Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 12.01.2017).

Vi åbner forhandlingerne, og den første er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg var lige et sekund i tvivl om, om formanden var ved at læse hele lovforslaget op. Men det er jo en lang og omfattende titel, så den tager lidt tid at komme igennem.

Det er også et uhyre omfattende lovforslag med en kæmpe betydning for både landbrugserhvervet og miljøet, som vi nu skal til at behandle. Desværre er jeg nødt til at starte med at sige, at vi igen og igen ser, at regeringen har lagt an til en meget forhastet proces af et kompliceret lovforslag, som handler om landbrugsområdet. Det er ikke godt nok, og det er det slet ikke, i lyset af at det her lovforslag er så omfattende. Jeg tror, at der på sidste side står side 211, så det er mange komplekse sider, man skal igennem. Derfor har jeg også et lønligt håb om, at vi kan blive enige om en mere realistisk tidsplan for behandlingen af lovforslaget end den, der er lagt op til på nuværende tidspunkt. Det er noget, vi skal drøfte i Folketingets udvalg umiddelbart efter den her lovbehandling.

Konkret udgør lovforslaget fem dele. For det første foreslås det, at regulering af staldanlæg og udbringning af gødning på markarealer adskilles, så kommunalbestyrelsens afgørelser fremover alene vil omfatte anlæggene, mens reguleringen af udbringningsarealerne vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.

For det andet omlægges reglerne om beskyttelsesniveauer i den nuværende miljøgodkendelsesordning til nye generelle krav for udbringningsarealerne. Gennem de nye generelle regler ønsker regeringen at begrænse miljøpåvirkningen fra kvælstof, fosfor, ammoniak og zink.

For det tredje hæves harmonigrænsen for udbringning af husdyrgødning fra visse dyrearter, så den kommer til at svare til nitratdirektivets øvre grænse på 170 kg kvælstof pr. hektar.

For det fjerde foreslås det, at produktionsrammen fastlægges ud fra antal kvadratmeter produktionsareal frem for ud fra antal dyr, da det er et bedre udtryk for landbrugets faktiske udledning.

Som en sidste og femte ting udrulles regeringens forpagtningsmodel fra fødevare- og landbrugspakken i skikkelse af en frivillig efterafgrødeordning, som vistnok er mere frivillig af navn end af gavn, hvor regeringen har indført en garanti for miljøeffekt ved at gøre det muligt at reducere den mængde kvælstof, landbruget må udbringe i de tilfælde, hvor landmændene ikke leverer de efterafgrøder, der er meldt ind.

I Socialdemokratiet er vi optaget af at sikre, at landbruget reguleres mere målrettet og smartere. Samtidig ønsker vi, at reguleringen af Dansk Landbrug er forankret bredt i Folketinget, sådan at der er ro om landbrugets rammevilkår. Da det her forslag er et skridt mod en mere målrettet og smartere regulering af Dansk Landbrug, som vi foreslog i vores »Vækstplan for fødevarer«, er vi overordnet enige i de helt grundlæggende tanker bag den nye reguleringsmodel, som lovforslaget indeholder. Vi ønsker at adskille mark- og staldarealer, og vi vil gerne forenkle godkendelsesprocesserne. Derfor vil vi i udgangspunktet gerne nå til en aftale med regeringen. Landbrugserhvervet har brug for bredere og mere stabile flertal bag deres rammevilkår.

Men det leder mig selvfølgelig også frem til vores væsentligste bekymringspunkter. For at vi kan nå til en aftale, skal vi kende konsekvenserne af det her lovforslag. Det gælder selvfølgelig både de erhvervsmæssige konsekvenser, men i særdeleshed også konsekvenserne for beskyttelsen af vores natur og miljø.

Som sagt vil vi gerne skabe ro om dansk landbrugs rammevilkår. Den ro kan opnås ved at sikre en aftale i balance, hvor vi også er sikre på, at EU ikke kommer med nye krav, som vi så det med efterafgrøderne. På den baggrund ønsker Socialdemokratiet, at vi gennem en meget grundig udvalgsbehandling, som jeg som sagt håber at regeringen vil støtte at vi kan få den fornødne tid til, og ud fra et meget reelt ønske kan få belyst de ting, jeg lige har problematiseret.

Vi er ærgerlige over, at regeringen indtil videre har hastet landbrugspolitikken igennem i Folketinget. Lad os nu gøre det ordentligt den her gang, sådan at vi kan få en ordentlig proces og forhåbentlig nå til den brede enighed, der kan give ro om den fremtidige regulering af Dansk Landbrug. På den baggrund ser vi frem til udvalgsbehandlingen, og jeg håber, at vi i Folketinget kan blive enige om en ordentlig proces, hvor vi kan få belyst konsekvenserne af forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Jeg er da glad for, at den socialdemokratiske ordfører sådan set kan sætte tjektegn og sige o.k. til principperne i det her lovforslag om en målrettet miljøregulering osv. Det synes jeg er godt, og det er også meget i forlængelse af det arbejde, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering har været med i, og så er det jo fair nok, at der er en masse ting, der skal afklares i forbindelse med udvalgsbehandlingen, som kommer. Så er det jo også sådan, at det kunne være godt lige at få på plads, at vi med det her lovforslag kan sige, at det miljømæssige beskyttelsesniveau i den her omlægning er neutralt. Så mangler jeg sådan set bare, at vi i forbindelse med den kommende udvalgsbehandling via de her forskellige spørgsmål, der nok bliver stillet, får sat et tjektegn ved det, og så burde banen jo være kridtet op, og der burde være lukket op for, at man også fra socialdemokratisk side skulle kunne stemme for det her lovforslag ved tredjebehandlingen. Så er det, vi nu mangler, ikke bare lige at komme igennem en god udvalgsbehandling og få sat et tjektegn ved, at det også er et neutralt miljømæssigt beskyttelsesniveau, der bliver opretholdt med det her lovforslag, og så er sagen klar?

Ordføreren.

Jeg skal gerne anerkende regeringen for at tage gode ideer op fra tidligere regeringer om at adskille mark og stald. Tankesættet er rigtigt, og det er den rigtige vej at gå i forhold til reguleringen af landbruget. Man kan sige, at det er rammen for det hele. Så kommer spørgsmålet om, hvor man lægger de konkrete lofter for fosfor og de konkrete grænser for de forskellige ting, og det er jo der, hvor vi allerede har kunnet se, at man i de høringssvar, der er kommet ind, bl.a. fra Kommunernes Landsforening, som jeg husker det – som jo ikke er kendt som sådan en meget partisk høringspart i det her – har rejst nogle spørgsmål. Vi har nogle af de samme. Det er klart, at man, hvis man kan komme inden for skiven i forhold til miljøbeskyttelsen, jo så har lavet en fornuftig model, og det er det, vi vil forsøge at få boret ud i udvalgsbehandlingen. Vi går, som jeg siger, meget konstruktivt ind i det her og med et åbent sind, som hr. Carsten Bach fik oversat »openminded« til lidt tidligere.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Det synes jeg er fint. Det er, ligesom det skal være, altså at man skal have stillet nogle spørgsmål og få klaret tingene af, og ordføreren nævner så et enkelt opmærksomhedspunkt. Det kunne jo så også give anledning til lige at få klaret af, om det er sådan, at man fra socialdemokratisk side så at sige leder efter håret i suppen, og om det, hvis man kan finde et enkelt hår i suppen, så vil give anledning til, at man stemmer nej. Eller er det sådan, at man til syvende og sidst ligesom vil tage den samlede vurdering af det og sige, at det nu er godtgjort – det regner jeg da med – og at man ved enden af den her udvalgsbehandling kan komme til at sætte tjektegn ved, at det miljømæssige beskyttelsesniveau samlet set er neutralt? Er det håret i suppen, man leder efter for, om jeg så må sige, at finde en vej til ikke at kunne stemme for det, eller ønsker man egentlig reelt at komme med ind i det?

