Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Sagkyndig bevisførelse m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Astrid Krag som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Formandens lidt søgende blik er udtryk for, at jeg er her på vegne af Socialdemokraternes retsordfører, fru Trine Bramsen.

Lovforslaget, som vi behandler her, bygger på Retsplejerådets betænkning om reform af den civile retspleje. Det omhandler sagkyndiges bevisførelse i form af bl.a. syn og skøn, der ofte tillægges stor bevismæssig vægt. Lovforslaget skal udvide mulighederne i en retssag for at anvende sagkyndige som led i bevisførelsen. Lovforslaget giver øget mulighed for at anvende skønsmænd med samme faglige baggrund, så der kan være flere faglige vurderinger. Det foreslås også, at der indføres udvidede muligheder for fremlæggelse af sagkyndige beviser i civile retssager, og der lægges op til udvidet adgang for, at parterne i en civil sag kan fremlægge sagkyndige erklæringer, der ensidigt er indhentet af den enkelte part forud for sagens anlæggelse, som det har udviklet sig i retspraksis. Modparten skal i sådanne tilfælde kunne fremlægge en ensidigt indhentet moderklæring, selv om denne først har kunnet indhentes efter sagsanlægget. Så foreslås det, at parterne i en civil sag i enighed og med rettens tilladelse kan beslutte, at der som led i bevisførelsen kan fremlægges sagkyndige erklæringer, som parterne hver især indhenter efter sagsanlægget, enten som supplement til eller i stedet for syn og skøn.

Der er nogle meget overskuelige kommentarer i høringssvarene, som ministeriet jo også svarer på, og derfor skal jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her kommer som følge af Retsplejerådets betænkning om den civile retspleje og har til hensigt at øge mulighederne for brug af syn- og skønsmænd. Som konsekvens af forslaget kan retten fremadrettet udpege to eller flere syn- og skønsmænd, selv om de måtte have samme speciale eller fag. Retsplejerådet argumenterer for, at der inden for et sagsområde kan findes flere opfattelser eller skoler, om man vil, og derfor kan det være et naturligt skridt at tage, hvis man skal kaste så meget lys over en sag som muligt.

Derudover argumenteres der i forslaget for at udvide muligheden for nyt syn og skøn. I dag ville man som utilfreds part som regel alene have mulighed for at stille kritiske spørgsmål til det syn og skøn, man måtte være uenig i. Der skal dog ligge en rimelig grund til grund for det, så det ikke blot handler om at trække processen i langdrag. Det kan f.eks. ske, hvis der er flere retninger i et fag, som man vil have belyst.

Derudover lægger forslaget op til flere muligheder for fremlæggelse af sagkyndige erklæringer og sagkyndige moderklæringer.

Alt i alt synes vi, det her virker ret fornuftigt, og derfor regner vi også med at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste, der indtager talerstolen, er hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg kan afsløre, at Venstre også kan støtte forslaget.

Tager vi sagens gang i kronologisk orden, starter den jo op med, at der kommer en stævning, og her lægger vi til grund i lovforslaget, at det nu skal være muligt sammen med stævningen at vedlægge en forud indhentet teknisk erklæring, der kan støtte, hvorfor man lige er nået til den pågældende påstand. Det er der dybest set ikke noget nyt i, fordi det har været retspraksis i de sidste 10 år, efter at Højesteret afsagde kendelse om det. Men nu får vi det i hvert fald lovfæstet, så tak for det. Så er der kommet orden i den side af sagen.

Når sagen så kører sin gang, ja, så kan det være en sag af teknisk karakter, hvor der skal udmeldes en skønsmand, og det har også fungeret i mange år, men vi har altså set eksempler, hvor skønsmænd kan have forskellig opfattelse af de tekniske regler, om jeg så må sige, de tekniske vurderinger, de forskellige skoler, som nogle tidligere ordførere var inde på. Der har det måske været uheldigt, at det har været så besværligt at få flere skønsmænd sat på sagen. Det er det ikke nu med forslaget. Nu kan man få udmeldt flere skønsmænd, og så må det dybest set være op til retten til sidst at tillægge skønsmændenes erklæringer den bevisværdi, som man nu engang ønsker.

