vil jeg sige, at vi selvfølgelig støtter forslaget i Dansk Folkeparti. Vi har selv været en del af landbrugs- og fødevarepakken. Vi synes, det er godt, at vi får en helt sikker afklaring af de her vandløb, sådan at vi ved, hvad vi skal gøre noget ved, og hvad vi ikke behøver at gøre noget ved. Så en positiv indgangsvinkel, helt bestemt.

Der er spørgsmål. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo godt, at der er vandråd, der tager ud og kigger på virkeligheden, men det meget skæve i det her lovforslag er jo, at det kun giver mulighed for, at man udtager vandløb fra vandområdeplanerne. Det, som kunne være interessant, var, hvis man havde et lovforslag, som også gav mulighed for, at man kunne gå den anden vej.

Jeg kunne godt forestille mig, at man har nogle vandløb derude, som er fuldt ud eller delvis gravede, og hvor der med tiden er kommet en naturtilstand, som er værd at bevare. Den mulighed, at det kan gå den vej, er der så ikke i det lovforslag her. Det synes jeg er en skam. Jeg synes, at det her lovforslag er for ensidigt.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det ville være en fordel, at der var flere muligheder for vandrådene for at gå ud og lave den der konkrete vurdering, så man ikke kun kunne gå den ene vej, men sådan set også havde mulighed for at gå ud og vurdere noget natur og sige: Det her har en værdi, som der bør tages hånd om.

Værsgo til ordføreren.

Sådan som jeg opfatter forslaget, er det sådan, at der er en optegnelse over en masse vandløb, som de her vandråd og kommunerne skal gå ud og se på. Så er det rigtigt, at man har mulighed for at udtage nogle. Men hvis vandløbene allerede er inde i den oversigt, som fodfolkene – som jeg kalder dem – skal ud og se på, og man ikke udtager dem, så er de jo stadig væk inde. Så jeg forstår ikke helt problematikken.

Søren Egge Rasmussen.

Måske er problemet, at de kriterier, som der refereres til at Aarhus Universitet er ved at udarbejde, kender vi jo ikke. Så det er jo lidt mærkeligt, at vi her skal behandle et lovforslag, hvor vi ikke rigtig kender de kriterier, som er under udarbejdelse. Hvorfor er det egentlig, at den her lov har sådan et hastværk? Hvorfor bliver det her lovforslag ikke fremsat på et tidspunkt, hvor man har kriterierne?

Pia Adelsteen.

Sådan som jeg har forstået det, er de kriterier, der er ved at blive udarbejdet af Aarhus Universitet, bl.a. også dem, der er hjemmel for, at vandrådene der kan blive oprettet. Det er det, vandrådene skal forholde sig til, når de er ude og besigtige. Vi vil meget gerne have, at vandrådene bliver oprettet omkring den 1. januar – det er også dér, loven træder i kraft. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang nu, for jo hurtigere, jo bedre.

Jeg er ikke så bekymret for de faglige kriterier, man opstiller på Aarhus Universitet, men i min optik er det en hjemmel for, at vandrådene kan blive oprettet.

Tak. Og så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne fortsætte der, hvor ordføreren slap, for det er jo meget vigtigt at vide, hvad man mener med faglighed. Er det det, som forskerne siger, er det det, som kommunen siger, er det det, som ministeriet siger, eller er det det, som politikerne i sidste ende synes er faglighed – i Dansk Folkepartis optik?

Ordføreren.

Jeg har siddet herinde i så mange år, at jeg ved, at faglighed – det hører man – er et dejligt ord at bruge. Men der er eksperter, som kan udtale det ene, og der er eksperter, der kan udtale det andet. Så faglighed – ja, hvad er det? Det er vel et spørgsmål om, at man har en vis viden. Men uanset hvilken viden man har og hvilken faglighed man har, har man også forskellige holdninger. For uanset hvad er det i sidste instans os politikere, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet her i Folketinget.

Fru Ida Auken.

Så vi skal altså forstå det sådan, at det ikke er biologi, det ikke er økonomi, der afgør det her; det er Dansk Folkepartis ordfører, der afgør, om et vandløb i Danmark er så vigtigt og så stor en naturperle for Danmark, at det skal bevares og beskyttes. Det er altså Dansk Folkeparti, der afgør det; der er der ikke nogen sådan faglige kriterier, man kan læne sig op ad.

Værsgo til ordføreren.

Man kan sige, at de faglige kriterier kommer med den udarbejdelse, som Aarhus Universitet er ved at lave, om, hvad der er vandløb, hvad der er bevaringsværdigt, og hvad der ikke er. Men i sidste instans, uanset hvordan vi vender og drejer det – og så må fru Ida Auken godt sige, at det er Dansk Folkeparti, der beslutter det, og det ville jo være dejligt, hvis vi var 90 medlemmer, for så kunne jeg gøre det helt alene – vil det jo altid være os politikere, der står på mål for den beslutning, der bliver taget herinde i Folketinget, uanset hvad, og uanset hvilken faglig ekspertise vi har fået som baggrunden for beslutningen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som det fremgår af overskriften til lovforslaget her, står der, at det er om inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø- og Fødevareministeriet. Det er det, som det her lovforslag handler om.

Vi skal selvfølgelig passe godt på vores vandløb og samtidig sikre afvanding fra markerne, og at vandet også kan løbe væk fra veje og byområder, som der også har været set eksempler på at der kan være problemer med. Derfor gælder det også med vandløbene at sikre den rigtige indsats de rigtige steder og lave forskellige indsatser i de forskellige situationer, som der jo er, netop fordi vandløbene er forskellige. For at gøre det, skal vandløbene selvfølgelig være klassificeret rigtigt, således at indsatserne kan laves dér, hvor de så giver mening. I den her situation og med det her lovforslag bliver der så set på vandløb, der har et opland på under 10 km².

I forbindelse med behandlingen af det her lovforslag om inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb, stemmer Venstre selvfølgelig for lovforslaget. Det er jo en delvis udmøntning af fødevare- og landbrugspakken, som vi i blå lejr blev enige om tilbage i december 2015. Det er jo en pakke, som Dansk Landbrug og Fødevarer har brug for, dels oven på nogle hårde år, dels oven på nogle, kan vi sige ulige konkurrencevilkår. I samme forbindelse er det jo godt, at vi så også kan få klaret tingene af om vandløbene i den her situation, altså vandløb, der så har et opland på under de 10 km².

Dette lovforslag skal bl.a. sikre, at kommuner og vandråd bliver inddraget i arbejdet med afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne. De skal inddrages i arbejdet med at kvalificere udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb, som ikke hører hjemme i vandområdeplanerne. Hensigten med lovforslaget er, at kommuner og vandråd ud fra deres lokalkendskab og ved konkrete besigtigelser kan være med til at vurdere de såkaldte små vandløb, der har et opland på under de omtalte 10 km². De skal være med til at vurdere, hvilke af disse vandløb der bør gennemgå en yderligere undersøgelse, med henblik på om de bør klassificeres som henholdsvis stærkt modificerede, kunstige eller naturlige vandløb.

Det har længe været tiltrængt så at sige at få ryddet op i udpegningerne af vandløb i vandområdeplanerne. De rette faglige kriterier skal ligge til grund for udpegningen af vandløbene, og det kan kommunerne og vandrådene bidrage til at sikre. Og så har det allerede været omtalt i debatten her, at der bliver set på de faglige kriterier af universiteter, således at der bliver nogle retningslinjer at køre efter.

Kommunerne og vandrådene har jo også bidraget til arbejdet med vandplanerne tilbage i 2014, og det synes Venstre var en rigtig god proces, som vi har fået inspiration af, også i forhold til det her lovforslag. Det er jo kun godt, at vi kan få inddraget den viden, som man har lokalt, helt tæt på så at sige, altså hos dem, som jo også har lokalkendskabet i forhold til de her vandløb.

Udover den del af lovforslaget, som omhandler vandområdeplanerne, så indeholder lovforslaget en opdatering af dansk lovgivning som konsekvens af EU-lovgivning, og mindre sproglige justeringer. Her er bl.a. tale om, at den nye styrelse for vand- og naturforvaltningen skrives ind i lovgivningen, og at der foretages sproglige rettelser i lovgivningen. Der er tale om en opdatering af den danske lovgivning, så den medtager alle dele af vandrammedirektivet og rettelserne som følge af direktivet om miljøkravene.

På det grundlag stemmer Venstre selvfølgelig for lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er måske bare sådan en forventningsafstemning med ordføreren. Altså, forventer man fra ordførerens side ligesom Konservative, at det kun er få og små vandløb, der skal tages ud? Eller håber man, at det er rigtig mange vandløb ud af de her med et opland på under 10 km², der bliver taget ud?

Ordføreren.

Vi har en helt faglig, nøgtern tilgang til det, for når der har været den, kan man sige, forvirring om, hvad det er for nogle vandløb, og om de nu er klassificeret rigtigt, så er det da den rigtige tilgang, at vi får dem gennemgået og klassificeret rigtigt og dermed kan gøre den rigtige indsats de rigtige steder. Derfor foreligger der heller ikke på nuværende tidspunkt noget svar på, hvor mange kilometer osv. Den rigtige faglige tilgang til det er da den, som vi lægger op til her. Lad os begrunde de her faglige kriterier og få tingene gået igennem, og så giver det sig jo af sig selv, hvordan de skal klassificeres rigtigt, så vi kan gøre den rigtige indsats de rigtige steder.

Fru Ida Auken.

Det er da godt at høre. For så må vi forvente, at ordføreren er helt uenig med Bæredygtigt Landbrug, som jo mener, at alle vandløb med et opland på under 10 km² skulle være taget ud, og at ordføreren er rigtig, rigtig glad for, at vi har fået mange af de her vigtige vandløb med opland på under 10 km² med i vandplanerne.

Værsgo til ordføreren.

