Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. (Ændring af forsikringsvilkår for registrerede alternative behandlere m.v.).

Af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.).

(Fremsættelse 03.05.2017).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Socialdemokratiet støtter ikke det her lovforslag, og det kommer ikke bag på nogen, hvis man kender forhistorien frem mod det her lovforslag. Vi behandlede i december måned sidste år, altså i 2016, et lovforslag, hvor man skulle lave et opgør med kiropraktorernes forbeholdte område, hvad angår manipulation af ryg og nakke. Det stemte Socialdemokratiet imod, og det gjorde vi, fordi Sundhedsstyrelsen og Lægevidenskabelige Selskaber frarådede det; de sagde, at det ville svække patientsikkerheden. Og for os socialdemokrater er der intet vigtigere i sundhedspolitikken end patienternes sikkerhed. Det, der stod i det lovforslag, der blev vedtaget, var også, at det var et krav, at de registrerede alternative behandlere, som nu skulle have lov til at manipulere ryg og nakke, skulle tegne en ansvarsforsikring mod erstatningskrav som følge af, at noget måtte kunne gå galt i forbindelse med deres behandling. Nu viser det sig så, at ingen forsikringsselskaber vil tilbyde sådan en ansvarsforsikring, og man kan jo så tænke over, hvad årsagen er til det.

Det, vi socialdemokrater tænker om det her, er, at det oprindelige lovforslag svækkede, som jeg sagde, patientsikkerheden, og at det her lovforslag også vil svække retssikkerheden for de her patienter. Det mener vi simpelt hen er kritisabelt.

Da der sikkert ikke er andre ordførere, der vil komme ind på høringssvarene her, vil jeg gøre det. Høringssvarene er generelt meget kritiske. De kritiserer først, at der har været en høringsperiode på 4 dage, og det anser jeg som socialdemokrat for at være dybt problematisk for den demokratiske lovproces. Danske Regioner skriver i deres høringssvar, at de finder det stærkt uhensigtsmæssigt at ændre loven, så patienterne får en ringere retsstilling end andre patienter. Danske Handicaporganisationer var skeptiske over for det første lovforslag, som de fandt var dårligt, og siger om dette lovforslag:

»Det lovforslag, der nu er i høring, lægger op til, at patienternes retsstilling forværres yderligere. I forvejen var det ikke godt – nu bliver det værre.«

Det siger Danske Handicaporganisationer; ja, de opfordrer ligefrem politikerne til at overveje, om man ikke skulle fjerne lovforslaget helt. Forsikring & Pension er også kritiske. De siger, at det her kommer til at stille de her patienter ringere end andre patienter. Danske Patienter siger, at de ikke finder, at forsikringspligtens omfang er tilstrækkeligt, og at det kan komme til at gå ud over patienterne. Lægeforeningen siger, at det forringer vilkårene, og at det efter deres opfattelse giver grund til bekymring. Det var høringssvarene.

Det her er ikke godt for patientsikkerheden. Det her er ikke godt for patienternes retsstilling. Socialdemokratiet støtter ikke dette lovforslag, ligesom vi heller ikke støttede forslaget i december måned, fordi vi finder, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger, Lægevidenskabelige Selskabers anbefalinger og Danske Patienters holdning til det her burde være nok til, at Folketinget havde den holdning, at det her lovforslag ikke burde stemmes igennem. Tak.

