Tak til ordførererne for modtagelsen af lovforslaget her og debatten.
Lad mig lige starte med at slå fast, at det helt overordnede formål med lovforslaget jo altså er, som det også er blevet sagt, at styrke kontrollen på udlændingeområdet.
I den senere tid har der været historier om, at det desværre i nogle tilfælde har været muligt for udlændinge at opholde sig illegalt i Danmark.
Og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, for det er afgørende, at vi har styr på, hvem der opholder sig i Danmark, og fastlæggelse af udlændinges identitet er altså en vigtig del af udlændingemyndighedernes sagsbehandling.
Herudover kan udlændinge, der opholder sig her i landet og har ukendt baggrund og identitet, potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko og en kriminalitetsudfordring, som vi bliver nødt til at imødegå.
Lovforslaget handler derfor i al sin enkelhed om at give myndighederne nogle værdifulde redskaber til at holde bedre styr på, hvilke udlændinge der indrejser og opholder sig i Danmark, og det er muligheden for at anvende biometrisk data til først og fremmest til at fastlægge en udlændings konkrete identitet og dermed at kunne efterkontrollere identiteten, hvis den pågældende kommer i kontakt med myndighederne igen.
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at myndighederne i videre omfang end i dag kan optage og anvende og opbevare en udlændings fingeraftryk og personfotografi i udlændingemyndighedernes registre.
Begrundelsen for lovforslaget er, at der i de tilfælde, hvor der allerede i dag sker optagelse af biometri, skabes en hjemmel til, at myndighederne kan bruge denne biometri til andre formål end i dag, nemlig til identifikation og identitetskontrol.
Vi giver myndighederne et samlet register med fingeraftryk og personfotografier af udlændinge i Danmark.
Det vil sige, at myndighederne eksempelvis får mulighed for at kontrollere, om en udlænding rent faktisk er den, som han eller hun udgiver sig for at være.
Lovforslaget vil derfor navnlig øge brugen af biometri på udlændingeområdet ved at ændre på, hvad biometrien kan bruges til, og hvor lang tid den kan opbevares.
Det er nødvendigt med et register, hvor biometriske data om udlændinge kan opbevares i længere tid end i dag, hvis myndighederne skal være i stand til at identificere og kontrollere udlændingenes identitet, også på længere sigt.
Med lovforslaget sikrer vi derfor, at fingeraftryk og personfotografi af udlændinge kan opbevares i 20 år eller i 10 år, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse.
Med lovforslaget vil regeringen sikre, at myndighederne fremover får mulighed for at varetage en mere effektiv identifikation og identitetskontrol på udlændingeområdet, og det gælder fremadrettet måske også på andre områder, eksempelvis i forbindelse med bekæmpelse af socialt bedrageri på det kommunale område.
Lovforslaget indeholder derudover en række andre elementer.
Det foreslås, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet i en række sagskategorier på udlændingeområdet uden udlændingens samtykke skal kunne beslutte at inddrage oplysninger fra andre sager og beslutte, at to eller flere sager skal sagsbehandles og afgøres sammen, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor.
Med lovforslaget foreslås det også, at politiet skal kunne tage dokumenter og genstande som f.eks.
mobiltelefoner, der har betydning for sagens oplysning, i forvaring, hvis det skønnes nødvendigt.
Formålet med disse to elementer i lovforslaget er, at en udlændings sag bør afgøres på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt.
I dag afgøres sagerne ofte alene på baggrund af ansøgerens egen forklaring.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, og lovforslaget skal derfor styrke sagsoplysningen på udlændingeområdet.
Til sidst vil jeg blot nævne, at der med lovforslaget foreslås præcisering af udlændingelovens bestemmelser om krav om DNA-undersøgelser i forbindelse med familiesammenføring.
Det betyder, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at der også skal kunne stilles krav om at medvirke til en DNA-undersøgelse med henblik på at fastslå, om der foreligger en anden familiemæssig tilknytning end den, som ansøgeren oplyser.
Det kan f.eks.
være i tilfældet, hvor der er ansøgt om ægtefællesammenføring, men hvor udlændingemyndighederne har en konkret mistanke om, at de pågældende rent faktisk er søskende.
Afslutningsvis er der kun tilbage at takke ordførerne for den diskussion, vi har haft indtil videre, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.