Ordføreren.

Vi leder ikke efter noget hår i suppen. Vi leder sådan set efter en landingsbane for det her lovforslag, sådan at man kan få en bred og en god stabilitet bag landbrugets rammevilkår. Det er det, jeg har hørt landbruget efterlyse, også så sent som i går aftes og her til morgen, og det er det, vi leder efter i det her. Men man kan i forbindelse med det her lovforslag ikke se bort fra, at der allerede på nuværende tidspunkt er aktører, som selvfølgelig har en meget stærk naturfaglig og miljøfaglig indsigt, der har sat nogle spørgsmålstegn. Der er også mere neutrale observatører i det her, som jeg anser bl.a. KL som værende, der har rejst nogle opmærksomhedspunkter. Om det er hår i suppen, eller hvad det er, ved jeg ikke, men det er i hvert fald noget, der gør, at der er nogle spørgsmål i forbindelse med lovforslaget, som skal afklares.

Hermed siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Det er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som den socialdemokratiske ordfører sagde, er det her jo et lovforslag på rigtig mange sider. Man bliver på et eller andet tidspunkt lidt træt af at læse, tror jeg. Det er i hvert fald et stort lovforslag. Det er dog ikke så stort som offentlighedsloven, det vil jeg skynde mig sige, som jeg også i sin tid havde. Det, som jeg synes er vigtigt ved det her lovforslag, er faktisk, at vi ved udmøntningen af den her aftale, som Dansk Folkeparti har med den nuværende regering, får lavet det her skifte, som jeg tror at vi alle sammen enige om, og får gjort op med det her med, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvor mange dyr man har, og hvor stor en mark man har. Vi har nogle miljøkrav, vi skal overholde, og vi har nogle krav til luften, som vi skal overholde; der er lugte, der ikke må være der, og jeg ved ikke hvad. Der er rigtig mange ting.

Jeg synes, det er godt, at man laver den her adskillelse. Jeg mener, at det her er en bureaukratisk lettelse for landbruget. Jeg mener, at man får en nemmere tilgang til at få vækst i landbruget. Og som ved den tidligere sag, nemlig den om havbrug, synes jeg faktisk, det er rigtig relevant. Det er jo et politisk valg, vi har truffet. Vi vil gerne have, at der kommer vækst i den her sektor. Vi vil gerne have, at der kommer vækst i havbruget. Det er et politisk valg. Det erkender jeg blankt. Men jeg synes også, at vi hele tiden har haft et mål foran os og sagt, at det ikke må gå ud over miljøet. Det mener jeg heller ikke at det her gør. Det er muligt, at der er nogle ting, der skal løses.

Jeg håber lidt på, at Socialdemokratiet også kan komme med i den her aftale. Jeg synes, at det kunne være rigtig godt med en stor, bred aftale. Jeg synes også, den socialdemokratiske ordfører åbner for det. Om det så er for at trække tingene i langdrag eller et reelt ønske, ved jeg ikke, men jeg håber så sandelig det sidste. Det kan jeg se at ordføreren nikker til. Jeg synes faktisk, det er vigtigt for erhvervet, at det er vigtigt for os alle sammen, at vi får en aftale, som også er langtidsholdbar. Jeg synes jo, at vi har diskuteret fødevare- og landbrugspakken meget længe, og jeg er godt klar over, at der altid, når vi så får lovbehandlingen, vil komme nogle spørgsmål, men jeg håber virkelig, at vi kan få det afklaret, så det også kan blive støttet af andre end aftalepartierne. Det er mit oprigtige ønske, for det vil være godt for erhvervet.

Jeg mener jo i bund og grund, at hele det her paradigmeskifte er til gavn for os alle sammen. Jeg tror også, det vil gøre det lettere. Det er også min helt klare opfattelse, at det ikke går ud over miljøet. Og den sidste ting, jeg vil sige, er, at hvis, såfremt, ifald vi på det punkt skulle tage fejl, ligger der, og jeg nævner det bare igen, en klokkeklar aftale mellem aftalepartierne om, at så mødes vi, for så skal vi gøre noget ved det, for vores intention er ikke, at der skal svines mere.

Med de ord tror jeg, det er tydeligt for alle, at Dansk Folkeparti i hvert fald støtter forslaget.

Tak. Således udfordret er der et spørgsmål fra Socialdemokratiet. Hr. Simon Kollerup, værsgo.

Det er der, og det er bare for endnu en gang at bekræfte de gode intentioner i ønsket om at komme til bunds i det her. Men jeg har jo også behov for at flage den kritik, jeg startede min ordførertale med, og det handler om tidsplanen for det her lovforslag. Som jeg husker det fra vores dagsorden til det møde, der starter her om ikke så længe, i vores udvalg, skal vi efter planen være færdig allerede den 8. februar, og det kan jeg altså se nogle udfordringer i. Derfor spørger jeg ordføreren både i egenskab af ordfører, men også i egenskab af formand for udvalget, om ikke også Dansk Folkeparti ser nogle udfordringer i den tidsplan, vi skal arbejde efter her. Altså, hvis der er et reelt ønske om at prøve at finde en landingsbane for et bredt forlig, skulle der vel ikke være noget i vejen for, at vi kan bruge den tid, der skal til? Der er et meget komplekst paradigmeskifte, hvad angår måden at adskille stald og mark. Det har, sådan som jeg læser papirerne, været under udarbejdelse i flere år. At vi så skal lovbehandle det på 14 dage eller 3 uger, synes jeg måske er et nummer for hurtigt.

Ordføreren.

Nu vil jeg jo ikke stå her og tage stilling til tidsplanen. Det er noget, vi skal tage stilling til senere, synes jeg. Men jeg vil godt komme med mine kommentarer til det. Hvis Socialdemokratiet oprigtigt mener – og det synes jeg fremgår – at man ønsker at få afklaret nogle spørgsmål, få svar på de usikkerheder, man har osv., så er jeg slet ikke i tvivl om, at så vil ministeren og ministeriet også være meget, meget behjælpelige. Vi har haft en teknisk gennemgang af sagen, fordi den er kompleks, men jeg er også sikker på, at ministeriet vil være meget behjælpelige, hvis der er noget ekstraordinært, hvis der er et eller andet, som man siger at man simpelt hen ikke forstår. Netop fordi det er så komplekst, som det er, vil man også være behjælpelig. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Hvorvidt tidsplanen skal være på den ene eller på den anden måde, synes jeg vi skal tage under udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Den ændring af husdyrbrugsloven, som vi så skal førstebehandle her i dag, har været diskuteret i meget lang tid, faktisk i flere år, og derfor er det også rigtig positivt, at vi nu så får et forslag til nye regler for vores husdyrbrug – et forslag til nye regler, som kan være med til at sikre forenkling, både for landmanden og for kommunerne. Med lovforslaget fjerner vi så en række bureaukratiske hindringer, og det er positivt for både landmændene og hensynet til vores fælles miljø og natur, at der nu bliver gjort noget ved det her.

Ud over forenkling er fleksibilitet inden for givne rammer og hurtig sagsbehandling grundstenen i den nye husdyrbrugslov – grundstenen, som skal sikre, at husdyrproduktionen i fremtiden kan udvikle sig smidigt. Loven lægger op til at få adskilt reglerne for udbringning af husdyrgødning fra de regler, der regulerer udledningen fra stalden. Det vil sige, som det også har været sagt, at man så at sige får adskilt mark og stald i reguleringen.

