Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og forskellige andre love. (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Der er ikke nogen minister. Der er ikke rigtig nogen til stede af dem, som skal være til stede. Så udsætter vi mødet i 5 minutter.

Forhandlingen er åbnet. Det er først fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet, værsgo.

Med L 181 indføres investeringsrammer for selvejeområdet under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er et princip, vi kender fra store dele af den offentlige sektor. Det sikrer, at vi bruger de penge, som det er blevet aftalt at bruge. Det er altid en god ting, at der er overensstemmelse. Det er rigtig sundt, og det er bæredygtigt.

Selvejeområdets investeringer tæller med i budgetlovens måltal, men er modsat andre store offentlige områder ikke underlagt en reel udgiftspolitisk styring. Med indførelsen af investeringsrammer for selvejeområdet, som lovforslaget lægger op til, ændres det. Investeringsrammerne medfører, at der med finansloven aftales en samlet økonomisk ramme for sektorens investeringer. Det betyder så også, at der samtidig gives mulighed for at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis den samlede investeringsramme for sektoren overskrides. Det kender vi også fra det øvrige kommunale område.

Det er umiddelbart rigtig fornuftigt, for det betyder, vi holder balancerne imellem de mange områder på statsbudgettet. Investeringsrammer ændrer ikke på institutionernes dispositionsret, og det er også en central pointe. Institutionerne skal fortsat have gode rammer for at udvikle og investere i deres bygninger og i øvrigt også i undervisningsfaciliteterne. Det lægger Socialdemokratiet meget stor vægt på. Hermed understøtter vi også dispositionsretten. Det er fortsat tilfældet med lovforslaget.

Der bliver ikke rigtig gået i dybden med, hvorhenne de enkelte problemstillinger med eventuelle budgetoverskridelser er i selve lovforslaget. Det er en af de ting, som Socialdemokratiet håber på at vi igennem udvalgsarbejdet kan få boret lidt mere ud. Der lægges op til, at hvis et område bruger mere, end der er berammet, så giver det ikke mening, at andre områder af den grund skal holde for. Sådan er det også i dag med selvejeområdet under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis der bruges flere penge, end der er berammet.

Det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at en eventuel tilpasning, udskydning eller standsning af en investering vil ske efter dialog med institutionerne for at sikre, at det er klogest mulige beslutninger, der faktisk træffes med hensyn til bureaukrati, ressourcespild og behov hos institutionerne. Det er også klogt.

Socialdemokratiet bakker op om, at vi sikrer rammer, der betyder, at vi får hånd i hanke med de udgiftsposter, som vedrører lige præcis den selvejende finansieringsform, som vi taler om her. Der er ingen tvivl om, at ansvarlig økonomistyring er en meget vigtig del af det socialdemokratiske kompas.

Lovforslaget lægger op til ansvarlighed på selvejeområdet under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og på den baggrund støtter Socialdemokratiet forslaget.

Vi vil dog under udvalgsarbejdet arbejde på at få klarhed om den præciserede udmøntning, særlig så vi bedst muligt sikrer, at vi fremadrettet i en eventuel situation, hvor investeringsrammen overskrides, undgår uhensigtsmæssigt bureaukrati og ressourcespild. Der er flere spørgsmål, som forhåbentlig bliver besvaret igennem udvalgsarbejdet, og det ser vi frem til både at få belyst og besvaret.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her lovforslag er en udmøntning af en aftale i finansloven om, at også uddannelsesinstitutioner skal underlægges overordnede investeringsrammer, ligesom vi kender det på alle andre områder i offentlige anlægsinvesteringer. I det store billede er det logisk og rimeligt, at alle områder, som er en del af det offentlige budget, også er underlagt de samme samlede rammer. Jeg har svært ved at argumentere for, at nogle områder skulle holdes udenfor. Det giver naturligvis nogle svære prioriteringer allerede i dag. Det kan være svært at forstå, at vi, når jeg f.eks. gerne vil have mere motorvej eller jernbane på Fyn, ikke kan gøre det før i 2020, fordi vi er i gang med at bygge supersygehuse. Så kan man undre sig over, hvorfor det skal blandes sammen. Det er også sådan, at hvis jeg ude i min kommune gerne vil renovere alle vores skoler og vi måske oven i købet har penge til det, kan vi ikke nødvendigvis gøre det, fordi vi er begrænsede af den samlede ramme for anlæg i kommunerne.

