Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 213:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 03.05.2017).

Forhandlingen er åbnet, og vi lægger ud med den socialdemokratiske ordfører, hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det, formand. Hvor skal man næsten starte i den her meget, meget komplicerede sag om fjernvarme? Det er jo i hvert fald et faktum, at der har været for høje forrentninger, og det udmønter sig sådan på godt dansk til ekstraregninger for fjernvarmeforbrugerne. Det er det, den her diskussion og sag, eksemplificeret ved Herning, har drejet sig om at undgå – altså ekstraregninger til fjernvarmeforbrugerne.

Det lovforslag, vi behandler i dag, er, om jeg så må sige, en del af en løsning, for hvis for høje fjernvarmeregninger skal undgås, skal problemets rod selvfølgelig undgås, nemlig at man kan få en for høj forrentning, og det støtter vi op om at vi får bedre styr på. Men der har også været en diskussion om, om man kunne gøre noget ved de regninger, der allerede var indløbet. Og der skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi helst så, at man kunne stoppe de regninger, som ligger derude. Det er rigtig, rigtig mange milliarder, det handler om på landsplan, fordi det også er rigtig mange år, de er opsummeret over. Men i en situation, hvor ministeren siger, at det kan vi ikke gøre noget ved, synes vi sådan set, det er fornuftigt at spørge, hvordan vi så kan hegne det ind, så flest muligt af pengene bliver på området, om man så må sige, i forsyningsselskaberne og i fjernvarmen. Og der er vi jo så nede ved nogle af de, kan man sige, mere tekniske ting i det her forslag, og der vil jeg bare annoncere, at det har været en ret kort høringsfrist for alle dem derude, og vi skal beklage, at der er så kort høringsfrist, for det betyder også, at vi relativt sent har fået høringssvarene ind, og jeg synes faktisk, at der bliver rejst nogle berettigede spørgsmål. Det må vi bruge udvalgsarbejdet på at få boret ud, få givet ordentlige svar på.

Selv har jeg annonceret over for ministeren, at vi gerne vil have en afklaring af, hvordan man sikrer, at pengene ikke bare sådan cirkulerer rundt og anvendes på andet end fjernvarmen. Når man har det udgangspunkt, at folk helst skal spares for ekstraregninger, og der så alligevel bliver opkrævet ekstraregninger, så skal pengene ikke forsvinde ud af sektoren, og det må så være den vej, man går. Vi støtter, at man med det her lovforslag lapper noget på det her hul, men vi vil også gerne ærligt sige, at vi gerne havde set, at man kunne gå endnu længere i forhold til at stoppe, at de her ekstraregninger overhovedet blev udskrevet, og vi vil selvfølgelig forfølge enhver mulighed for det fremadrettet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

For Dansk Folkepartis vedkommende kan jeg sige, at vi ikke har nogen særlig sympati for, at der opkræves penge af fjernvarmeforbrugerne til forrentning af indskudskapital. Det ligger fast. Emnet har jo været oppe at vende i den offentlige debat ad flere omgange, og i den forbindelse har vi udtalt, at vi i videst muligt omfang ønsker muligheden for at forrente indskudskapital stoppet, og at man, hvis ikke man kan stoppe det, så i hvert fald begrænser det så meget som overhovedet muligt.

Der er jo flere aspekter af emnet forrentning af indskudskapital. Det er jo sådan, at fjernvarmeselskaberne for en meget stor dels vedkommende er ejet af kommunerne. Og hvis man som kommune efter min mening tænker slet og ønsker at få forrentet sin indskudskapital i fjernvarmeselskabet og derefter trækker den ud for at bruge pengene via kommunekassen på alle mulige andre formål, mener jeg, at der er tale om en skjult beskatning af de borgere, som benytter sig af fjernvarmen, mens den anden andel af kommunens borgere, som ikke bruger fjernvarme, blot får et gode. De får fyldt flere penge i kommunekassen, mens det er den anden halvdel – eller hvor stor en andel det måtte være – som kommer til at betale for det. Det kan vi ikke leve med.

Der er også fjernvarmeselskaber, som er i helt eller delvis privat eje, og der er fjernvarmeselskaber, som er andelsejede, og bare det, at der er forskellige former for ejere, gør det svært at gøre meget ved det her område. Derfor er der jo siden marts pågået forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier om området her, og jeg vil da godt afsløre så meget, som at vi ikke er færdige med de forhandlinger, som skal anvise den færdige løsning på, hvordan problematikken skal håndteres. Derfor skal lovforslaget her jo også ses som en form for midlertidig foranstaltning – det muliges kunst på kort sigt, kan man sige – hvor der lukkes af for, at kommuner kan trække penge ud af fjernvarmeselskaber og beholde pengene.