Vi siger også tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Mange tak. Jeg vil starte med at sige til den tidligere ordfører, at det her ikke handler om patienter, men det handler om borgere, der går til en alternativ behandler og bliver manipuleret. Det handler om, at man tager et ansvar, når man selv går ud og finder en alternativ behandler. Vi sikrer bare, at der nu kommer en ordning på noget, der er sket i mange år. Det, vi i dag sikrer, er, at vi følger op på den lovgivning, hvor der havde indsneget sig en fejl. For selvfølgelig skal man ikke have erstatning fra Patienterstatningen osv., når man går til en alternativ behandler. Det ville da være helt henne i hampen. Altså, vi taler om registrerede alternative behandlere. Jeg vil sige, at da vi startede med at skulle tage fat i den her lov, startede det med dem, der kalder sig Body SDS'ere – jeg vil sige, at vi faktisk har en i huset, der hjælper mange nakker og rygge hos mange folketingsmedlemmer – og der var en, der var rigtig dygtig til det, og han var i fjernsynet, måske i Aftenshowet eller sådan noget, og viste, hvordan man gjorde en dårlig nakke god igen. Det var der søreme en fra Sundhedsstyrelsen der så, og vedkommende meldte det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Så kom der en sag ud af det. Der var ikke nogen, der var kommet til skade. Så har vi ordførere, der gerne vil gøre noget ved det, siddet og undersøgt det, og vi har fundet ud af, at Danmark faktisk var det land, der havde den mest restriktive lovgivning på det her område. For når man kiggede på skader, så man, at der faktisk var lige så mange skader fra alternative behandlere, som der var fra kiropraktorer. Så der var ikke nogen forskel.

Det er grunden til, at vi står her og fik lavet den her lov sidste år. Det, der så indsneg sig i loven, var, at der stod, at der skulle være de samme forsikringsbetingelser, og det skal der naturligvis ikke være. For det ene er hos en autoriseret sundhedsperson, som man ved har taget en autoriseret uddannelse. Det har en Body SDS'er ikke. De er alternative behandlere. De skal i det mindste være RAB-godkendt, og så ved man, at de har noget kursus bag sig. Og der er forskellige restriktioner, der er lagt ind i det. Det, vi bare skal sikre, er, at en Body SDS'er eller den her alternative behandler, som vi omtaler det som, har en ansvarsforsikring, når man har med mennesker at gøre. Det er det, den her lov nu vil rette op på.

Så lad os nu lade være med at gøre det værre, end det er. Det her er ikke patienter. Det er dig og mig, der en gang imellem lige skal have et knæk, når vi ved, at vores ryg er lidt dårlig.

Tak til fru Liselott Blixt. Jeg vil gerne byde velkommen til fru Jane Heitmann fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak for det. I dag førstebehandler vi et lovforslag om ændrede forsikringsvilkår for registrerede alternative behandlere. Det er i virkeligheden et lidt ærgerligt lovforslag, forstået på den måde at vi tidligere har indgået en bred politisk aftale, der tillader manipulation af rygsøjlen for registrerede alternative behandlere, som også adresserer forsikringsproblematikken. Selv om man gør sig den største umage med en aftale eller med et lovforslag, kan der alligevel vise sig at være udfordringer, som kan være svære at forudse. Netop sådan en udfordring er vi løbet ind i i forhold til den forsikring, som de mennesker, der vælger at få manipuleret rygsøjlen hos en registreret alternativ behandler, kan stå over for, for så vidt angår forsikringsdækning, såfremt noget i forløbet går galt.

Den forsikringsordning, vi i udgangspunktet havde troet kunne lade sig gøre, nemlig at den registrerede alternative behandler skulle tegne en forsikring, der i princippet dækker efter de samme regler som Patienterstatningen, har vist sig nærmest umulig at få gennemført hos forsikringsselskaberne. Derfor ændrer vi nu forsikringskravene, således at det fremover vil være dansk rets almindelige regler, som vil være gældende. Med lovforslaget bliver det lovpligtigt for den registrerede alternative behandler, der udfører manipulation af rygsøjlen, at tegne og oplyse borgerne via skiltning om, at den registrerede alternative behandler har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring.

Så lempes der i øvrigt ikke på kravene i lovforslaget, som vi vedtog i december sidste år. Det betyder bl.a., at den alternative registrerede behandler fortsat skal modtage relevant undervisning svarende til mindst 250 timer, og det er afgørende for os i Venstre, at vi følger området tæt. Derfor giver det også god mening, at en registreret alternativ behandler en gang om året skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt der har været sket skader i forbindelse med rygmanipulation. Vi ser i øvrigt frem til evalueringen om 3 år og har derfor et særlig tæt fokus på området.

