Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 104:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak. Året 2016 i dansk politik var mildest talt rodet og kaotisk. At påstå, at det kørte i olie for den daværende Venstreregering med det ene velgennemførte forløb efter det andet, vil i hvert fald være en falsk beskyldning.

Det lykkedes bl.a. den tidligere Venstreregering at få skabt stor usikkerhed og uklarhed om boligskatten fremover og dermed også tilsvarende utryghed for de danske boligejere, der nu ved, at nye og mere retvisende ejendomsvurderinger vil betyde markant højere vurderinger i nogle områder, og de samme boligejere bliver så i mellemtiden ladt hængende i usikkerhed i en rum tid endnu, fordi regeringen ikke magtede at få skabt afklaring og lande en politisk aftale i efteråret.

Inden statsministeren måtte redde stumperne af det borgerlige flertal, måtte man dele forhandlingerne op i henholdsvis en del om ejendomsvurderingssystemet og en anden del om boligbeskatningen – selv om det er svært at adskille diskussionen, når man først har taget hul på at forbedre ejendomsvurderingssystemet, og det viser sig, at der er et tocifret milliardbeløb ekstra i provenu på den baggrund, mens der egentlig er bred enighed om, at meningen med øvelsen ikke er at skulle have flere penge i statskassen fra landets boligejere. Så vi ærgrede os over den opdeling dengang.

Vi ønsker at nå frem til et boligskattesystem, hvor ejendomsvurderingerne bliver så korrekte som muligt og løbende forbedres, hvor beskatningen af ejerboliger er en skattekilde på niveau med i dag, hvor systemet så også både skal give en tryghed og en forudsigelighed, og hvor systemet er progressivt og bidrager til den sociale fernis i Danmark, som vi mener skal kendetegne vores samfund.

Vi har efterhånden temmelig længe sagt, at vi gerne ser en bred aftale om boligskatten, og man kan roligt sige, at regeringen tester tålmodigheden i Folketinget. Trods tilkendegivelser om, at forhandlingerne skulle fortsætte umiddelbart efter aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem, er der jo altså ikke sket noget endnu. Og det er så i det her lidt underlige tomrum, jeg har forsøgt at beskrive her, at vi tålmodigt må befinde os nu, og det er så bagtæppet for behandlingen af det lovforslag, vi står med i dag.

Det lykkedes altså for regeringen at overleve og for Lars Løkke Rasmussen at overleve som statsminister og at få en finanslovsaftale for 2017 på plads, hvor man bl.a. aftalte at forlænge fastfrysningen af grundskylden i 2017, og det lovforslag, vi behandler i dag, er altså en udmøntning af den aftale.

Konkret foreslår regeringen altså, at grundskylden fortsat fastfryses og ikke stiger for de ejendomme, der er steget i værdi, men som udgangspunkt bliver grundskylden på niveauet fra 2015 og 2016. I modsætning til sidste år skal den fastfrysning så også gælde erhvervsejendomme, altså både private udlejere, andelsboligforeninger og almene boligselskaber. Det anslås umiddelbart at koste 835 mio. kr. i tabt indtægt i 2017, og efter tilbageløb og adfærd er det 590 mio. kr., der altså går til den her form for skattelettelse i 2017. Det er så heldigvis også sådan med lovforslaget, at de penge, der jo egentlig skulle være tilfaldet kommunerne, bliver kommunerne kompenseret for.