I stedet for indføres der, som lovforslaget lægger op til, en modregning på 100 pct., sådan at kommuner, der trækker penge ud af fjernvarmeselskaber, kommer til at aflevere hver en krone. Det skulle jo gerne fjerne incitamentet for kommunerne til at gøre øvelsen her og til at forrente indskudskapital med det formål at tjene penge på det. Så langt så godt.

Jeg har også hørt i medierne, at regeringen planlægger andre initiativer, som ikke skal gennemføres gennem lovgivning, men gennem bekendtgørelser, og som også skal medvirke til at hegne det med de her penge ind, indtil der foreligger, kan man sige, en færdig løsning, som vi i Dansk Folkeparti meget gerne medvirker til at finde. Jeg vil da gerne løfte sløret og sige, at vi i Dansk Folkeparti ser fjernvarmesektoren som en sektor, der er et naturligt monopol, og den har vi grundlæggende ikke noget ønske om at gøre til genstand for kapitalisme. Nu skal jeg hverken begynde at lyde socialistisk eller kommunistisk, men lige når der er tale om et monopol, som fjernvarmesektoren er, ja, så mener vi, at det ikke er noget, som skal give overskud til ejerne.

Så det er med de intentioner, vi går ind til de fortsatte forhandlinger, men jeg kan sige, at vi støtter lovforslaget her som en midlertidig foranstaltning, indtil den rigtige løsning foreligger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal indledningsvis sige, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 213 om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner stemmer Venstre for forslaget. I Venstre arbejder vi hårdt for at sikre forsyningssikkerhed og fair priser for forbrugerne, og derfor finder vi det nu nødvendigt at foretage ændringer i den gældende lovgivning, så vi undgår, at de danske forbrugere pludselig står med en uforholdsmæssig stor kæmperegning. De foreslåede ændringer består af en 100 pct.s modregning i den enkelte kommunes statstilskud, hvis der overføres midler fra en kommunes varmeforsyningsselskab til kommunen. På den måde strammes reglerne, så kommunernes incitament til at udtage midler fra varmeforsyningsvirksomhederne mindskes. På samme tid øges kommunernes incitament til at anvende eventuel forrentning inden for forsyningssektorens område, hvilket kun er positivt.

Det er hverken rimeligt, at kommunerne har mulighed for pludselig at opkræve de voldsomt store beløb fra forbrugerne via varmepriserne, eller at forbrugernes penge betalt via varmeregningen går til aktiviteter uden for forsyningsselskabet. Det forhindrer vi nu med lovforslag nr. L 213, hvorfor jeg gentager, at Venstre naturligvis bakker op om dette lovforslag.

Tak for det, hr. Thomas Danielsen. Der er en kort bemærkning fra Søren Egge Rasmussen.

Venstres ordfører lægger vægt på, at der kommer fair priser fremadrettet, og at kommunerne ikke får den her mulighed for at trække penge ud. Så vil jeg godt høre ordførerens refleksion om, at det her lovforslag jo kun lukker halvdelen af hullet, at lovforslaget altså ikke sikrer, at privatejede fjernvarme selskaber kan tage et beløb ud af selskaberne. Så det er sådan set kun en halv løsning, der er kommet her. Jeg har registreret, at Venstres minister på energiområdet har været ude og ligesom sige, at man ville lukke hullet, og her har vi så et lovforslag, som lukker halvdelen af hullet. Det synes jeg egentlig er lidt skuffende, hvis det er sådan, at man skal tage den bemærkning om de fair priser til efterretning og sige: Jamen det er vigtigt. Så står vi jo sådan set med noget her, hvor vi kun har fået et lovforslag, som giver den halve løsning. Kan ordføreren ikke se, at det er et problem?

Ordføreren.

Men det danske folk er jo først i dag blevet velsignet af et Folketing, som nu sammen ønsker at sætte en stopper for det her. Det betyder, at det godt kan være, man skulle have gjort det tidligere, men derfra og så til at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft er der langt, og det er og bliver ikke Venstres politik.

Spørgeren.

Så med det, man laver her, laver man så, hvad skal man sige, en lovgivning med tilbagevirkende kraft for kommuner, kommunalt ejede selskaber, men man vil ikke lave lovgivning med tilbagevirkende kraft for privatejede selskaber. Jeg synes, det lyder til at være en noget skæv linje, Venstre er inde på der.