Venstre kan støtte forslaget som fremlagt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for muligheden. Det oprindelige lovforslag siger jo, at man skal sikre, at der netop i forhold til det erstatningsmæssige skal være en ligestilling af borgere, som bliver behandlet af en registreret alternativ behandler og en autoriseret sundhedsperson. Det er så det, man ikke kan nu. Ordføreren siger, at nu skal de registrerede alternative behandlere skilte med, hvilke vilkår der gælder, når borgere og patienter kommer ind, i forhold til at der ikke er en reel ligestilling. Flere af høringssvarene siger, om ikke det ville være helt rimeligt, at den alternative behandler også mundtligt skal informere om det.

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der er vigtigt, er, at det på skrift kan ses, altså at der bliver skiltet med, at man har en forsikring, så man er sikker på, at ingen misforstår noget. Så tror jeg også, at det er vigtigt, at man husker på, at der er forskel på at være patient i det autoriserede sundhedsvæsen og på at frekventere en alternativ behandler. Det, der er vigtigt for mig, er, at man som borger, uanset om man vælger at gå ned ad den ene eller den anden sti med det problem, man gerne vil have løst, kan foretage et valg på et oplyst grundlag. Og når vi her understreger, at det er vigtigt, at de registrerede alternative behandlere skilter, er det jo netop for at sikre, at vi giver den mulighed, at man kan foretage et valg på et oplyst grundlag.

Spørgeren.

Jeg synes, det lyder en lille smule paradoksalt, at ordføreren siger, at man skal øge sikkerheden, og at borgerne skal have et oplyst grundlag. Hvorfor ikke kombinere skiltet med en mundtlig oplysning om, at der altså ikke er en ligestilling, når man går til en autoriseret sundhedsperson, og når man går til en alternativ behandler? Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at regeringspartiet Venstre ikke lytter til de her virkelig nøgterne faglige og patientorganisationer, som siger, at det vil være godt at gøre.

Ordføreren.

Vi er i Venstre altid lyttende, også i forhold til de input, der kommer i høringssvarene. Vi har netop behandlet et lovforslag om 150 psykiatriske bosteder. Jeg synes, at den proces, vi har været igennem der, netop understreger, at vi er lyttende i Venstre. Jeg synes sådan set også, at det er en spændende pointe, at man gerne vil have mundtlig information, og det er jo en af de ting, man kan lade indgå i evalueringen om 3 år.

Tak til fru Jane Heitmann. Jeg vil gerne byde velkommen til fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Tak for den varme velkomst, formand. Vi kan fra Enhedslistens side også støtte dette lovforslag. Det er jo, som flere har sagt, en form for krølle på et lovforslag, der allerede blev behandlet tilbage i december – en krølle eller måske et punktum, kunne man sige, på en meget langvarig sag. Det er efterhånden flere år siden, et flertal i Sundhedsudvalget lavede en fælles beretning, hvor vi skrev, at vi ønskede at ændre loven, sådan at vi kunne lovliggøre den praksis, der har eksisteret, i hvert fald siden kiropraktorerne blev skrevet ind i loven tilbage i 1991, nemlig at der også er andre end kiropraktorer, som laver manipulationsbehandlinger. Det gælder fysioterapeuter, som jo har det som en del af deres faglighed at lave manipulationsbehandlinger af led, men det gælder også en lang række alternative behandlere. Dansk Folkepartis ordfører nævnte body-sds, men det gælder også alle mulige andre. Man kunne nævne osteopater og massører af forskellig art.

Der blev rejst en retssag mod en navngiven behandler inden for body-sds. Den retssag ville betyde, at rigtig, rigtig mange mennesker, som i mange, mange år har lavet manipulationsbehandlinger, ville blive kriminaliseret og måske helt ville ophøre med at lave den behandling, de har lavet hidtil. Det var et flertal i Sundhedsudvalgets ønske, at det ikke skulle ske, og det er jeg rigtig glad for lykkedes. Det betyder, at praksis, som den har været hidtil, kan fortsætte uændret sådan mere eller mindre. Nu er det så også beskrevet i lovforslaget, at det er sådan, at der er andre end kiropraktorer, som udfører manipulationsbehandlinger af led.

Det her konkrete lovforslag vedrører så spørgsmålet om forsikring, og jeg synes sådan set, at det giver rigtig god mening, at når man er i alternativ behandling, så hører man ikke ind under patienterstatningsordningen og heller ikke noget, der ligner, men den ansvarsforsikring, som normalt gælder, når man går til alternativ behandling. Så vi støtter lovforslaget og håber, at vi nu efterhånden er ved at være i mål.