At fastfryse grundskylden på den måde er ikke et forslag, der er groet i vores have, og det er ikke et forslag, der kom fra vores side, men det står nu til at blive vedtaget. Og vi behandler det altså i en kontekst, hvor situationen omkring boligbeskatningen og forholdene for landets boligejere er omgærdet af meget usikkerhed, og det ønsker Socialdemokratiet egentlig ikke at bidrage til. Men vi vil gerne have en aftale på plads hurtigt, så vi har besluttet os for ikke at stemme imod aftalen om at fastfryse grundskylden for alle boligejere i 2017, men ved tredje behandling vil vi stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Så kan jeg ikke understrege nok, at vi endnu en gang opfordrer regeringen på det kraftigste til hurtigst muligt at få sat gang i forhandlingerne igen, for det er uholdbart med drypvise tiltag i forhold til boligbeskatningen. Det er en meget væsentlig beskatningsform, meget betydningsfuld for mange mennesker, og det at have den her usikkerhed skaber jo altså ikke ro for folk, det skaber ikke den tryghed, som vi ønsker, og som er bedst for alle. Og det skal afslutningsvis være min opfordring til regeringen hurtigst muligt at få genoptaget forhandlingerne.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak, og først vil jeg rose Socialdemokratiet for dog ikke at stemme imod det her ganske udmærkede lovforslag. Men Socialdemokratiet brugte ret lang tid på noget andet end lovforslaget, nemlig forhandlingerne om boligskatten. Jeg synes sådan set, at Socialdemokratiet selv har bidraget til festen ved ikke at ville melde noget som helst ud om vores boligudspil, før vi havde sat det på pause. Først da meldte Socialdemokratiet ud, at de ville lave en brandbeskatning af ejendomme, boliger, på over – sådan som jeg husker det – 3,4 mio. kr., hvorefter Socialdemokratiet trak det i land igen. Vil Socialdemokratiets ordfører her være venlig lige at forklare, hvad baggrunden var for den her udmelding, og hvor Socialdemokratiet egentlig står i forhold til den her dagsorden på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Det ved spørgeren jo godt. Fru Louise Schack Elholm kender godt svaret på det spørgsmål. Jeg ved godt, at man har forsøgt at lave polemik og små videofilm til sociale medier og sådan noget og alle mulige skræmmekampagner. Vi har ikke lagt noget konkret udspil frem. Det, det må handle om i en ny aftale, er jo dels at finde en balance, hvor man både justerer på procenterne og på grænsen for, hvornår der er en progressivitet i beskatningen, som gør, at det er fair, dels at finde frem til en model, hvor der er en forudsigelighed i, hvordan beskatningen vil udvikle sig. Det skal vi klare sammen.

Så vi afventer, at regeringen kommer med et nyt udspil, og kan egentlig ikke forstå, at vi fik at vide, at man skulle fortsætte umiddelbart efter beslutningen om det nye ejendomsvurderingssystem. For det er så ikke noget, man lever op til nu, men man lader det ligesom hænge. Få det genoptaget, og så diskuterer vi det.

Spørgeren.

Nu får hr. Jesper Petersen det til at lyde, som om jeg godt er klar over, hvad Socialdemokratiets motiver er, og hvad Socialdemokratiet har tænkt sig. Det ved jeg ikke, og det er sådan set derfor, jeg spørger. For hvad er det helt præcis, Socialdemokratiet har tænkt sig med den knækgrænse? Hvor skal den ligge? Er det 3,4 mio. kr., vi snakker om? Og hvorfor var det, man meldte det her ud? Sådan som jeg husker det, var det i en stor landsdækkende avis, som Socialdemokratiets formand var ude at sige det her, hvorefter man trak det tilbage 6 timer efter eller noget lignende. Hvad ligger der bag? Altså, hvorfor går man ud og melder sådan noget ud og trækker det tilbage bagefter? Og hvor er det så, man synes den grænse skal ligge?

Ordføreren.

Jamen vi har ikke lagt noget konkret udspil frem til, hvordan det her skal gøres. Jeg forsøgte før at beskrive, hvad det er for nogle mekanismer, der er i spil. Men det, vi kan se lå i den daværende regerings udspil, var jo, at boligbeskatningen skulle være mindre progressiv end i det hidtidige system, og det er vi ikke tilhængere af. Vi synes heller ikke, det var en god idé – som Det Konservative Folkeparti sagde i forhandlingerne dengang – at man slet ikke skulle have en progression i det. Vi synes, det er et udmærket princip – ligesom det gælder for beskatningen af arbejdsindkomster – at hvis man tjener mange penge eller har en ejendom, der har en meget høj værdi, så betaler man også lidt mere, når vi kommer over en eller anden grænse. Men hvor den skal ligge, og hvad procentsatserne så skal være over og under sådan et knæk, er vist mest befordrende at vi diskuterer med hinanden i et forhandlingslokale. Vi har ikke noget konkret udspil til det nu, men afventer jo, at vi kan få lov til at forhandle med regeringen om det.

