Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Øget brug af biometri m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 05.04.2017).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget udmønter en del af finanslovsaftalen for 2017 om en styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet, der giver myndighederne bedre mulighed for at optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

Vi mener, det er helt afgørende, at vores myndigheder har nødvendige og effektive redskaber til at fastlægge og kontrollere udlændinges identitet, og derfor kan Socialdemokratiet også støtte lovforslaget, som det er fremsat. Opbevaring af biometriske data som fingeraftryk og personfoto vil kunne sikre mod brug af dobbeltidentiteter, mod misbrug og salg af opholdskort og mod forfalskede identitetsdokumenter. Og dermed vil tilliden til, at en udlændings identitet rent faktisk er den rette, samlet set bliver styrket. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er, som det også lige blev nævnt, en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2017 om en styrket kontrol- og sikkerhedsindsats på udlændingeområdet. Og det er, synes vi i Dansk Folkeparti, et fornuftigt lovforslag, som tager fat på noget, som Folketinget og skiftende regeringer har været alt for lang tid om at tage fat på, nemlig den omfattende svindel, der foregår med udlændingedokumenter og EU-papirer og identitetstyveri på hele indvandringsområdet.

Forslaget skal give myndighederne bedre muligheder for at optage, opbevare og behandle oplysninger som fingeraftryk og personbilleder til brug for identifikation og kontrol af identitet af udlændinge. De nye redskaber vil bl.a. kunne bruges af udlændingemyndighederne, af Statsforvaltningen og af politiet. Forslaget handler bl.a. om at skabe bedre muligheder for at inddrage oplysninger fra andre sager i behandlingen af afgørelser på udlændingeområdet, og disse tiltag vil ikke få problemerne til at forsvinde, men lovforslaget vil give myndighederne flere redskaber, så de kan gøre deres arbejde endnu mere grundigt, end det er tilfældet i dag.

Lovforslaget betyder også, at politiet samt udlændingemyndighederne vil kunne optage fingeraftryk i tilfælde, hvor der ikke er fuld sikkerhed om en udlændings identitet, med henblik på kontrol af den pågældendes identitet, og i praksis vil det medføre, at politiet og myndighederne vil have mulighed for at kontrollere, om en udlænding afgiver korrekte oplysninger om sin identitet, ligesom f.eks. Flygtningenævnet vil have mulighed for at kontrollere, om det er den rigtige udlænding, der møder op til behandling af en asylsag i Flygtningenævnet. Det er indlysende sund fornuft. Politiet og myndighederne vil altså med dette forslag få mulighed for at kunne kontrollere, om den korrekte udlænding er mødt op til samtaler, interviews og møder, og det bliver nemmere at kontrollere, om det er den rigtige udlænding, som er mødt frem for f.eks. at få udbetalt ydelser fra det offentlige.

Vi styrker også Statsforvaltningens mulighed for at kontrollere ægtheden af de EU-dokumenter, som i visse tilfælde misbruges til at opnå ophold i Danmark. Det er en problemstilling, som Dansk Folkeparti tidligere har rejst, for der foregår rigtig meget svindel på området – det er i hvert fald mit indtryk – og man kan diskutere, om lovforslaget går langt nok, men det går i hvert fald i den rigtige retning.

Det er også positivt, at det bliver nemmere at konfiskere eller beslaglægge mobiltelefoner og lignende for bedre at kunne bedømme værdien af de påstande, som asylansøgeren kommer med – i øvrigt noget, som Dansk Folkeparti også tidligere har efterlyst. Dog er der grund til at kritisere, at regeringen fastholder, at der skal en retskendelse eller et samtykke til, før myndighederne kan beslaglægge en mobiltelefon. En myndighedsperson bør kunne træffe beslutning herom på stedet uden at skulle inddrage andre i processen. Men når det er sagt, er der også tale om en forbedring på dette punkt.

Tiltagene i lovforslaget kan selvsagt også være med til at gøre det mere vanskeligt at leve som illegal indvandrer i Danmark, og der er også behov for tiltag på det område, kan man rolig sige.