Det er vigtigt for mig at pointere, at det ikke er intentionen at ændre på beskyttelsen af naturen eller miljøet med dette forslag; det sigter alene mod at gøre det lettere for landmanden at omstille sig til markedets behov og bruge mulighederne for at indføre ny teknologi. Forslaget er så at sige miljømæssigt, beskyttelsesmæssigt neutralt.

Udspredningen af husdyrgødning på arealerne skal fremadrettet reguleres i generelle regler, og det betyder faktisk, at alt husdyrgødning i fremtiden bliver omfattet af en generel regulering og ikke som hidtil kun den husdyrgødning, der kommer fra miljøgodkendte anlæg. Det bliver også muligt at udsprede 170 kg N pr. hektar, i stedet for at man har kravet på de 1,4 dyreenheder i dag, som det jo står i de tekniske beskrivelser. Og i den forbindelse bliver der som noget nyt indført fosforkrav – fosforlofter, som det hedder – som også er med til at sikre miljøbeskyttelsesniveauet. Hvis der kommer et stigende husdyrtryk i et område, vil der desuden blive taget hånd om vandmiljøet med f.eks. ekstra husdyrefterafgrøder, altså lige præcis et udtryk for den nye målrettede miljøregulering.

Staldanlæggene bliver fremadrettet reguleret, i forhold til hvor meget de udleder, frem for hvor mange grise eller kyllinger eller køer der går i stalden. Altså, man kigger så at sige lidt på staldanlæggene på samme måde, som man også kigger på erhvervsejendomme i anden forbindelse. Det giver bedre mening i forhold til miljøet. Naturen påvirkes nemlig ikke af antallet af grise i en stald, men af den udledning, som måtte komme fra dem. Derfor er fokus jo bedre og mere rigtigt og målrettet.

Overgangen fra en grænse for antallet dyr, der produceres i stalden, til emissionen fra stalden betyder også, at så længe de overholder dyrevelfærdsreglerne og udledningsgrænserne, er der en mulighed for en større fleksibilitet for landmændene end i dag, både til at omstille produktionen og til at styre den hen over en sæson eller hen over nogle år f.eks., end vi kender det i dag, hvor man jo hidtil har været bundet af et for rigidt bureaukrati.

Vi får en regulering, der også er mere i tråd med EU-reglerne, og som ligner den, vi kender fra andre erhverv og fra industrien, som jeg også tidligere har været inde på. Det vil også give incitamenter til at investere i miljøteknologi, når man vil tilpasse og udvide sin produktion.

Det er en lovændring, der som sagt har været længe undervejs, og jeg har også noteret mig, at Husdyrreguleringsudvalget tilbage i 2011 kom med anbefalinger, som er i tråd med det forslag, som vi nu står her med. I Husdyrreguleringsudvalget sad både grønne organisationer, KL, særlige eksperter og erhvervet med omkring bordet og anbefalede en adskillelse af areal og anlæg, som vi jo også er inde på. Natur- og Landbrugskommissionen kom med samme anbefaling, og det samme gjorde den daværende socialdemokratisk ledede regering i deres vækstplan for fødevarer.

Nu er det så blevet tid til at sætte handling bag ordene og få realiseret de her ting. Jeg håber selvfølgelig derfor også, at vi kan få en god udvalgsbehandling senere og dermed få en bred opbakning til forslaget. På det grundlag støtter Venstre naturligvis lovforslaget og vil stemme for det senere. Tak.

Dermed tak til Venstres ordfører. Og vi går videre i rækken til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

I Enhedslisten er vi i udgangspunktet positive over for intentionen i lovforslaget om, at der skal tilvejebringes en regulering, som er mere enkel og fleksibel og forudsigelig for landmanden, og som gør det nemmere og mere enkelt for landmanden at overskue produktionspotentialet.

Men hensigten med det her går i den forkerte retning. Det er jo et spørgsmål om at cementere et industrilandbrug. Alt det her med, at man kunne have et landbrug med noget harmoni, et holistisk landbrug, hvor der var sammenhæng mellem husdyr og markdrift, og der måske var nogle samarbejdsrelationer i nærområdet, som gjorde, at man kan havde en landbrug, som var i harmoni, er jo ikke det, der er drivende for den her lovændring. Når vi så samtidig kan se, at der sker en hævning af harmonikravet fra 140 kg N til 170 kg N, og man så straks begynder at forsøge at skrive sig ud af, at det giver nogle problemer med fosfor, og man må forsøge at finde på noget, så har man et problem.

Lovforslaget rummer rigtig mange betænkelige forhold og mangel på beskrivelse af dets konsekvenser for naturen og miljøet og sundheden og økonomien. Jeg vil lige tage et par stykker.

Forslaget vil formentlig være i strid med EU's vandrammedirektiv, da det vil kunne forringe tilstanden i mange danske søer ved øget udledning af fosfor. Det står i skærende kontrast til myndighedernes administration i henhold til bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Forslaget lægger op til, at der indføres lofter for fosfor, som er betydelig højere end den mængde, som afgrøden kan optage. På arealer med høje fosfortal og på lavbundsjorder vil der derfor opstå en betydelig risiko for udvaskning af fosfor fra disse marker.

I tillæg lægges der i forslaget op til, at der først efter 2022 kan tages stilling til, hvorledes vi bedst muligt kan sikre os mod tilbagegangen i følsomme vandmiljøer forårsaget af fosfor, hvorfor den nødvendige regulering af fosfor til beskyttelse heraf først vil blive gennemført på et senere tidspunkt. Det hænger jo ikke sammen, hvis man vil tage vores natur og miljøbeskyttelse alvorligt.

Forslaget fjerner den målrettede beskyttelse af grundvandet og giver mulighed for merudledning. Den hidtidige beskyttelsestatus er kun delvis og muligvis sikret via nogle efterafgrøder. Forslagets hensigt er at sikre grundvandet gennem indsatsplaner, men indsatsplaner skal kun beskytte de almene drikkevandsinteresser, og de ca. 50.000 ikkealmene vandforsyninger i landområder beskyttes ikke. Forslaget nævner ikke dette. Forslaget behandler ikke de sundhedsmæssige aspekter af øget forurening af ikkealmene vandforsyninger i landområderne, og forslaget tager ikke hånd om grundvandsforekomster uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Forslaget sikrer dermed ikke nødvendigvis gode tilstande i drikkevandet og grundvandsforekomsterne. Forslaget tillader merudledning og vil dermed kunne forringe tilstanden i grundvandsforekomsterne. Det er derfor uvist, om loven lever op til EU-retten, f.eks. grundvandsdirektivet.

Forslaget vil medføre, at en lang række landbrug får lov til at øge forureningen, og det skal betales af andre borgere via vandselskaber og kommuner, og omfang og konsekvenser er der ikke redegjort for.

Det fremgår af lovforslaget, at der vil kunne ske en øget påvirkning i forhold til miljøbelastning, og at der skal ske en geografisk forskydning i belastningen. Men der redegøres ikke for, hvor der konkret er risiko for øget belastning, herunder ikke hvorvidt værdifulde naturområder som f.eks. Natura 2000-områder vil blive truet.

Lovforslaget synes også at være i strid med habitatdirektivet, fordi der ikke fremadrettet skal tages hensyn til de planter og dyrearter, som vi har en særlig forpligtelse til at beskytte og hjælpe. Det er således tydeligt, at lovforslaget flere steder er på kant eller direkte i konflikt med flere direktivforpligtigelser.