Men samtidig er det i DF's øjne ganske rimeligt, at når det nu alt sammen er vores offentlige penge og vi har en samlet overligger, som vi alle sammen skal bidrage til at holde, er det vanskeligt at argumentere for andet, end at alle områder skal være med. Samtidig er det selvfølgelig også væsentligt, at rammerne er store nok til at sikre nødvendige investeringer i bygninger og udstyr. Det er vigtigt, at man f.eks. på et universitet ikke skal sige nej til store donationer, fordi det indebærer, at man skal bruge anlægskroner på en ny bygning.

I Dansk Folkeparti mener vi, det er meget væsentligt, at udmøntningen af den her lovgivning aftales, som det også er beskrevet i en dialog med ledelser og institutioner. Det er vigtigt, at der etableres bureaukratisk overkommelige systemer, og det bør kunne være systemer, som svarer til det, man alligevel skal have på institutionerne. Jeg kan ikke forestille mig, at man ikke har fremadrettede budgetter for sine anlægsplaner i de kommende 4 år som del af den lokale styring, for det må man have brug for i den lokale planlægning.

Så når man i høringssvarene skriver, at det her kan være et stort og bureaukratisk arbejde, er jeg ret sikker på, at man i den aftale, man nu vil kunne lave, vil sikre, at det selvfølgelig er de budgetter og de budgetopfølgninger, som man alligevel har brug for lokalt for at styre det, der bruges i forhold til de indkrævede indrapporteringer.

Jeg ser det også som væsentligt, at det i forbindelse med aftalen er sagt, at det jo ikke er meningen, at det her skal være et værktøj til at skære i budgetterne, men at hensigten er, at rammerne i store træk skal svare til det forventede anlægsbudget for alle institutionerne.

Så jeg ser frem til at følge arbejdet med udmøntningen af aftalerne og proceduren for håndteringen af loven, og med de her ord kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre.

Tak for ordet, formand. I Venstre er vi meget bevidste om det frie valg. Når man lever i et fællesskab, er det også ofte ønskeligt for alle parter, at det frie valg bliver taget inden for en række fælles rammer, især når det gælder økonomiske investeringer af offentlige midler. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er en udløber af budgetlovgivningen, og det giver naturligvis mening, at der også inden for investeringer på uddannelsesområdet er en opfølgende budgetkontrol.

Ligesom mine to kollegaer har nævnt det fra talerstolen, er jeg også bekymret for, at en eventuel prioritering af mere motorvej et sted eller et andet kan gå ud over nogle af de uddannelsesinstitutioner, der står for at investere midler. Men jeg er også blevet forsikret om, at i kraft af den måde, man har forberedt lovforslaget og i øvrigt vil prioritere budgetkontrollen på, kan vi løse det i fællesskab, særlig fordi der inden for uddannelsesområdet er en række særlige forhold, i forhold til at mange investeringer er finansieret af bl.a. fonde i en form, hvor man beder universiteterne om at medfinansiere en del af en noget, og så kommer fondene privat med resten af pengene.

Ser man tilbage på de sidste 3-4 år, kan man se, at det samlede investeringsniveau for universitets-, professionshøjskole- og erhvervsakademisektoren beløber sig til mellem 4 og 6 pct. af den samlede investeringsramme for staten. Forventer vi, at det også vil gøre sig gældende i fremtiden, vil der ikke forholdsmæssigt være nogen prioriteringsproblemer. Det er det, der er blevet oplyst til mig af ministeriet, embedsfolk osv. osv.

