Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 26.04.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg vil gerne byde velkommen til hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet, som er den første ordfører.

Det lovforslag, vi behandler her, er fremsat som en reaktion på en henvendelse fra Skatterådet, og i den forbindelse er det jo sådan mere ovre i den tekniske del, at vi er i gang med at tilrette lovgivningen. Baggrunden for det er, at Skatterådet har gjort opmærksom på, at der er lønmodtagere, der i visse tilfælde bare ved at erhverve sig en lille del af arbejdsgiverens virksomhed skattemæssigt bliver anset for selvstændigt erhvervsdrivende. Og på den måde kommer de til at nyde godt af den lave virksomhedsskat, der foreløbig er på 22 pct., selv om de reelt er lønmodtagere.

Vores erhvervsliv skal uden tvivl have de bedste muligheder for vækst, for udvikling og for at skabe arbejdspladser, men vi kan ikke have, at ordninger, som i det her tilfælde virksomhedsordningen, bliver brugt mod deres formål. Så intentionen er at sikre, at lønmodtagere, der er ansat i et såkaldt skattemæssigt transparent selskab, f.eks. et partnerskab eller et kommanditselskab, ikke bliver betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende og opnår en skattefordel, blot ved at de har erhvervet sig en meget lille andel af selskabet.

Vi synes, det er oplagt, at hvis eksisterende regler bliver brugt mod deres formål, skal vi sørge for at sætte en stopper for det. Hvis der er en utilsigtet brug af reglerne og en skattetænkning, som man politisk ønsker at modvirke, ja, så må vi skride ind, som det sker med forslaget her. Derfor er det helt på sin plads, at forslaget foreligger, og fra socialdemokratisk side støtter vi forslaget.

Tak til hr. Orla Hav, der er ingen korte bemærkninger. Så vi iler videre til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Rigtig mange danskere driver jo virksomhed gennem virksomhedsordningen, som er med til at sikre en lav midlertidig skat, og som har den fordel, at man kan lave en indkomstudjævning hen over årene. Det er selvfølgelig en ordning, som skal være for dem, som reelt driver virksomhed, og problemstillingen er jo netop, at der er lidt tvivl om – det er i hvert fald det, man gerne vil prøve at skabe klarhed om – hvornår man så reelt driver virksomhed. For der har været en sag – eller nogle sager; jeg ved faktisk ikke, hvor stort omfanget har været – hvor man har købt eller fået en meget lille andel i en virksomhed, typisk et kommanditselskab eller et partnerskab, og hvor det så rejser spørgsmålet, om man reelt er erhvervsdrivende eller man stadig er lønmodtager. Det er den afgrænsning, der bliver sat spørgsmålstegn ved, og det er det, som vi prøver på at finde en løsning på her.

Den problemstilling er vi jo sådan set fuldstændig enige i i Dansk Folkeparti, for det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man, hvis man reelt er lønmodtager, får fordele, som om man var erhvervsdrivende. Så vi synes, det er helt reelt, at man prøver på at finde en løsning på det. Jeg er bare ikke helt sikker på, at vi rammer præcist i forhold til den afgrænsning, som er foreslået her, for jeg synes jo, det er lidt alarmerende, at man i lovforslaget fra Skatteministeriets side ikke rigtig selv kan sige, hvad rækkevidden er af det her lovforslag. Jeg vil godt prøve at læse et enkelt afsnit op fra fremsættelsestalen:

»Der er ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang nuværende deltagere i skattemæssigt transparente selskaber vil blive berørt af forslaget med den virkning, at de ikke længere kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende«.

Jeg synes jo som lovgiver, at det er lidt alarmerende, at vi skal tage stilling til et lovforslag, som man ikke selv rigtig kender rækkevidden af, og det gør, at det er noget, vi er nødt til at dykke længere ned i under udvalgsarbejdet. Jeg frygter, hvad konsekvensen kan blive – og det er jo så det, man ikke selv ved fra ministeriets side – og hvordan det her stiller partnere, f.eks. revisorer og andre, fremadrettet. For målet er selvfølgelig ikke, og det går jeg ud fra vi er enige om, at vi vil stoppe for, at man godt kan være partner i et advokathus eller et pensionsfirma og stadig væk være selvstændigt erhvervsdrivende. Målet er jo at ramme den gruppe, hvor det er sådan lidt en marginal ejerandel, som man får, og som gør, at man i princippet stadig væk er lønmodtager.