Tak til fru Stine Brix. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. I december måned 2016 vedtog Folketinget en lovændring, som ændrede kiropraktorernes monopollignende status inden for manuel behandling af rygsøjlen. Det betyder, at fra den 1. juli 2017 kan manuel manipulationsbehandling af rygsøjlen foretages af andre end autoriserede sundhedspersoner, herunder registrerede alternative behandlere. I andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har det været helt normalt, at også registrerede alternative behandlere har haft lovhjemmel til at udføre den her behandling. Man har ikke i disse lande konstateret problemer med patientsikkerheden i denne sammenhæng, og der er ikke noget, der taler for, at det skulle blive et problem i Danmark, at vi har tilrettet loven til virkeligheden.

Med lovændringen forudsatte vi, at borgere, som bliver behandlet hos en registreret alternativ behandler, skal have samme erstatningsmæssige rettigheder som patienter, der behandles hos en autoriseret sundhedsperson, altså som under Patienterstatningen. Det har dog vist sig, at det ikke er den rigtige løsning. Med lovændringen, som vi behandler i dag, foreslås det derfor, at registrerede alternative behandlere skal tegne en obligatorisk ansvarsforsikring med behandlingsdækning, hvis de vil udføre manipulationsbehandlinger af rygsøjlen. Det betyder, at borgere behandlet hos registrerede alternative behandlere ikke vil være dækket af reglerne under Patienterstatningen, men af dansk rets almindelige erstatningsregler, også kaldet culpa.

Det er sværere for brugere at opnå erstatning efter de almindelige erstatningsregler, end det er for patienter at opnå erstatning efter patienterstatningsordningen, som netop er etableret for at give patienter mulighed for at søge erstatning efter lempelige erstatningsregler, end andre borgere har. Som udgangspunkt betragtes borgere, som er brugere af alternativ behandling, ikke som patienter, men som kunder, og registrerede alternative behandlere er ikke en del af det danske sundhedsvæsen. Derfor kan man ikke, som hr. Flemming Møller Mortensen gør det, sige, at disse patienter bliver stillet dårligere end andre patienter, for der er slet ikke tale om patienter i den her sammenhæng.

Det skal borgerne selvfølgelig vide, og derfor foreslås det at lave en ordning, hvor behandlere skal oplyse kunderne om, at de ikke er omfattet af Patienterstatningen, men af almindelige erstatningsregler. Så kan man som borger på et oplyst grundlag selv vælge, om man vil bruge den ene eller den anden mulighed. Benytter man den autoriserede sundhedsperson, vil man som patient både have mulighed for at få offentligt tilskud til behandlingen og have adgang til Patienterstatningen, hvis noget skulle gå galt. Kiropraktorerne har således stadig en fordelagtig status, selv om ledmanipulation ikke længere er et virksomhedsområde, som er forbeholdt kiropraktorerne.

Ordningen skal følges op efter 3 år. Derfor bliver det forsikringsselskab, hvor den registrerede alternative behandler har tegnet sin forsikring, forpligtet til en gang årligt at indrapportere eventuelt anmeldte skader forårsaget af rab'erne, kalder vi dem nu den her gang, som led i deres udførelse af manipulation af rygsøjlen.

Liberal Alliance støtter forslaget, som øger det frie valg uden at fratage borgerne deres mulighed for erstatning ved eventuel fejlbehandling.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Den næste ordfører er hr. Roger Matthisen fra Alternativet. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg skal lige gøre opmærksom på, at jeg er standin for Pernille Schnoor på det her lovforslag, L 208, som er blevet meget fint gennemgået af de tidligere ordførere.

Med lovforslaget ønsker regeringen at ændre kravene til registrerede alternative behandlere om, at principperne for, hvorvidt en skadelidt er erstatningsberettiget, følger de samme principper, som man gør hos Patienterstatningen. Da vi før jul stemte for lovforslag L 47, betød det, at registrerede alternative behandlere ville kunne udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Men det var en forudsætning, i hvert fald for vores støtte til lovforslaget, at brugerne var lige så godt stillet, som hvis de blev behandlet af en autoriseret sundhedsperson. Og det var også regeringens krav og forudsætning.