Jeg synes dog også, at vi skylder at lytte til de bekymrede røster, der har været fra sektoren, og betrygge dem i, at der ikke er nogen umiddelbar grund til bekymring for, at man må udskyde væsentlige investeringer, der kan bremse dansk forskning, bremse danskundervisning eller bremse danske akademikere generelt. Med de ord skal jeg selvfølgelig meddele, at Venstre støtter lovforslaget. Vi ser frem til en god og konstruktiv debat.

Tak for det, hr. Bruno Jerup, Enhedslisten.

Ministeren kan pålægge en selvejende institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis den samlede investering inden for selvejeområdet overstiger en flerårig ramme fastsat på finansloven. Hvis det var et lovforslag, som havde til hensigt at skabe en bedre koordinering af udbygningen af de videregående uddannelser, kunne det være et fornuftigt sigtepunkt. Konkurrencen mellem de selvejende institutioner kan godt føre til nogle uhensigtsmæssige dispositioner, men det er, som jeg læser lovforslaget, ikke hensigten. Det er hensigten, at en EU-påtvunget budgetlov skal lægges ned over de videregående uddannelser. Det er jo også interessant, at der sådan set ikke er nogen, der har efterspurgt det her lovforslag. Investeringerne på de videregående uddannelser udgør i forvejen nogle få procent, som også den forrige ordfører var inde på.

Det kan godt være, at de investeringer, der er på de videregående uddannelser, indgår i budgetlovens måltal, men Folketinget kan jo blot beslutte, at det behøver de ikke at gøre. Vi kan tage dem ud af de måltal, sådan at de ikke påvirker de øvrige investeringer inden for andre områder – f.eks. motorveje og sygehuse. Med lovforslaget får vi et først til mølle-princip eller en situation, hvor en institution efter at have startet et byggeriprojekt kan blive bedt om af ministeren at stoppe projektet eller måske kun bygge halvdelen eller gøre noget andet. Det betyder, at det bliver ret svært for institutioner at lave langsigtede planer, og dem, der ligesom tænker lidt mere langsigtet, både i forhold til hvad de vil bygge og hvordan de vil udvikle institutionen, vil måske blive straffet sammenlignet med andre, der måske i højere grad har en mere impulsiv tilgang til, hvad der skal bygges eller udbygges.

Alternativet til, at de kan bygge efter egen vilje, som de gør nu, er jo så, at vi måske får en opblomstring af OPP, altså offentlig-privat partnerskab, hvor det er sådan, at institutionen, ligesom vi har set det i regionerne, konverterer anlægsudgifter til driftsudgifter, så man kan skabe noget ekstra profit til finanskapitalen. Vi kan også se den mulighed for os, at hvis det er sådan, at der f.eks. er et behov for en udbygning af sektoren, der beløber sig til 4 mia. kr., så kan man via finansloven bare gå ind og sige, at det reducerer man med 2 mia. kr., hvorefter vi faktisk får en kraftig forringelse af området.

Der er ikke behov for det lovforslag. Hvis det, som jeg sagde, er et problem, at uddannelsesområdet bliver regnet med i den samlede statistiske opgørelse, kan vi bare tage det ud. Det kan Folketinget beslutte. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi også efterfølgende vil have budgetloven hængende over hovedet, og at vi i Enhedslisten og måske også andre selvfølgelig stadig væk vil kæmpe en kamp mod de urimelige bånd, som den budgetlov lægger på os, og som vi også synes skal brydes. Vi mener ikke, at der er nogen, der har efterspurgt det her lovforslag. Vi mener ikke, der er behov for det her lovforslag.

Vi stemmer ikke for det.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Selv om det er svært at trække en hel skarp linje, vil jeg mene, at nogle lovforslag på området her har et decideret uddannelsespolitisk sigte, mens andre har en mere administrativ karakter. Og lovforslag nr. L 181 hører helt klart hjemme i gruppen af administrative lovforslag, fordi det indordner universiteternes investeringsramme under budgetloven.