Ordføreren.

Det er ikke korrekt opfattet af hr. Søren Egge Rasmussen. Det gælder fremadrettet, det her, for selskaber, som er kommunalt ejede. Så det er en misforståelse, kan jeg berolige hr. Søren Egge Rasmussen med. Det er ikke således, det forholder sig.

Tak for det. Tak til hr. Thomas Danielsen for dagens indsats.

Mens den næste ordfører er på vej herop, skal jeg hilse fra Socialdemokratiet og sige, at De Radikale støtter lovforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Om det her med, om lovforslaget er med tilbagevirkende kraft, tror jeg, at der godt kunne være nogle kommuner, der kunne få den opfattelse, og hvis det var privatejede selskaber, der havde fået den samme behandling, så tror jeg, at den her sag var kommet til at fylde noget mere.

Vi står over for kæmpe udfordringer i den fælles forsyning. Der er brug for nogle store investeringer med den billigst mulige finansiering, og der er overhovedet ikke brug for, at kapital trækkes ud af forsyningssektoren. Derfor støtter Enhedslisten, at vi får lukket for at trække penge ud af fjernvarmeselskaberne.

Når der ligger ansøgninger fra 57 selskaber om at få lov til at trække 3,4 mia. kr. ud af fjernvarmesektoren, er det en stor og alvorlig sag. Men loven løser kun problemet i halvdelen af de sager, der er ansøgt om. Enhedslistens betænkeligheder går på, i hvilket omfang lovforslaget går for vidt i bestræbelserne på at luske dele af regeringens forsyningsstrategi igennem Folketinget. Og det er en mangel, at lovforslaget ikke hindrer, at private selskaber forhindres i at trække penge ud af fjernvarmeselskaberne.

Vores fjernvarme skal omstilles til bæredygtig varme, hvor geotermi, solfangere og store varmepumper drevet af vindmøllestrøm sikrer den klimavenlige varme. Vores drikkevand skal beskyttes mod pesticider og monsterregn, hvilket kræver investeringer i skovrejsning og klimasikring af vores vandforsyning. Spildevandsanlæg skal ombygges, så der produceres energi af vores toiletspildevand; fosfor skal trækkes ud som ren gødning, og mikroplastproblemet skal løses. Der er kort sagt en masse udfordringer, som skal løses.

Vi har også vores affald, som skal sorteres og genbruges, og den del, der afbrændes, skal fortsat være en del af den lokale fjernvarme. Investeringsbehovet er stort, og det skal ikke bremses af dyre lån eller af nye love, som det lovforslag, vi behandler her i dag, bliver til. Derfor er det vigtigt at have øje for, hvilke konsekvenser det her lovforslag har for andre sektorer. Nogle selskaber er multiforsyningsselskaber, hvor pengestrømme kan trækkes ud og bruges til investeringer på andre forsyningsområder, og jeg mener sådan set, at det her lovforslag gør det muligt. Der deler vi så – i hvert fald indtil videre – KL's holdning i det høringssvar, der er kommet.

Vi har jo sådan set en affaldsforbrænding, som nogle steder både producerer el og varme, og derfor bliver det her lidt komplekst. I høringsnotatet står der på side 2, at der arbejdes på et andet lovforslag, som er på vej, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at få at vide af ministeren, i hvor høj grad der kommer følgelovgivning som følge af den lov, vi behandler her i dag. Det kunne være rart at vide, når vi ligesom skal have øje for, om den her lov går for vidt, og i hvilket omfang den løser halvdelen af det hul, som ministeren har sagt der skulle lukkes. Det synes jeg er relevant i udvalgsbehandlingen.

Jeg kan se på tidsplanen, at der er pres på, og at det her skal hastes igennem. Vi har nogle muligheder for at stille spørgsmål, og 2 dage efter kommer der så svar på de spørgsmål, og så skal vi sådan set afgive betænkning. Jeg synes, det er meget presset, og jeg tror, at når man ser omfanget af spørgsmålene, bør man overveje, hvordan vi kan sikre, at den her lov får en rimelig behandling på et oplyst grundlag, og at de høringssvar, som organisationer m.m. har indsendt i løbet af den ene uge – som er den høringsperiode, der er – bliver behandlet seriøst, og at vi får fundet ud af, i hvilket omfang der skal justeres på lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte kommentarer til hr. Søren Egge Rasmussen. Så vi skynder os videre til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg skal forsøge at gøre det kort. Jeg vil også i den her anledning udtrykke en vis forundring og så hejse et enkelt advarselsflag. Men først vil jeg sige, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter lovforslaget. Derudover vil jeg ikke komme nærmere ind på det. Jeg synes, at lovforslaget er blevet gengivet rigtig fint af tidligere ordførere fra talerstolen.