I Enhedslisten forstår vi ikke, at regeringen ser så let på dette forhold. Vi føler os bestemt ikke betrygget, i forhold til at Danmark vil komme på kollisionskurs med EU igen. Men der synes utvivlsomt at være en rød tråd i den måde, som man går helt til stregen på, og muligvis nogle gange over stregen, hvilket man har benyttet sig af i forbindelse med gødningsloven, hvor efterspillet med EU langtfra er overstået.

Enhedslisten forstår ikke, hvorfor regeringen med åbne øjne vil sætte miljøbeskyttelsen over styr, endda mens Europa-Kommissionen stadig forholder sig kritisk til den omstridte landbrugspakke. Det er på den baggrund, at Enhedslisten på nuværende tidspunkt ikke kan støtte forslaget.

Vi ser med gru på tidsplanen for behandlingen af dette forslag. Det er helt urealistisk, at man kan nå at stille alle de spørgsmål, der bør stilles, inden for svarfristen. Og jeg ville nødig være ansat, hvis jeg skulle svare på alle de spørgsmål inden for svarfristen.

Det er en ganske urimelig håndtering af en stor sag, og derfor vil jeg gerne appellere til, at vi ikke vedtager noget som helst, der skal have virkning fra den 1. marts i år.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Bare lige en enkelt ting: Jeg lagde mærke til, at Enhedslistens ordfører også sagde, at den her lovpakke skal cementere industrilandbruget. Intet kan være mere forkert. Det her handler jo om at skabe udvikling. Så handler det her ikke bare om, at Enhedslisten så at sige vil have fjernet, nedlagt, udryddet industrilandbruget? Så er der selvfølgelig eksportproblemer og en masse andre problemer, men det plejer Enhedslisten jo ikke at tage sig så meget af. Handler det ikke om, at man bare vil bekæmpe landbrugserhvervet, det konventionelle landbrug, så vi til sidst – hvad vi kun kan være fuldstændig enige om at vi også skal have – bare skal have nicheprodukter og egnsspecialiteter og gårdbutikprodukter og de ting, der retter sig mod det hjemmemarkedsmæssige? Handler det ikke bare om, at Enhedslisten for enhver pris vil bruge enhver lejlighed til at bekæmpe det konventionelle landbrug?

Ordføreren.

Nej, men når det nu er et lovforslag, som har med, at man hæver harmonikravet op til 170 kg N pr. ha, og det er en forøgelse på 30 kg pr. ha, så er det jo en væsentlig øget forurening, man der har kastet sig ud i. Og hvad sker der så, når man kigger ned i teksten? Jamen så kan man godt kan se, at man er nødt til at forholde sig til, at når man bringer mere gødning ud, vil man også bringe mere fosfor ud, og der kan man godt se at der kommer et problem. Indtil nu er der mange arealer, hvor jorden godt har kunnet tage imod den øgede fosfor, selv om planterne, der blev dyrket, ikke har kunnet optage det. Vi kommer til et mætningstidspunkt, og så er det virkelig, at vi kommer ud i det, man kan kalde deep shit, hvor der vil være en voldsom forurening med fosfor i vores vandmiljø, som der ikke er taget højde for i det her lovforslag.

Man begynder at arbejde med nogle lofter, men det er slet ikke tilstrækkeligt. Den ubalance, der kan komme i en sø, hvis der er for meget fosfor, retter man ikke op bare på nogle år. Det er derfor, vi skal forebygge, og det lægger det her lovforslag overhovedet ikke op til.

Spørgeren.

Når det miljømæssige beskyttelsesniveau i det her lovforslag samlet set er neutralt, så burde der jo kunne sættes tjektegn ved det, og så burde Enhedslisten jo sådan set heller ikke have problemer med det. Vi er alle sammen optaget af, at vi ikke går ud og belaster og ødelægger vores miljø. Det er der sådan set ikke nogen der vil.

Så kan der være en række forskellige andre miljømæssige udfordringer, som vi også skal følge op på. Ordføreren nævner søerne. Der kan være nogle udfordringer der, vi må justere på. Men det her handler jo også om at komme over på den målrettede miljøregulering, så man lige præcis kan sætte ind dér, hvor der er behov for det. Så på det grundlag burde Enhedslisten jo rent faktisk stemme for.

Ordføreren.

Problemet med hele landbrugspakken er, at man vil give nogle lempelser, og så vil man måske hen ad vejen finde på et system, som måske kan skabe noget harmoni for landbruget, og det er en forkert tilgang. Vi skulle finde de bæredygtige løsninger først, implementere dem, og så kunne man måle på, om det ville medføre, at man nogle steder i landet kunne have lidt flere husdyr, og om det på nogle af de tunge jorder godt kunne accepteres, at der var lidt flere husdyr, samtidig med at der er andre arealer med sandede jorder, hvor der helt sikkert skal være færre husdyr. Og det er jo den udvikling, man ikke sikrer med landbrugspakken.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Det her lovforslag er jo til dels også en opfølgning på aftalen om fødevare- og landbrugspakken og følger i øvrigt også anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen. Der har længe været et stort behov for en forenkling af godkendelsessystemet for vores husdyrproduktion. Der har helt fra begyndelsen af været helt uoverskueligt lange sagsbehandlingstider, et kæmpestort bureaukrati og administrativt bøvl ved selv de mindste ændringer af forholdene på den enkelte bedrift. Forslaget her vil forbedre de forhold og sikre en mere direktivnær implementering af reglerne samt øge fleksibiliteten og friheden for landbrugserhvervet. Samtidig er vi faktisk i stand til overordnet set at opretholde samme høje niveau af miljøbeskyttelse, som vi har i dag, og at sikre os imod tilbagegang i tilstanden af vores overfladevand og grundvand.

Med forslaget adskilles mark og stald, landbrugsjorden tages dermed helt ud af miljøgodkendelsen, og al snak om antal dyreenheder pr. hektar kan forstumme. I stedet vil arealerne fremover blive reguleret mere generelt med et nu hævet harmonikrav og en kontrol via gødningsregnskaberne for den enkelte bedrift. Der er så desuden indført en ny såkaldt stipladsmodel til regulering af husdyranlæg. Det støtter Liberal Alliance selvsagt.

Der er dog nogle opmærksomhedspunkter, som meget passende kan fremhæves i den her forbindelse, og det er, fordi der mig bekendt er en noget hullet og ufuldstændig viden om vores fosforkredsløb, og det vil vi i Liberal Alliance meget gerne have styrket i den kommende tid. De i loven fremsatte fosforlofter kan heldigvis hæves ved brug af målinger på den enkelte bedrift, og det er meget vigtigt.

Grundlaget for lovforslaget er i øvrigt også fuld udnyttelse af de nytildelte kvælstofkvoter, hvilket tilsyneladende ikke sker ude i virkeligheden, og vi er derfor helt på den sikre side med hensyn til kvælstofudvaskning, og loven er som sådan også dermed et udtryk for en form for livrem og seler-tilgang.