Siden hen har det vist sig, at det ikke er muligt i forhold til forsikringskrav at få stillet sådan en forsikring til rådighed. For at imødekomme de alternative behandlere og sikre, at brugerne er stillet godt, fjerner lovforslaget derfor kravet om, at principperne skal følge Patienterstatningen, og derudover stilles der krav til, at alternative behandlere skal have en ansvarsforsikring, hvis de skal manipulere rygsøjlen m.v.

Det er ikke det optimale, men det er det måske heller ikke i en samtale, hvor vi måske engang kan åbne op for, at alternativ behandling bliver en del af vores etablerede sundhedssystem. Men det er jo ikke i dag, vi skal have den debat.

Men i hvert fald støtter Alternativet lovforslaget i denne form. Tak for ordene.

Selv tak til hr. Roger Matthisen. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre – og en god sønderjyde. Velkommen.

Tak. Sidste år fik vi rettet op på reglerne, sådan at de kom til at afspejle virkeligheden, som den faktisk er. Og med det her lovforslag laver vi så den sidste krølle, som jeg tror Enhedslistens ordfører formulerede det, og siger, at de registrerede alternative behandlere skal have en ansvarsforsikring, men at man som bruger ikke er dækket af patienterstatningsordningen.

Nu langede jeg jo en lille smule ud efter Enhedslisten under det forrige lovforslag, så jeg vil bare lige bruge chancen her til at anerkende det store arbejde, som fru Stine Brix har lagt i, at vi nu er nået hertil. Tak for det. Og Radikale Venstre vil gerne støtte lovforslaget.

Mange tak. Og velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Sagt behandler vi jo forslag til lov om ændring af lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.

Jeg synes personligt, det er en lidt trist situation, som sundhedsministeren har bragt sig i, for en af flere forudsætninger for at udbrede retten til manipulationsbehandling af rygsøjlen var jo netop, at ministeren helt klart forventede, at man kunne finde frem til en forsvarlig forsikringsordning svarende til den offentlige forsikring, som kunne tilbydes patienter, der valgte alternative behandlinger, og det har vist sig ikke at kunne lade sig gøre.

Men eftersom SF stod bag det tidligere lovforslag, har vi selvfølgelig også et medansvar for at gøre, hvad vi kan, for at sikre de patienter, der fremadrettet vælger alternative behandlinger. Og i den forbindelse synes vi, sundhedsministeren har peget på en række gode og nødvendige krav, hvis alternative behandlere skal have ret til at foretage manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det gælder eksempelvis kravet om 250 timers uddannelse, indberetning af skader fra de berørte forsikringsselskaber, behandlere og relevante brancheforeninger, regler for dækningsnumre m.v. og sidst, men ikke mindst, at patienterne hos alternative behandlere altid oplyses om, at de ikke er dækket af den offentlige patientforsikring, når der skal foretages manipulationsbehandlinger.

Det sidste krav vil vi dyrke lidt i den fortsatte udvalgsbehandling og i den forbindelse undersøge, om man kan stille krav om skriftlig information til patienterne, eventuelt information, hvor patienterne skriver under på, at de er blevet informeret af behandleren, før behandlingen blev igangsat. SF vil arbejde for i det mindste en høj grad af grundig oplysning til borgerne, som benytter alternativ behandling, og kan med de bemærkninger støtte forslaget.

Mange tak til fru Kirsten Normann Andersen. Og velkommen til Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. I december måned sidste år blev der vedtaget en lov, som åbnede op for, at registrerede alternative behandlere kunne udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, med krav om, at den registrerede alternative behandler skulle tegne en ansvarsforsikring mod erstatningskrav, som måtte følge af manipulationsbehandling af rygsøjlen. Borgeren skulle ligestilles erstatningsmæssigt med en borger, der behandles af en autoriseret sundhedsperson. Der blev lagt de samme principper til grund, som anvendes ved behandling af sager ved Patienterstatningen.