Alt i alt er det et godt lovforslag, og da Dansk Folkeparti jo er med i finanslovsaftalen, støtter vi forslaget, og vi arbejder meget gerne videre med henblik på at vurdere, om der er andre steder i systemerne er behov for endnu bedre redskaber til at holde øje med de efter vores opfattelse alt for mange udlændinge, som kommer her til vores land.

Så har jeg et spørgsmål til ministeren – det kan jeg jo lige så godt tage nu. Efter lovforslaget kan politiet behandle de optagne fingeraftryk og personfotografier i forbindelse med kontrol på udlændingeområdet. Men politiet kan ikke med hjemmel i dette lovforslag søge i registeret, når de finder et fingeraftryk på et gerningssted. Og vi synes fra Dansk Folkepartis side, at når nu man opretter det register og man kan bevare de her oplysninger og der bliver nemmere adgang, vil det være helt oplagt, at man som led i den almindelige efterforskning, hvis man finder et fingeraftryk på et gerningssted, har mulighed for at gå ind og søge i det register. Og så er spørgsmålet, om regeringen ikke vil være indstillet på at åbne op for det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er Venstres hr. Jan E. Jørgensen.

Med det lovforslag, vi behandler nu, vil myndighederne få udvidede muligheder for at foretage identitetskontrol med udlændinge, der kommer til Danmark. Det drejer sig primært om muligheden for at anvende og opbevare det, vi kalder biometriske data, altså fingeraftryk og fotos – at de kan opbevares i udlændingemyndighedernes register. Og med det værktøj bliver myndighederne bedre rustet til at fastslå udlændinges identitet.

De nye muligheder for at optage og opbevare og behandle biometriske data er nødvendige. I mange asylsager står ansøgeren ofte helt uden identifikationspapirer, hvilket jo altså gør hele processen problematisk, besværlig og i visse tilfælde uløselig. For det kan være svært at stykke en identitet sammen ud fra udseende, forklaringer og måske endda falske papirer. Så der er ganske enkelt behov for nye og bedre værktøjer, hvis myndighederne skal have bare en nogenlunde chance for at gennemføre en ordentlig kontrol. De værktøjer er vi i Venstre parat til at give dem. Det giver ikke kun god mening i forhold til at fastlægge personers identitet, det bliver også et nyttigt værktøj, hvis udlændinge kommer i kontakt med myndighederne senere hen.

Et rigtig godt eksempel på et andet effektivt værktøj, som lovforslaget giver mulighed for, er, at politiet får mulighed for at konfiskere dokumenter og elektroniske genstande såsom mobiltelefoner. Der kommer til at være en verden til forskel fra den nuværende procedure, hvor kortlægningen af identitet ofte alene bliver fastlagt på baggrund af en samtale med ansøgeren. Jeg vedkender gerne, at der her er tale om vidtrækkende beføjelser, og der er også foretaget ganske mange ændringer i forbindelse med høringsprocessen. Og jeg har også noteret mig, at nogle af høringssvarene er kritiske, men myndighederne bliver altså nødt til at følge med de udfordringer, som Danmark står over for. Vi må og skal have hånd i hanke med, hvem der opholder sig her i landet. Vi kan ikke leve med, at vi ikke har styr på, hvem det er. Og med lovforslaget fra regeringen giver vi videre og bedre rammer for myndighederne til at løse deres opgave, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak for det. Så går vi videre til fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det her forslag er jo en del af en finanslovsaftale, som omfatter de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti. Det er sjældent, man ser så mange præciseringer og ændringer fra det lovudkast, som har været sendt i høring, til det lovforslag, som ender med at blive fremsat i Folketinget. Regeringen har tilsyneladende prøvet at gå så langt som muligt i forhold til at optage biometriske data og gemme dem længst muligt, men man er så tilsyneladende blevet stoppet af nogle usædvanlig skarpt formulerede bemærkninger i høringssvarene fra bl.a. Datatilsynet. I det endelige lovforslag har man så sat opbevaringstiden for biometriske data ned fra de 30 år, som oprindelig var foreslået, til nu 10-20 år. Det er fortsat meget lang tid at opbevare biometriske data for personer, som intet kriminelt har foretaget sig. Men det er klart, at lovforslaget helt tydeligt er blevet mindre slemt, kan man sige, af den høringsfase, der har været.