Landbrugets organisationer lægger i deres høringssvar meget fokus på de mange nye såvel som gamle efterafgrødeordninger og den administrative opbygning af disse, hvilket desværre ikke er omfattet af den nærværende lovgivning, men det fortæller mig, at vi, dvs. partierne bag loven, som så forhåbentlig kan omfatte flere partier end de partier, der står bag fødevare- og landbrugspakken, skal have meget fokus på det næste skridt, hvor loven, som nok i virkeligheden burde være to love, skal implementeres ude i virkeligheden. Det er i den forbindelse særligt vigtigt, at bekendtgørelser og vejledninger kommer på plads hurtigst muligt, og at reglerne er gennemsigtige og entydige.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er det for mig en lille smule beklageligt, at det i den her sammenhæng ikke udelukkende har kunnet lade sig gøre ad frivillighedens vej, men at der så tilsyneladende nødvendigvis skal være en trussel med om kvotereduktion, hvis udlægningen af efterafgrøder af den ene eller anden grund forhindres, og det vil jeg gerne beklage. Tak for ordet.

Dermed siger vi tak til Liberal Alliances ordfører. Og den næste i rækken er hr. Christian Poll, Alternativet.

Alternativet er som udgangspunkt positivt indstillet over for en ny regulering, som er mere enkel, mere fleksibel og giver større forudsigelighed for landmanden. Men jeg vil godt tage fat i flere ting her.

For det første vil jeg tage fat i processen. Jeg mener, det er en uskik, at man vil haste en kæmpe omvæltning af en lovgivning, hvad det her jo faktisk er, igennem på meget kort tid. Det er ikke første gang, vi ser det. Jeg har forstået, at parterne derude har forhandlet om det her i årevis, og nu skal vi behandle det i løbet af ganske få uger her i Folketinget. Det er en demokratisk uskik, fordi det gør, at jeg som medlem af Folketinget og de få mennesker, jeg har til at hjælpe mig, kommer ud for et meget højt pres for at forstå alle de aspekter, der er i den her lovgivning, og forholde os begavet til, hvad det så vil betyde for det, der betyder noget for os, især natur og miljø.

Det kan være ret svært at gennemskue, især når man har med så mange forskellige lovtekster at gøre, og især også når man har at gøre med noget, hvor man ligesom kaster det hele op i luften med henblik på at lade det falde ned på en ny måde. Så jeg håber, det er sidste gang, regeringen gør det her.

Jeg har endnu ikke fået et argument for, at det skal gå så stærkt, for forhandlingerne forud har som sagt taget årevis. Hvorfor skal vi nu haste det igennem her?

Med hensyn til det her med at adskille reguleringen af stald og anlæg fra arealerne, kunne det være positivt. Men jeg hæfter mig straks ved, at Økologisk Landsforening jo siger, at det måske ikke giver så meget mening på et økologisk landbrug, hvor man netop søger at have lokale cyklusser for både sine næringsstoffer og andre materialer. Derfor foreslår Økologisk Landsforening faktisk et økologispor, som ikke skiller tingene ad. Og da det ligger Alternativet på sinde, at vi omlægger til hundrede procent økologisk produktion i løbet af 24 år fra nu, så er selv det faktisk grundlæggende en dårlig idé.

Når jeg så samtidig læser høringssvarene fra nogle af dem, der er dybt inde i sagerne, kan jeg se, at der er en stor bekymring. Jeg vil især fremhæve noget af det, som Danmarks Naturfredningsforening har skrevet. De er bekymrede for, om det her forslag er i strid med VVM-direktivet, fordi der ikke skal laves en konkret vurdering af husdyrprojekter. De nævner, at forslaget ikke lægger op til at beskytte grundvandet i tilstrækkeligt omfang, og de fremhæver også, at der er en betydelig slækkelse af det nuværende beskyttelsesniveau for fosforoverskuddet. De fremhæver endvidere, at udkastet jo reelt lægger op til, at man alene vil regulere på basis af emissionen af ammoniak, og det vil sige, at emissioner i form af støj og lugt og transportarbejde med fluegener, gener for omkringboende, problemer i forhold til de landskabelige værdier og natur- og friluftsliv osv. osv. er der ikke reguleret noget på i den her sammenhæng.

Så jeg er bekymret, og derfor kan vi som udgangspunkt fra Alternativets side ikke støtte den forhastede proces omkring et lovforslag, der er så omfattende og vil ændre så meget på tingene, uden at der lader til at være helt styr på miljø- og naturbelastningen.

Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Da jeg hørte den første del af ordførerens tale, blev jeg sådan set glad. For ordføreren sagde, at her er der jo tale om noget nyt, at det er et nybrud, og jeg går ud fra, at ordføreren også tænkte på det med at komme over på en målrettet miljøregulering og adskillelse af mark og stald. Der er jo mange ting, der er helt nyt, og der nåede jeg lige at tænke, at det var fuldstændig rigtigt.

Men så blev jeg afbrudt i mine tanker, for så kom der jo det her store »men«, og det var ikke kun et lille »men«. Det var et stort »men«. Og så kom sådan set alle de fortrædeligheder, som ordføreren med både lup og pincet efterfølgende havde fundet. Der var en meget god åbningsreplik, men når det så kommer til at sætte handling bag ordene, vil man ikke være med.

Det kan egentlig godt undre mig. For det er jo stort set klarlagt, at hensigten og bundlinjen i det her er, at i den omlægning er det miljømæssige beskyttelsesniveau neutralt. Det kan være, der er nogle uklarheder, der skal afklares, og det har vi udvalgsbehandlingen til.

Spørgsmålet er så, om Alternativet kunne stemme for, når det er blevet klarlagt, altså at det er blevet fastslået, at det også er miljømæssigt neutralt i sin omlægning, og at der så er tale om det her nybrud osv. osv. Kunne det tænkes?

Ordføreren.

Der er to aspekter i det her, som gør, at jeg er bekymret og skeptisk. Og det ene er, at jeg hører, at der måske ikke er helt styr på miljøbelastningen. Og det er jo ikke bare på et punkt, men på adskillige punkter. Så derfor vil jeg sige, at der skal en del til, for at jeg kan føle mig tryg bare på det punkt.

Men så er der også, som jeg nævnte, Økologisk Landsforenings høringssvar, hvor de jo siger, at det da godt kan være, at det giver en større fleksibilitet på konventionelle landbrug. Men for økologiske landbrug giver det måske ikke så meget mening. For økologiske landbrug arbejder jo netop med at have en cyklus lokalt, som bl.a. handler om næringsstoffer og i det hele taget jordforbedring. Og hvis man dér skaber en regulering, der er baseret på, at man spreder tingene i øst og vest, altså gyllen, så vil det være noget helt andet end det, som man har brug for i et økologisk landbrug. Så der er faktisk to ting, der gør, at det ikke ligner noget, som for os er vejen frem.

Den positive indgang, jeg kom med, handler jo om, at vi selvfølgelig ønsker, der skal være enklere regler. Vi kan godt blive enklere regler, men vi kan ikke lide lempeligere regler. Vi vil gerne have regler, som er enkle og letforståelige, men som giver en høj natur- og miljøbeskyttelse.

Spørgeren.

Tak for det. Jamen så er konklusionen på svaret jo sådan set også, at det her ikke så meget handler om at kigge miljømæssigt på det. Det her handler om, at Alternativet vil have nedlagt det konventionelle landbrug og så satse hundrede procent på økologi. Det er jo en politisk linje at have, men så er det bare underligt, at man begynder at trække frem, at der er usikkerhed omkring det miljømæssige aspekt og detaljerne i det. Det er så heller ikke det, det handler om. Det handler om nogle andre ting – og tak for det klare svar.

Ordføreren.

Vi fremhæver de bekymringer, vi har, omkring miljø- naturbelastningen ved det her, og vi står også gerne ved, at vi jo gerne ser en omlægning af det danske landbrug over en 24-årig periode til en hundrede procent økologisk produktion.