Så jeg er lidt bange for, at man med det her lovforslag rammer meget bredere end det, man egentlig gerne vil. Og det synes jeg egentlig også kommer meget til udtryk i høringssvarene. Altså, et sikkert tegn på det er jo, at i det her høringsskema, som jo er den korte version af høringssvarene – altså forkortet og summeret op med de væsentligste problemstillinger – og som fylder 27 sider, har man bl.a. den her bekymring. Og det siger nok meget godt, at der måske er nogle ting, der i hvert fald i erhvervslivet skaber en vis utryghed om, hvordan det her lovforslag rammer – også med rette, når man jo skriver i lovforslaget, at man faktisk ikke selv ved det.

Allerbedst ville det være, at vi måske kunne få klarhed over det i udvalgsarbejdet, men en løsning kunne jo også være, at man i Skatteministeriet inddrog nogle af de forskellige interessenter på området og fik lavet et eller andet underudvalg, som fik klarlagt, hvordan man kan gøre det her mest hensigtsmæssigt. Kan man gøre det inden for den tidsramme, hvor vi behandler lovforslaget, så kunne det være, det kunne nås med et ændringsforslag til anden behandling, eventuelt til tredje behandling. Men det kan også være, vi ikke skal udelukke, at man bliver nødt til udskyde det til efteråret.

Et andet forslag kunne være, at man fik nedsat et skattelovråd, vedtaget med et flertal, og fik dem til at kigge på en eventuel løsning, hvor man så forhåbentlig kan ramme mere præcist.

Så jeg vil opsummere, hvad Dansk Folkepartis stilling til det her lovforslag er: Vi er sådan set enige i problemstillingen, nemlig at man ikke skal have en meget marginal ejerandel af en virksomhed, hvor man reelt er lønmodtager, og så få en skattefordel, som om man var erhvervsdrivende. Det siger sig selv. Men vi er lidt bekymrede for, hvad rækkevidden er, eller hvad det her lovforslag nu vil betyde, når man fra ministeriets side selv siger, at man ikke ved det. Jeg synes, det er meget svært som folketingsmedlem at vedtage et lovforslag, som vi ikke kender rækkevidden af.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak, og tak for ordet. Med dette lovforslag ønskes der at ændre på vurderingen af, hvad der er kendetegnet som en selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovgivningen sker på baggrund af en henstilling fra et enigt Skatteråd, hvor man på baggrund af en konkret sag mente, at praksis blev ændret og gik for langt.

Regeringen har stort fokus på, at de selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark har gode vilkår, som giver dem mulighed for konsolidering og dermed at foretage større investeringer. På den måde har de nogenlunde samme vilkår, som hvis virksomheden blev drevet i et aktie- eller anpartsselskab. Med virksomhedsordningen blev der etableret en ordning, der sikrer netop det. Men det må ikke være sådan, at virksomhedsordningen med den lave virksomhedsskat skal kunne misbruges af personer, der reelt set ikke er selvstændigt erhvervsdrivende. Desværre er det sket, at lønmodtagere i nogle tilfælde blot ved at erhverve sig en meget lille del af arbejdsgiverens virksomhed kunne udnytte de fordele, som man som selvstændigt erhvervsdrivende har. Det mener vi er et hul, og det mener vi vi bør lukke.

Lønindkomst skal beskattes som lønindkomst, ikke som erhvervsindkomst, og derfor foreslås det, at det adskilles mere klart, hvornår man skattemæssigt har status som lønmodtager, og hvornår man er selvstændigt erhvervsdrivende. Vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, skal foretages ud fra en konkret vurdering af alle forhold som omfanget af den økonomiske risiko og indflydelsen på virksomheden. For at kunne drage de skattefordele, der er i virksomhedsordningen, skal det ikke være nok kun at have købt en lille andel af et selskab. Hvis man ud fra en konkret vurdering bliver anset som lønmodtager, skal man ikke kunne anvende de samme skattevilkår, som er beregnet for selvstændigt erhvervsdrivende.