Jeg holder mig til det, vi aftalte i landbrugs- og fødevareaftalen tilbage i december, for snart et års tid siden. Spørgeren havde jo selv fornøjelsen af at være med i en del af forhandlingsforløbet. Så jeg forholder mig til den aftale, vi har indgået, og det her er en del af udmøntningen af den.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi glade for, at tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens korstog mod de forhadte vandløb, som hun jo omtalte de mindre danske vandløb som, nu alligevel ikke fuldt ud føres ud i livet, og at Eva Kjer Hansens annoncering af at tage vandløb, der har opland på under 10 km², ud af vandområdeplanerne ikke længere står til troende. De mindre vandløb har utrolig stor betydning både for natur og i forhold til at kunne modstå klimaforandringerne.

Men selv om regeringen ikke længere lægger op til en decideret massakre på de mindre vandløb, er vi langtfra betrygget, i forhold til om lovforslaget, vi behandler i dag, kan sikre en tilstrækkelig beskyttelse af de danske vandløb. Enhedslisten mener, at det ensidige fortegn for den øvelse, der er central i lovforslaget, nemlig sigtet med, at der kun skal tages vandløb ud af vandplanerne, er forkert. Der bør også være mulighed for at tilføje vandløb, der lever op til kriterierne i vandplanerne, bl.a. nogle af de glemte vandløb, der på nuværende tidspunkt ikke er medtaget, men som har væsentlig natur- og miljømæssig betydning. Denne mulighed gives ikke med det foreliggende lovforslag, hvorfor der i vores optik er tale om en klokkeklar forringelse af vandløbsindsatsen.

Enhedslisten er bekymret for, at man med lovforslaget vil udtage mange af de mindre vandløb af vandområdeplanerne. Man vil dermed kaste en del af mange års store arbejde med at sikre vores vandkvalitet og vores fiskebestande over bord. Det kan på sigt få betydning, ikke bare for vores ferske vande, men også for vores havmiljø, som dermed kunne blive negativt påvirket af dette lovforslag.

Enhedslisten finder det endvidere stærkt bekymrende, at der med lovforslaget lægges op til, at vandrådene kan komme med forslag til nedskæringer på de vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplanperiode til anden vandplanperiode, f.eks. hvis økonomiske interesser kommer på tværs. Det vil sige, at vandrådene gives mulighed for at annullere allerede vedtagne indsatser. Det mener vi også kun kan bidrage til forringelse af vandløbsindsatsen.

Det er derfor, Enhedslisten vil stemme imod forslaget i sin nuværende form. Vi har en række spørgsmål, vi vil stille til udvalgsbehandlingen, og håber, det kan være medvirkende til at få justeret på lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, det er en meget dogmatisk tilgang, som Enhedslisten har her, nemlig at man er modstander af, at nogen som helst vandløb kan tages ud af vandområdeplanerne. Vi har en politisk aftale – det håber jeg Enhedslisten vil bekræfte – som siger, at de vandløb, som har naturmæssig og økologisk betydning, fortsat skal være omfattet af vandplanerne. Så synes jeg ikke, det er fair at stå og sige, at man forringer vandmiljøet med den her aftale, når det, der er tale om, alene er, at det handler om nogle vandløb, som fagfolkene vurderer ikke har en naturmæssig betydning.

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi kan jo ikke vide eksakt, hvordan de kriterier, der er ved at blive udarbejdet, vil være. Og det er det, der er en af svaghederne ved det her lovforslag, nemlig at vi ikke ved, hvad det er for nogle kriterier. Derudover er der den skævhed i lovforslaget, at hvis man tager ud og finder, at der er mere naturværdi derude, så kan man ikke gå den anden vej. Det er kun registrerede vandløb, som kan tages ud, og dermed kan det sådan set være med til at forringe en miljøindsats.

Hvorfor ikke være helt åben og sige: Der kunne jo også være noget derude, som faktisk skal håndteres på en anden måde? Det lægger lovforslaget ikke op til, og det er derfor, det er så ensidigt. Altså, hvorfor ikke gøre det bredere? Det er det, som jeg håber vi kan have en dialog om, og jeg håber, vi kan komme frem til, at der skal stilles ændringsforslag til det her lovforslag, sådan at der kan blive rettet op på det.

Hr. Rasmus Jarlov.

Altså, man kan ikke vide, om forligskredsen i morgen beslutter at pumpe bly ud i alle vores vandløb eller gøre alle mulige andre forfærdelige ting. Men det er jo bare ikke det, der ligger i det her lovforslag. Der ligger i lovforslaget, at der skal foretages en faglig vurdering, og at vi har en politisk aftale om, at vandløb, som har en naturmæssig betydning, ikke kan tages ud af vandplanerne. Det, der står i vores politiske aftale, er klokkeklart, og jeg kan garantere, at hvis der kommer til at ske noget andet, skal Konservative nok sørge for at råbe op og forhindre det. For det er en aftale om, at naturmæssigt betydende vandløb fortsat vil være omfattet af vandplanerne.

Tak. Ordføreren.

Jamen det er da fint, at De Konservative vil udstikke nogle miljøgarantier. Men det ville være nemmere at forholde sig til det, hvis det var sådan, at vi havde de kriterier, som Aarhus Universitet er ved at udarbejde. Så ville det være nemmere at sige, om det er nogle garantier, som er noget værd, eller om det bare noget, som man siger i en politisk proces.

Altså, der er indtil videre et flertal for at lave det her, og der er Enhedslisten bare ikke med i det flertal. Hvis man havde lavet noget, der var mere nuanceret, kunne der være en mulighed for, at det måske var en bredere kreds af partier, som ville vedtage et lovforslag, der vedrører vores vandløb.

Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare høre Enhedslistens ordfører: Hvordan vil det så være, hvis vi inden tredjebehandlingen har gjort det sådan, at man godt kan tilføje vandløb, hvis man nu finder et vandløb derude, der er uopdaget, har en miljømæssig, økologisk og naturmæssig værdi, og som skal med? Hvis vi nu ændrer det, sådan at man godt kan det, og så også har kriterierne fra Aarhus Universitet med, vil Enhedslisten så stemme for, hvis de kriterier ellers er gode nok?

Ordføreren.

Hvis der er et lovforslag, som man ikke er tilfreds med, og der så er en udvalgsbehandling, der medfører, at man opnår en række forbedringer, så er jeg da helt med på, at man kan stemme for det. Det skete jo f.eks., da vi havde lovforslaget om gensplejsede afgrøder. Det var et forslag om at give ministeren en bemyndigelse til at godkende nye gensplejsede afgrøder, og det endte med, at et enigt Folketing faktisk sagde: Det skal vi håndtere på en anden måde. Så jeg er meget åben over for, at der i en udvalgsbehandling kan ske forbedringer af et lovforslag.

Fru Pia Adelsteen.

Jamen det synes jeg er positivt, for så er man også åben for, at der kan ske ændringer. Det kan jo godt være, at der er et uopdaget vandløb derude. Jeg tvivler, men det kunne jo være, og hvis det er et vandløb, som har en betydning for miljø og natur, så skal det selvfølgelig med, og så skal der passes på det. Så det giver god mening. Og så håber jeg selvfølgelig, at Aarhus Universitet vil være færdig med deres kriterier inden tredjebehandlingen, og at Enhedslisten så også kan støtte forslaget.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg ser da frem til at læse de kriterier, og hvis der er forbedringsforslag til et lovforslag, som Enhedslisten kan blive enige med Dansk Folkeparti og et flertal i Folketingssalen om, så er vi da helt åbne over for det.

Så er der ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Lovforslaget her ligger lige til højrebenet for Liberal Alliance. Faktisk er det stort set vores politik, der nu udmøntes i forlængelse af den aftale, der er om fødevare- og landbrugspakken. Vi mener i Liberal Alliance, at det giver rigtig god mening med en revurdering af vandløb med et vandopland på under 10 km² for at finde ud af, om der reelt er tale om et naturligt vandløb med et økologisk potentiale, eller om der er tale om en egentlig afvandingskanal med et helt specifikt formål, nemlig afvanding. Det må jo være en forudsætning for det fremtidige arbejde med vandområdeplanerne, at der er sikkerhed for og enighed om, at klassifikationen af de involverede vandløb er korrekt. Det skal jo så i den her sammenhæng også bemærkes, at vejledningen til EU's vandrammedirektiv udelukkende foreskriver nødvendigheden af, at vandløbene med oplande på over 10 km² medtages i planerne. Der vil altså være tale om en vis grad af overimplementering, når og hvis en del af de her små vandløb alligevel medtages i planerne.

Vandrådene er det decentrale led i den her sammenhæng. De har gummistøvlerne på lokalt og ved, hvordan vandløbenes historik har været, og hvordan tilstanden er her og nu. Det forestående arbejde består således i lokalt og ikke centralt at kvalificere graden af overimplementering af vandrammedirektivet.

Opfordringen herfra til ministeren er dog, at der nu skal gennemføres et stykke arbejde, hvor man fra centralt hold får udarbejdet et helt klart og entydigt brugerorienteret materiale i den såkaldte vandrådspakke, så der ikke bliver opfundet 98 dybe tallerkener ude i kommunerne her efterfølgende med et stort tidsspilde til følge og vi også på den måde undgår en række af dårlige eksempler, hvor sammenlignelige vandløb klassificeres forskelligt fra kommune til kommune.

Til sidst vil jeg blot sige tak til ministeren for at fremsætte lovforslaget, som Liberal Alliance selvfølgelig støtter, men også sige, at jeg selv og Liberal Alliance ser meget frem til Venstres nye initiativ til en revision af selve vandløbsloven, som vandløbsordføreren fra Venstre, som jo desværre ikke er til stede her, har varslet, så vi også kan få løst nogle af de udfordringer, vi ser, med oversvømmelser rundtomkring.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når man kender Liberal Alliances nære forhold til Bæredygtigt Landbrug, så er det jo lige så nærliggende at spørge Liberal Alliances ordfører, om ordføreren er enig med det budskab, Bæredygtigt Landbrug leverer i deres høringssvar, nemlig at man egentlig burde udtage de vandløb, som har et opland på under 10 km² fra vandområdeplanerne.