Jeg mener dog, at det er yderst uheldigt, at vi på energiområdet den ene gang efter den anden er nødsaget til at foretage den her type af hastelovindgreb for at lappe huller i lovgivningen, først og fremmest på baggrund af energiaftalen fra 2012, men også som i det her tilfælde lovgivning, der har eksisteret i årtier. Jeg har selv været medlem af Folketinget i snart 2 år og energiordfører i snart 1 år, og jeg må sige, at jeg er noget overrasket over, at man både politisk og i embedsværket har skubbet den her sten foran sig – i hvert fald siden primo 2013 under en radikal minister – uden at der er gjort noget som helst ved det i øvrigt.

Nu ser det så heldigvis ud til, at der er bred enighed om endelig at få lukket hullet. Men så er det, jeg godt vil hejse et lille advarselsflag og advare imod, at det lukkes med vandtætte skotter, så det fremadrettet kommer til at forhindre en fuldstændig udløsning af det effektiviseringspotentiale, der generelt er i forsyningssektoren. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Carsten Bach. Så vi går videre til hr. Christian Poll fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg skal også gøre det kort. Det her er et hul, som har eksisteret i en årrække, og derfor vil jeg starte med at takke ministeren og regeringen for at tage initiativ til, at det nu bliver lukket. Og derfor er vi fra Alternativets side positive over for, at det sker. Men vi er også bekymret for, om det egentlig bliver lukket på den rigtige måde. Som det foreligger nu, er det lidt svært at gennemskue, om det bliver gjort på den bedste måde. Så vi er umiddelbart positivt indstillet, men er meget spændte på, hvad udvalgsarbejdet og spørgsmål og svar kan give os af yderligere indsigt i området for at få det løst så godt som muligt.

Tak til hr. Christian Poll. Der er ingen korte bemærkninger, og så er vi kommet til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Da SF's sædvanlige ordfører på dette område, fru Pia Olsen Dyhr, ikke er i stand til at være til stede i salen i dag, er det faldet i mit lod at sige, at kommunerne skal holde snitterne fra forbrugernes penge, og at SF støtter lovforslaget.

Kort og præcist, tak for det. Så er vi kommet til energi-, forsynings- og klimaministeren, som nu har mulighed for at svare på de ting, der måtte være rejst fra ordførernes side. Værsgo.

Tak til formanden, og tak til ordførerne for deres modtagelse af lovforslaget. Jeg vil også godt takke for den opbakning, der er i Folketinget.

Jeg er egentlig glad for at kunne præsentere dette lovforslag. Forslaget er en del af en række tiltag, som regeringen har igangsat for at gøre op med de eksisterende forrentningsregler i fjernvarmesektoren. De nuværende regler om forrentning af indskudskapital er, som den seneste tids medieomtale også har illustreret, indrettet på en uhensigtsmæssig måde, der ikke er til gavn for fjernvarmeforbrugerne. Derfor har regeringen taget initiativ til at ændre på disse regler her og nu. Det indebærer foruden det forslag, vi i dag behandler, også indførelsen af to løsningsmodeller i forhold til forrentning. Disse tre initiativer er regeringens samlede her og nu-løsning i forhold til udfordringerne vedrørende forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren.

Inden påske indledte vi drøftelserne om mulige løsninger i forhold til forrentning af indskudskapital i sektoren. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af disse drøftelser. Jeg har lyttet mig til, at der er bred opbakning til at ændre modregningsreglerne over for kommuner, der udlodder midler fra forrentning af indskudskapital i fjernvarmesektoren. Jeg håber derfor, I vil tage godt imod dette lovforslag. Lovforslaget skal understøtte, at midlerne fra forrentning af indskudskapitalen bliver i forsyningssektoren frem for at blive ført ud af de kommunalt ejede selskaber og over i kommunerne.

Lovforslaget indebærer, at satsen for modregning ændres til 100 pct. modregning i den enkelte kommunes bloktilskud. Denne modregning sker, hvis kommunerne foretager overførsler fra kommunernes varmeforsyningsvirksomheder til kommunerne, såfremt udlodning eller vederlag stammer fra forrentning af indskudskapitalen. Lovforslaget skal begrænse kommunernes incitament til at udtage forrentningsmidler fra kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder.