Så spørgsmålet om, hvad man sådan helt grundlæggende skal mene om lovforslaget afhænger jo af, hvad man mener om budgetloven. Der har jeg den opfattelse – i modsætning til de tidligere ordførere – at det er en helt utrolig velsignelsesrig lov, fordi den bl.a. har bragt kommunernes økonomi og i det hele taget den offentlige økonomi under kontrol. Så ting, der styrker budgetloven, er helt generelt gode initiativer.

Så er der jo nogle indvendinger, som er blevet rejst i høringssvarene. Det har de tidligere ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti været inde på. Jeg er enig i, at man godt kan have de her bekymringer, men jeg hører jo så samtidig også, at der er en meget bred vilje til at tage bekymringerne alvorligt og sørge for, at der ikke opstår et uhensigtsmæssigt investeringskapløb, eller at gode projekter, hvor man har en privat fond med inde i finansieringen, ikke kan blive til noget.

Så derfor støtter LA lovforslaget.

Tak. Fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg skal starte med at sige, at Alternativet ikke kan støtte lovforslaget, som det ser ud lige nu. Jeg hører, som hr. Henrik Dahl også lige var inde på, mange af de samme kritiske røster i forhold til de opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i høringssvarene, og som særlig går på universiteternes mulighed for at indgå samarbejder med eksterne donorer, for deres mulighed at modtage donationer og i forhold til at forpligte sig på bl.a. nybyggerier og investeringer i udstyr osv. Det er helt afgørende, at vi ikke kommer til fra Folketingets side at vedtage et lovforslag, som begrænser universiteternes muligheder for at udvikle deres samarbejder om at bidrage med ny viden, ny forskning, ny teknologi, nye bygninger.

Hvis det er sådan, at det i løbet af processen med det her lovforslag viser sig, at vi kan få indarbejdet formuleringer, der tilsiger, at det slet ikke vil være en mulighed, at den risiko eksisterer, så kan vi prøve at kigge på det. Man kan sige, at ministeren da i hvert fald har fået sin sag for med høringssvarene, for der er ikke særlig mange venlige høringssvar, der støtter lovforslaget. Det forstår man selvfølgelig godt, for der er mange institutionelle interesser på spil fra universiteternes side. Men vi har også en lang tradition for universiteternes selvstyre i Danmark, og det er jo super vigtigt, at vi bevarer det, og at vi ikke går på kompromis med det på nogen som helst måde. Derfor tror jeg, at det er rigtig, rigtig klogt og vigtigt, at vi lytter til de høringssvar, der er.

Der er en risiko for, hvis det her forslag vedtages, som det ser ud lige nu, og som jeg læser det, at institutioner, som har råd til at investere, ikke kan gøre det, fordi den samlede investeringsramme allerede er brugt op, og så kan universiteter, som måske gerne vil op på et eliteuniversitetsniveau, ikke få mulighed for det, fordi de simpelt hen ikke kan bruge de midler, de eventuelt har sparet op, på grund af en investeringsramme. Og det vil stå i vejen for det her med, at der vil være mulighed for at indgå aftaler om at modtage eksterne bevillinger og donationer til nybyggeri, hvis universiteterne ikke kan forpligte sig på den medfinansiering, som det er helt normalt i dag man forpligter sig på.

Så der er afgørende elementer i lovforslaget, som vi er meget kritiske over for. Vi vil meget gerne være med til i udvalgsarbejdet at kigge på, om man kan imødekomme nogle af de kritikpunkter, der har været. Som det ser ud lige nu, kan vi ikke støtte lovforslaget. Det handler også om, at vi ser en tendens til en øget central styring af universiteterne i det her lovforslag, og det er vi i Alternativet grundlæggende og principielt imod.

Så som det ser ud lige nu, støtter vi ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner skal have gennemsigtig og gennemskuelig økonomi. Det er alle borgernes skattekroner, der bliver brugt på at give mange flere mennesker flere muligheder. Så det giver mening, at uddannelsesinstitutionerne skal indberette planlagte anlægsinvesteringer, sådan at vi, som er de ansvarlige for den statslige økonomi, har et samlet og langsigtet overblik. Det bakker vi op om i Radikale Venstre.

