L 20 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Sagkyndig bevisførelse m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Baggrundsmateriale

Behandles i salen: 28-10-2016
Høringsnotat og -svar
Tidligere debatter
Nævnt i forslaget
Reform af den civile retspleje IX Sagkyndig bevisførelse mv.
Betænkning nr. 1558/2016
Afgivet af Retsplejerådet

Skønserklæringers tekniske beskrivelser og vurderinger af arkitektfaglig karakter var ikke til hinder for, at landsretten under medvirken af sagkyndige foretog en selvstændig vurdering af de forhold, der var behandlet i skønserklæringerne, og som indgik i rettens vurdering af, om der forelå ophavsretlig beskyttelse.
Vestre Landsrets dom af 25. februar 2015, U.2015.1972

Speciallægeerklæring indhentet af Arbejdsskadestyrelsen efter anlæg af erstatningssag kunne fremlægges som bevis og forelægges for Retslægerådet.
Højesterets dom af 21. februar 2014, U.2014.1532

Juridisk responsum indhentet af den ene part i en civil sag kunne indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation, men ikke som bevis.
Højesterets dom.af 11. oktober 2013, U.2014.138

Myndighed skulle ikke fremlægge responsa, som var indhentet fra Kammeradvokaten forud for en retssag.
Højesterets dom af 17. december 2013, U.2014.899

Udtalelse, der var ensidigt indhentet fra et murerfirma efter gennemførelse af syn og skøn ved isoleret bevisoptagelse, men inden sagsanlæg, blev ikke tilladt fremlagt.
Vestre Landsrets dom af 3. januar 2012, U.2012.1513

Erklæring, der ensidigt var indhentet forud for sagsanlæg, tilladt fremlagt og forelagt skønsmand.
Højesterets dom af 3. august 2011, U.2011.3074

Retten skulle under i sag om bygherres eventuelle overtrædelse af arkitekts rettigheder i henhold til skitseforslag ved opførelse af supermarked tiltrædes af to sagkyndige medlemmer.
Vestre Landsrets dom af 9. februar 2011, U.2011.1559

Begæring om, at retten skulle tiltrædes af to sagkyndige dommere med lægefaglig indsigt, ikke taget til følge.
Vestre Landsrets dom af 10. maj 2011, U.2011.2395

Et responsum om fremmed ret, som var ensidigt indhentet efter sagens anlæg, kunne mod modpartens protest ikke fremlægges, og ophavsmanden kunne ikke afhøres herom.
Højesterets dom af 11. november 2010,

Under en syns- og skønsforretning som led i isoleret bevisoptagelse ved Landsskatteretten skulle to dokumenter forelægges for skønsmanden. Højesterets dom af 15. juni 2010, U.2010.2471

Fremlæggelse af erklæring, der ensidigt var indhentet af sagsøger, tilladt, da erklæringen var af teknisk karakter og indhentet inden sagsanlægget Højesterets dom af 7. oktober 2010, U.2011.151

Anmodning om nyt syn og skøn ved en anden skønsmand ikke taget til følge
Vestre Landsrets dom af 4. november 2008, U.2009.567

Speciallægeerklæring indhentet ensidigt inden sagsanlæg om mén og erhvervsevnetab efter patientskade kunne fremlægges, men afhøring af lægen måtte begrænses til uddybning af erklæringen, og stillingtagen til anmodning om afhøring måtte afvente udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet.
Højesterets dom af 13. juni 2008, U.2008.2193

Et referat af en mundtlig redegørelse fra en person, der havde deltaget i et sagsforløb, og en teknisk sagkyndig erklæring, der begge var udarbejdet inden sagsanlæg, kunne fremlægges.
Højesterets dom af 2. juli 2008, U.2008.2393

Skønsmandens afvisning af at lade skønsrekvirentens advokat være til stede under besigtigelsen kunne ikke tages som udtryk for, at han var partisk.
Østre Landsrets dom af 29. august 2008, U.2008.2743

Fri proces omfattede udgifter til teknisk bistand, uanset at sagen blev ført af en mandatar
Højesterets dom af 23. maj 2008, U.2008.1973

Begæring om, at retten skulle tiltrædes af 2 sagkyndige dommere under hovedforhandlingen, ikke taget til følge
Vestre Landsrets dom af 18. september 2007, U.2008.16

Ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer vedrørende skønserklæring kunne fremlægges med henblik på stillingtagen til eventuelt nyt syn og skøn, men ikke under sagen i øvrigt. Nyt syn og skøn ikke tilladt.
Højesterets dom af 7. februar 2005, U.2005.1472

Sagsanlæg i boligretssag godt 6 måneder efter udløb af søgsmålsfrist ikke tilstrækkeligt til anvendelse af retsplejelovens § 335. Østre Landsrets dom af 21. oktober 2003, U.2004.271

En parts indhentelse af udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om erhvervsevnetab krævede ikke rettens tilladelse for senere at kunne fremlægges.
Højesterets dom af 21. april 2004, U.2004.1847

Nyt syn og skøn som følge af skønsmands inhabilitet
Østre Landsrets dom af 8. august 1997, U.1997.1438

Tilladelse til fremlæggelse af lægeerklæringer i ægteskabssag.
Højesterets dom af 27. august 1981, U.1981.840/1
Relevante love og regler
Lov nr. 1867 af 29. december 2015 ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.)

Lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)

Bekendtgørelse nr. 1297 af 20. november 2007 om fremgangsmåden ved sagkyndig oplysning af sager i småsagsprocessen

Bekendtgørelse nr. 50 af 3. juli 1970 af europæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret
Hvad er det?
Folketingets Bibliotek udarbejder en skræddersyet linkpakke/litteraturliste til alle lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler og redegørelser som hjælp til folketingsmedlemmernes ordførertaler. Dette kaldes baggrundsmateriale.

Biblioteket har valgt at gøre baggrundsmaterialet offentligt tilgængeligt. Materialet har dog karakter af at være et internt arbejdsredskab, der kan ses af eksterne.
Struktur
Baggrundsmaterialet består af forskellige afsnit. Det kan variere, hvor mange afsnit, der er i det enkelte baggrundsmateriale.

  • Under ”Høringssvar” finder du links til høringssvar og ministeriets høringsnotat. Høringssvar optræder kun i forbindelse med lovforslag
  • Under ”Tidligere debatter” er links til tidligere relevante parlamentariske dokumenter. Det kan være tidligere lov- eller beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser, § 20-spørgsmål eller udvalgsmateriale. Der linkes til Folketingets egen hjemmeside.
  • Under punktet ”Nævnt i forslaget” er medtaget materialer og kilder, der er nævnt i forslag eller bemærkninger. Hvis det er muligt, er der linket til en elektronisk version, men ellers vil der bare være en litteraturhenvisning.
  • ”Love og regler” – her finder du links til relevant lovgivning. Det gælder både lovgivning, der er nævnt i forslaget og andre regler. Her linkes til Retsinformation og EUR-Lex.
Offentliggørelse
Baggrundsmaterialet produceres til 1. behandlingen af det enkelte forslag eller til forhandlingen af forespørgslen eller redegørelsen. Målet er, at det offentliggøres senest fredag kl. 12 ugen før 1. behandlingen eller forhandlingen. Herefter vedligeholdes det ikke. Det publiceres i forbindelse med selve forslaget og kan findes i sagsoversigten. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er et parlamentarisk dokument, men udelukkende et servicedokument med relevante links og litteratur.
Vær opmærksom på:
Baggrundsmaterialet er et arbejdsredskab og derfor ikke en del af den parlamentariske proces eller de parlamentariske dokumenter.

Baggrundsmaterialet kan være udarbejdet med en meget stram deadline. Tidspresset ved sene fremsættelser kan betyde, at der i forbindelse med enkelte forslag kan være medtaget meget få henvisninger til tidligere debatter. Der lægges generelt vægt på, at baggrundsmaterialet er kortfattet.

Ligeledes gælder, at da der er tale om et arbejdsredskab målrettet brugen i Folketinget, tilstræber baggrundsmaterialet ikke at være udtømmende. Det vil derfor fremstå som et øjebliksbillede ved tidspunktet for 1. behandlingen. Det kan ligeledes være meget varierende, hvor mange materialer og f.eks. tidligere debatter, der findes inden for de forskellige lovgivningsområder.
Forfattere
Folketingets Bibliotek er ansvarlig for produktionen af baggrundsmaterialet.
Adgang til det nævnte materiale
I baggrundsmaterialet kan der forekomme materialer uden links. Folketingets Bibliotek har i de tilfælde ikke mulighed for at levere materialet. I stedet henviser vi til følgende muligheder:

Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.

Folketingets Bibliotek er et internt bibliotek og er ikke åbent for offentligheden.
Abonnement
Det er muligt at abonnere på baggrundsmaterialet.

Tegn abonnement her
Du kan søge hjemmesider og materiale frem via Google
Du kan søge og bestille materialet i bibliotek.dk
Du kan henvende dig på dit lokale bibliotek og få hjælp der.
Du kan henvende dig til udgiveren med henblik på at rekvirere eller købe materialet.
Folketingets Oplysning
Christiansborg
1240 Kbh. K.
Telefon: +45 3337 3338
Telefax: +45 3314 7060
[email protected]
Ophavsret og ansvarsfraskrivelse vedrørende baggrundsmaterialet
Ophavsretten til baggrundsmaterialet tilhører Folketinget. Derimod er det i mange tilfælde ikke Folketinget, der har ophavsretten til det materiale, der linkes til. Baggrundsmaterialet må frit gengives med behørig kildeangivelse. Dog må baggrundsmaterialet ikke gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse. Det er tilladt at linke til baggrundsmaterialet på Folketingets hjemmeside.

Baggrundsmaterialet indeholder links til andre hjemmesider, der opdateres af andre organisationer. Folketinget fraskriver sig ethvert ansvar i denne forbindelse, herunder i relation til nøjagtighed, aktualitet og oprindelse af denne information.

Baggrundsmaterialet indeholder henvisninger til oplysninger af generel karakter. Har man brug for egentlig rådgivning, bør man altid henvende sig til en specialist på det pågældende område. Folketinget påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med forkert anvendelse af informationer i baggrundsmaterialet. Folketinget påtager sig ikke ansvar for eventuelt misbrug af Folketingets baggrundsmateriale.