Efterfølgende er det blevet vurderet meget lidt sandsynligt, at et forsikringsselskab vil tilbyde en ansvarsforsikring under de vilkår, som er beskrevet i lovens bemærkninger. Regeringen ønsker derfor at ændre vilkårene til almindelig erstatningskrav efter dansk ret, dvs. bevisvurdering i forbindelse med erstatning. Og vurderingen af de sager, der skal behandles inden for rammerne af ansvarsforsikringen, skal ske efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Regeringen foreslår også at indføre en ordning, hvor de registrerede alternative behandlere oplyser brugerne om, at de ikke er dækket af patienterstatningsordningen, men har tegnet en ansvarsforsikring med behandlingsdækning mod erstatningskrav, som måtte følge af manipulationsbehandlingen.

Konservative kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Og nu er vi kommet til ministeren, nemlig den fungerende sundhedsminister. Velkommen på talerstolen.

Mange tak, formand. Og tak til ordførerkredsen for bemærkningerne til lovforslaget. Som flere har været inde på, er det en anden runde, for det er netop som konsekvens af den lov, Folketinget vedtog i december, at registrede alternative behandlere nu får mulighed for med minimum 250 timers uddannelse i manuel behandling at få ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Regeringen og aftalepartierne bag den her aftale – og det er jo som nævnt her også alle partierne undtagen Socialdemokratiet – har fundet det rigtigt og nødvendigt at gøre det tilladt for bl.a. de tidligere nævnte registrede alternative behandlere at udføre den her form for manipulationsbehandling, og dermed sikrede man, at behandlingerne ikke længere var forbeholdt læger og kiropraktorer, hvad de i øvrigt heller ikke er i andre lande og heller ikke var i Danmark før 1991, hvor kiropraktorerne blev autoriserede sundhedspersoner.

Det er et krav, at eventuelle skader, som måtte følge af behandlingen, er dækket af en ansvarsforsikring, og så var det så således med loven fra december, at det i lovbemærkningerne blev forudsat, at borgere, som får en skade efter manipulation af rygsøjlen hos en registreret alternativ behandler, skulle sidestilles med borgere, som bliver behandlet hos en autoriseret sundhedsperson, f.eks. en kiropraktor, så der ved vurderingen af, om borgeren er berettiget til erstatning, altså ville skulle lægges de samme principper til grund, som anvendes ved vurderingen af erstatningssager ved Patienterstatningen. Og det er, som nævnt af flere ordførere, i den situation, der nu er opstået, at det faktisk har vist sig, at der ikke var meget, der tydede på, at et forsikringsselskab ville være villig til at udbyde en forsikring til registrerede alternative behandlere på vilkår, hvor man bruger principperne fra patienterstatningsordningen, uden at skaderne lægges helt ind under selve patienterstatningsordningen.

Partierne bag den politiske aftale har derfor aftalt at ophæve kravet, som blev beskrevet i lovbemærkningerne til loven af december 2016, om, at brugere af alternativ behandling skal sidestilles med patienter, som kommer til skade i det offentlige sundhedssystem. Og det skal bemærkes, at kravet til en ansvarsforsikring, som dækker skader påført af registrerede alternative behandlere, er en del af den politiske aftale, hvilket også fremgår af aftaleteksten, men det fremgår til gengæld ikke af aftalen, at brugere skal sidestilles med patienter i det offentlige system, ligesom det krav heller ikke fremgår af selve lovteksten, men altså udelukkende var noget, der fremkom af lovbemærkningerne til loven.

Derfor er det så, som flere ordførere har været inde på – og kald det et punktum eller en krølle, men det er hvert fald derfor – at Folketinget i dag førstebehandler en korrektion, men dog et lovforslag, som vil sikre de lovbemærkninger til loven, der var dengang, men det er jo ikke en ændring af den oprindelige politiske aftale, som jo stadig væk med det her lovforslag efterleves. Så regeringen foreslår altså nu i enighed med partierne bag aftalen, at vi ophæver kravet om, at brugere af alternativ behandling skal sidestilles med patienter, der kommer til skade i sundhedsvæsenet, hvis de får en skade efter manipulationsbehandling af rygsøjlen.