På vegne af Venstre skal jeg hermed meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om man ikke synes, det er lidt bekymrende, at man skriver i fremsættelsestalen, og jeg vil gerne prøve at læse det op igen:

»Der er ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang nuværende deltagere i skattemæssigt transparente selskaber vil blive berørt af forslaget med den virkning, at de ikke længere kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende«.

Vi er jo i Dansk Folkeparti grundlæggende enige i, at man ikke skal være lønmodtager og blive beskattet som erhvervsdrivende. Men når man i ministeriet foreslår en løsning, og man selv siger, at man ikke rigtig ved, hvor mange af de nuværende deltagere, som driver det som erhvervsdrivende, og med rette, der faktisk bliver ramt af det, er det altså en problemstilling, vi er nødt til at få løst. Jeg vil dermed også høre Venstre, om det kunne være en løsning, at man fik nedsat et udvalg med folk fra Skatteministeriet, nogle, der har forstand på det, de sidder og bøvler med i erhvervslivet, eller det kunne, som man nævner, eventuelt være Skatterådet. Hvad tænker man om den idé i Venstre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Intentionen er jo ikke, at man skal ramme nogle, som er selvstændigt erhvervsdrivende. Intentionen er jo, at du skal ramme dem, der prøver at udnytte systemet. Så det er bestemt ikke intentionen, at man skal gøre det, og hvis der er en risiko for det, synes jeg i hvert fald, at man skal følge op på det. For det er ikke intentionen. Vi er åbne over for at se på, hvad vi kan gøre for at klarlægge det her mere i udvalgsbehandlingen. Det synes jeg vi skal se på.

Nu er det jo ministeren, der skal bestemme, hvordan behandlingen af lovforslaget kører, og ikke mig som ordfører. Så jeg synes jo i højere grad, at du skal stille spørgsmålet til ministeren. Men grundlæggende synes jeg da helt klart, at vi skal have klarhed for det. Vores intention er jo ikke at ramme folk, der er selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørgeren.

Det er nu Folketinget, der bestemmer, hvordan et lovforslag skal køre igennem Folketinget, og ikke ministeren. Men i hvert fald tak for den tilkendegivelse om, at vi får kigget nærmere på det. For hvis vi ser på høringssvarene – og jeg har ud over dem også fået nogle andre henvendelser, altså direkte – kan vi i hvert fald se, at der er en bekymring for, at man ikke ved, hvordan det her rammer, og jeg hører jo heller ikke nogen modstand i erhvervslivet over for, at der findes en løsning på det, fordi de godt kan se, at problemstillingen er reel. Men hvis afgrænsningen ikke er rigtig – og man frygter, at det faktisk går meget videre end det, der kan ses her – så er det jo et ret stort problem, og det vil jeg også kvittere for at Venstre sådan set åbner op for at få kigget på i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Det er vores intention at lukke et hul og ikke at lukke mere end det.

Der er en kommentar fra hr. René Gade.

Det var lige før, jeg droppede kommentaren, fordi jeg syntes, at vi fik et fint svar fra ordføreren, men alligevel tænker jeg, om det for Venstre ikke er en meget rigid lovgivning at lægge ned over det for netop at lukke det her hul, hvor der tilsyneladende ikke bare er en risiko, men der nærmest er en sikkerhed for, at det går ud over en ret stor gruppe af virksomheder, der godt kunne tænke sig at have nogle involverede partnere, som kunne bidrage på den ene eller den anden måde, og som så vil blive ramt af det her, og at man måske kunne gå den anden vej, som Venstre plejer at gøre, altså motivere til, at nogen skal være selvstændige eller partnere i en virksomhed. Er det ikke en meget rigid lovgivning, der bliver lagt op til, i forhold til hvad Venstre plejer at lægge for dagen?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk ikke, at den er rigid. For den tager jo udgangspunkt i, at du laver en vurdering i de enkelte sager. Det er ikke en hel masse firkantede krav, du skal leve op til for at kunne være selvstændig erhvervsdrivende. Det synes jeg ville være rigidt. Så på den måde synes jeg egentlig ikke, det er rigidt. Men det er jo ikke vores intention, at man skal rammes af en lovgivning, hvis det er, at man i realiteten er selvstændigt erhvervsdrivende. Det er kun meningen at ramme det, der er et hul og en udnyttelse af de regler, vi har.