Så er det hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Jeg vil egentlig også gerne kvittere for, at Socialdemokratiet har besluttet sig for ikke at stemme imod det her lovforslag. Det er trods alt bedre, end hvis man stemte imod. Men argumentationen synes lidt underlig, for den usikkerhed om den fremtidige boligbeskatning, som hr. Jesper Petersen refererer til, var der også sidste år, og jeg mener – jeg tager muligvis fejl – at Socialdemokratiet i forbindelse med sidste års finanslov stemte imod det tilsvarende lovforslag, som også fastfrøs grundskylden. Så hvad er det, der har ændret sig? For usikkerheden er den samme nu, som den var for et år siden.

Ordføreren.

Jeg synes da, der er ret stor forskel i forhold til, da vi diskuterede det for et år siden. For der er jo siden hen kommet et udspil fra regeringen, den daværende Venstreregering, som Liberal Alliance nu er en del af, om både at lave om på ejendomsvurderingssystemet og lave om på boligbeskatningen. Før var der jo en fastlåsthed om ejendomsværdibeskatningen og så en udvikling i grundskylden, og man vidste jo så, at det var sådan, det forholdt sig. Nu er der altså så i mellemtiden kommet en beslutning om et nyt ejendomsvurderingssystem, og man ved, at det kommer til at betyde en regning på et tocifret milliardbeløb til boligejerne i Danmark, hvis man ikke gør noget andet. Der er jo så bred enighed om, at man skal gøre noget andet, nemlig at lave en ændring af boligbeskatningen, og det kan vi så ikke rigtig komme til at diskutere, fordi regeringen sidder på hænderne. Det, der måske kan komme ud af diskussionen her i dag, er, at vi kan få et svar på, hvornår vi skal forvente os at der kommer et udspil.

Men fordi der er skabt så stor usikkerhed for folk derude, vil vi ikke bidrage til at forøge den, og vi stemmer altså hverken for eller imod lovforslaget.

Spørgeren.

Jeg synes, det er en anelse søgt. For sidste år var det jo også sådan, at vi vidste, at der skulle ske noget på det her område, og det var en bunden opgave. Jeg tror, at selv hr. Jesper Petersen har brugt udtrykket, at det var en bunden opgave at få løst det her. Så vi vidste, at der skulle ske noget på det her område, og det gjorde Socialdemokratiet også. Det vidste man sidste år, og det var annonceret. Så jeg synes, at forklaringen er lidt søgt.

Jeg vil dog gerne anholde noget af det andet, som hr. Jesper Petersen sagde, nemlig det, at han synes, det er rimeligt, at man, hvis man har en høj indkomst, så betaler mere i skat, end hvis man har en lav indkomst. Det er alle enige i. Det er vi i hvert fald i Liberal Alliance. Men hvorfor skal man betale mere, ikke blot i kroner og øre – hvilket vi alle sammen er enige i – men også i procent, særlig når det handler om ejendomme, hvor man jo godt kan have en ejendom, der har en høj værdi, uden at man nødvendigvis har en særlig høj indkomst?

Ordføreren.

Ja, det kan man godt med det eksempel, som hr. Joachim B. Olsen beskriver til sidst. Det er dog som oftest sådan, at der i nogle af de dyreste ejendomme i Danmark også er tale om, at der har været betydelige prisstigninger, og at man dermed også har en stor formuegevinst, og den ejendom, man har, repræsenterer så et aktiv, som beskattes, ligesom hvis det var en anden form for aktiv. Det gør vi så også med boliger i Danmark, og en del af det at sørge for at have sådan en social fairness i vores skattesystem er altså også at lægge mere på det, som er over en vis værdi. Og det synes vi er et princip der skal fortsætte. Diskussionen kan så gå på, hvor det skal være. Venstre har spillet ud med noget, der var en forringelse af progressionen. Det er vi ikke enige i.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Det her lovforslag er jo en udmøntning af den seneste aftale om finansloven for 2017. Det er en aftale, der blev indgået mellem den tidligere Venstreregering, Liberal Alliance, Konservative og mit parti, Dansk Folkeparti. Derfor kommer det ikke som en overraskelse, når jeg nu afslører, at vi selvfølgelig kan støtte det her lovforslag.