Værsgo.

Jeg selv og Liberal Alliance er enige i det budskab, der også ligger i lovforslaget her, om, at såfremt der skal foretages en overimplementering af EU's vandrammedirektiv, bør det foregå i en lokal dialog, bl.a. med vandrådet, lokale myndigheder, vandløbsejere og andre interessenter. Det er det, Liberal Alliance er enig i.

Hr. Simon Kollerup.

Tak. Det tager jeg som et udtryk for, at man ikke er enig med Bæredygtigt Landbrug i, at alle vandløb skal ud.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om Liberal Alliance deler Dansk Folkepartis synspunkt, som kom til udtryk i spørgerunden med Enhedslisten, nemlig at hvis kriterierne ligger rigtigt, kan man også godt tage flere vandløb ind i vandområdeplanerne. Det er jo også et budskab, som Danmarks Sportsfiskerforbund leverer i høringssvarene, altså at der er nogle såkaldt glemte vandløb. Jeg hører så, at Dansk Folkeparti siger, at hvis kriterierne ligger rigtigt, kan man faktisk godt tage flere med ind i vandområdeplanerne. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Det er faktisk et meget godt spørgsmål, som Socialdemokratiets ordfører der stiller. Som jeg også gav udtryk for i min tale, er der her i en vis grad tale om overimplementering, såfremt man lokalt vælger en løsning og inkluderer de her små eller mindre vandløb. Hvis man lokalt og i enighed kommer frem til, at et vandløb, som potentielt ikke allerede er inkluderet i vandområdeplanerne, faktisk burde være det, vil jeg da bestemt ikke stå her i Folketinget og spærre for, at det ville kunne lade sig gøre.

Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Det her er meget spændende, for det bliver åbenbart en politisk afgørelse, om et vandløb skal være med eller ej. Og når den ene part regner med, at der nærmest ikke bliver taget nogen ud i 10 km²'s opland, og den anden part regner med, at der stort set ikke bliver taget nogen med, så skal det nok blive en rigtig smuk proces, der kommer ud af det her.

Jeg vil bare igen spørge ordføreren fra Liberal Alliance, for man hører fra ordføreren, at det her stort set er deres politik. Så er det altså LA's politik, at alle vandløb under 10 km² skal være med i planerne, og at man så kan tage nogle ud, hvis de ikke lever op til de her kriterier?

Værsgo.

Ja, Liberal Alliances politik er, som jeg også sagde i min ordførertale, jo faktisk det, som lovforslaget her udtrykker, nemlig at hvis og såfremt man vælger, at der skal være en overimplementering af EU's vandrammedirektiv, så skal det foregå i enighed, og det skal være en beslutning, der skal træffes lokalt. Som jeg også gav udtryk for over for hr. Simon Kollerup lige før, så ønsker jeg ikke her i Folketinget at tvinge en overimplementering ned over hovedet på lokale myndigheder og vandløbsejere osv.

Fru Ida Auken.

Men så må det jo bekymre ordføreren rigtig meget, at der i svarene til høringsnotatet tydeligt står, at kommunerne kan vælge at lytte til vandrådene lokalt. Nu giver LA så bemyndigelse til, at man også bare kan lade være, og det er jo åbenbart det, der er LA's politik. Vi skal have alle 10 km² ind – det er jeg jo rigtig glad for – og så kan man vælge at gøre det derude. Det er åbenbart LA's politik. Det er jo fint at få det afklaret, men så er man bare meget langt fra Bæredygtigt Landbrug.

Værsgo til ordføreren.

Jeg deler nu ikke spørgerens tolkning på den der konto. Jeg mener, at der her er lagt op til noget, som lovforslaget også omhandler, nemlig en bemyndigelse til, at kommunerne i samarbejde med vandrådene får oprettet vandrådene og i samarbejde med vandrådene får truffet den her beslutning om, i hvilken grad der så skal være tale om overimplementering af EU's vandrammedirektiv.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo interessant, hvis der kan komme noget ud af, at nogle vandråd tager gummistøvlerne på og tager ud og ser på, hvad der reelt er derude. Skal jeg forstå det sådan, at hvis det viser sig, at der er glemte vandløb, som burde tages ind i planlægningen, så er Liberal Alliance positive over for i udvalgsbehandlingen at se på, om der skal ændres på lovteksten?

Ordføreren.

Liberal Alliance er selvfølgelig altid åben – hvad jeg i øvrigt, da spørgeren var på talerstolen, kunne forstå at Enhedslisten også er – over for forbedringer af lovforslag i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg mener dog at kende den offentlige sagsbehandling og myndighedsbehandling på vandløbsområdet godt nok til at sige, at det vil komme meget bag på mig, hvis der ude i det ganske danske landskab skulle findes et vandløb, som ikke allerede er inkluderet i vandområdeplanerne.

Værsgo.

Jamen så vil jeg godt høre, om ordføreren ser det som en fordel, hvis vi i udvalgsbehandlingen kan få forelagt de her kriterier, som Aarhus Universitet er ved at udarbejde nu, og som måske kunne medføre, at man lidt klarere kan se, hvad det her lovforslag vil medføre, og lidt klarere kan se, om det bør forbedres i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jeg vil faktisk godt her fra Folketingets talerstol give hr. Simon Kollerup ret i den kritik, han kom med tidligere. Jeg kan faktisk godt forstå, at de partier, som ikke er en del af aftalen om fødevare- og landbrugspakken, kan have lidt svært ved at acceptere det her lovforslag, fordi der jo netop ikke foreligger de her kriterier.

Jeg tror, at hvis jeg ikke var et af aftalepartierne, ville jeg muligvis også have svært ved det. Jeg vil da håbe, at de kriterier kan foreligge inden tredjebehandlingen, hvilket også fremgik af kommunikationen mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti tidligere. Jeg vil så dog sige, at det ikke skal forhindre lovforslaget i at blive vedtaget.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare spørge, om Liberal Alliance er opmærksomme på, at hvis man vælter regeringen, falder landbrugspakken til jorden.

Værsgo.

Tak for et udmærket spørgsmål fra Det Konservative Folkeparti. Det er jo i en større politisk sammenhæng, det spørgsmål stilles, vil jeg sige. Og jeg er dog af den opfattelse, at der er så mange positive elementer i den politiske aftale om fødevare- og landbrugspakken, at selv et parti som Socialdemokratiet faktisk til syvende og sidst godt vil kunne se fordelene frem for måske nogle af de ulemper, som Socialdemokratiet har fremført gennem det seneste års debat.

Så jeg er af den opfattelse, at selv om Liberal Alliance i andre politiske og større sammenhænge skulle have mistillid til den siddende regering, så vil det faktisk ikke få nævneværdige konsekvenser for aftalen om fødevare- og landbrugspakken.

Hr. Rasmus Jarlov.

Der må jeg nok sige at jeg ikke deler den vurdering af Socialdemokraternes standpunkt. Hvis der er én politisk aftale, som der er blevet tordnet imod fra den samlede venstrefløjs side det sidste års tid, så er det nok landbrugspakken.

Så at tro, at den aftale, som er vedtaget på et smalt flertal på 1 mandat og udelukkende bestående af de borgerlige partier, vil overleve, hvis man får det røde flertal, som meningsmålingerne i øjeblikket siger vi vil få, hvis Liberal Alliance vælter regeringen, synes jeg nok er en smule optimistisk.

Værsgo til ordføreren.

Det er jo så vurderingen fra Det Konservative Folkeparti, og den vil jeg da fuldstændig tilslutte mig. For Liberal Alliance er faktisk et meget optimistisk parti.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Alternativet kan ikke støtte lovforslaget, fordi det højst sandsynligt vil bidrage til en forringelse af vandmiljøet. De små vandløb er også natur, og jeg deler bekymringerne, der fremsættes i høringssvarene, om, at man i udtagelsen af vandløb med opland på under 10 km² vil undtage for mange mindre vandløb, som er væsentlige for den overordnede vandkvalitet. Det er Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund, der har udtrykt disse bekymringer.

Jeg har så undret mig over, at der ikke er noget høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, som ellers plejer at være meget involveret i det her arbejde. Det har så vist sig, at de ikke har modtaget høringen, og der vil jeg da gerne høre ministeren, om der er sket en fejl eller der kan være en særlig grund til det. Jeg har selvfølgelig kontaktet Danmarks Naturfredningsforening, og de har, som jeg nævner, bekræftet, at de står på linje med Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund. De er bekymrede for vandmiljøet i forhold til det her lovforslag, og de har ikke lyst til at deltage i vandråd, hvis det, som det tegner til, blot bliver til en stor bortskæringsøvelse af mindre vandløb, som har stor betydning for det samlede vandmiljø.

Noget, der også undrer mig, er, at man her vil opfinde nye kriterier for vandløb. For der er jo i vandrammedirektivet klare kriterier og sådan set ikke behov for nye kriterier. Der er vejledninger fra Naturstyrelsen, som har fungeret udmærket, og i virkeligheden er risikoen jo, at nye kriterier kan ende med at være på kant med de kriterier, som ligger i selve direktivet. Så derfor bliver det meget spændende at se, hvad det er for kriterier, vi ender op med, og jeg deler mange af de tidligere ordføreres bekymring om, at vi skal stemme om noget, som vi reelt set ikke rigtig ved hvad er, fordi de kriterier først bliver fremlagt på et senere tidspunkt.