Spørgeren.

Hensigten er jeg jo helt enig i, og det kan være, at det er mig, der har misset den, men er det simpelt hen en enkeltvurdering af sagerne, der ligger til grund for det? For det har jeg i hvert fald lige overset. Jeg tænkte, at det var en generel lovgivning.

Ordføreren.

Den måde, jeg har forstået lovforslaget på, er, at du i de forskellige henseender skal se på dem og se på: Er de reelt selvstændigt erhvervsdrivende? Eller er det her bare en måde at skattefinansiere en bedre løn til sine medarbejdere på?

Tak til fru Louise Schack Elholm, og velkommen til hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Jeg ved ikke, om jeg før har oplevet, at jeg er gået herop lige efter ordføreren fra Venstre, og at jeg må sige, at jeg føler mig godt dækket ind af den ordførertale, som ordføreren fra Venstre er kommet med, men det kan jeg i hvert fald gøre i det her tilfælde.

For vi har jo at gøre med en afgørelse fra 2015, hvor Skatterådet er nået frem til, at lønmodtagere i visse tilfælde blot ved at erhverve en ganske beskeden andel af arbejdsgiverens virksomhed skattemæssigt kan blive anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende og dermed betale en lavere skat. Der er jo tale om et skattehul, og det skattehul vil det her lovforslag lukke. Der vil blive taget stilling, og der vil blive lavet en individuel vurdering i den enkelte sag, og det føler vi os trygge ved.

Vi er selvfølgelig indstillet på, som hr. Dennis Flydtkjær også har fremført i debatten, at der kan blive stillet nogle spørgsmål, og vi kan undersøge nærmere, om der er nogle ting, der kan blive præciseret, og vi er selvfølgelig altid med på at kvalificere lovgivningsarbejdet. Men det her handler om at lukke et skattehul, som der har været, og det kan Enhedslisten støtte.

Tak til hr. Rune Lund. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Da vores ordfører ikke når frem til Folketingssalen på grund af arbejde andet sted her i huset, er det min opgave at forelægge Liberal Alliances synspunkter på lovforslaget her.

Med dette lovforslag vil man forhindre, at erhvervelse af en meget lille ejerandel af en virksomhed, man arbejder i, ikke i sig selv betyder, at ens indkomst kan anses for indkomst ved selvstændig virksomhed. Det bør nemlig være sådan, at lønmodtagere beskattes ensartet, og man bør jo ikke ved at få en meget lille ejerandel kunne udskyde sin skat via virksomhedsordningen. Hvis ikke ejerskabet medfører en reel risiko, giver virksomhedsskatteordningen mulighed for en urimelig skatteplanlægning. Det kan betyde, at der betales mindre i topskat, end en tilsvarende lønmodtager gør.

Man må dog altid være påpasselig, når man laver den her slags værnsregler, da der i Danmark er en række virksomheder med en partnerskabsstruktur, som ikke eksisterer af skattemæssige grunde. Disse bør man sikre trygge vilkår for, og når man ser på høringssvarene, kan man se, at der rejses en række bekymringer på den front. Vi tror dog på i Liberal Alliance, at der kan sikres en god balance, og det er så på den baggrund, vi støtter forslaget.

Tak til hr. Leif Mikkelsen, og den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Der er en hel stime af Silkeborgfolk lige her. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil da sige, at jeg lige har siddet og revurderet min indstilling til Alternativets gruppe her igennem behandlingen af sagen. For jeg havde egentlig indstillet til, at vi i Alternativet ville være ret skeptiske og så igennem udvalgsarbejdet skulle overtales til at være for lovforslaget. Men det kan være, at det simpelt hen er, fordi vi har overset nogle elementer. For lige nu står jeg egentlig til, at vi er positive, men skal forsikres igennem udvalgsarbejdet. For min indledende indstilling var, at jeg simpelt hen syntes, det var for rigidt. Jeg havde en opfattelse af, at rammerne for lovforslaget, som Liberal Alliances ordfører også pointerede, måske netop gik ind og satte nogle grænser, der i den grad ville være ødelæggende for nogle partnerskabsstrukturer og nogle virksomheder, der faktisk kunne have glæde af at give deres medarbejdere nogle vilkår, der matchede virksomhedsordningens, fordi der netop blev taget en risiko. Det kunne være, at man først fik udbetalt sin løn i forhold til, at der var et reelt overskud i virksomheden, eller andre forhold, der gjorde sig gældende. Men det lyder til, at der i hvert fald er en villighed, både fra Venstres ordfører og i forhold til regeringens hensigter og også fra regeringspartiet Liberal Alliance til at få taget hånd om de udfordringer, jeg synes der lå i forbindelse med høringssvarene, som jeg også allerede har set.