Men der har vel også, som det er blevet nævnt fra tidligere taleres side, været mulighed for at få nyt syn og skøn. Jeg må sige, at den mulighed eksisterer sådan set allerede i dag i retsplejeloven, men den er meget besværlig, kan jeg sige. Med forslaget her skulle det blive en kende nemmere.

Er der så ikke ulemper ved forslaget? Jo, det skal også med, at det er endnu et søm til kisten, der gør, at det er tungt at gå i retten. Skønsmænd sliber ikke uden vand. Der skal jo være nogle til at betale også for skønsmand nummer to og for den, der i øvrigt lavede erklæringen inden retssagen. Hvem kommer til at betale i hvert fald for skønsmand nummer to? Det gør taberen af sagen, så det bliver altså endnu en gang en lille smule mere risikabelt at gå i retten, og lidt flere penge kommer på højkant rent omkostningsmæssigt.

Men når for vejes imod, ja, så er det et udmærket forslag, som Venstre selvfølgelig kan støtte. Men jeg glæder mig til, at vi i Retsudvalget måske også en dag kommer til at kigge lidt nærmere på de omkostninger, der er forbundet med de civile sager. De afholder desværre mange mennesker, der har ret, fra at gå i retten, og det må vi se på ved en anden lejlighed. Men forslaget her er ganske glimrende.

Ordføreren skal blive på talerstolen. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Nu kom ordføreren selv ind på det, efter jeg havde trykket mig ind, men jeg vil alligevel gerne stille spørgsmålet, der handler om, at det her lovforslag på den ene side kan styrke retssikkerheden, og at der på den anden side er en økonomisk ulighed indbygget i det: Hvem har råd til at betale for hvilke skønsmænd? Og det kunne jo egentlig også udvikle sig endnu mere, sådan at man kan indkalde alverdens eksperter, hvis man har råd til det. Ordføreren sagde selv, det kunne være en betænkelighed. Hvordan kunne man komme det til livs, at det simpelt hen bliver et spørgsmål om pengepungen, om man kan få sin sag prøvet retfærdigt?

I en bibemærkning diskuterer vi jo også fri proces i de her tider. Det behøver ordføreren ikke svare på her og nu. Men kunne der være andre måder, som vi kunne imødegå det her problem på?

Ordføreren.

Det er et meget stort spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvorfor folk afholdes fra at gå i retten af økonomiske grunde. Det er der mange der bliver. Hvad kan vi gøre for at skære ned på retssagens omkostninger? Ja, vi kan jo sige, at Folketinget har vedtaget muligheden for det, der hedder småsagsbehandling, for krav op til 50.000 kr. Det kan gennemføres uden advokater osv. Det er i hvert fald én måde, og man kunne kigge på erfaringerne fra den ordning, herunder om grænsen skal hæves. Jeg har faktisk ikke hørt nogen ufordelagtigheder om ordningen. Det kunne jo så tages som udtryk for, at man ikke behøver advokater til retssager, men lad nu den diskussion ligge.

Men herudover har spørgeren jo fuldstændig ret. Hvordan passer vi på omkostningerne? Her må jeg sige, at lige nøjagtig i relation til det her forslag må jeg håbe, at dommeren udøver sin kritiske sans, i forhold til om der skal tillades en skønsmand nummer to og dermed en fordyrelse af sagen for taberne.

Der er ikke flere spørgsmål, og så siger vi tak til ordføreren og går videre i rækken. Den næste ordfører er hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Retsplejerådet har afgivet en betænkning. Den har nr. 1558, og den er fra i år. Der er en række anbefalinger, som så er mundet ud i det her lovforslag, der, som flere af ordførerne allerede har været inde på, omhandler en række forslag til ændring af reglerne om syn og skøn, så der indføres udvidede muligheder for anvendelse af to eller flere skønsmænd med samme faglige baggrund. Og det er jo en smidiggørelse og en modernisering af reglerne.

Der er en lang række høringssvar, og jeg vil fremhæve to. Det ene er fra Advokatrådet, som er enig i forslaget om at åbne mulighed for, at retten kan beslutte at udpege to eller flere skønsmænd med samme faglige baggrund til at besvare de samme spørgsmål, specielt i de tilfælde, hvor der jo netop kan være flere anerkendte teoretiske eller metodiske tilgange inden for det pågældende fagområde.