Jeg vil nævne, at vi principielt ikke har noget imod, at man ændrer på strukturen i styrelserne. En ny styrelse for vand- og naturforvaltning kan være fin, men jeg kan være lidt bekymret for, om det primært bliver en styrelse, der ser vandløb som de afledningskanaler, som nogle aktører fokuserer på er hovedfunktionen for vandløb. Det ville være problematisk, hvis det blev den gennemgående tilgang.

Så Alternativet kan altså ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

I Danmark har vi i rigtig mange år haft en meget fornuftig tilgang til vandløb. Vi har set på, at de har to formål. Det ene er at lave natur, fisk, planter, liv, og det andet er at afvande markerne og transportere vand rundt. Den balance har man jo med vores vandløbsregulativer netop varetaget lokalt i rigtig mange år. Og det den her balance er der jo altså nogle, som hele tiden gerne vil flytte på, og det er værd at kigge på, hvorfor det er, man har sådan en stor interesse i at flytte på den her balance.

Der er mange, der har oplevet, at deres marker har været oversvømmet. Der er landmænd, der har oplevet, at de ikke har syntes, de kunne få vandet væk fra markerne. Der synes jeg, det er værd at kigge på fakta på det her område. Det er faktisk sådan, at 70.000 ha jord i Danmark har gjort det, der hedder at sætte sig. Det vil sige, at man har brændt kulstoffet af, og det vil sige, at man faktisk ikke kan afvande marken ordentligt, og så kommer der større oversvømmede områder. Det er selvfølgelig rigtig træls for dem, det er sket for, men det sker jo, fordi man har dyrket jorden. Man har selv dyrket steder, hvor kulstoffet er blevet brændt af, man har dyrket helt ud til brinkerne af vandløbene, så der, hvor vandløbene måske var sådan her (Ida Auken viser med hænderne to lodrette kanter) tidligere, er de sunket og har sat sig, og så løber vandet ud.

Det, som er min bekymring, er, at det her er en diskussion, som handler om at få nogle andre til at betale sine regninger. Det er en diskussion, der i sidste ende handler om, at man ikke vil betale selv for, at der er noget af ens jord, der er gået tabt, fordi brinkerne har sat sig. Yderligere kan vi høre fra landbruget selv, at der er 400.000 ha jord, som bliver oversvømmet, fordi drænene oppe på marken ikke er i ordentlig tilstand. De er udslidte, og de er stoppede.

Er det også en regning, kommunen og samfundet skal betale? Det synes jeg ikke. Så der er en økonomisk diskussion her lige nu, som handler om, hvor meget samfundet skal betale af regninger fra andre mennesker, og den vil jeg bare gerne have vi har ærligt og åbent på dagsordenen, sådan at der ikke bliver smyget regninger igennem til skatteborgerne rundtomkring.

Den anden diskussion er jo den lige så vigtige diskussion om natur. Og det er rigtigt, at der er vandløb, som er fuldstændig lige og flade og stort set ikke bevæger sig. De er heller ikke meget værd til afvanding, og man kan ikke blive ved med at grave dem dybere, hvis der ikke er noget fald. Så kan man grave og grave og grave, og vandet bliver stående. Til gengæld kan man fjerne alt det natur, der eventuelt kan komme i nogle vandløb, hvis man giver sig til at grave de forkerte steder.

Derfor er det helt vildt vigtigt, hvad det er for nogle kriterier, vi vedtager i dag, og jeg synes, det er mærkeligt at stå her i Folketingssalen og sige tak til Dansk Folkepartis ordfører og sådan set også til LA's ordfører for at medgive, at vi giver en kæmpestor bemyndigelse i dag, som vi ikke ved hvad dækker over. Når man ikke er med i aftalen, er det altså meget svært stemme for sådan et forslag.

I virkeligheden kan man sige, at principperne i det her lovforslag lagde vi sådan set i min tid i Miljøministeriet. Det var der, vi lavede vandrådene – i min tid. Det var der, vi begyndte at inddrage lokalt og sige: Kan vi få en snak om det her, så det ikke altid skal være en konflikt? Derfor vil jeg jo selvfølgelig være rigtig ked af det, hvis DN træder ud vandrådene, for vi har faktisk brug for ikke permanent at have den her konflikt om vandløbene; vi har brug for at tale sammen.

Det, vi så også sagde i min tid, var, at hvis et vandløb ikke miljømæssigt eller økonomisk giver mening at få i en god tilstand, så kan man få taget det ud. Så det ligger der allerede, og nu laver man så en ny stor terapeutisk øvelse, som i første omgang bliver en meget bureaukratisk øvelse, som måske giver lidt bedre nattesøvn. Jeg kan se på Bæredygtigt Landbrugs høringssvar, at det ikke bliver hos dem, man får bedre nattesøvn. De synes i hvert fald, at det er et kæmpe nederlag, tror jeg, at man ikke fik taget de her 10 km² helt ud.

Nu kommer man så til at gå det hele igennem igen efter nogle kriterier, som vi, hvis de er fornuftige, og hvis de er miljømæssigt i orden, godt ville kunne stemme for. Så jeg siger tak til Dansk Folkepartis ordfører og håber, at vi sammen kan prøve at få de her kriterier frem, inden loven stemmes igennem, så vi ved, hvad det er, vi siger ja til.

For hvis de er fornuftige, og hvis man også, og det var det andet punkt, Dansk Folkeparti tog op, kan tage nogle vandløb ind igen, altså hvis der er røget nogle ud, som man måske havde med i amternes tid – det er jo så bl.a. mit ansvar, hvis der er røget nogle ud i amternes tid, som man har brugt penge på at få i en god tilstand, hvor der er kommet fisk, hvor der faktisk er liv – så vil vi da være åbne for den her tilgang. Så lad os da lave den øvelse en gang til.

Men det er da vigtigt, at man kan gøre det efter nogle faglige kriterier, som ikke er en kommunes forgodtbefindende eller nogle, der siger, at de ikke kan lide det. Det bliver nødt til at være efter nogle naturmæssige og miljømæssige kriterier.

Så i første omgang udskriver vi fra Radikales side ikke en blankocheck på hverken miljøets eller økonomiens regning, hvis vi kan komme tættere på, hvad den her lov faktisk indeholder. Og så er vi da villige til at diskutere det og siger tak til Dansk Folkeparti for den imødekommelse.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Den her sag handler jo om lokal inddragelse, indflydelse og viden, så vi får taget de bedst mulige beslutninger. Jeg kunne også forstå på ordføreren, at ordføreren var lidt stolt over selv at have været med til at indføre vandråd og den slags ting. Så kan det godt være, at ordføreren inddrager en masse ting, som ikke har noget med sagen at gøre, men lad det nu ligge.

Men hvordan ville ordføreren egentlig have det med til syvende og sidst at stemme imod det her lovforslag? For så stemmer man jo sådan set imod det, man selv lige har stået og givet udtryk for stolthed over at have været med til at indføre i sin tid.

Ordføreren.

Nu ved jeg jo ikke, hvilke kriterier der kommer til at ligge til grund, så hvis hr. Erling Bonnesen kan fortælle mig, om det bliver et fald på 0,1‰ eller 0,01‰, vil det være rart at vide, for det er ret afgørende for, hvad det er for nogle vandløb, vi taler om. Hvis han kan fortælle mig om, hvad de biologiske kriterier bliver, hvis han vil fortælle mig om, hvem der skal betale regningerne, hvis en kommune skal ud og begynde at rense alle mulige vandløb op, fordi drænene på markerne er proppet – så skal man igen betale regningen og sende den videre til samfundsborgerne – og hvis hr. Erling Bonnesen vil fortælle mig, hvad der står på den her blankocheck, man er ved at udskrive i dag, hvad den koster danskerne, hvor meget det går ud over naturen, så kan det jo være, at jeg vil stemme for en tilgang, jeg sådan set selv har indført. Og det er en tilgang, hvor man inddrager lokalt, og hvor man kun gør noget, der giver miljømæssig og økonomisk mening.

Værsgo.

Det er et meget overraskende svar. Jeg troede egentlig, at fru Ida Auken havde tillid til vores universiteter og de forskellige faglige grundlag, de jo i masser af situationer udarbejder på en lang række områder for os politikere, og som vi så tager stilling på baggrund af. Jeg synes også, jeg masser af gange har hørt fru Ida Auken og de forskellige partier, som hun har været medlem af, sige, at det skal være fagligt funderet, at det skal være underbygget af al den viden, man har. Det er jo lige præcis det, vi gør. Vi beder sådan set bare om at få et lovgrundlag på plads, for at man kan få den lokale indflydelse, bl.a. med hensyn til vandråd.

Er ordføreren enig i, at lovforslaget skåret ind til benet sådan set handler om, at vi skal have den lokale indflydelse med inddragelse af vandråd og kommuner?

Tak. Ordføreren.

Nu må Venstres ordfører undskylde mig, men Venstre har en lang historie med ikke mindst på det her område at tage fagligheden og tolke den, nogenlunde som en vis herre læser bibelen. Så tilgiv mig, hvis jeg ikke har den store tillid til Venstres tilgang til faglighed. Ikke mindst, når man kan forstå på aftaleparterne, at de regner med, at det intet har med Aarhus Universitet at gøre, men kun med, hvad man lokalt bliver enig om.

Altså, det kan være, at Venstre lige skal snakke med LA, for jeg kan da se hr. Carsten Bach nede i salen, og han må sidde og blive helt svedt, hvis det er, som hr. Erling Bonnesen siger, nemlig at det alene er Aarhus Universitet, der afgør det. Det er da rart at vide. Nu ved vi da i dag, at Venstre lægger hovedet på blokken på, at det bliver universitetet, der afgør det her, og ikke politikere, ud fra hvad de nu lige synes.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen tak til ordføreren for at have kvalificeret debatten om de her manglende kriterier. For det er jo korrekt, at vi godt kan være i en situation, hvor der er nogle problemer derude, fordi der kan være store landbrugsarealer med dræn, der ikke er i orden. Der er konkret meget store arealer, hvor muldlaget er brændt af. Og det kan over tid medføre en anden lokal situation.