Enhedslisten er bestemt ikke afvisende over for brugen af biometriske data i et vist omfang, men vi synes stadig, trods de mange ændringer og præciseringer, at lovforslaget her går alt for langt i forhold til den meget langvarige opbevaring og omfattende behandling af biometriske data. Som sagt er det vigtigt at huske på, at de her mennesker jo altså som udgangspunkt intet kriminelt har foretaget sig, hvilket Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Dansk Flygtningehjælp m.v. også påpeger i høringssvarene.

Så en lille parentes: Når vi i stigende grad anvender biometri, synes jeg, der er grund til at nævne, at vi i Enhedslisten jævnligt får henvendelser fra flygtninge i familiesammenføringssager, hvor familien til herboende flygtninge er blevet mødt med nogle vidtgående bureaukratiske forhindringer, når de skulle afgive biometri i det land, de sidder tilbage i. Hvis sådan nogle systemer her skal fungere og man i øvrigt ønsker at respektere familiens enhed, er vi nødt til at sikre, at biometriske data også kan optages i lande, hvor Danmark ikke har sin egen ambassade, f.eks. gennem samarbejde med andre nordiske og europæiske landes ambassader. Men det var en parentetisk bemærkning.

Til det konkrete lovforslag: Selv med de ændringer, som helt klart gør det bedre som følge af høringsprocessen, kan vi ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er af afgørende betydning for de danske myndigheder, at de er i stand til korrekt at identificere personer, som kommer til Danmark, f.eks. for at søge asyl. Den identifikation vanskeliggøres dog, når f.eks. asylansøgere kommer til landet uden identitetspapirer eller i visse tilfælde direkte opgiver en falsk identitet for at opnå rettigheder, som de ellers ikke ville have krav på. I de tilfælde benytter myndighederne en række værktøjer for at fastslå vedkommendes sande identitet, bl.a. indsamler man biometriske data såsom fingeraftryk og personfotos.

Problemet er, at disse data i dag kun kan opbevares midlertidigt og kun anvendes til specifikke formål. Med lovforslaget giver man myndighederne mulighed for at anvende biometriske data i langt større omfang end i dag, samtidig med at man kan gemme de data i op til 20 år. Det vil give myndighederne et langt bedre grundlag for at træffe afgørelse i konkrete sager. Liberal Alliance støtter derfor lovforslaget, da det netop giver myndighederne bedre muligheder for at kunne træffe en korrekt afgørelse i udlændingesager.

Tak for det. Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. L 188, som vi behandler her, er en ændring af udlændingeloven for at øge brugen af biometri, altså det at tage fingeraftryk og personfotografi m.v., og formålet er at give myndighederne bedre mulighed for at optage, opbevare og behandle biometriske data fra udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol.

Alternativet anerkender helt klart myndighedernes ret og legitime behov til at kende og kontrollere identiteten på de udlændinge, der rejser ind i Danmark og opholder sig i Danmark. Som Enhedslistens ordfører var inde på, har der været en hvas kritik i høringssvarene, må man sige. Jeg anerkender også, at man har forsøgt at tilrette, men stadig væk ser vi de foreslåede tiltag her som alt for vidtgående og unødvendige og dermed ikke rimelige i forhold til det angivne formål.

Dilemmaet er jo den enkelte persons ret til et privatliv holdt op imod myndighedernes behov for at kende og kontrollere identiteten på udlændinge. Spørgsmålet, som man jo må skulle stille sig selv i det her lovforslag, er, om indgrebet, man vil foretage, er nødvendigt, og om det står i rimeligt forhold til det angivne formål. Der svarer vi i Alternativet nej.

Jeg mener simpelt hen, at der er for mange uklarheder i argumentationerne, og at ministeriets argumentation om proportionalitetsforholdet ikke er tilstrækkelig, og det håber jeg ministeren vil uddybe lidt i sin tale og komme ind på. Alt afhængigt af, hvor mange ord ministeren bruger på det i sin tale, er det noget af det, jeg gerne vil gå videre med i udvalget i forhold til at få udfoldet ministeriets forklaring om, at proportionaliteten er i orden, for det synes jeg ikke den er.