Men sådan som flere ordførere har været inde på, er djævlen altså i detaljen her. Vi kan ikke på den ene side bakke op om, at institutionerne har selveje, og så på den anden side styre dem nidkært og detaljeret i forhold til investeringer i nye laboratorier, bedre undervisningslokaler og moderne udstyr, som jo alt sammen er noget, vi efterspørger, fordi det bidrager til at højne kvaliteten af uddannelserne. Derfor er vi noget kritiske i Radikale Venstre, men vil fortsat gerne være med til at diskutere, hvordan vi kan forbedre det her lovforslag.

Danske Universiteter har foreslået en lang række meget konkrete ændringer, såfremt loven vedtages. Dem håber vi rigtig meget at ministeren vil lytte til. Jeg synes, at de både er konkrete og fornuftige og stadig inden for rammen af ansvarlig økonomistyring, altså at en sådan investeringsramme her bør dække den ordinære drift, men at eksterne offentlige og private bevillinger og donationer ikke bør indgå, og at beløbet helt generelt bør være større, sådan at det ikke nidkært skal være mindre anskaffelser til nye laboratorier, der skal skrues op og ned på. Og visse typer af investeringer i teknologi og forskningsudstyr bør også være undtaget.

Så har universiteterne en ret relevant pointe om, hvordan investeringerne i de universiteter, der er omfattet af SEA-ordningen – altså dem, der er under Bygningsstyrelsen – indgår. Det synes jeg heller ikke at jeg har et klart billede af, og så er der det med bureaukratiet i det: Hvor ofte skal der indrapporteres og sådan noget? Det synes jeg er helt relevante og ikke outrerede bemærkninger, tværtimod, og dem håber vi meget at vi kan få set på under udvalgsbehandlingen. Så vi vil være positivt indstillet, hvis de her ændringer kan imødekommes, men overordnet har vi altså ikke taget endelig stilling til lovforslaget, sådan som det ligger nu. For vi synes, at der er behov for en lidt større fleksibilitet og i hvert fald klarhed over, hvor vid fleksibiliteten er, eller omvendt hvor rigidt den her investeringsramme skal sænkes ned over universiteterne og de videregående uddannelsesinstitutioner i den her sammenhæng.

Men selvfølgelig bakker vi op om et generelt overblik over den offentlige økonomi, også på uddannelsesinstitutionerne, som fylder en stigende del af vores offentlige økonomi. Det gør de jo, fordi flere og flere mennesker uddanner sig, og det er noget, vi helt generelt bakker op om og som ikke bør komme uddannelsesinstitutionerne til skade, så længe det er i den rigtige retning, det går. Så jeg håber, at vi kan få en lidt grundigere diskussion. Måske ministeren kan besvare nogle af de konkrete spørgsmål nu, men ellers tager vi dem under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Som det tidligere er sagt, indfører det her lovforslag en investeringsramme på de statslige selvejeområder, altså på vores selvejende uddannelser. Med forslaget etableres der hjemmel til, at ministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer. Lovforslaget betyder også, at institutionerne efter anmodning fra ministeren skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er sådan et lovforslag, som man lige skal læse igennem et par gange, før man tager endelig stilling til det. Det kan man også høre på de taler, der har været i dag, og på det ønske, der er om at fortsætte debatten i udvalgsbehandlingen, men jeg vil gerne sige, hvad jeg i udgangspunktet tænker om det.

Jeg synes, at det er vigtigt med rettidig og intelligent økonomistyring. Det har vi også været med til at sikre i SF, allerede fra da vi sad i regering, men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt det her er en intelligent økonomistyring. Jeg har jo taget noter fra høringssvarene. Som det også er blevet sagt, rummer de en del kritiske bemærkninger og en del bekymringspunkter, som jeg synes at vi er nødt til at arbejde videre med.

