I Danmark har vi i rigtig mange år haft en meget fornuftig tilgang til vandløb.
Vi har set på, at de har to formål.
Det ene er at lave natur, fisk, planter, liv, og det andet er at afvande markerne og transportere vand rundt.
Den balance har man jo med vores vandløbsregulativer netop varetaget lokalt i rigtig mange år.
Og det den her balance er der jo altså nogle, som hele tiden gerne vil flytte på, og det er værd at kigge på, hvorfor det er, man har sådan en stor interesse i at flytte på den her balance.
Der er mange, der har oplevet, at deres marker har været oversvømmet.
Der er landmænd, der har oplevet, at de ikke har syntes, de kunne få vandet væk fra markerne.
Der synes jeg, det er værd at kigge på fakta på det her område.
Det er faktisk sådan, at 70.000 ha jord i Danmark har gjort det, der hedder at sætte sig.
Det vil sige, at man har brændt kulstoffet af, og det vil sige, at man faktisk ikke kan afvande marken ordentligt, og så kommer der større oversvømmede områder.
Det er selvfølgelig rigtig træls for dem, det er sket for, men det sker jo, fordi man har dyrket jorden.
Man har selv dyrket steder, hvor kulstoffet er blevet brændt af, man har dyrket helt ud til brinkerne af vandløbene, så der, hvor vandløbene måske var sådan her
(Ida Auken viser med hænderne to lodrette kanter)
tidligere, er de sunket og har sat sig, og så løber vandet ud.
Det, som er min bekymring, er, at det her er en diskussion, som handler om at få nogle andre til at betale sine regninger.
Det er en diskussion, der i sidste ende handler om, at man ikke vil betale selv for, at der er noget af ens jord, der er gået tabt, fordi brinkerne har sat sig.
Yderligere kan vi høre fra landbruget selv, at der er 400.000 ha jord, som bliver oversvømmet, fordi drænene oppe på marken ikke er i ordentlig tilstand.
De er udslidte, og de er stoppede.
Er det også en regning, kommunen og samfundet skal betale?
Det synes jeg ikke.
Så der er en økonomisk diskussion her lige nu, som handler om, hvor meget samfundet skal betale af regninger fra andre mennesker, og den vil jeg bare gerne have vi har ærligt og åbent på dagsordenen, sådan at der ikke bliver smyget regninger igennem til skatteborgerne rundtomkring.
Den anden diskussion er jo den lige så vigtige diskussion om natur.
Og det er rigtigt, at der er vandløb, som er fuldstændig lige og flade og stort set ikke bevæger sig.
De er heller ikke meget værd til afvanding, og man kan ikke blive ved med at grave dem dybere, hvis der ikke er noget fald.
Så kan man grave og grave og grave, og vandet bliver stående.
Til gengæld kan man fjerne alt det natur, der eventuelt kan komme i nogle vandløb, hvis man giver sig til at grave de forkerte steder.
Derfor er det helt vildt vigtigt, hvad det er for nogle kriterier, vi vedtager i dag, og jeg synes, det er mærkeligt at stå her i Folketingssalen og sige tak til Dansk Folkepartis ordfører og sådan set også til LA's ordfører for at medgive, at vi giver en kæmpestor bemyndigelse i dag, som vi ikke ved hvad dækker over.
Når man ikke er med i aftalen, er det altså meget svært stemme for sådan et forslag.
I virkeligheden kan man sige, at principperne i det her lovforslag lagde vi sådan set i min tid i Miljøministeriet.
Det var der, vi lavede vandrådene – i min tid.
Det var der, vi begyndte at inddrage lokalt og sige:
Kan vi få en snak om det her, så det ikke altid skal være en konflikt?
Derfor vil jeg jo selvfølgelig være rigtig ked af det, hvis DN træder ud vandrådene, for vi har faktisk brug for ikke permanent at have den her konflikt om vandløbene; vi har brug for at tale sammen.
Det, vi så også sagde i min tid, var, at hvis et vandløb ikke miljømæssigt eller økonomisk giver mening at få i en god tilstand, så kan man få taget det ud.
Så det ligger der allerede, og nu laver man så en ny stor terapeutisk øvelse, som i første omgang bliver en meget bureaukratisk øvelse, som måske giver lidt bedre nattesøvn.
Jeg kan se på Bæredygtigt Landbrugs høringssvar, at det ikke bliver hos dem, man får bedre nattesøvn.
De synes i hvert fald, at det er et kæmpe nederlag, tror jeg, at man ikke fik taget de her 10 km² helt ud.
Nu kommer man så til at gå det hele igennem igen efter nogle kriterier, som vi, hvis de er fornuftige, og hvis de er miljømæssigt i orden, godt ville kunne stemme for.
Så jeg siger tak til Dansk Folkepartis ordfører og håber, at vi sammen kan prøve at få de her kriterier frem, inden loven stemmes igennem, så vi ved, hvad det er, vi siger ja til.
For hvis de er fornuftige, og hvis man også, og det var det andet punkt, Dansk Folkeparti tog op, kan tage nogle vandløb ind igen, altså hvis der er røget nogle ud, som man måske havde med i amternes tid – det er jo så bl.a.
mit ansvar, hvis der er røget nogle ud i amternes tid, som man har brugt penge på at få i en god tilstand, hvor der er kommet fisk, hvor der faktisk er liv – så vil vi da være åbne for den her tilgang.
Så lad os da lave den øvelse en gang til.
Men det er da vigtigt, at man kan gøre det efter nogle faglige kriterier, som ikke er en kommunes forgodtbefindende eller nogle, der siger, at de ikke kan lide det.
Det bliver nødt til at være efter nogle naturmæssige og miljømæssige kriterier.
Så i første omgang udskriver vi fra Radikales side ikke en blankocheck på hverken miljøets eller økonomiens regning, hvis vi kan komme tættere på, hvad den her lov faktisk indeholder.
Og så er vi da villige til at diskutere det og siger tak til Dansk Folkeparti for den imødekommelse.