Derudover indføres en regel om, at såfremt midlerne fra forrentning af indskudskapital anvendes til aktiviteter inden for forsyningsområdet, vil forrentningsbeløbet være fritaget for modregning. Denne regel skal bidrage til at øge kommunernes incitament til at anvende midler fra forrentning på aktiviteter inden for forsyningssektoren eller til at undlade at opkræve forrentning fra forbrugerne.

Det undersøges fortsat, hvilke muligheder der er for at afgrænse, hvad forrentningspengene kan bruges til, og hvordan reglerne kan indrettes, så vi begrænser mulighederne for, at der ad omveje kan trækkes forrentning af indskudskapital ud til en lavere modregningsprocent. Det skal selvsagt være både praktisk, juridisk og økonomisk muligt og hensigtsmæssigt. Jeg kan på den baggrund ikke udelukke, at vi, som processen skrider frem, bliver nødt til at stille et ændringsforslag, der håndterer dette.

Lovforslaget har virkning fra fremsættelsen, altså den 3. maj, og dermed har de nye modregningsregler i praksis virkning, allerede når lovforslaget vedtages. Jeg vil i den forbindelse gerne takke udvalget for at vise velvilje og opbakning til at behandle lovforslaget på kort tid.

Foruden dette lovforslag vil regeringen også indføre to konkrete modeller, som skal bidrage til at løse de konkrete udfordringer vedrørende forrentning i fjernvarmesektoren på kort sigt. Den første model indebærer, at selskabernes forretningsgrundlag begrænses. Dette sker, ved at der fremadrettet kun kan søges om forrentning af den kapital, der anvendes i driften eller til at finansiere investeringer. Med den anden model vil vi indføre et loft over størrelsen af den forrentning, der kan indregnes i varmepriserne. Dette initiativ skal afbøde noget af priseffekten for varmeforbrugerne. Dermed strækkes forrentningsbeløbet ud over en længere periode for at tage toppen af prisstigningerne. Disse tiltag vil træde i kraft ved bekendtgørelse og får virkning snarest muligt.

Det fremsatte lovforslag og de to øvrige initiativer løser nogle af de akutte udfordringer, men giver ikke de bedst mulige forudsætninger for en mere effektiv fjernvarmesektor til gavn for forbrugerne på lang sigt. Derfor ønsker regeringen at få en langsigtet løsning på plads. Regeringen har fremlagt en konkret model for, hvordan den langsigtede regulering skal se ud, så vi på den lange bane sikrer en effektivisering af sektoren til fordel for forbrugerne. Det er nu op til de øvrige partier, om de vil være med til at fremtidssikre reguleringen af fjernvarmesektoren. Det håber jeg er tilfældet, og derfor drøfter jeg i øjeblikket en langsigtet model med en række af Folketingets energiordførere.

Jeg er rigtig glad for lovforslaget, fordi det netop er et ud af flere initiativer, der fremadrettet skal sikre forbrugerne imod urimelig forrentning af indskudskapital.

Jeg vil afslutningsvis igen takke for den interesse, Tinget har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til den fortsatte konstruktive drøftelse om lovforslagets enkelte elementer i udvalget. Og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger, den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er bekendtgørelser og love, og nu er der så åbenbart også modeller, og jeg ved ikke rigtig, hvad det er for nogle modeller, der tænkes på her. Kunne ministeren ikke uddybe det og sige, om det er to kommende lovforslag, eller om det bare er nogle bekendtgørelser, som skal i høring, hvor sektoren har mulighed for at komme med input og indvendinger til det? Jeg synes, det virker lidt uklart. Jeg kan godt se, at det så er det, der er delvis beskrevet på side 2 i høringsnotatet, men jeg synes egentlig, det ville være på sin plads, hvis vi inden udvalgsbehandlingen kunne få noget uddybende materiale omkring de her modeller, som der lægges op til skal følge af den her lovgivning. Det synes jeg ville være passende.

Så er der jo det i det, at ministeren her kun kommer med en halv løsning, så det kun er de kommunale selskaber, som den her lov vil få indflydelse på. Vil ministeren ikke komme med nogle kommentarer til, hvorfor det ikke er lykkedes at komme med et lovforslag, som også omfatter de private fjernvarmeselskaber?

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Det er selvfølgelig sådan, at vi i det udvalgsarbejde, der kommer i forbindelse med det her lovforslag, selvfølgelig vil svare på alle de spørgsmål, der kommer, og i den sammenhæng også er villige til at tage en drøftelse af lovforslaget.