Så vi vil ikke tage stilling endnu, men jeg er væsentlig mere positiv nu, end da jeg gik ind i salen, og det er jo glædeligt, at jeg allerede er blevet klogere.

Tak til hr. René Gade. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Virksomhedsordningen er grundlæggende god, fordi den gør det nemt for folk, der gerne vil starte en virksomhed, at kunne få rejst noget kapital, fordi man først skal betale skat, når man trækker udbytte ud af den virksomhed, man gerne vil opbygge.

Men det ser ud til, når man læser Skatterådets anbefaling, at ordningen altså kan misbruges, så folk, der er lønmodtagere, ved at eje en meget lille andel af virksomheden kan blive beskattet gunstigere, fordi de så kan blive betragtet som virksomhedsejere. Det er selvfølgelig ikke meningen med virksomhedsordningen, og derfor er der grund til at se på, om man kan lukke det hul. Vi synes i Radikale Venstre, at det virker, som om regeringen har fået sat et meget målrettet plaster, eller hvad man skal kalde det, på det hul, der er. Det er også det, de fleste af høringssvarene peger på, altså at man sådan set rammer det, man gerne vil, og det, man gerne vil lukke, og dermed ikke i øvrigt forringer virksomhedsordningen.

Så var der en udveksling mellem Dansk Folkepartis ordfører og Venstres ordfører om et enkelt høringssvar, som måske siger, at det er for meget, og der synes jeg der blev givet indtryk af, at det kunne man diskutere i udvalgsarbejdet. Jeg synes, det var en fornuftig indvending, Dansk Folkeparti kom med, og det synes jeg vi skal prøve at se på i fællesskab, og det var også sådan, jeg forstod debatten. Så det får vi kigget på.

Tak til hr. Andreas Steenberg, og velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Vi diskuterer jo her en ændring af ligningsloven. Mine kolleger har været godt inde på problemstillingen, altså at Skatterådet kom med en afgørelse for et par år siden og efterfølgende har henvendt sig til Skatteministeriet med den her bekymring om, at der netop kunne være et hul i loven.

Virksomhedsordningen har vi flere holdninger til i SF, men det er jo ikke den, vi diskuterer i dag, men netop, hvad den så skal bruges til, hvad hensigten er med den. Og det er jo netop, at man ikke skal trække kapital ud, men at man kan bruge virksomhedsordningen til at få sin virksomhed til at blomstre. Meningen har jo aldrig været, at man kan være reel lønmodtager og erhverve sig en minimal andel, og at der dermed via virksomhedsordningen ikke bliver indeholdt A-skat, og at topskattebetalingen kan minimeres eller faktisk helt undgås. Og det er jo det, som der er en reel risiko for.

Jeg synes, ministeren eller ministerens embedsmænd i bemærkningerne til lovforslaget har været relativt klare i forhold til de tilfælde, hvor man kan sige at der klokkeklart er tale om en lønmodtager, og hvor der klokkeklart er tale om en, der helt reelt kan bruge virksomhedsordningen, og så der, hvor der er gråzoner. Det var det, jeg hørte hr. Dennis Flydtkjær sige – hvad sker der dér? Der synes jeg egentlig også at der i bemærkningerne er ret meget klarhed om, at så tager man en helhedsbetragtning – så kigger man på: Er der instruktionsbeføjelse? Hvor stor en andel har du osv.? Og så tager man sådan et helhedssyn på det, før man træffer en afgørelse. Så der er vi egentlig ret rolige i SF.