Jeg synes, det er interessant med de steder, hvor man har været ude at måle. Det har man bl.a. gjort ved Simested Å, hvor et firma har været ude at måle og har fundet ud af, at der faktisk over 13 år er forsvundet 1 cm muldlag om året, og det har selvfølgelig en konsekvens med hensyn til oversvømmelse. Så jeg synes, det kunne være rigtig interessant at komme frem til at få de her kriterier, inden vi skal tredjebehandle lovforslaget.

For det kunne jo godt være, at man ville komme frem til kriterier, som er nuancerede og tager miljøhensyn. Og der ser det jo spændende ud, at der kunne være et flertal uden om regeringen, som ville noget bedre end det lovforslag, vi har her i dag.

Jeg vil godt høre ordføreren, om der er noget konkret viden, der kan trækkes frem, med henblik på at kvalificere den videre debat.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg siger tak til ordføreren. Jeg synes da, at der er en åbenhed her over for den klare tilkendegivelse, der er kommet fra bl.a. Dansk Folkeparti, om, at man gerne vil have kriterierne, inden loven bliver stemt igennem. Og ja, der er rigtig, rigtig meget viden på det her område. Det er jo et område, som vi har arbejdet med i 30-40 år. Det er et område, hvor vi ved, at man – også fra landbrugets side – har tal på, hvor store dele af arealerne der er i direkte problemer på grund af de dræn, der er på marken. Det er et område, hvor vi ved rigtig meget om den økologiske kvalitet i de enkelte vandløb. Vi har været ude at undersøge dem rigtig mange gange, og nu gør vi det så en gang til. Og det er jo en øvelse, vi godt kan gå med til, hvis der så også er en mulighed for at tage nogle ind igen, hvis det viser sig, at vi har brugt penge, tid og kræfter på nogle vandløb derude i amternes tid, som faktisk er i en god tilstand.

Jeg ved ikke, om det er en anden viden, som ordføreren fisker efter, men så kan han jo spørge igen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes også, at aspektet med, om der er en regning, der kommer efter en eventuel lovvedtagelse, er interessant. Medfører det her sådan set store udgifter ude i nogle bestemte kommuner? Det synes jeg også kunne være interessant at få belyst og kvalificeret via en udvalgsbehandling. Og det er jo et spørgsmål om, hvad det er for nogle kriterier, der lægges op til – om der lægges op til, at de kriterier så skal udmøntes på en bestemt måde.

Så det økonomiske aspekt synes jeg også det er væsentligt at diskutere videre, selv om hovedsigtet i sagen er miljøet.

Værsgo.

Der er jeg helt enig, og der har vi jo en lang historie, hvor vi godt ved, at der er nogle, der ønsker, at kommunen skal rense deres vandløb op. Og det ville da også være rart, hvis kommunen lige kom og fejede for en, men det er jo der, vi siger: Det er da dem, der tjener pengene på det, der må sørge for, at der bliver renset op i de vandløb, der skal renses op. Det kan ikke være rigtigt, at det er skatteborgerne, der skal betale for at redde jord, som man selv har brændt af.

Der må vi så bare have en ærlig snak med hinanden og spørge: Kan vi hjælpe? Jeg vil gerne hjælpe landbruget med at lave udtagning nogle steder, hvor det f.eks. giver mening at lave det til natur. Og det vil jeg sige er den øvelse, vi var i gang med, men som er blevet spoleret fuldstændig af en landbrugspakke med en meget, meget ensidig tilgang til tingene.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Den næste er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Med lovforslaget ønsker regeringen at gå videre end aftalt mellem de borgerlige partier bag landbrugspakken, for så vidt angår vandplanlægningen i kommunerne. Venstre overimplementerer en politisk aftale for nu at bruge et udtryk, som Venstre ofte bruger, og som Liberal Alliance også har brugt flere gange i dag. I stedet for at aftale med kommunerne, hvordan den aftalte opgave med at vurdere målsætningen af vandløb skal løses, har regeringen valgt en løsning, som betyder, at kommunerne forpligtes til at løse opgaven.

Man kan argumentere for og imod, men regeringen går videre endnu. Ministeren skal også have bemyndigelse til at pålægge kommunerne forpligtelser på andre områder inden for vandplanlægning, altså i princippet hvad som helst ud over det, som er aftalt i landbrugspakken. Det bliver pakket pænt ind i, at det er en forbedring af den lokale inddragelse. Reelt er der tale om at forpligte kommunerne til at give landbruget mere plads ved at fjerne kravet om høj vandkvalitet i en række små vandløb. Der gives ikke en mulighed for, at kommunerne kan vælge at rette på den nuværende klassificering, således at et vandløb får højere miljøkrav end de, der gælder nu.

Den egentlige begrundelse for lovforslaget må være, at regeringen gerne vil give ministeren denne meget brede bemyndigelse. For en gennemførelse af denne del af landbrugspakken kræver ikke nødvendigvis en lovændring, men det må jo betyde, at regeringen mener, at man ikke kan stole på kommunerne, og ikke tror på, at regeringen er i stand til at forhandle sig frem til en aftale med KL – eller hvad?

De andre elementer i lovforslaget omhandler ikke landbrugspakken, men for den, der gennem det seneste halvandet års tid har været vidne til regeringens landbrugspolitik – og måske også er blevet lille smule forsigtig og mistroisk over for forslag fra regeringen, som berører landbruget og miljøet på samme tid – kan det godt ses som et forslag, som landbruget vil hilse velkommen, men som ikke samtidig vil føre til miljøforbedringer, også selv om det fremgår af bemærkningerne, at hensigten med forslagene ikke er at ændre på retstilstanden.

Vores største anke i SF er altså den her åbne bemyndigelse til ministeren, som jeg nævnte, men vi vil i udvalgsbehandlingen gennem spørgsmål have boret baggrunden for de øvrige elementer ud. Herunder vil vi gerne vide, hvorfor regeringen vil lempe miljøkvalitetskravene til vandområder, der påvirkes af andre lande, og om det kun vil gælde miljøfarlige stoffer eller potentielt forurenende stoffer som f.eks. kvælstof.

Et andet spørgsmål lyder: Hvor skal loven ændres, således at det alene er EU-kravene til miljøkvaliteten, der skal gælde? Skal vi helt frasige os nationale handlemuligheder og bare overtage miljøkvalitetskrav, der er det laveste gennemsnit af polske, græske, franske, tyske og andres krav? Hvad betyder det f.eks. i praksis, at ordlyden ændres fra »vandforekomsten er påvirket« til »vandforekomsten er så påvirket«? Umiddelbart undres man over nødvendigheden af at ændre ordlyden. Jeg vil gerne have en nærmere forklaring på, hvad det skyldes.

Med andre ord har vi en lang række spørgsmål. Ligesom de øvrige ordførere er vi meget nysgerrige efter at få at vide, hvilke kriterier der ligger til grund. Det vil derfor være vanskeligt på forhånd at kunne tilkendegive en positiv indstilling til det her forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det har tit og mange gange været sådan, at SF i forskellige sammenhænge har sagt, at man skal lytte til den lokale stemme og få den lokale viden inddraget. Det kan jeg forstå ikke længere er gældende, for essensen af det, jeg hører ordføreren sige, er, at det er skidt, at man ligesom kommer med det her lovforslag, hvor man så beder om også at inddrage de her lokale vandråd og kommuner. Hvorfor det her skifte hos SF om, at man ikke længere vil tage hensyn til det lokale indspil?

Ordføreren.

Jamen vi vil da rigtig gerne lytte til lokale indspil, men det er jo på et meget usikkert grundlag, at vi beslutter de her ting. Der ligger som sagt ikke nogen kriterier for, hvad de vurderinger skal bygge på, og da vi ikke er en del af forligskredsen, kan vi jo ikke støtte op om nogle kriterier, vi endnu ikke kender.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen det her handler ikke om, at vi er inde i en proces med at skulle godkende kriterier nu. Det her handler om, at man skal sige o.k. til det lokale, om jeg så må sige medspil, altså få inddraget den lokale viden. Det er det, som det her handler om. Det her er ikke en sagsbehandling eller en politisk behandling af de her kriterier, for de er først ved at blive udarbejdet. Det er jo nogle faglige ting, som vi tidligere har haft oppe i debatten. Det her er ene og alene bemyndigelsen til, at vandråd og kommuner kan komme med deres lokale indspil. Det forstår jeg simpelt hen ikke at SF er imod, men det er så nye toner.

Ordføreren.

Altså, man kan sige, at Venstre plejer at sige: Stol nu på kommunerne – det er dem, der kender det lokale område. Og det vil jeg da sådan set også ofte sige, men hvorfor så ikke i forhold til det spørgsmål, som du stiller? For som jeg også sagde i min ordførertale, vil Venstre have en bred bemyndigelse til ministeren om at kunne pålægge kommunerne nye opgaver inden for vandplanlægningen til gavn for landbruget, og altså til flere opgaver end det, der er aftalt i landbrugspakken.

Vi skal lige huske at følge forretningsordenen, så vi ikke bruger direkte tiltale her i Folketingssalen. Tak til ordføreren.

Så er næste ordfører hr. Rasmus Jarlov.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget, som er en del af aftalen om landbrugspakken og omhandler et specifikt element, som vi har haft en meget stor interesse i.

Hele debatten her om miljø og landbrug har vist sig at være den mest følsomme debat i den her folketingssamling – til min store overraskelse faktisk. Men vi har to lejre, der virkelig hader hinanden. Vi har miljøfolk på den ene side, og så har vi dele af landbruget på den anden side. Der er en dyb mistillid mellem de to lejre, som gør, at politiske beslutninger og forslag er svære at gennemføre, fordi hver lille enkelt detalje bliver mødt med mistillid og en tro på, at modparten nok har dårlige intentioner med det, som skal gennemføres. Det er meget unikt, heldigvis for det, og det skaber et svært klima at træffe beslutninger i.