Der er en spørger mere. Det er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen det var blot noget af det, som ordføreren sagde, som jeg lige studsede over. For ordføreren siger – og nu må ordføreren rette mig, hvis jeg misforstod det – at hele den her regulering ikke giver ret meget mening for det økologiske landbrug. Men mit spørgsmål skal så være, hvis ellers jeg har opfattet det rigtigt: Skader det økologisk landbrug? Altså, en ting er, at man gerne vil have mere økologisk landbrug. Det er jo fair nok. Det er en holdning at have, ligesom nogle måske ikke vil. Jeg synes jo, at det skal være op til landmændene selv, om de vil det ene eller det andet, men at vi skal skabe nogle rammer for begge scenarier. Men mit spørgsmål er sådan lidt: Det kan godt være, at det her forslag måske ikke giver mening i forhold til økologisk landbrug, men skader det økologisk landbrug?

Ordføreren.

Det vil jo skade i den forstand, at hvis vi er i gang med en omlægning til et økologisk landbrug generelt i Danmark, er det jo tåbeligt at lave en regulering, som ikke passer til den produktionsform. Så det kan godt være, at det ikke skader lige nu og her, men det her er jo ikke noget, man gør hver dag. Det er en kæmpe ombygning af hele reguleringen af husdyrbrug, og hvis den bliver indrettet sådan, at den primært understøtter konventionel landbrugsdrift, så er det faktisk skadeligt, i forhold til den udvikling vi gerne ser i Alternativet, og som vi i øvrigt også kan se sker derude. For der er jo rekord allerede i år, med hensyn til hvor mange der ønsker en omlægning og er i gang med en omlægning til økologisk produktion.

Spørgeren.

Men sådan som jeg forstår det, mener ordføreren altså, at ved at vi laver det her skifte, vil der komme færre økologiske landmænd. Det er det, jeg hører.

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige. Det, jeg henholder mig til, er, at der i høringssvaret fra Økologisk Landsforening står, at den måde, man indretter det her på, den her stipladsmodel, vil være uhensigtsmæssig i forhold til økologiske landbrug. Jeg ved ikke, om der kommer færre af, at man laver modellen, men det bliver i hvert fald ikke målrettet økologisk landbrugsproduktion. Og det bliver måske endda mere bøvlet for dem, og det er jo den stik modsatte vej af det, vi ønsker. Vi vil gerne have, at det bliver enklere og især nemmere, hvis man er økolog.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre, nået frem til talerstolen med åndedrættet i god ro og orden. Værsgo.

Den her gang uden at løbe derhen, ja.

Ligesom ved de to foregående lovforslag skal jeg meddele, at fru Ida Auken er i udlandet. Derfor skal jeg læse Radikale Venstres holdning til lovforslaget op.

Radikale Venstre har længe arbejdet for en mere moderne regulering af landbruget, mindre fokus på processer og mere fokus på udkommet, nemlig mindre forurening. Vi støtter den reguleringsmodel, som implementeres med loven, nemlig at anlæg nu bliver skilt fra arealer. Man kan altså nu have et husdyrbrug, og så bliver man reguleret efter den udledning, der kommer fra bruget, og ikke efter, hvor mange dyreenheder man har pr. hektar. Det minder om den måde, vi regulerer andre industrier og andre brancher på. Der er dog en række problemer, hvilket man ser, når man kigger ned i detaljerne i lovforslaget, som vi ønsker at få boret ud i udvalgsbehandlingen.

For det første peger en del af høringssvarene på, at beskyttelsen af grundvand mod nitrat svækkes.

For det andet stilles der primært krav vedrørende ammoniak, men det er ikke klart, om der stadig vil være de samme krav vedrørende lugt og støj samt placering af anlæg ud fra landskabelige hensyn.

For det tredje mener Økologisk Landsforening, at mere ekstensive landbrug vil blive ramt af denne model. Det er delvis imødekommet i høringsnotatet, men Radikale Venstre ønsker ligeledes at komme dybere ind i den problemstilling i udvalgsbehandlingen.

For det fjerde er der ikke den samme beskyttelse af heder og overdrev som af anden natur. Regeringen skriver eksplicit, at de vil undersøge, om det er direktivnødvendigt at tage hensyn til disse naturtyper. Det er uklogt, eftersom heder og overdrev er meget følsomme over for ammoniak, som lovforslaget netop handler om.

Med andre ord er Radikale Venstre for selve reguleringsmodellen, men lige nu har vi en række spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret, inden vi tager endelig stilling til, om vi er for eller imod lovforslaget, som regeringen har lagt det frem.

Tak til ordføreren. Der kom en enkelt kort bemærkning. Det er fra fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti.

Jeg har blot en forespørgsel om, om Radikale vil være lige så indstillet som Socialdemokratiet på at have en positiv tilgang det, så de også siger: Det her paradigmeskifte, der er i gang, er sådan set godt nok, og vi har så nogle opklarende spørgsmål. Det har jeg fuld forståelse for, for det her er et komplekst værk. Det er blot en opfølgning.

Ordføreren.

Det sagde jeg i den tale, jeg læste op på vegne af fru Ida Auken. Vi synes, det er fremragende, at man får skilt antal hektar og antal dyr fra hinanden. Det giver ikke mening. Man kan sagtens have en masse dyr, men have lavet en masse foranstaltninger, som gør, at man ikke forurener særlig meget. Så bliver man egentlig holdt tilbage som landmand og må ikke have så mange dyr, fordi man ikke har hektar nok til at sprede gyllen på. Samtidig går det ud over naturen, fordi man måske inddrager nogle arealer til landbrug uden anden grund, end at man så kan få lov at have nogle dyr i stalden, så paradigmeskiftet er fremragende. Det er rigtig godt, så det støtter vi.

Så er der spørgsmålet om, hvilken retning man går inden for det her paradigme. Det skal vi så have udboret.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste i rækken er fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF vil meget gerne bidrage til at hjælpe landbrugserhvervet med forenklede miljøregler og kortere sagsbehandlingstider. Men det er svært at gøre det med udgangspunkt i et lovforslag, som i forvejen har flertal med blå bloks stemmer, og hvis grundforudsætning er, at miljøbeskyttelsen bare skal være den samme som i dag og i øvrigt ikke sikre, at Danmark overholder EU-lovgivningen. Selv hvis man forudsatte, at det foreliggende lovforslag opretholder den nuværende beskyttelse af naturen, grundvandet og miljøet, er det ikke tilstrækkeligt. Det nuværende beskyttelsesniveau fører til forarmelse af naturen, sundhedsskader, nitratudvaskning til grundvandet, tab af fosfor, som er en begrænset ressource, iltsvind og tab af biodiversitet. En forudsætning for SF er, at miljøbeskyttelsesniveauet skal hæves, således at vi bl.a. sikrer, at vi når miljø- og naturmålene.

Et konkret eksempel er, at ministeren og andre ministre før ham i skåltalerne gerne understreger behovet for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og levestederne inden 2020. Det fremgår også af regeringsgrundlaget:

»Vi vil derfor prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten«.

Når vi så er tilbage i dagligdagen, er det business as usual. Det foreliggende forslag modvirker indsatsen for at forbedre naturens vilkår og biodiversiteten. Den generelle regulering af ammoniakbelastningen af naturen sikrer kun et mindre areal af de ammoniakfølsomme naturområder, nemlig dem, der er kategoriseret som naturtilstandskategori I, og slet ikke de naturarealer, der allerede lider overlast og er stærkt belastet. Ministeriet er ved at afklare, om kategori II, heder og overdrev, som er store arealer, også skal beskyttes. Kategori III falder helt ud af prioriteringen af forskellige årsager. Bl.a. henvises der til, at det er § 3-beskyttet. IV og V er åbenbart helt væk.