Derudover er Datatilsynet jo også meget kritisk, og der anerkender jeg, at man har sat opbevaringen af data ned fra 30 år til 20 år, men igen her går langt videre end det, der er behov for, nemlig at også udlændinge, som er på turistvisum, skal have opbevaret deres data i 20 år. Derudover er de forslag, der er her, meget indgribende, og der er en forskel på, hvordan man behandler danske statsborgere i forhold til udlændinge.

Så er der den anden del af lovforslaget, som er at give udlændingemyndighederne mulighed for at inddrage oplysninger fra andre sager eller sambehandle asylsager samt inddrage elektroniske medier, hvis myndighederne skønner, at det er nødvendigt. Der synes jeg at det er problematisk, at man ikke beder om et samtykke, da det drejer sig om meget personfølsomme oplysninger, og at man kan gøre det, selv om der ikke er en konkretiseret formodning om, at de pågældende genstande vil have en betydning for sagens oplysning.

På den baggrund kan jeg ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som en række tidligere ordførere har påpeget, er det her et lovforslag med flere rettelser og præciseringer, end jeg har set før, men det betyder selvfølgelig, at der er blevet lyttet til nogle af høringssvarene. Især Datatilsynet har i deres høringssvar været endda meget kritisk – det synes jeg ikke hører til normalen her, så det ser jeg som ret ekstraordinært. Så det er godt, at der er blevet justeret og også ændret en del, men det er jo også udtryk for, at der her lovgives om noget, som kan være ekstremt svært at gennemskue omfanget af.

Jeg noterer mig altså fortsat den meget omfattende kritik i høringssvarene. Opbevaring af data helt generelt og biometriske data, altså meget personlige data, foto, fingeraftryk, skal man efter min og Radikale Venstres opfattelse altid være ekstremt varsom med. Det er jo balancen mellem på den ene side at opbevare data på en masse mennesker, en masse registrering, for så på den anden side at være sikker på, at den dag man har brug for lige præcis data på et enkelt menneske, har man det. Det er den balance, som vi i et frit retssamfund hele tiden skal være opmærksomme på.

Vi er også i Radikale Venstre, som tidligere udtrykt, ikke i udgangspunktet imod opbevaring af biometriske data, men som lovforslaget ser ud nu, hvor det er meget omfattende uden samtykke, og også forskelsbehandlingen, i forhold til hvordan vi opbevarer data på danske statsborgere, og så den meget, meget lange periode, som data gemmes for mennesker, som ikke er under mistanke for noget som helst, det mener vi at man skal være meget varsomme med. Som det ser ud, mener vi, at det her lovforslag er for omfattende, går for langt og har en alt for lang opbevaringsperiode, og derfor er vi – i hvert fald i udgangspunktet – imod.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi mener bestemt, at der er god begrundelse for, at man godt vil have mere kontrol med og mere styr på dem, som kommer over landets grænser. Derfor er det fuldstændig legitimt, at vi diskuterer, hvordan vi kan have bedre kontrol med det også fremover.

SF har som udgangspunkt sympati for intentionerne med det her lovforslag, men ligesom andre har sagt, er vi nødt til hele tiden at vurdere, om det er proportionalt i forhold til det, vi skal opnå, og hvad det så betyder i forhold til retssikkerhed og de øvrige ulemper, der måtte være med det. Og her er der tale om, at der er nogle biometriske data, der bliver arkiveret gennem mange år, ikke så mange, som man oprindelig havde foreslået, men alligevel ganske mange år. Der er ret til at fjerne mobiltelefoner, der er sambehandling af sagerne. Det kan godt være, at det er nødvendige redskaber for at få håndteret de problemstillinger, som man skal have håndteret her, men vi er nu som udgangspunkt lidt skeptiske over for det, og derfor skal der være gode argumenter i udvalgsbehandlingen, for at vi skal kunne støtte det her.