Midt i det hele står Det Konservative Folkeparti med nogle mandater, som er afgørende for at sikre, at både landbrug og miljø bliver tilgodeset. Vi har den holdning, at vi skal passe godt på vores natur, som er det bedste, vi har. Vi har også den holdning, at miljøpolitik skal handle om at få en effekt ud af de regler, man laver. Det skal ikke handle om at have en hård politik bare for at have det. Så når landbruget kommer med nogle indvendinger i forhold til miljøreglerne, hvor der peges på, at der er vedtaget nogle regler, som ikke gør noget godt for naturen, men generer landbruget, jamen så har vi den pragmatiske indstilling, at vi ser på, om vi kan imødekomme dem, således at landbrugene kan få det bedre, uden at det går ud over vores natur. Det mener vi er det, vi har gjort med det her lovforslag, som vi debatterer i dag.

Det går ud på, at de vandløb, som har en naturmæssig værdi, fortsat vil være garanteret den samme høje miljømæssige beskyttelse, som de har i dag i vandplanerne. Men de vandløb, som ikke har en naturmæssig værdi, fordi der alene er tale om nogle fuldstændig lige og flade kanaler, som landmændene selv har gravet på deres egne marker, skal ikke være omfattet af streng miljøbeskyttelse, fordi de ikke har nogen miljømæssig betydning. Det er altså ikke naturligt opståede vandløb, men kunstigt gravede vandløb, som er gravet med det formål at sikre en afvanding af markerne.

Jeg synes egentlig, at hvis man har en pragmatisk tilgang til det her emne, må man være enig i den betragtning, at vi selvfølgelig skal beskytte de vandløb, som har en naturmæssig værdi, men at der ingen grund er til at stille meget strenge krav til, hvordan vandløbene skal vedligeholdes, når de ikke har en naturmæssig værdi.

Vi skal så sikre, at den politiske aftale, som vi har lavet – og hvor det er garanteret at det her ikke kommer til at gå ud over miljøet – bliver overholdt. Og der kan jeg garantere, at Det Konservative Folkeparti fortsat vil holde øje med, at de kriterier, som vil blive baseret på faglige anbefalinger fra Aarhus Universitet, selvfølgelig kommer til at sikre det, der står i den politiske aftale.

Det er kun, når man har en stor mistillid til implementeringen af den her politiske aftale, fordi man simpelt hen ikke stoler på modparten, at man kan tolke alt muligt ind i det her og have en opfattelse af, at nu er vi ude på at ødelægge det for naturen. Det er vi ikke, og jeg vil som sagt gerne garantere, at Det Konservative Folkeparti nok skal sørge for, at det heller ikke kommer til at ske.

Jeg tror ikke, det er nødvendigt at sige det, og jeg tror ikke, at vi får brug for at påtage os den rolle, for jeg mistænker heller ikke de andre borgerlige partier for, at de har den dagsorden. Men jeg kan jo bare tale for mig selv og sige, at vi i hvert fald nok skal sikre, at der bliver taget hensyn til naturen i udmøntningen af det her lovforslag.

Det her har været et vigtigt aftryk for os, da vi lavede landbrugspakken. Der var et udgangspunkt, som var, at landmændene kom og klagede over, at de syntes, at der var rigtig mange vandløb, som var unødvendigt omfattet af miljøreglerne. Hvorvidt det er rigtigt eller ej, finder vi så ud af, når de bliver gennemgået. Tak.

Tak til ordføreren. Der er nogle kommentarer, først fra hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for en, synes jeg, balanceret, men også meget klar tale fra ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg er lidt interesseret i at forstå, hvad det egentlig er for en garanti, man udsteder. For jeg hører det sådan – og det er så det, jeg vil bede ordføreren om at bekræfte – at hvis der overhovedet er en naturmæssig værdi i et vandløb, vil Det Konservative Folkeparti være garanten for, at så er det vandløb fortsat med i vandplanerne, og dermed er man også garant for den høje indsats og beskyttelse, som det medfører, altså hvis der overhovedet er en naturmæssig værdi. Er det rigtigt forstået af mig?

Ordføreren.

Det er rigtigt forstået, at det er det, der står i den politiske aftale, og derved er både den politiske aftale og vores deltagelse i flertallet en garanti for, at der ikke kommer til at blive taget vandløb ud, som har en naturmæssig værdi.

Værsgo, hr. Simon Kollerup.

Jo, men det, der står i den politiske aftale, er jo rent faktisk, at selv vandløb, som måtte have et begrænset økologisk potentiale, altså en begrænset naturmæssig værdi, faktisk med den politiske aftale kan tages ud. Det er derfor, jeg er lidt interesseret i, hvordan man skal forstå den politiske aftale over for Det Konservative Folkepartis garanti i dag.

Altså, i aftalen står der, at selv vandløb med begrænset økologisk potentiale kan ryge ud som følge af de nye kriterier, men ordføreren siger, at er der bare den mindste naturmæssige værdi i et vandløb, skal man selvfølgelig sikre, at det er med. Den sondring synes jeg det er vigtigt at få lagt klart frem for de mange mennesker, der går op i vores vandløb.

Værsgo, hr. Rasmus Jarlov.

Der vil vi selvfølgelig basere os på de faglige kriterier, som bliver fremlagt, for, altså hvornår vurderingen er, at der er et økologisk potentiale af betydning i et vandløb. Altså, det er klart, at der er en grænse, for enhver vandpyt kan vel have en eller anden form for naturmæssig betydning. Det kan man jo altid argumentere for. Det er klart, at hr. Simon Kollerup godt kan finde et eksempel på, at her er der udklækket myggelarver, og at de har haft en betydning for et eller andet dyr i området, så man kan ikke sådan sige, at selv den mindste naturmæssige betydning så vil betyde, at et vandløb skal være omfattet af vandplanerne. For jeg tror, at der for enhver samling af vand vel på en eller anden måde kan argumenteres for, at den har en naturmæssig betydning.

Men jeg tror godt, vi ved, hvad intentionen er med det her, og det er at sikre, at de vandløb, hvor der er et rigt naturliv, hvor der kan være fisk og frøer osv., fortsat kommer til at have en naturmæssig beskyttelse.

Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil høre, om ordføreren vil støtte op om det, som også Dansk Folkeparti har talt om i dag, altså at man kunne tage vandløb med ind, og at vi gerne vil have kriterierne inden tredjebehandlingen, så man kan få en bred aftale i Folketinget om det her.

Ordføreren, værsgo.

Altså, nu er lovforslaget jo strikket sammen på den måde, at vi skal gennemgå de vandløb, som i dag er omfattet af vandplanerne, for at se, om der er nogle af dem, som ikke har en naturmæssig betydning og dermed ikke behøver have den helt samme grad af miljøbeskyttelse. Og det er klart, at når det er lavet på den måde, betyder det, at man kan tage noget ud og ikke sætte noget ind, og det må vi lige snakke om. Jeg var og lige før ovre og spørge ministeren om det tilfælde, at vi lige pludselig opdager, at der er nogle ekstra vandløb, som vi ikke har været opmærksomme på. Jeg tror altså ikke, der er mange af dem; vi har rimelig godt styr på vores land, og vi ved godt, hvilke vandløb vi har i Danmark, så jeg tvivler på, at der lige pludselig dukker nogle helt nye vandløb op.

Men hvis der gør det, skal de selvfølgelig kunne komme ind i vandplanerne, og der må jeg indrømme, at jeg på stående fod ikke kender processen for, hvordan man så sikrer, at de kommer ind. Men selvfølgelig skal det være sådan, at der også kan tages noget ind i vandplanerne.

I forhold til at have kriterierne klar: Hvis det er praktisk muligt og ikke forsinker processen, er vi enige i, at det vil være en god idé at have dem.

Fru Ida Auken.

Så det vil sige, at hvis vi stiller et ændringsforslag, der helt klart sikrer, at vandløb også kan tages ind, hvis man finder nogle, så stemmer Det Konservative Folkeparti for det. Så kan man jo sige, at det vil være en håndsrækning både til sportsfiskerne derude og til DN, der måske har siddet og ærgret sig over, at der var nogle vandløb, der røg ud, da vi gik fra amter til kommuner. Det var en stor bureaukratisk øvelse, og der kan være røget nogle ud.

Det synes jeg er et rigtig flot tilsagn, som De Konservative kommer med her i dag, og fra Radikales side vil vi i hvert fald rigtig gerne sikre, at det ligger som en mulighed i loven, at man også kan tage vandløb ind, hvis de har en høj naturmæssig værdi. Og det siger jeg tak for.

Værsgo.

Jamen selv tak. Rent principielt er det selvfølgelig naturligt, at hvis vi opdager, at der er nogle vandløb, som ikke har den miljøbeskyttelse, de skal have, så bør de selvfølgelig også kunne tages ind igen. Jeg kan ikke love, at uanset hvordan De Radikale udformer et sådant ændringsforslag, vil vi stemme for det, men principielt er jeg enig i, at det selvfølgelig bør være sådan, at man også kan tage vandløb ind.

Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Og mange tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti for en ordførertale, som demonstrerer, synes jeg, en pragmatisk tilgang, og ordføreren bruger netop også ordet pragmatisk. Så jeg opfatter egentlig også, at vi er nogenlunde på linje, altså Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, i den her forbindelse – også i forhold til intentionerne, som, sådan som jeg hører ordføreren, ligger meget op ad, hvad jeg selv som ordfører for Liberal Alliance på området mener der er tale om.