Så vi kan støtte det her. Men jeg vil dog gerne støtte op om DF's bekymring for, hvor udbredt det her er blevet de senere år. I bemærkningerne til lovforslaget kan vi jo også se, at der har været en meget, meget kraftig stigning i antallet af partnerselskaber, altså de her P/S'er, og det kan jo dække over en helt naturlig udvikling, men det kan også dække over den udvikling, at der er nogle, der har fundet ud af, at det her er en god idé – og det samme med kommanditselskaber. Og derfor synes jeg også, at vi simpelt hen bliver nødt til at finde ud af, om der har været et misbrug, og hvor omfangsrigt det har været. Ministeren kan måske svare på, når han går på talerstolen lige om lidt: Er det umuligt at finde ud af det her, eller er det meget dyrt? SKAT har jo også andre ting at foretage sig i de her tider. Men jeg synes i hvert fald, at vi skal have set på muligheden for, at det kan blive undersøgt, om der har været et misbrug, og hvor stort det i så fald har været.

Men SF støtter ministerens lovforslag.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen, og velkommen til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Lovforslaget har til formål at ændre på ligningsloven, således at mulighederne for at anvende virksomhedsordningen for personer, som reelt vurderes til at være lønmodtagere, afskæres for personer, som har en meget lille andel i f.eks. et kommanditselskab eller et andet skattetransparent selskab.

Lovforslaget kan Det Konservative Folkeparti bakke op om. For os er det vigtigt, at vi har fornuftige og rimelige vilkår for vores erhvervsliv, således at det ikke er skattereglerne, som er til hinder for, om man i en mindre virksomhed f.eks. kan spare op med den lave selskabsbeskatning, som virksomhedsordningen giver mulighed for, i forhold til indkomstbeskatning, såfremt der altså er tale om virksomhedsdrift.

Til gengæld synes vi naturligvis også, det er rimeligt, at man ikke ved at anskaffe sig en mindre og ubetydelig andel af en virksomhed, som er skattetransparent, uden nogen reel erhvervsmæssig risiko skal kunne indtræde i virksomhedsordningen. Det skal selvsagt være sådan, at man faktisk også reelt er selvstændig og har en reel indflydelse på virksomhedens drift samt bærer en reel økonomisk risiko, som man jo gør som selvstændig, før man kan gøre brug af den mere lukrative virksomhedsordning som selvstændig. Det er jo det, der er sagens kerne, og det er derfor, vi kan bakke lovforslaget op.

Tak for det. Så er det mig en glæde at byde velkommen til landets skatteminister på talerstolen.

Jeg vil godt starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget og for den debat, som det har affødt. Lovforslaget er jo, som en række ordførere også har været inde på, et eksempel på, at der skal findes pragmatiske løsninger, når vi ønsker at tilgodese erhvervsdrivende, og samtidig sikre, at reglerne ikke udvandes eller udnyttes, om man vil. Formålet med lovforslaget er at sørge for, at lønmodtagere behandles som lønmodtagere og erhvervsdrivende behandles som erhvervsdrivende i skattemæssig henseende – eller helt enkelt sagt, at løn beskattes som løn.

Skatterådet har i en henvendelse til mig fra 2015, så det er jo et stykke tid siden, advaret imod en uheldig praksis, som betyder, at lønmodtagere vil være at betragte som erhvervsdrivende ved blot at erhverve en ganske lille, nogle vil sige en mikroskopisk ejerandel i den virksomhed, de er ansat i, når den f.eks. er organiseret som et partnerskab. Det har således vist sig, at der efter den gældende skattepraksis er mulighed for via særlige selskabskonstruktioner at give lønmodtagere adgang til at blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende, når de måske i virkeligheden ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, men lønmodtagere.

Hvorfor er der så nogle, der ønsker at benytte sig af den mulighed? Det er der, fordi lønmodtagerne på den måde kan benytte virksomhedsordningen og opspare deres løn til en foreløbig lav skat på 22 pct. i stedet for at betale normal indkomstskat og eventuelt – det tror jeg vil vise sig at have været tilfældet i mange af de her sager – topskat af lønnen.