Det er fint at prioritere indsatsen efter brandmandsprincippet, men hvis man vælger at differentiere ammoniakbeskyttelsen efter naturtilstanden ved at tillade øget belastning af naturområder i ringe og/eller dårlig naturtilstand, vil man uundgåeligt komme til at skabe en forværring af områdernes tilstand. Lovforslaget modvirker derfor regeringsgrundlaget. Den generelle ammoniakregulering bør som minimum sikre beskyttelse af alle ammoniakfølsomme naturområder, og det vil være en administrativ forenkling, som gavner biodiversiteten, herunder de arter, som vi direkte er forpligtet til at yde særlig beskyttelse. Det vil også mindske den forudsigelige konflikt mellem kommunernes grønne danmarkskort og landbrugets ønske om at inddrage naturen som nedfaldsområde for den ammoniak, der fordamper fra landbrugsarealet. Landbruget fylder jo mere i Danmark end det areal, der ejes af landmænd.

SF vil i udvalgsarbejdet gå i dybden med det og andre dele af lovforslagets konsekvenser for miljøet, vandet, sundheden, naturen og biodiversiteten. Vi er enige i, at stipladsmodellen er så langt, man kan komme i dag, men hvornår får vi en regulering, der sidestiller husdyrproduktionen med anden produktion? Det, vi ønsker, er, at der opstilles konkrete vilkår til de enkelte emissioner af ammoniak, drivhusgasser osv.

Med hensyn til fosfor er der behov for en national fosforplan, så vi ikke udhuler en begrænset ressource. Det er uden for lovens formål, det ved jeg godt, men loven bør i det mindste bidrage til at minimere fosfortabet. Hvad angår det samfundsøkonomiske aspekt, er det måske en økonomisk fordel for svineproducenter, der leverer smågrise til slagtning i Tyskland, men hvad med samfundets nytteværdi, f.eks. når der skal kompenseres for den forøgede udledning af drivhusgasser i transportsektoren eller opvarmning af huse?

Alt i alt kan SF som udgangspunkt ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra hr. Erling Bonnesen, Venstre

Tak for det. Jeg tænkte på, at jeg da tror, at stort set alle politikere kan blive enige om, at der, hvor der måtte være et miljømæssigt problem, skal vi sætte ind og gøre noget ved det. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen sige det modsatte. Det er lige præcis det, som den målrettede miljøregulering sådan set går ud på, og dermed burde sigtet med at få det her lagt om egentlig være musik i ørerne på også SF. Derfor kan jeg ikke forstå, at man ikke kan være med på det princip.

Ordføreren.

Men jeg sagde jo også, at jeg sådan set anerkender det her med brandmandens princip, altså at vi sætter ind der, hvor der er reel natur og miljø at beskytte, så det er i den vigtigste del af naturen. Men man har ikke alle de andre arealer med, og det kan få en slagside, at man har udeladt dem i miljøreguleringen.

Spørgeren.

Men det at komme over på den målrettede miljøregulering er jo et princip, kan man sige, netop for at man så får den tilgang til det, som jeg var inde på før, nemlig at der, hvor der måtte være et problem, skal man jo gøre noget ved det. Kunne man ikke opfordre SF til at prøve at gå lidt konstruktivt ind i det her, også nu i udvalgsbehandlingen? Det er jeg da sikker på at man vil gøre, også med de briller, man har på i SF. Men det er også med henblik på at prøve at sige, om ikke man kunne finde en trædesten til måske at prøve at overveje og så få afklaret, om jeg så må sige, grundlaget for det her. Det er jo sådan set det miljømæssige beskyttelsesniveau, der skal være neutralt, og så er det sådan, at man ved andre lejligheder skal sige, at der, hvor der måtte være et konkret problem, skal vi så løse det, netop med den nye målrettede miljøregulering.

Ordføreren.

Der er en lille smule rygsvømning i det her. For det er det her med, at man først regulerer, når problemet er der. Altså, vi går også ind for en beskyttelse i form af en forebyggende miljø- og naturregulering.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Med lovforslaget implementeres dele af aftalen om fødevare- og landbrugspakken fra den 22. december 2015, og en række elementer følger endvidere op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Lovforslagets formål er at skabe større fleksibilitet og administrative forenklinger for husdyrproducenterne under hensyntagen til natur og miljø samt at sikre kortere sagsbehandlingstider for tilladelse til og miljøgodkendelse af husdyrbrug, og det er der så sandelig brug for.

Med lovforslaget opdeles reguleringen, så kommunalbestyrelsens afgørelser om tilladelse til eller godkendelse af husdyrbrug fremover alene vil omfatte anlæg, altså stalde og beholdere m.m., mens reguleringen af jordarealer vil ske gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse. Reglerne om beskyttelsesniveauer i den nuværende miljøgodkendelsesordning omlægges til nye og generelle krav for jordarealer, så der overordnet set opnås samme miljøbeskyttelse som i dag.

Med lovforslaget hæves harmonigrænsen for udbredning af husdyrgødning, så den kommer til at svare til nitratdirektivets øvre grænse på 150 kg kvælstof pr. hektar. Udvaskningen af nitrat til vandmiljøet imødegås via krav om efterafgrøder, som kan veksles til gældende alternative virkemidler. Fremover fastlægges produktionsrammen ud fra antallet af kvadratmeter produktionsareal i stedet for ud fra antallet af dyr, fordi nyere viden viser, at tabet af ammoniak fra stalde i højere grad hænger sammen med gyldeoverfladernes størrelse end med antallet af dyr.

Samlet set er der meget fornuft i, at produktionsarealerne og jordarealerne skilles ad. Det giver flere målinger, færre beregninger, flere målestationer. Omlægningen er miljømæssigt neutral, samtidig med at der realiseres betydelige administrative forbedringer og forenklinger. Det Konservative Folkeparti siger ja til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Jeg vil sige, at jeg er utrolig tilfreds med, at vi nu kan begynde at drøfte det lovforslag, som skal gennemføre tanker og anbefalinger, som skiftende regeringer har udviklet i lyset af flere års erfaringer med tilladelse til og miljøgodkendelse af husdyrbrug. Der er tale om en væsentlig reform, hvor vi forenkler og forbedrer reglerne, samtidig med at vi holder fast i miljøbeskyttelsen. En selvstændig husdyrregulering blev skabt med den første husdyrbruglov fra 2007. Der er nu behov for at gennemføre en større ændring af reguleringen, og tiden er kommet til at gøre det nemmere for landmændene, når de f.eks. ønsker at udnytte, at der er blevet plads til lidt flere dyr i staldene, eller hvis størrelsen af dyrene har ændret sig. Særlig i forhold til arealerne bliver det nu nemmere. I dag skal der ofte foretages omfattende beregninger i forbindelse med ansøgningerne, ligesom landmændene løbende skal anmelde til kommunerne, hvis de forpagter nye arealer eller mister nogle forpagtninger.

Helt generelt må vi konstatere, at miljøeffekten af alle disse konkrete vurderinger og beregninger i de nuværende godkendelser ikke fuldt ud står mål med det store administrative arbejde. Denne erkendelse af, at reglerne for miljøgodkendelse af husdyrbrug bør forbedres, blev allerede klar i forbindelse med husdyrreguleringsudvalgets afrapportering i 2011. Her anbefalede et bredt sammensat udvalg af interessenter og eksperter, at arealdelen af miljøgodkendelserne med fordel kunne håndteres gennem generelle regler, så miljøgodkendelsen fremadrettet kun skulle omfatte stalde og opbevaringsanlæg. Det blev desuden anbefalet, at anlægsreguleringen skulle være emissionsorienteret, dvs. bygget op om emissionerne af ammoniak og lugt til omgivelserne, altså den faktiske udledning, i stedet for antallet af dyr i stalden, og dermed på sigt skabe fleksibilitet til miljøeffektivt at udnytte staldanlæggene fuldt ud uden at skulle søge kommunen om at få lov til en udvidelse.