Så vi er ikke totalt afvisende, men vi er ganske skeptiske over for det her lovforslag.

Tak for det. Så er vi nået til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er vigtigt for et land og et lands suverænitet, at man ved, hvem det er, der kommer ind i landet og bosætter sig og får adgang til landet. Derfor er fastlæggelse af udlændinges identitet en vigtig del af myndighedernes arbejde, i forhold til hvem der skal gives adgang til Danmark. Indimellem kan identitetsfastlæggelsen være forbundet med betydelige udfordringer for vores myndigheder, især i asylsager, hvor nogle asylansøgere enten kommer uden identitetspapirer eller pas eller kommer med falske dokumenter.

Lovforslaget her gør det muligt at styrke kontrol- og sikkerhedsindsatsen på det her område ved at give myndighederne bedre muligheder for at optage, bevare og behandle biometriske data, dvs. fingeraftryk og personfotografi til brug for identifikation og identitetskontrol. Efter forslaget kan udlændingemyndighederne og politiet også optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, hvis det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identitetskontrol. Det synes vi er meget, meget fornuftigt.

Samtidig vil lovforslaget fremadrettet også kunne få betydning for andre myndigheders opgavevaretagelse, herunder f.eks. i relation til kontrol af udbetaling af sociale ydelser og afsløring af socialt bedrageri. Endnu et element er også at komme ind og se på dna i forbindelse med familiesammenføringssager. Alt i alt synes vi, at det er nogle udmærkede elementer, som er i lovforslaget, og som er vigtige for vores lands sikkerhed. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og så er vi nået til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til ordførererne for modtagelsen af lovforslaget her og debatten. Lad mig lige starte med at slå fast, at det helt overordnede formål med lovforslaget jo altså er, som det også er blevet sagt, at styrke kontrollen på udlændingeområdet.

I den senere tid har der været historier om, at det desværre i nogle tilfælde har været muligt for udlændinge at opholde sig illegalt i Danmark. Og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, for det er afgørende, at vi har styr på, hvem der opholder sig i Danmark, og fastlæggelse af udlændinges identitet er altså en vigtig del af udlændingemyndighedernes sagsbehandling.

Herudover kan udlændinge, der opholder sig her i landet og har ukendt baggrund og identitet, potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko og en kriminalitetsudfordring, som vi bliver nødt til at imødegå.

Lovforslaget handler derfor i al sin enkelhed om at give myndighederne nogle værdifulde redskaber til at holde bedre styr på, hvilke udlændinge der indrejser og opholder sig i Danmark, og det er muligheden for at anvende biometrisk data til først og fremmest til at fastlægge en udlændings konkrete identitet og dermed at kunne efterkontrollere identiteten, hvis den pågældende kommer i kontakt med myndighederne igen.

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at myndighederne i videre omfang end i dag kan optage og anvende og opbevare en udlændings fingeraftryk og personfotografi i udlændingemyndighedernes registre.

Begrundelsen for lovforslaget er, at der i de tilfælde, hvor der allerede i dag sker optagelse af biometri, skabes en hjemmel til, at myndighederne kan bruge denne biometri til andre formål end i dag, nemlig til identifikation og identitetskontrol.

Vi giver myndighederne et samlet register med fingeraftryk og personfotografier af udlændinge i Danmark. Det vil sige, at myndighederne eksempelvis får mulighed for at kontrollere, om en udlænding rent faktisk er den, som han eller hun udgiver sig for at være.

Lovforslaget vil derfor navnlig øge brugen af biometri på udlændingeområdet ved at ændre på, hvad biometrien kan bruges til, og hvor lang tid den kan opbevares.

Det er nødvendigt med et register, hvor biometriske data om udlændinge kan opbevares i længere tid end i dag, hvis myndighederne skal være i stand til at identificere og kontrollere udlændingenes identitet, også på længere sigt. Med lovforslaget sikrer vi derfor, at fingeraftryk og personfotografi af udlændinge kan opbevares i 20 år eller i 10 år, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse.

