Fremsat 26-04-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 04-05-2017
Betænkning afgivet 24-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2017
3. behandlet, vedtaget 02-06-2017
Ministerområde:
Skatteministeriet
Lovforslagets formål er at sikre, at lønmodtagere, der er ansat i et skattemæssigt transparent selskab, f.eks. et partner- eller kommanditselskab, og som erhverver selv en meget lille andel af selskabet, ikke anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed alene som følge af selve erhvervelsen af ejerandelen.
Med lovforslaget opnår lønmodtagere således ikke adgang til at anvende de skattevilkår, der er beregnet for selvstændigt erhvervsdrivende. Disse vilkår omfatter f.eks. adgangen til at benytte virksomhedsordningen.
Med lovforslaget vil indkomst, der reelt må anses for lønindkomst, også skattemæssigt blive behandlet som løn, der beskattes fuldt ud på optjeningstidspunktet.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.