Jeg savner dog en lille smule i ordførertalen fra Det Konservative Folkeparti, nemlig en omtale af vandrådene. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvor højt Det Konservative Folkeparti egentlig vægter den lokale forankring og kvalificering, der skal til, i forhold til vandløbklassifikation.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det vægter vi meget højt, og det er jo hele grundtanken med det system, vi har i dag med vandplanerne, altså at vandrådene er dem, der har den største lokale viden om forholdene, og vi har ikke nogen mistillid til, at folk lokalt ikke skulle kunne magte den opgave. Altså, vi mener, at man lokalt både vil tage hensyn til de landmænd, som bor i området, men også at man har et ønske om at passe godt på sit eget lokale miljø. Så vi har som udgangspunkt en ganske stor tiltro til vandrådene.

Carsten Bach.

Jeg er selvfølgelig meget glad for at høre, at Det Konservative Folkepartis ordfører også vægter den lokale forankring meget højt.

Jeg kunne godt tænke mig at få ordføreren til så at vurdere vægtningen i forhold til forskere og eksperter fra bl.a. DCE, Aarhus Universitet. Hvad vægter højest hos Det Konservative Folkeparti: Ekspertvurderinger fra DCE eller den lokale forankring?

Ordføreren.

Det er et svært spørgsmål. Det kommer an på, hvad det handler om. Altså, vi mener ikke, at man lokalt skal have mulighed for at tilsidesætte solid forskning, men omvendt mener vi, at man lokalt skal inddrages i, hvordan de kriterier, som vi måtte blive enige om, fortolkes. Men det er jo ikke sådan, at man lokalt får lov til at sige, at man ikke mener, at miljøet er vigtigt, eller at man ikke mener, at landbruget er vigtigt.

Vi vedtager overordnet, hvad der skal være kriterierne for, om vandløb skal være inde eller ude i forhold til det her, og så skal det også overholdes lokalt. Men der skal træffes beslutninger baseret på den viden, man har om de lokale forhold.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren var i sin indledning inde på, at vi her omkring landbrug og miljø er ude i noget, hvor folk hader hinanden. Jeg er ikke enig i betragtningen. Jeg tror sådan set, at det, vi oplever og har oplevet i det sidste års tid, er en polarisering. Der er en masse mennesker, der egentlig vil noget mere, og som tager hånd om miljø og grundvand og natur, og så er de oppe imod et landbrug, som prioriterer sin produktivitet. Og jeg synes ikke, den er hadefuld. Jeg oplever, at der er en ret åben dialog derude, hvor man prøver at starte fra bunden og siger: Vi vil noget andet med vores landbrugsareal. Vi vil noget andet med de der 2,4 mio. ha, som dyrkes derude. Så jeg er ikke enig i den præmis.

Men fordi der er den øgede interesse, er der også interesse for det her lovforslag. Jeg kan godt forstå, at der er en skepsis over for det, når der kommer et lovforslag fra regeringen, og jeg synes, at den debat, vi har haft i dag, er noget, der trækker i den rigtige retning. Og jeg er glad for, at vi kan have en åben proces i udvalget, hvor også den konservative ordfører er åben over for, at der kan ske ændringer i det her lovforslag.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det skal vi have, og det glæder vi os også til. Vi glæder os også til at få Enhedslistens kvalificerede input til det her lovforslag og til, hvordan vi håndterer vandløbene.

Jeg må sige i forhold til den her debat, at der er nogle debatter, som er mere ophidsede end andre. Jeg kan nævne kontanthjælpsdebatten, udlændingedebatten og ligestillingsdebatten. Og så vil jeg altså også nævne miljødebatten i Danmark som et eksempel på en meget, meget ophidset debat, hvor jeg synes at parterne taler meget voldsomt og hårdt til hinanden, og hvor der virkelig er mistillid til modpartens intentioner.

Det er jo ikke alle, der har det sådan, men der findes store grupperingen både i miljølejren, som ikke har nogen som helst tiltro til landbruget, og i landbruget, som ikke har nogen som helst tiltro til miljøfolkene. Og det er en skam.

Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, men når man så oplever, at et Folketing behandler lovforslag om kvælstofnormer med en manipuleret bundlinje, og man oplever, at der er en kvægundtagelse, som ikke rigtig er blevet håndteret og ikke rigtig blevet landet, og når man oplever, at der er diverse EU-direktiver, som Danmark er på vej til ikke at overholde, så kan jeg godt forstå, at der er nogle af de mennesker, som prioriterer miljøinteresser, som kommer frem i skoene.

Men jeg vil godt holde fast i, at omfanget af den debat, vi har ude i samfundet, altså er større end omfanget af debatten blandt dem, som råber højest. Der er ved at ske noget derude, og det betyder altså også, at når vi herinde i Folketinget skal behandle forslag, der vedrører miljø, så skal vi lytte meget nøje.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jamen det er jeg ikke uenig i. Og jeg er heller ikke uenig i, at der er foregået nogle ting på området, som vi synes har været urent trav, og der har vi sammen med andre partier også været med til at sætte foden ned. Så jeg ved ikke, om der er så meget mere at sige til det. Jeg ønsker, at vi bliver i stand til at finde nogle pragmatiske løsninger, hvor vi tager et meget udstrakt hensyn til vores miljø og passer godt på det, men også, at det ikke går over i noget med, at vi bare ønsker at genere landmændene med regler, som ikke har nogen miljømæssig betydning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. I regeringen ønsker vi at styrke den lokale inddragelse i vandplanlægningen. Vi ønsker, at vandområdeplanerne skal være lokalt forankrede og hvile på et solidt fagligt grundlag.

Det er derfor også trist at høre den polemik, som fru Ida Auken lancerer fra talerstolen, fordi fru Ida Auken jo udmærket godt ved, hvad det er, det handler om. Det handler om at give bemyndigelse. Det handler ikke om kriterier. Det handler ikke om alt muligt andet. Det handler ikke om propper i markdræn og store regninger, der skal betales af et samfund. Det her handler akkurat om det, som fru Ida Auken selv gennemførte: lokal inddragelse.

Det er jo lidt trist at opleve en opposition, som ikke evner at føre en debat om et lovforslag uden at polemisere mod de borgerlige partier – om de nu er i lommen på den ene eller den anden, om de efterlader store regninger til den ene eller anden – når det her handler om, at man får de rette vandløb ind.

Så polemiserer ordførerne for både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre også om, at kriterierne ikke er til stede, og siger, at man ingenting kender. Men er det det, det her handler om? Nej, det er det ikke. Det her handler om at få nogle kriterier. Det værste er jo, at fru Ida Auken er bedrevidende, selv om hun handler mod bedre vidende, for fru Ida Auken ved udmærket godt, hvordan den slags processer foregår.

Det, der jo er så fantastisk, når man skal lave det her, er, at man trods alt har et godt borgerligt flertal for et forslag, som sikrer, at man netop kan lave vandråd lokalt, men også sikrer, at vi får de rette vandløb ind og får den rette indsats.

Det, der er så skammeligt, er, at både Socialdemokraterne og De Radikale udmærket ved, at der skal laves indsatser for de vandløb, der klassificeres naturligt. Vi har bedt Aarhus Universitet om at lave kriterier for det, og så er det da helt utroligt, at to partier, som hylder princippet om lokal inddragelse, ikke ønsker at stemme for det her.

Med fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 blev regeringen enig med aftalepartierne om, at vandrådenes lokale viden skal bringes i spil i forbindelse med afgrænsningen af de vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne. Kommunerne, de mennesker, der opholder sig i eller lever i og af naturen, har en stor viden om Danmarks vandløb. Den viden skal vi gøre brug af i langt højere grad, end vi hidtil har gjort. Derfor behandler vi også et lovforslag, hvor vi får lavet et godt setup.

Kommunerne og vandrådene har allerede tilbage i 2014 bidraget til vandområdeplanernes indsatsprogram. Det blev en succes, men vi mener, at potentialet er langt større, og der er mange gode kræfter derude, der bare venter på at tage fat. Både erhvervs- og interesseorganisationer har forholdt sig positivt til det her forslag.

Planen er, at kommuner og vandråd skal se på, om alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland på under 10 km² lever op til opdaterede faglige kriterier for afgrænsningen af vandløbsforekomster. De skal desuden udvælge vandløbsforekomster, der bør analyseres nærmere med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at blive udpeget som kunstige eller stærkt modificerede. Endelig skal de kunne kommentere på, om der er vandløbsindsatser, der er videreført fra første til anden planperiode, og som det af økonomiske eller miljømæssige årsager ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre. Miljø- og Fødevareministeriet vil til det brug for kommunernes og vandrådenes arbejde udarbejde en vandrådspakke, som vil indeholde en vejledning, der beskriver rammer og retningslinjer for opgaven.

Desuden gennemføres en ændring af vandrammedirektivet om fravigelse af vandområdeplanernes regel om indsatsprogrammer for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer. Og endelig indeholder lovforslaget nogle småjusteringer af forskellige love, som kan betragtes som nogle for god ordens skyld-ændringer, og dem vil jeg ikke give yderligere ord med på vejen i dag.

Vi er i Miljø- og Fødevareministeriet indstillet på at give fyldige svar på de spørgsmål, der måtte blive stillet under udvalgsbehandlingen, men jeg vil også gerne sige, at vi ikke indgår i en lang polemik, som der er lagt op til af de ordførere, der har taget ordet her i salen i dag. Det er opgaven alt, alt for vigtigt til.

Tak til ministeren, og så er der et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hver gang ministeren brokker sig over polemik, er det, som om det altid bliver til polemik fra ministerens egen side, og derfor bliver det sådan lidt en ærgerlig mudderkastning, vi er vidne til, når ministeren går på talerstolen.

I forhold til kriterierne – som en række partier med rette har stillet spørgsmål til og fået at vide, at de ikke er lagt fast endnu og er under udarbejdelse osv. – skal jeg bare bede ministeren om at svare på, om ministeren kan garantere, at de faglige kriterier, som kommer fra DCE, Aarhus Universitet, vil blive fastsat som de endelige kriterier uden forligskredsens justeringer.