Jeg har ikke noget ønske om at gøre det sværere for selvstændigt erhvervsdrivende at drive deres virksomhed, men når et enigt Skatteråd sender det, der hedder en early warning, altså en tidlig advarsel, til mig som skatteminister, bliver jeg nødt til at finde en løsning på at håndtere det problem, de påpeger. Der har vi faktisk brugt noget tid på for netop at sikre det, som nogle ordførere efterspørger, nemlig at det her skulle være et målrettet indgreb. Skatterådet bad nemlig også om, at det skulle være et målrettet indgreb og ikke noget, der rammer for bredt, og det har taget noget tid at lave den model, som Folketinget nu behandler.

Vi har i virksomhedsordningen nogle meget rimelige og fornuftige regler, og det er vigtigt at værne om den og i øvrigt også afgrænse det til, at det kun er dem, der er reelle erhvervsdrivende, der kan benytte sig af de her regler. Virksomhedsordningen giver nemlig de selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at konsolidere sig og opspare i virksomheden til den her foreløbige lave skat, som vi foreløbig har valgt at give til folk, der er selvstændigt erhvervsdrivende, også fordi der er risici ved at være selvstændigt erhvervsdrivende modsat at være lønmodtager. Den selvstændige erhvervsdrivende skal således ikke betale fuld skat af virksomhedens overskud, før ejeren trækker penge ud. Når man trækker pengene ud, skal der selvfølgelig svares skat. Det siger sig selv. Og hvis vi ikke skal underminere virksomhedsordningen, bør den forbeholdes de egentlige erhvervsdrivende. Det er kun på den måde, at den kan forsvares og værnes om.

Med lovforslaget skal det ikke længere være eneafgørende for, om man bliver anset for at være selvstændig erhvervsdrivende i et partnerskab, at indkomstmodtageren ejer en andel af virksomheden. Sådan har det været tidligere, altså at man ejede en andel af virksomheden, og at det var det eneste, man kiggede på. Man skal nu fremadrettet se på de konkrete forhold for at vurdere, om den pågældende person er erhvervsdrivende, herunder navnlig omfanget af den pågældendes konkrete risiko og indflydelse på virksomheder. Hvis denne vurdering munder ud i, at man anses for erhvervsdrivende, kan virksomhedsordningen benyttes – det er kun rimeligt og fair – men hvis vurderingen munder ud af, at man anses for lønmodtager, skal indkomsten for arbejdet beskattes som løn.

Det har fra flere sider været kritiseret, og det er der også en række ordførere der har været inde på, bl.a. Dansk Folkepartis ordfører, at det er vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om et lønmodtagerforhold, og hvornår der foreligger en selvstændig erhvervsvirksomhed. Til det vil jeg sige, at jeg godt forstår den kritik. Jeg synes, den er helt legitim at rejse, og vi må gøre, hvad vi kan, i udvalgsbehandlingen for at få adresseret den kritik, som bl.a. rejses af hr. Dennis Flydtkjær, for jeg er selv, både som skatteminister, som borger og som folketingsmedlem, tilhænger af, at man meget entydigt i en lov kan læse, hvad der gælder.

Hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, lader sig desværre ikke entydigt definere – det er så udfordringen her – men afhænger af en række konkrete forhold. En meget enkel regel for, hvornår det eneste afgørende er, om man ejer en andel af en virksomhed eller ej, uanset hvor lille den ejerandel af og hvordan forholdene i øvrigt er, har jo med det brev og den early warning, altså den tidlige advarsel, som jeg har fået fra Skatterådet, vist sig ikke at være holdbar.

Jeg lytter meget gerne til andre forslag til, hvordan man kunne adressere det her, og vi har også i Skatteministeriet været i dialog med nogle af dem, der har sendt høringssvar ind, for at finde ud af, om der er en anden vej frem for at få afgrænset det her. På nuværende tidspunkt viser det sig at være svært.

Derfor foreslår vi med det, der ligger i lovforslaget, det, der efter min opfattelse gør, at man i langt de fleste tilfælde ikke vil være i tvivl om, hvorvidt man er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Der er nemlig ikke tale om nogen ny afgrænsning, for der findes allerede en meget omfattende praksis via afgørelser og domme, der netop omhandler afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, og den praksis kan også bruges, for lige så gyldig, som den var før, er den gyldig også efter vedtagelsen af lovforslaget.