Så har Forbrugerrådet Tænk også et meget relevant høringssvar, fordi de udtrykker bekymring for, at muligheden for at inddrage flere sagkyndige kan være af størst interesse for den part, som har bedst råd til at betale. Og Forbrugerrådet Tænk forudser, at der kan være behov for at se på, om der dermed kan opstå et problem.

Det er jo helt klart, at hvis der ligesom opstår en skævhed her, hvor der opstår en ulighed i retssikkerheden, fordi der er nogle, der med det her lovforslag får en fordel af at have en større pengepung, så er det selvfølgelig noget, vi må kigge på, og noget, der må give anledning til, at vi senere må se på en revision af reglerne. For det skal selvfølgelig ikke være sådan, at vi med de regler, vi indfører her, giver en uforholdsmæssig stor fordel til de mennesker, som har den største pengepung og bedst råd til at kunne føre en lang eller kompliceret retssag.

Men vi er selvfølgelig positivt indstillet over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak. Det forslag, vi behandler nu, styrker borgeres og virksomheders retssikkerhed, og det er der grund til at være tilfreds med, for den gældende indretning af lovgivningen er ikke helt rimelig. I bemærkningerne til lovforslaget rulles Retsplejerådets betænkeligheder ud. Vi kan således læse:

»I en række tilfælde findes der således ikke kun ét »rigtigt« svar. Som følge heraf kan det – trods omhu med udformning af spørgsmål og forberedelse af skønsmanden – undertiden synes at bero på, hvem der er blevet udpeget som skønsmand, hvordan det udmeldte syn og skøn falder ud. Navnlig i sådanne tilfælde kan parterne ønske at have større sikkerhed for at kunne få bibragt retten den sagkyndige synsvinkel, som bedst støtter den pågældende parts standpunkt i sagen.«

Det er selvfølgelig problematisk, idet det jo er udtryk for, at ikke alle relevante argumenter i en sag i dag indgår i sagsbehandlingen, hvorfor der er risiko for, at udfaldet kan blive uretfærdigt. Der peges på, at problematikken kan afhjælpes på flere forskellige måder, dels ved at udvide mulighederne for at få flere skønsmænd til at bedømme det samme emne – dvs. ved at justere de gældende regler om syn og skøn – dels ved at parterne i stedet for eller som supplement til syn og skøn kan fremlægge sagkyndige erklæringer, som de selv har indhentet eller indhenter under sagen, og som vedrører de konkrete bevistemaer i den pågældende sag.

Det er vores opfattelse i Liberal Alliance, at der i forslaget findes en god balance mellem de forskellige muligheder. Et enkelt aber dabei skal der dog lyde: Vi bakker op om forslaget, men det betyder ikke, at vi er blinde for omkostningerne ved de nye retssikkerhedsmæssige tiltag. I nogle sager vil det drive omkostningerne op, og det bør vi naturligvis have øje for, ligesom nogle høringssvar i øvrigt opfordrer os til.

Liberal Alliance støtter med de ord L 20.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Jeg er igen standin for vores retsordfører, Carolina Magdalene Maier.

Vi synes, det er meget sympatisk, og at der er interessante tanker i lovforslaget. Men vi er lidt bekymrede, i forhold til at høringssvarene lægger vægt på – nogle af dem i hvert fald – at der kan være nogle socioøkonomiske ting, som er problematiske, ved at nogle har råd til at hyre flere sagkyndige ind som led i bevisførelsen, og at dem, der så er dårligere økonomisk eller socialt stillet, ikke har denne mulighed. Så som udgangspunkt anerkender vi det behov, der er, for at anvende flere sagkyndige som led i bevisførelsen, men vi er bekymrede for den sociale skævvridning. Så derfor vil vi starte med at være negativt indstillet og så se på det i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og så er turen kommet til fru Zenia Stampe som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi kan bakke op om lovforslaget. Dog har vi også noteret os de betænkeligheder, der er i forhold til den sociale slagside. Det ønsker vi at følge. Hvis lovforslaget bliver til lov, synes vi, det kunne være interessant at se på, om det netop skaber den skævvridning. For det vil selvfølgelig være et problem i vores retssystem, hvor det selvfølgelig ikke skal komme an på, om man har penge eller ej, så at sige. Men ellers kan vi bakke op om forslaget, som jo bygger på Retsplejerådets betænkning og derfor ser ud til at være gennemarbejdet og velovervejet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