Anbefalingerne blev bekræftet af Natur- og Landbrugskommissionen og i »Aftale om Vækstplan for Fødevarer« fra foråret 2014, som blev indgået mellem alle partier i det daværende Folketing undtagen Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Heri indgik, at der bør gennemføres en ny emissionsbaseret regulering, hvor tilladelsen eller godkendelsen ikke længere begrænser antallet af producerede dyr, og hvor der bør ske en adskillelse af reguleringen, så gødningsanvendelsen m.v. på arealerne reguleres adskilt fra reguleringen af selve produktionsanlægget. Endelig indgår målet om en ny husdyrregulering i aftalen om fødevare- og landbrugspakken fra 2015. Der er i længere tid arbejdet med konkretisering af disse ønsker, og regeringen har sat turbo på det arbejde, så vi nu er klar til at behandle det lovforslag, som skiftende regeringer har været enige om principperne for gennem de seneste år.

Lovforslaget gennemfører ønsket om at adskille anlægsdelen og arealdelen, hvor arealdelen ikke længere skal håndteres i de enkelte miljøgodkendelser, men i stedet håndteres gennem generelle regler uden konkrete vurderinger. Det er nødvendigt miljømæssigt at håndtere påvirkningen fra husdyrgødning som følge af udvidelse af husdyrbrug i forhold til EU-direktiverne. Derfor omfatter lovforslaget også de nødvendige krav til reduktion af nitratudvaskningen, fosforophobningen, ammoniakpåvirkningen af natur fra marker samt risikoen for overfladetab af fosfor via erosion og anvendelsen af zink på husdyrbrug med smågrise. Det nuværende miljøbeskyttelsesniveau fastholdes overordnet set, samtidig med at der realiseres betydelige administrative forbedringer og forenklinger.

Med lovforslaget indføres også en emissionsorienteret anlægsregulering, hvor der er indarbejdet en større fleksibilitet til at udnytte staldanlæggene, uden kommunen nødvendigvis skal blandes ind i det og bruge tid på det. Der er fundet en ny og enkel model, hvor landmændene opnår fleksibilitet uden besværlige og dyre emissionsberegninger eller målinger. Modellen afspejler den bedste faglighed på området, der angiver, at ammoniakemissionen er mere afhængig af staldoverfladen end af antallet af dyr. Ved at ændre fokus fra antal dyr til staldoverflader opnås en mere miljøfaglig korrekt regulering, hvor udnyttelsen af stalden automatisk bliver mere fleksibel. Beskyttelsesniveauet for lugt og ammoniak, som ofte er det centrale ved miljøgodkendelsen af staldanlæggene, føres ind i den nye reguleringsmodel. Der er derved også på anlægssiden lagt op til, at vi overordnet opretholder miljøbeskyttelsesniveauet, men samtidig opnår betydelige administrative besparelser og forenklinger.

Jeg ser derfor meget frem til at få lovforslaget gennemført, idet det er en vigtig brik i forhold til at mindske de administrative byrder for landbrugserhvervet og sørge for, at udviklingen af landbrugserhvervet understøttes af en effektiv og korrekt sagsbehandling. Der vil altid være en overgangsperiode, når nye regler indarbejdes, hvor borgere, erhverv og myndigheder skal tilegne sig viden om de nye regler og it-systemer og indarbejde dem i praksis. Det kan ikke undgås. Det er en prioritet for regeringen at gøre overgangen til de nye regler så gnidningsfri som muligt, og min forventning er, at efter en overgangsperiode vil vi begynde at høste fordelene af den nye husdyrregulering.

Vi har lært af erfaringerne fra husdyrgodkendelsesloven fra 2007, og vi har forberedt os systematisk på udrulningen af den nye regulering igennem længere tid. Det arbejde vil blive intensiveret, op til den nye regulering træder i kraft den 1. august 2017. Ikke mindst har vi haft fokus på it-området, og vi er allerede langt med udviklingen af et ændret og væsentligt udbygget it-ansøgningssystem. Der er to niveauer i lovforslaget. Det første niveau er, at vi skaber et bedre, mere effektivt og tidssvarende reguleringssystem. Det andet niveau drejer sig om niveauet for miljøbeskyttelse. I forhold til det andet niveau sker der ikke grundlæggende ændringer i det generelle miljøbeskyttelsesniveau. Der vil dog komme forskydninger, når man går fra et system, der er baseret på enkelte tilladelser, til et system, der er baseret på generel regulering.

Det er mit håb, at vi med lovforslaget får skabt et robust og holdbart reguleringssystem, hvor den overordnede struktur har perspektiver langt ud i fremtiden. Hvorvidt der siden hen skal ske ændringer i forhold til miljøbeskyttelsesniveauerne, er ikke noget, vi beslutter med denne lovgivning. I regi af aftalen om naturpakken iværksatte vi et arbejde omkring beslutningsgrundlaget for reglerne om ammoniakudledning fra staldene. Derudover kan der fortsat ske gradvise ændringer i takt med den teknologiske udvikling, f.eks. i forhold til staldsystemer og foder, forbedret viden om miljøpåvirkning, erfaringer fra andre landes reguleringer og ændringer i EU-reguleringen. At vi har skabt et robust reguleringssystem, tjener både vores beskyttelse af miljøet og hensynet til de danske produktionserhverv. Vi passer på vores miljø ved at have en regulering, der er bæredygtig også på lang sigt, og som lever op til vores direktivmæssige forpligtelser over for EU. Samtidig tager vi hensyn til, at erhvervet har sikkerhed for deres investeringer i nye produktionsanlæg, arbejdspladser og miljøteknologier ved en holdbar regulering, hvor der er taget højde for beskyttelsen af vores natur og miljø, og hvor naboer sikres mod eventuelle gener.

Der er derfor tale om et lovforslag, som gennemfører de tanker og ideer, der har været bred tilslutning til gennem flere år: en ny husdyrregulering, hvor erhvervet og myndighederne får væsentlige administrative fordele, og hvor vi fastholder miljøbeskyttelsen. Jeg håber derfor også, at vi får en god dialog i udvalget, så vi kan opnå et bredt flertal for lovforslaget.

Når der så spørges til, hvorfor det er nødvendigt med en ikrafttrædelse her den 1. marts 2017, og hvorvidt tidsplanen ikke kan ændres i udvalget, så vil jeg gerne anbefale, at man er opmærksom på, at når vi har sat den 1. marts som dato, er det jo af hensyn til landmændenes mulighed for at planlægge deres gødningsanvendelse og udlæg af efterafgrøder. Gødningsplanlægningen skal efter de eksisterende regler i gødskningsloven være afsluttet den 21. april, og hertil kommer, at det er spild af kommunernes tid og landmændenes penge, hvis kommunerne efter den 1. marts fortsat skal opstille vilkår for udbringningsarealerne, når vilkårene ophæves og erstattes af nye generelle regler den 1. august 2017. Men ministeriet vil gøre, hvad det kan, for at facilitere udvalget, så selv den skarpe tidsplan også kan være medvirkende til, at loven træder i kraft til tiden.

Vi siger tak til miljø- og fødevareministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.