For at imødekomme den bekymring, der er udtrykt, vil bemærkningerne til bestemmelsen blive udbygget, så det mere klart angives, hvilke konkrete forslag der skal lægges vægt på, altså dem, der er beskrevet i lovforslaget. Og som jeg nævnte tidligere, er det her forslag kommet på baggrund af en advarsel fra et samlet Skatteråd, og det er en advarsel, som jeg som skatteminister har meget svært ved at sidde overhørig. Det er så min klare opfattelse, at vi med det her lovforslag har lavet et indgreb, der er så målrettet som overhovedet muligt. Det var som sagt også et ønske fra Skatterådet. Men i forhold til den bekymring, som Dansk Folkeparti rejser, går jeg selvfølgelig konstruktivt ind i at prøve få det afklaret i udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak for det. Ministeren siger jo selv, at han fik den her henvendelse i 2015, og nu skriver vi midten af 2017. Hvad er grunden til, at der er gået et par år? For hvis det her nu har åbnet for en ladeport af misbrug – eller det er måske ikke det rigtige ord, for loven har jo været, som den har været – sådan at en række lønmodtagere ikke er blevet beskattet af deres A-indkomst eller på andre måder, man som lønmodtager skal beskattes på, men faktisk har fået den her meget lavere skattesats og måske helt har kunnet udskyde en topskatbetaling, så kan der godt i løbet af de 2 år have været ret mange sager. Så hvorfor er der gået de 2 år? Har det været et besværligt lovforslag at få strikket sammen?

Ministeren.

Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg mener, at det var i sommeren 2015. Altså, en del af 2015 var jeg ikke skatteminister, og det er en early warning, der er kommet i min tid som skatteminister. Når vi har brugt, lad os sige halvandet år på at finde en løsning på det her, så har det handlet om netop ikke at ramme dem, der er reelle erhvervsdrivende. Formålet har været at lave et målrettet indgreb, og der har været arbejdet med forskellige modeller, og jeg har også som skatteminister sagt om nogle af de her modeller, at jeg var bekymret for, at det, ligesom ordførere her i salen har givet udtryk for, ville ramme de forkerte. Der har vi så arbejdet med at lave et målrettet indgreb, og sideløbende har vi holdt øje med, hvor mange partnerskaber der er kommet.

Der har selvfølgelig været en udvikling i det, det kan vi også redegøre for skriftligt, men i min optik ikke nogen alarmerende udvikling. Det her handler om at lukke et skattehul på et tidligt tidspunkt. Det havde selvfølgelig været rart, hvis jeg havde kunnet fremsætte det forslag, vi sidder med her, allerede et halvt år eller nogle måneder efter den her advarsel. Det har desværre ikke været muligt, men i min optik er det ikke sådan, at der er sket en enorm og voldsom udvikling på området som følge heraf.

Spørgeren.

Ministeren siger jo selv, at der har været en udvikling, og der står også i bemærkningerne, at der i år 2000 var 23 partnerskaber, at der i 2010 var 285 partnerskaber, og at det i dag vurderes, at der findes knap 900 partnerskaber. Det kan der jo være alle mulige årsager til, men stigningen er i hvert fald ret markant, også bare de seneste 5-6 år. Jeg forstod ministerens svar på det, som Dennis Flydtkjær også var inde på, sådan, at der vil blive gjort et forsøg på at finde ud af, hvor omfangsrigt det her har været, hvis det er muligt, og derfor vil vi jo så også kunne se, om der er sket en udvikling gennem de sidste par år. Så bare for at være helt sikker: Skulle ministerens kommentar forstås sådan, at ministeren også under udvalgsarbejdet vil forsøge at give svar på de spørgsmål, der har været om det?

Ministeren.

Ja, det kan jeg fuldstændig bekræfte. Det, jeg selv forsøgte at sige i al stilfærdighed, var bare, at hvis der var en eller anden smartere og lettere og mere intelligent løsning end den, der ligger her, så havde vi grebet den. I den dialog, der har været med interessenter på området, og i høringsperioden og andet har der været en anerkendelse af, at der her er et problem, men der er ikke nogen, der efter min opfattelse har anvist en bedre løsning. Men hvis den kommer i den lovbehandling og udvalgsbehandling, der skal være, så vil jeg se konstruktivt på det. Det kan jeg bekræfte.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har ønsket ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.