På den ene side styrker det her lovforslag retssikkerheden, nemlig ved at man ved syn og skøn kan få det modsatte synspunkt end skønsmand nummer to, som kan vurdere situationen. Dog giver 3F i deres høringssvar udtryk for en bekymring, som jeg ikke kan se der helt er svaret på, men det kan vi måske tage i udvalgsbehandlingen. De skriver: Dommeren vil i sådanne tilfælde – altså, hvor der nu er to vurderinger – skulle foretage en vurdering af, hvilket af de repræsenterede specialers syn på sagens genstand som er mest korrekt, hvilket må formodes dommeren sjældent vil have de fornødne faglige kompetencer til. Vi henstiller på den baggrund til, at der på forhånd tages konkret stilling til, hvordan en sådan situation afhjælpes.

Jeg vil til det med, om en dommer har en faglig indsigt i et emne eller ej, sige, at det jo vil være den samme problematik, hvis man har én skønsmand. Hvis man har to, der virker lige overbevisende, men med to modsatrettede synspunkter, bliver situationen for dommeren jo i hvert fald ikke nemmere.

Forbrugerrådets høringssvar synes jeg også er interessant. De peger på det, som jeg også spurgte ind til i mit spørgsmål, nemlig om ikke vi skal prøve at indkredse det lidt, så vi sikrer, at udgifterne ikke går amok, altså så vi ikke har en økonomisk svag part og en økonomisk stærk part, så forholdet dermed bliver enormt ulige.

Så jeg vil også høre ministeren, om ministeren er interesseret i, at vi kigger på lovforslaget og prøver at afgrænse det ved at sige, at man ikke i al evighed skal kunne indkalde nye skønsmænd, få nye vurderinger osv., og om man kan gøre det sådan, at sagens to parter bliver ligestillede, og så hver får lov til at indhente hver sin vurdering fra hver sin skønsmand, så det ikke bliver muligt, at den ene kan indhente tre, fire, ti forskellige for at underbygge et standpunkt. Det kunne måske være en måde at afgrænse det lidt på. Ellers vil den ene part med uanede ressourcer på en måde kunne underbygge sin sag ved bare at have utrolig mange flere skønsmænd inde over sagen.

SF stemmer for lovforslaget, men håber, at ministeren og også udvalget i udvalgsbehandlingen vil prøve at indkredse nogle af de her problematikker, som specielt handler om det økonomiske i det. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. Søren Pape Poulsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Der er et udmærket forslag her på baggrund af Retsplejerådets anbefalinger. Det styrker retssikkerheden og giver mulighed for at indkalde til yderligere syn og skøn, så det kan blive fremlagt. Selvfølgelig er der også udfordringer, og det har andre her tidligere givet udtryk for, og det må vi jo drøfte videre, men jeg synes samlet set, det er en fornuftig og en god ændring, som vi kan støtte.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til justitsministeren.

Tak for bemærkningerne. Sagkyndig bevisførelse anvendes jo ofte i retssager og kan foregå på flere måder. Sagkyndige medvirker i bevisførelsen ved syn og skøn typisk, en skønserklæring bliver tillagt stor bevismæssig vægt, og det kan derfor have afgørende betydning for sagens parter, hvordan et syn og skøn falder ud. Der kan inden for et fagområde være flere anerkendte faglige tilgange til en problemstilling. Der kan i sådanne tilfælde være risiko for, at udfaldet af en skønsforretning afhænger af, hvilken skole inden for fagområdet den udpegede skønsmand tilhører. Lovforslaget har derfor til formål at give parterne i en retssag udvidede muligheder for at anvende to eller flere skønsmænd med den samme faglige baggrund til at vurdere de samme spørgsmål. Lovforslaget har endvidere til formål at indføre udvidede muligheder for at anvende andre sagkyndige beviser end syn og skøn i civile retssager.

For det første indeholder lovforslaget en række forslag til justering af retsplejelovens regler om syn og skøn. Det foreslås, at retten kan beslutte fra starten at udpege to eller flere skønsmænd med den samme faglige baggrund til at besvare det samme spørgsmål. Det foreslås desuden, at muligheden for at få udmeldt et nyt syn og skøn om det samme spørgsmål ved en anden skønsmand udvides. Et nyt syn og skøn vil kunne være relevant i de tilfælde, hvor parterne ikke forud for udmeldingen af syn og skøn har været opmærksomme på behovet for at få flere skønsmænd til at besvare de samme spørgsmål, f.eks. fordi der, som sagt, er flere skoler.