Det første er, at mange af høringsparterne simpelt hen er bange for, at det her vil forhindre nybyggerier og opgraderinger af vores allerede eksisterende bygninger, fordi man er bange for, at man som uddannelsesinstitution ikke kan få de samme private donationer, fordi man ikke kan garantere en medfinansiering. Det er ret alvorligt, fordi en stor del af den finansiering, der finder sted i dag, kommer på den måde, og man snakker jo tit om, at vi skal få mest ud af pengene. Og det får vi jo så ikke, hvis vi forhindrer private donationer i at blive en del af det, der skal være investering i vores uddannelse i fremtiden.

Så hvordan forhindrer man det scenarie? Det tænker jeg at alle partierne har en interesse i. Betyder det her, at der skal være færre investeringer? Nogle af høringsparterne er bange for, at beløbets størrelse ganske enkelt er for lavt. Er det smart for vores land, hvis man investerer mindre i uddannelse? Det er noget af det, jeg godt kunne tænke mig at undersøge.

Så er der hele forslagets bureaukratimængde. Man skriver det faktisk selv, og det er sjældent, at jeg har set det i lovforslag. Under økonomiske konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne og også staten står der faktisk klokkeklart, at det her vil medføre større administrative byrder, og det er jo så klart imod de fælles hensigter, vi har blandt partierne herinde om at mindske bureaukratiet. I øvrigt var det også en del af argumentet for de store uddannelsesbesparelser, nemlig at man kunne mindske bureaukratiet derude og finde pengene på den måde. Det er jo svært, hvis man så pålægger dem nye administrative byrder. Det synes jeg man er nødt til at kigge på.

Det er også et problem, at energibesparende tiltag tæller med, fordi jeg frygter, at det vil betyde, at når man så skal vælge, hvad der skal bygges, hvad der skal prioriteres, så er det de energibesparende tiltag, som vil blive sorteret fra. Det er både dumt økonomisk, fordi det er en god investering at lave energibesparende tiltag, og det er også dumt samfundsøkonomisk.

Så er der også det, at uddannelsesinstitutionerne er imod det. Det behøver jo ikke i sig selv betyde, at man skal stemme imod det, men det bør i hvert fald få en alarmklokke til at ringe, når samtlige universiteter, samtlige uddannelsesinstitutioner, samtlige aktører næsten fraråder at gå med i det her forslag. DTU skriver endda, at det her vil påvirke den tekniske forskning og mulighederne for det og betyde færre uddannede ingeniører i fremtiden. Jeg synes, at man skal undersøge, hvorfor de har den opfattelse, når jeg hører, at der er et bredt politisk ønske om mere teknisk forskning.

Så er der nogle, der skriver, og det synes jeg egentlig er lidt interessant, at forslaget simpelt hen bygger på en urigtig præmis om, at der er brug for et værn mod ufinansierede investeringer. Men altså, har der været sådan nogle, og i hvor høj grad har der været det? Man har jo haft det her i flere år, også under budgetloven. Nu er der lige pludselig brug for det. Jamen hvad er den brændende platform? Hvad er årsagen til, at man pludselig skal gøre det her, andet end at det er der nogle i Finansministeriet, der synes er en god idé?

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg kan se, som Radikales ordfører også nævnte det, at Danske Universiteter har stillet en række ændringsforslag og egentlig også nogle ændringsforslag, som jeg synes er ret pragmatiske og fornuftige. Og vi vil gerne arbejde videre med, om man kunne få nogle af dem igennem, og hvis man kan det, kan det godt være, at vi vil være med på et endeligt lovforslag, fordi der selvfølgelig skal være ordentlig økonomistyring. Kan man ikke det, og kører man bare det her igennem, kommer vi ikke til at bakke op om lovforslaget, der ligger.

Tak til ordføreren. Den sidste inden ministeren er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Konservative kan støtte lovforslaget, som betyder, at vi sikrer en bedre og fremadrettet styring og en tværgående prioritering af de offentlige investeringer. Vi kan derfor støtte, at der indføres flerårige investeringsrammer for de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioners investeringer fra 2018 og frem.