Det er jo sådan, man må forstå det, når der siges, at der ikke er nogen grund til at polemisere eller sætte spørgsmålstegn ved noget, altså fordi den faglighed, der kommer fra universitetsverdenen, uden videre vil blive lagt til grund. Det er bare den garanti, jeg beder om, altså at der ikke vil blive justeret på de kriterier, som DCE leverer.

Ministeren.

Det er et fuldstændig irrelevant spørgsmål for den lovbehandling, vi har i dag. For den handler om, hvorvidt vi opretter vandråd og giver bemyndigelse.

Der foregår så et andet arbejde omkring fastlæggelse af kriterier, som intet har med det her at gøre.

Værsgo, hr. Simon Kollerup.

Jeg synes, at man som minister skal have haft halm i ørerne, hvis man undervejs i den her debat ikke har noteret sig Folketingets bekymring for, hvor mange kilometer vandløb der vil blive taget ud af vandområdeplanerne som følge af den her stribe af lovforslag og den fødevare- og landbrugspakke, der er vedtaget. Så det mener jeg ikke ministeren har ret i.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan regeringen vil stille sig til et eventuelt ændringsforslag til den her lov, som måtte betyde, at man også kan åbne for at tage flere vandløb ind i vandområdeplanerne. Det kunne f.eks. være de såkaldt glemte vandløb, som Danmarks Sportsfiskerforening har markeret i deres høringssvar.

Vil man på lige fod med Det Konservative Folkeparti se med positiv interesse på sådan et ændringsforslag?

Værsgo.

Jeg henholder mig til den aftale, der er indgået mellem de borgerlige partier, som forudsætning for det her, når det gælder vandløbsklassificering og det antal vandløb, som vi forholder os til. Det er udgangspunktet for regeringen.

Tak for det. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har tre meget konkrete spørgsmål til ministeren. Vi har jo her haft meget snak om kriterierne, som er under udvikling. Hvordan vil ministeren sikre, at de kriterier, der er under udvikling, ender med at leve op til direktivets krav og kriterier, og hvad er egentlig grunden til, at man vil udvikle nye kriterier, når man har de retningslinjer, der ligger her?

Det andet spørgsmål er, om der er sket en fejl i høringsprocessen, når en vigtig part som Danmarks Naturfredningsforening ikke har modtaget høringsmaterialet og derfor ikke har haft mulighed for at kommentere det.

Til sidst vil jeg lige sige, at jeg hæftede mig ved nr. 11 i lovforslaget, hvor der står noget om lagring af CO 2 i undergrunden. Hvad handler det om, og hvad har det med det her at gøre? Det ligner ikke noget vandrammedirektiv. Er det noget med CCS, altså at man tillader lagring af CO 2 i undergrunden? Det er muligvis bare en teknisk detalje, men det vil jeg gerne lige høre svaret på.

Tak. Ministeren.

For at svare på spørgsmålet bagfra er forholdet det, at regeringen vil sikre, at vandrammedirektivet og andre direktiver bliver implementeret korrekt i dansk ret, og det har noget med injektion af CO 2 i undergrunden at gøre. Når vi bliver opmærksomme på, at der er direktivbestemmelser, der ikke er implementeret, så sørger vi for, at de bliver det, og det er altså det, vi nu gør med det her forslag, når vi indsætter en hjemmel, der giver mulighed for at fastsætte betingelser for injektion af CO 2 i geologiske formationer. Så det er en opfyldelse af det. Jeg ved ikke med hensyn til det spørgsmål, hr. Christian Poll stiller om Danmarks Naturfredningsforening. Det kan hr. Christian Poll stille skriftligt til mig, og så skal jeg svare på, hvad der er op og ned i den sag.

Hr. Christian Poll.

Tak for de to svar, og det første var det her med kriterierne. For der ligger jo allerede kriterier i direktivet og i den udmærkede vejledning, som Naturstyrelsen har kørt med hidtil. Hvorfor vil man udvikle nye kriterier, og hvordan vil man sikre, at det er i tråd med direktivet?

Ministeren.

Tak for det. Man ser i arbejdet med natur- og miljøforhold jo hele tiden på, hvordan det er i forhold til direktiver. Derfor har man i fødevare- og landbrugspakken valgt, at man gerne vil have overvejet kriterierne for det. Det synes jeg er ganske naturligt. Det ser man løbende på forskellige områder. Vi har en direktivforpligtelse, som vi naturligvis skal leve op til, og det skal kriterierne også afspejle, og det har jeg fuld tillid til at Aarhus Universitet, altså DCE, selvfølgelig leverer.

Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

Så skal jeg bare forstå det rigtigt. Vil det sige, at ministeren tager Aarhuskriterierne, uanset hvad der kommer, og at det så bliver dem, man kører med, og at man politisk overhovedet ikke kommer til at blande sig i, om det f.eks. i et fladt vandløb er 0,1 promille eller 1 promille?

Værsgo, minister.

Tak. Det er jo den slags nonsensspørgsmål, som fru Ida Auken stiller så mange af. For vi kommer selvfølgelig til at se på de anbefalinger, der kommer fra Aarhus Universitet, lige som alle andre politikere tager stilling til de kriterier, man bliver præsenteret for. Det er det, der er opdraget i fødevare- og landbrugspakken, og selvfølgelig kommer fødevare- og landbrugspakkens forligspartier også til at se på de anbefalinger. Det er da klart, at de gør det.

Fru Ida Auken.

Det undrer mig, at ministeren altid har så stort et behov for at tale ned til alle Folketingets partier, men det må man jo så gå hjem og overveje hvorfor man har. Jeg stillede bare et spørgsmål.

For vi skal her stemme om et lovforslag, der giver ministeren en bemyndigelse på baggrund af nogle kriterier, som man så ikke vil sige at man politisk ikke vil ændre ved. Og ministeren undrer sig så over, at vi gerne vil se de kriterier, før vi stemmer for.

Men man må da have en vis forståelse for, at vi som Folketingets partier ikke bare udskriver en blankocheck til en forligskreds ud fra nogle kriterier, som man så i øvrigt påkalder sig retten til at ændre på. Det må man vel have en eller anden forståelse for. Det er jo politik. Det er ikke polemik, men det er bare, fordi vi er uenige om noget.

Ministeren.

Jeg taler på ingen måde ned til Folketingets partier. Men det kan undre mig, at man som forhenværende miljøminister ikke sætter sig ind i, hvad det er for et lovforslag, vi behandler, som altså er et lovforslag, der handler om at give bemyndigelse til at oprette vandråd, og at de skal have flere opgaver.

Der skal naturligvis fastlægges nogle kriterier for det arbejde, men det, vi forholder os til i dag, er, hvorvidt der skal være vandråd. Det er altså en gentagelse i forhold til en øvelse, fru Ida Auken selv lavede, da hun sad i stolen. Og det er det, der er polemik. Det er ikke politik, og det handler ikke om at tale ned til nogen. Det handler om, hvad det egentlig er, vi diskuterer.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes da, det ville være godt, hvis det var indholdet, man diskuterede. Jeg har jo tidligere set noget lignende i forbindelse med lovforslag, som var ret enkle, f.eks. da vi havde behandlingen af gødningsnormerne. Her var der tale om at give ministeren bemyndigelse til at fastlægge nogle gødningsnormer. Så opstod der jo en debat, og den var sådan set velbegrundet, og den sag er ikke slut endnu.

Nu står vi så med en anden sag, hvor man skal give en bemyndigelse til ministeren, og jeg synes, det er helt naturligt, at man diskuterer sådan nogle sager, hvor der skal delegeres en bemyndigelse til en minister. Jeg ser meget frem til, at vi kan få en god udvalgsbehandling og måske komme frem til at få lavet nogle forbedringer af det her lovforslag.

I den proces er det utrolig vigtigt, at vi får set på de kriterier, som Aarhus Universitet er ved at udarbejde. Det kunne da være interessant at komme frem til, om det er noget, som er bedre end det nuværende, om det er noget, som måske skal forbedres endnu mere. Det er den slags processer, som jeg synes er spændende rent politisk, og ikke, hvorvidt man taler ned til hinanden eller ej. Jeg synes egentlig, at vi, indtil ministeren gik på talerstolen, har haft en god debat.

Værsgo til ministeren.

Jamen jeg synes bestemt også, der har været en god debat. Der har bare været debat om alle mulige forhold, som ikke vedrører selve lovforslaget, og da det jo er lovforslaget, vi diskuterer – altså hvorvidt vi skal oprette vandråd eller ej – synes jeg, det er den debat, vi skal have. Hvis Folketingets partier så gerne vil diskutere andre forhold med hinanden, er man bestemt hjertelig velkommen til det, men forholdet ved denne lovbehandling er, hvorvidt der gives bemyndigelse til at oprette vandråd. Det er det, der er på dagsordenen i dag.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, og i forbindelse med det lovforslag, der ligger, er det jo så et spørgsmål om, hvad det er, de vandråd kan, altså om man kan gå ud og finde nogle vandløb, som ikke er blevet korrekt registreret og så tage hånd om det. Det er jo en del af det.

En anden del af debatten er jo sådan set de her kriterier, som er væsentlige, og det synes jeg ikke man skal negligere med tanke på den timelange debat, vi har haft her, og som er foregået på en, synes jeg, konstruktiv måde. Jeg ser meget frem til, at vi får den udvalgsbehandling og kommer videre i sagen.

Ministeren.

Jeg ser bestemt også frem til udvalgsbehandlingen, og Miljø- og Fødevareministeriet vil gøre alt, hvad vi kan, for at kvalificere den udvalgsbehandling. Det, det handler om, er jo, hvorvidt vi skal have oprettet vandråd eller ej, og det er det, som vi er en række partier der er optaget af at få gjort, fordi vi synes, det er vigtigt at få en lokal inddragelse.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.