I stedet foreslås det, at eventuelt opståede skader vurderes efter dansk rets almindelige erstatningsregler, altså culpanormen. Det giver rigtig god mening, og det har flere ordførere også været inde på, fordi netop brugere af alternativ behandling ikke er patienter i det danske sundhedsvæsen. De er selvbetalende klienter hos en privat behandler, som de selv har valgt, og hvor en eventuel behandlingsskade skal dækkes efter reglerne i det privaretlige regi og derfor også afgøres i et privatretligt regi.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man som bruger er klar over den her forskel, og det er også derfor, at vi med det her lovforslag lægger op til, at registrerede alternative behandlere skal skilte med, at de ikke er omfattet af den offentlige patienterstatningsordning, men i stedet for har tegnet en privat ansvarsforsikring, som dækker eventuelle behandlingsskader, for så kan klienten træffe et frivilligt valg på et klart oplyst grundlag. Og både behandlere og forsikringsselskaber får pligt til at indberette eventuelle anmeldte skader til Sundhedsstyrelsen, som så årligt vil opgøre antallet.

Når vi, som aftalt med de politiske partier bag aftalen, så mødes igen i aftalekredsen om 3 år, har vi et konkret sammenligningsgrundlag for antallet af anmeldte og anerkendte skader som følge af manipulationsbehandling, uanset om de så er opstået hos en offentlig sundhedsperson eller hos en privat behandler.

Så på regeringens vegne glæder jeg mig over, at vi nu, lader det til, kommer i mål med den her meget brede politiske aftale, som giver danskerne fri mulighed for på et oplyst grundlag lovligt at vælge den manuelle behandling af deres egen krop, som de måtte ønske, uanset om det er hos en kiropraktor, en fysioterapeut eller en registreret alternativ behandler, som har minimum 250 timers undervisning i manuel behandling, og som samtidig lever op til de forsikringskrav, som vi med lovforslaget i dag altså lægger op til at beslutte.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg ser frem til en god udvalgsbehandling, og at sundhedsministeren naturligvis vil være klar til at svare på de spørgsmål, som udvalget måtte have undervejs.

Det ser ud til, at vi allerede begynder på spørgsmålene i aften. Der er i hvert fald to korte bemærkninger, og den første er fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak. Det er så min pligt i aften at være røsten for høringssvarene. Ministeren ved jo, og ministeren kunne også høre det i min ordførertale, at der er ganske mange kritiske ord i høringssvarene om, at man synes, at det her svækker retssikkerheden for de borgere, som går ud og vælger en registreret alternativ behandler til at knække og brække i ryg og nakke i stedet for en kiropraktor.

Jeg vil først gerne høre ministerens svar på, hvorfor der kun har været en høringsfrist på 4 dage. Er det ikke noget, der påvirker en minister, at høringsfristen kun er på 4 dage? Jeg kunne i hvert fald forestille mig, at ministeren også som oppositionspolitiker, som borger eller interessent ville sige, at det da er noget af en tilsidesættelse af de normale demokratiske spilleregler. Dernæst: Danske Regioner, patientorganisationerne, handicaporganisationerne og de andre, jeg nævnte, siger, at det her ikke er at leve op til det, der er normal standard, når det gælder retssikkerhed. Hvad er ministerens svar på det?

Ministeren.

Den første del af spørgsmålet handler om en høringsfrist på 4 dage. Jeg medgiver, at det er kort tid, men jeg synes også, det er vigtigt at have med i sine overvejelser, hvad det her lovforslag egentlig handler om, nemlig at rette op på nogle fejlagtige lovbemærkninger fra en tidligere lovgivning. Så der er ikke tale om et stort, nyt lovkompleks og en helt ny problemstilling. Derfor kan det forsvares, om end den måske kunne have været længere.

Så til kritikken af, at ens retsstilling er anderledes: Ja, den er anderledes, fordi man ikke er omfattet af patienterstatningsordningen, men man er heller ikke patient. Derfor er det – undskyld mig – måske lidt som at sammenligne pærer og bananer. Jeg mener ikke, at det er et sammenligneligt forhold. Det er min vurdering, at man som bruger af registreret alternativ behandling ikke er patient, men er klient, kunde, og dermed dækket af almindelige ansvarsforsikringsregler, hvorimod man, hvis man går til sundhedsvæsenet, er patient og dermed omfattet af patienterstatningsordningen.