Tak til ordføreren. Så er det uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal først beklage, at jeg holdt både Folketinget og ordførerne hen. Vi havde nu mere end en snak, men man skal selvfølgelig alligevel være til stede i salen, når ens sag påbegyndes. Så det skal jeg beklage.

Så til selve sagen. Budgetloven pålægger os at sætte en fast øvre grænse for de samlede offentlige finanser i stat, kommuner og regioner, og de rammer må ikke overskrides. De selvejende uddannelsesinstitutioner disponerer i dag frit inden for deres formål, når de anvender tilskud, indtægter og kapital under et.

Institutionernes investeringer indgår i de samlede offentlige investeringer, men hidtil har staten ikke kunnet foretage en fuldstændig politisk prioritering, da de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner modsat andre større offentlige områder ikke er underlagt en samlet prioritering. Med forslaget om at indføre investeringsrammer for alle statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner vil vi kunne regulere investeringerne på det samlede uddannelsesområde på lige fod med øvrige områder. Som hr. Jacob Mark sagde det: Det er vist udtryk for mere bureaukrati.

Forslaget indebærer, at der fremover fastsættes en investeringsramme på de årlige finanslove, der indebærer et samlet årligt investeringsniveau for sektoren. Med forslaget etableres der en hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutioner at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer på området overstiger den afsatte ramme. Det vil sige, at vi fremover vil kunne prioritere de offentlige investeringer på tværs.

Vi i regeringen er klar over, at også uddannelsessektoren har behov for at kunne planlægge og budgettere langsigtet. Det er på den baggrund, at vi efter forslaget vil indhente flerårige budgetter to gange om året med henblik på kunne følge udviklingen tæt og tilpasse budgetterne rettidigt.

Med disse ord skal jeg sige tak for debatten, og jeg ser frem til både at besvare spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen og den videre behandling i det hele taget.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark. Værsgo.

Tak for det. Som ministeren nok også har hørt på nogle af ordførertalerne, og som ministeren også selv har bemærket, er der jo en del kritiske høringssvar og bekymringer blandt aktørerne derude. Danske Universiteter har stillet en række konkrete ændringsforslag. Er det noget, som ministeren kunne være med til at se på i udvalgsprocessen og eventuelt være med til at ændre på i lovforslaget?

Værsgo, ministeren.

Jeg er altid til at snakke med. Det håber jeg også hr. Jacob Mark har oplevet. Men det er klart, at det her forslag er fremsat på baggrund af en finanslovsaftale, og det kommer det politiske forløb selvfølgelig også til at bære præg af.

Tak for det. Så vil jeg bare lige sige igen – vi skal nok lige have en tilvænning – at man lige skal huske at trykke sig på, også når det er spørgsmål to.

Værsgo.

Tak for det. Jeg er særlig bekymret for den del, der handler om muligheden for i fremtiden at få private donationer, når man ikke selv kan give garanti for medfinansiering. Det er også det, en række af høringssvarene går på. Hvad tænker ministeren om det? Forestiller ministeren sig, at man kunne finde en løsning på det, så uddannelsesinstitutionerne kan give en garanti for det?

Ministeren.

Nu sagde fru Sofie Carsten Nielsen det her med, at private donationer regnes med. Jeg tror, det var en fortalelse, fordi det gør de ikke. De tæller ikke med i den her ramme, men det er klart, at det statslige bidrag gør. Og sådan forstod jeg det egentlig også.

Den udfordring søger vi løst ved det flerårige perspektiv. For det er ikke hensigten, at det her skal forhindre institutionerne i de, ja, jeg vil godt tillade mig at svinge mig op og sige livsvigtige investeringer for dansk forskning, som bl.a. fondene jo foretager. Det, det handler om, er i forhold til budgetloven at få en ramme for den statslige økonomi, den kommunale økonomi etc., hvad også ordførerne har været inde på, men den skal og må ikke være unødig belastende.

Tak. Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.