Af de to bekendtgørelser, vi udsteder, handler den ene om, at selskaberne fremadrettet kun skal have mulighed for at få forrentet indskudskapital, der anvendes i selskabet, og det vil sige til aktiviteter, der vedrører fjernvarmeområdet. Det synes vi er en fornuftig måde at håndtere det på. Og den anden bekendtgørelse handler om, at de selskaber, der har fået mulighed for at få forrentet indskudskapitalen, kan pålægges, at de fordeler regningen til forbrugerne ud over en længere periode, således at forbrugerne ikke får en kæmpe regning et enkelt eller to eller tre år.

Spørgeren.

Jeg synes, at det er godt, at ministeren forsvarer hvile i sig selv-området på den her måde, og det er så lidt i konflikt med den forsyningsstrategi, som Venstreregeringen kom ud med, hvor man lagde op til, at der kunne hives penge ud af sektoren. Nu har vi så en meget stor, konkret sag her, som sådan set viser, at der politisk set er et meget stort flertal, som ikke ønsker at tage penge ud af sektoren. Det synes jeg egentlig er glædeligt.

Så svarede ministeren ikke på, hvorfor det ikke er lykkedes at lukke den anden halvdel af hullet, som vedrører de private selskaber, som jo fortsat kan tage penge ud, hvis det er sådan, at lovforslaget bliver vedtaget, som det foreligger nu.

Ministeren.

Det vil vi jo ikke, fordi det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, og fordi vi har fået en juridisk vurdering, som viser, at det ikke vil være muligt. Og derfor er det afgørende for os, at den mulighed, der er, ligger i forhold til de kommunalt ejede selskaber, hvor der er mulighed for at modregne i bloktilskuddet.

Hr. Jens Joel.

Tak for det, og tak til ministeren for lovforslaget. Jeg synes, vi skylder ærligheden at sige, at det, vi egentlig helst ville, var at undgå de her regninger. Derfor synes jeg også, vi skylder at kommunikere ærligt, at man med det her lovforslag ingen regninger undgår, men at man for den del, der handler om kommunerne, sikrer, at pengene ikke forsvinder. Men jeg er enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at der er nogle steder, hvor man hverken dæmmer op for regningerne, eller for den sags for hvor de kan ende.

Så ud over at bede ministeren om at sige et par ord om det med ærligheden i forhold til kommunikation vil jeg gerne have ministeren til at sige et par ord om det her med, at pengene kanaliseres rundt i forskellige sektorer, for det, jeg i hvert fald hører ministeren sige udadtil, er, at det er meget vigtigt, at fjernvarmekundernes penge kommer til at gå til fjernvarme, og at man på den måde sikrer, at de ikke forsvinder til alt muligt andet. Kan ministeren sige et par ord om det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi drøfter i øjeblikket det her lovforslag. Der vil sandsynligvis også blive stillet ændringsforslag på baggrund af den drøftelse, der er. Vi ser også på, hvad muligheder der er for at sikre, at de her penge også bliver anvendt til formål, der på en eller anden måde har noget med fjernvarme at gøre. Vi er villige til at se på, hvad muligheder der er for det. Omvendt er det også vigtigt for os at sikre, at der er effektivitet og mulighed for at danne forsyningsselskaber osv. Der er mange hensyn at tage, men det afgørende for os, og det, der er udgangspunktet for os både i det her lovforslag og i drøftelsen af, hvordan den fremadrettede regulering skal være, er at sikre så lave varmepriser, som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Tak for det. Det sidste er jeg i sagens natur helt enig i. Derfor vil jeg bede ministeren om i hvert fald at tilkendegive, hvad intentionen er med det, vi diskutere i dag, altså med hensyn til hvordan man kan lukke et hul, som er opstået på baggrund af for høj en forrentning, og med hensyn til det, at man ikke kan gribe ind over for muligheden for at trække penge ud af det nuværende system. Så jeg vil bare bede om ministerens tilkendegivelse af, at så laver vi da en løsning fremadrettet, som betyder, at forrentningen ikke bliver for høj, og at man i øvrigt ikke kan trække penge ud.

Ministeren.

Det er en intention, som jeg meget, meget langt hen ad vejen deler med spørgeren, og det er også det, jeg håber på, når vi har tilendebragt vores drøftelser, både med hensyn til det konkrete lovforslag og med hensyn til, hvad det er for en løsning, der bliver skruet sammen på den lange bane.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.