Med lovforslaget vil regeringen sikre, at myndighederne fremover får mulighed for at varetage en mere effektiv identifikation og identitetskontrol på udlændingeområdet, og det gælder fremadrettet måske også på andre områder, eksempelvis i forbindelse med bekæmpelse af socialt bedrageri på det kommunale område.

Lovforslaget indeholder derudover en række andre elementer. Det foreslås, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet i en række sagskategorier på udlændingeområdet uden udlændingens samtykke skal kunne beslutte at inddrage oplysninger fra andre sager og beslutte, at to eller flere sager skal sagsbehandles og afgøres sammen, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor.

Med lovforslaget foreslås det også, at politiet skal kunne tage dokumenter og genstande som f.eks. mobiltelefoner, der har betydning for sagens oplysning, i forvaring, hvis det skønnes nødvendigt.

Formålet med disse to elementer i lovforslaget er, at en udlændings sag bør afgøres på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt. I dag afgøres sagerne ofte alene på baggrund af ansøgerens egen forklaring. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og lovforslaget skal derfor styrke sagsoplysningen på udlændingeområdet.

Til sidst vil jeg blot nævne, at der med lovforslaget foreslås præcisering af udlændingelovens bestemmelser om krav om DNA-undersøgelser i forbindelse med familiesammenføring. Det betyder, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsen, at der også skal kunne stilles krav om at medvirke til en DNA-undersøgelse med henblik på at fastslå, om der foreligger en anden familiemæssig tilknytning end den, som ansøgeren oplyser. Det kan f.eks. være i tilfældet, hvor der er ansøgt om ægtefællesammenføring, men hvor udlændingemyndighederne har en konkret mistanke om, at de pågældende rent faktisk er søskende.

Afslutningsvis er der kun tilbage at takke ordførerne for den diskussion, vi har haft indtil videre, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen.

Det affødte et enkelt spørgsmål fra fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg lagde i min tale vægt på det omtalte proportionalitetsprincip, altså at man på den ene side gerne vil have mulighed for at gøre det her – hvad jeg også anerkender behovet for – og så de muligheder, vi giver myndighederne, bl.a. opbevaring af data i op til 20 år, hvilket jo får kritik i høringssvarene for at være rigtig, rigtig lang tid. Kan ministeren uddybe de tanker, man har gjort sig om, om proportionalitetsprincippet faktisk er overholdt i det her lovforslag?

Ministeren.

Altså, der er jo ingen tvivl om, at jeg mener, at proportionalitetsprincippet er overholdt her. For det må være et spørsmål om at have styr på, hvem der indrejser og udrejser af landet, og det er jo rent faktisk også sådan, at det bliver ændret, hvis man får opholdstilladelse. Så er det jo kun i en 10-årig periode, at oplysningerne bliver gemt.

Men altså, for mig er det helt principielt at se det som noget vigtigt, og det hører jeg også en anerkendelse af fra Alternativets ordførers side, altså at vi bliver nødt til at have bedre og mere styr på, hvem der ind- og udrejser af landet.

Ønskes en bemærkning mere?

Ja tak. Tak for svaret. Hvad så i forhold til at beslaglægge elektroniske medier, altså det med, at der ikke engang skal være en konkretiseret formodning? Det synes jeg trods alt vi plejer at have i vores retssamfund, altså at hvis politiet skal gives adgang, så plejer der at være en dommerkendelse. Hvis der ikke skal det, så skal der i hvert fald være en konkretiseret formodning for et eller andet, men det er jo ikke med i det her lovforslag.

Ministeren.

Igen vil jeg sige, at tidligere har det været sådan i en række sager, at man har måttet afgøre sagen på ansøgerens forklaring, mens man har haft bevismateriale lige foran sig, som man ikke har kunnet bruge. Og der synes jeg at det kun er ret og rimeligt at inddrage det. Det må være sådan, at enhver sag skal oplyses bedst muligt og ikke kun fra den ene parts side. Og det er jo sådan set det, der har været tilfældet indtil videre, altså at det har været de ting, der kommer fra ansøgerens side, man ligesom har måttet forholde sig til, og ikke det bevismateriale, der ellers måtte ligge i form af f.eks. mobiltelefoner og andet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.