L 150 - spørgsmål 26
|
Spm. om, hvilke type sager der kan være enkle og entydige, jf. forslaget § 1, nr. 13, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 27
|
Spm., om der er nogle retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved den foreslåede § 113 a, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 28
|
Spørgsmålet tilbagetages
|
L 150 - spørgsmål 29
|
Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: ”Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter.”, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 30
|
Spm., om konkrete eksempler på tilbud og organisationer/foreninger, hvormed der efter § 82 d kan etableres samarbejde, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 31
|
Spm., om tilbud efter § 82 d i samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, som kommunalbestyrelsen henviser til, forudsættes finansieret af disse organisationer og foreninger, eller om kommunalbestyrelsen kan give tilskud til disse organisationer og foreninger til iværksættelse af tilbud, som kommunen henviser til, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 32
|
Spm., om en nærtstående person, der modtager tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, og som selv påtager sig pasningsopgaven, er berettiget til ferie, feriepenge eller feriegodtgørelse, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 33
|
Spm. om, hvor mange personer, som efter den nyeste opgørelse har kunne sandsynliggøre merudgifter til et større beløb end 2.500 kr., til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 34
|
Spm. om, hvorledes begrebet ”dokumentation” efter § 100 helt præcist tænkes defineret i lyset af, at merudgiftsydelsen er en fremadrettet ydelse, der udbetales til dækning af merudgifter i en fremtidig periode, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 35
|
Spm. om, hvorledes en befordringsudgift vil kunne dokumenteres efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 36
|
Spm., om for eksempel kørebog, kvitteringer eller fotos af bilens kilometertæller anses for tilstrækkelig dokumentation af befordringsudgifter, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 37
|
Spm. om, hvilke forpligtelser kommunen har til at bidrage til dokumentation/sandsynliggørelse af de enkelte merudgifter efter § 100 i lyset af, at der er borgere, som er omfattet af personkredsen, og som ikke selv magter at gøre dette, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 38
|
Spm. om, hvem der har pligt til at dokumentere den konkrete udgift for ”andre mennesker på samme alder og i samme livssituation”, der indgår som sammenligningsgrundlag for enhver beregning af merudgifter efter servicelovens § 100, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 39
|
Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for dokumentionskrav for merudgifter over 2.500 kr., til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 40
|
Spm., om en person med merudgifter på for eksempel 1.400 kr. om måneden, og som derfor får en ydelse på 1.000 kr. om måneden, vil få forhøjet den faste ydelse op til næste trin, hvis vedkommende i perioden får bevilget en enkeltudgift, som svarer til et yderligere beløb på mere end 100 kr. om måneden, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 41
|
Spm., om i hvilken rækkefølge kommunerne skal gennemgå de allerede beregnede merudgiftsydelser, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 42
|
Spm., om en borger har ret til selv at anmode om en hurtig omregning af den gældende merudgiftsydelse, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 43
|
Spm., om servicelovens § 41 tænkes ændret efter samme principper som servicelovens § 100, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 44
|
Spm. om, hvordan firmaer og foreninger tænkes kompenseret for de ekstra omkostninger, der følger med godkendelsesproceduren og den efterfølgende kontrol (administrationsudgifter), set i lyset af at firmaer og foreninger alene har indtægter fra kommunernes administrationstakster, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 45
|
Spm., om formuleringen af servicelovens § 3 a skal forstås således, at en borger der frakendes eller får nedsat sin hjælp efter for eksempel servicelovens § 96 kan afvente Ankestyrelsens endelige afgørelse, før der tages skridt til effektuering af afgørelsen, for eksempel opsigelse af hjælpere m.v., til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 46
|
Spm., om der er noget til hinder for, at § 3 a træder i kraft tidligere end 1. januar 2018, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 47
|
Spm. om at kommentere præsentationerne fra RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 48
|
Spm., om et skøn på en forventet meromkostning på overvågning til en trods alt begrænset del af § 95-målgruppen på mellem 80-240 mio. kr. er urealistisk højt, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 49
|
Spm. om ministeren er indstillet på, at ændre i serviceloven således, at det præciseres, at hjælp til borgere altid skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte, til børne- og socialministeren
|
L 150 - spørgsmål 50
|
MFU spm., om at uddybe, hvorfor der efter ministerens vurdering sker en udvidelse af målgruppen for § 95, hvis der efter servicelovens § 95, stk. 3, skal kunne bevilges hjælp til overvågning i eget hjem, til børne- og socialministeren
|