For det andet foreslås det med lovforslaget, at der indføres udvidede muligheder for at fremlægge andre sagkyndige beviser end syn og skøn. Med lovforslaget foreslås det således at lovfæste den videre adgang for parterne i en civil sag til at fremlægge sagkyndige erklæringer, som de ensidigt har indhentet, forud for at sagen bliver anlagt. Det vil, som det også er tilfældet i dag, være op til retten i den konkrete sag at vurdere bevisværdien af en sådan erklæring. For at undgå at en part vil kunne opnå en bevismæssig fordel ved at indhente en sagkyndig erklæring, der støtter partens synspunkt, umiddelbart inden et sagsanlæg, foreslås det desuden som noget nyt, at modparten skal kunne fremlægge en moderklæring. Det gælder, uanset at en moderklæring først kan indhentes, efter sagen er anlagt.

Lovforslaget indebærer endelig, at der åbnes mulighed for, at parterne i enighed og med rettens tilladelse kan beslutte, at der som led i bevisførelsen skal fremlægges sagkyndige erklæringer, som parterne hver især indhenter efter sagsanlægget. Det kan ske enten som supplement til eller i stedet for syn og skøn. Bestemmelsen giver parterne i en civil sag mulighed for at anfægte en skønsmands konklusioner med egne ekspertindlæg. Det vil f.eks. kunne være relevant i de tilfælde, hvor der inden for de pågældende fagområder er forskellige skoler. Bestemmelsen forudsætter dog ikke, at der afholdes syn og skøn, men giver også mulighed for, at parterne kan anvende sagkyndige erklæringer fra hver deres eksperter i stedet for.

Med de bemærkninger skal jeg takke ordførerne for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Ministeren fremhævede det her nye med, at der skulle være tid til at indhente en moderklæring. Det tror jeg at de fleste vil synes er fuldt ud rimeligt. Men muligheden er der jo kun, hvis man også har økonomisk evne til det, det var det, jeg kom lidt ind på i min tale. Hvis der bliver mulighed for at indkalde så mange eksperter, så mange skønsmænd, som den ene part har lyst til, så kan det jo godt vippe balancen i en sag. Derfor vil jeg bare høre uden at binde ministeren op på det i dag, om det kunne være en mulighed at sikre, at begge parter netop kunne bringe deres egne eksperter eller skønsmænd for retten, men at det ikke er en uendelig mulighed – hvis ministeren forstår.

Ministeren.

Ja, altså, det er jo et spørgsmål, om der udvikler sig et ekspertkapløb, som dermed bliver en økonomisk belastning for den svagere part.

Det, der jo foreslås, er, at parterne i civile sager i enighed og med rettens tilladelse kan vælge, at der som led i bevisførelsen skal kunne fremlægges sagkyndige erklæringer, som parterne hver især indhenter fra egne eksperter, efter at retssagen er anlagt. De erklæringer kan fremlægges enten som supplement til eller i stedet for begåede syn og skøn.

Det er jo en forudsætning for at indhente erklæringer fra egne eksperter, at parterne er enige om det. Det betyder, at parterne skal være enige om, at sagen kan bære den fordyrelse, som det typisk vil indebære at anvende egne eksperter. Det er også en forudsætning, at retten giver tilladelse til, at parterne kan anvende egne eksperter. Der indføres nemlig så ikke med lovforslaget en ubegrænset generel adgang for parterne i civile retssager til at fremlægge erklæringer, som parterne hver især har indhentet hos egne eksperter. Det er sådan set ret væsentligt at holde fast i.

Spørgeren.

Tak. Det lyder bare i nogle af høringssvarene fra nogle af de organisationer, der har svaret os om det, som om de stadig væk er bekymrede for, at det ikke helt er nok. Men vi kan jo tage den i udvalgsarbejdet. Jeg tror heller ikke, at ministeren har nogen interesse i, at der skal være en indbygget skævhed i noget, der egentlig skulle være en forbedring af retssikkerheden.

Ministeren.

Jeg synes, det er meget fornuftigt at afklare de spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og det står vi selvfølgelig til rådighed for.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.