Spørgeren.

Jeg har været med i forhandlingerne, og jeg ved jo, at man i forhold til forsikringer og i forhold til at få et konkret svar fra Forsikring & Pension faktisk godt var klar over for meget, meget længe siden, at der her kunne være en reel udfordring. Så når ministeren og ordførerne får det til at lyde, som om det her bare er en lille fejl, som man retter op på, kan ministeren så ikke bekræfte, at det er meget lang tid siden – faktisk tilbage til man drøftede det lovforslag, som blev vedtaget i december – man blev klar over, at der her kunne ligge en ganske stor udfordring i at få forsikringsselskaberne til at tegne dem? Vil ministeren ikke bekræfte det?

Ministeren.

Det har jeg ingen problemer med at bekræfte, for det er fuldstændig korrekt, at man i lovbemærkningerne til det lovforslag fra december måned får efterladt det indtryk, at det må man undersøge, at det skal være sidestillet osv. med patienterstatningsordningen. Men jeg har i hvert fald fundet ud af, at det er tidligere bekendt, at Forsikring & Pension havde givet udtryk for, at det formentlig ville være meget vanskeligt. Det er baggrunden for, at vi står her og retter op på det og sikrer, at det nu bliver almindelige erstatningsforsikringer.

Hr. Roger Matthisen.

Tak til ministeren for talen. De tyske borgere har en del valgmuligheder med hensyn til sundhedspleje, og de har en lang tradition for homøopati og antroposofisk medicin og urtemedicin, og desuden er kinesiske og indiske systemer som f.eks. akupunktur og endda i mindre grad ayurveda en del af billedet. Det var en oplæsning fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Jeg er rigtig glad for, at regeringen er med i det her lovforslag, og jeg er interesseret i at høre, om regeringen også i fremtiden vil kunne se sig selv indgå i ordninger, hvor man, som f.eks. i Tyskland, i højere grad giver tilskud til de her alternative behandlinger inden for sundhedssystemet.

Ministeren.

Det ville være lidt kedeligt, hvis jeg bare svarede nej – tror jeg at spørgeren ville mene. Men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg svært ved at forestille mig, at vi på den måde skal udvide tilskudsregimet, altså hvad det er, man giver tilskud til, og det er det, jeg lidt forstår spørgsmålet som, altså om man nu skal til at lave yderligere ordninger, hvor man giver tilskud til det ene eller det andet. Hvis det er effektfulde behandlinger, kan man sagtens begynde at have en politisk diskussion af, om det så er et nyt behandlingsområde, man mener der skal bruges offentlige midler på.

Det skal ikke lyde som en personlig modstand mod alternativ behandling, absolut ikke, og jeg har også forståelse for, at for mange mennesker giver det effekt, og at det dermed er noget, der bruges. Nu har vi eksempelvis netop vedtaget lovforslag om at have en forsøgsordning med medicinsk cannabis, som jo alt andet lige også er et nyt land, vi træder ind i i forhold til faktisk at tilvejebringe viden om en alternativ behandlingsform, som vi måske, måske ikke vil se har en positiv, gavnlig effekt for de patienter, der har brug for den type behandling.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg vil igen referere fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. I 2012 trådte en ny lov i Tyskland i kraft. Den gør det muligt for sundhedsforsikringsselskaberne at tilbyde yderligere fordele til deres kunder, og f.eks. har et af dem besluttet at refundere op til 100 euro om året for bl.a. homøopatiske og antroposofiske lægemidler, som kun kan købes på apoteket, men uden recept. Hvordan lyder det for ministeren?

Ministeren.

Det lyder dyrt. Det er det korte svar. Jeg er med på, at man i det tyske sundhedsvæsen med offentlige midler støtter og giver støtte til den form for medicinering, og det her bliver ikke et svar, der går i retning af: Fint, lad os bare gøre det. Min konstatering af den form for ønske er, at det er noget, der er dyrt, at det er noget, der koster, og dermed vil det være en diskussion om, hvordan vi prioriterer midlerne i sundhedsvæsenet.

Tak til ministeren i denne runde.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingerne er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.