Lovforslaget går i al sin enkelhed ud på, at man vil fastfryse grundskylden i 2017. Det nye i forhold til det lovforslag, vi havde sidste år, er, at det sidste gang kun var for ejerboliger, hvilket der var en del kritik af og debat om – det synes jeg var helt rimeligt at der var en god debat om – mens det nu er udvidet til også at omfatte erhvervsejendomme, hvilket jeg synes er rigtig positivt. Det vil bl.a. sige, at den almene boligsektor også får fastfrosset grundskylden. Jeg synes da, at det er rigtig positivt, at det er kommet med i det lovforslag, der gælder for 2017. Som sagt gælder det sådan set kun for 2017, men med det forbehold, at jeg godt har bemærket, at den nye regering ønsker, at det skal gælde i flere år.

Jeg synes også, det er værd at sige – og det er lidt til Socialdemokratiet, som har sagt, at de hverken vil stemme for eller imod, og det kan jeg godt se fornuften i – at da det her lovforslag først bliver behandlet, efter at vi har fået en aftale om en fremtidig boligbeskatning, kan man jo også vente med at tage stilling til, hvad man vil stemme. Men jeg kan godt se fornuften i det, for vi har lidt den samme holdning i Dansk Folkeparti, nemlig at vi synes, det er utrolig vigtigt, at vi lige præcis på det her område prøver at lade være med at lave en krig ud af det og prøver at lade være med at finde konflikterne, for der er altså behov for, at vi finder frem til en god, bred aftale om det her.

Jeg tror egentlig, at alle herinde og også ude i befolkningen godt kan se, at det ikke giver mening at lave en ren blå aftale, for der er måske en usikkerhed om, at der efter et valg så vil komme en ren rød aftale. Lige præcis på det her område, som betyder så utrolig meget for danskernes privatøkonomi, fordi det er den største investering, man kommer til at lave i sit liv, betyder det utrolig meget, at der er en sikkerhed, og at man ved, hvordan det vil komme til at se ud i forhåbentlig mange år frem.

Derfor vil jeg egentlig heller ikke komme med alle mulige politiske udmeldinger om, hvordan vi ser beskatningen på det her område. Vi synes, det er vigtigt, at vi ikke får gravet os ned i en masse skyttegrave, men at vi prøver at få gang i de forhandlinger, som vi havde gang i tilbage i starten af november måned, og at vi får genoptaget de forhandlinger hurtigst muligt og prøver at finde en god og bred løsning her i Folketinget. Men vi er som sagt en del af aftalen bag det her lovforslag, som vi synes er stærkt forbedret i forhold til det, vi havde sidste år. Derfor kan vi selvfølgelig støtte det her lovforslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi til Venstres ordfører, og det er fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag er en del af finanslovsaftalen for 2017 mellem den daværende Venstreregering og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, og det handler om at fastfryse grundskylden i 2017 for alle ejendomme.

Det er meget vigtigt for os at skabe tryghed for boligejerne, så ingen bliver beskattet ud af deres egen bolig. Og mens vi forhandler ejendomsvurderinger og boligskat, og indtil det nye ejendomsvurderingssystem træder i kraft, ønsker vi at opretholde fastfrysningen af grundskylden for boligejere.

Med dette lovforslag ønskes det at forlænge fastfrysningen af grundskylden med 1 år, således at den afgiftspligtige grundværdi for ejendomme ikke skal stige fra 2016 til 2017. Det vil sige, at reguleringsprocenten i 2017 nedsættes fra 5,5 pct. til 0 pct. Det betyder rigtig meget i visse boligområder, hvor man hvert år kan se frem til en stigning på 5,5 pct. i skattebetaling. Så vi glæder os over, at vi kan hjælpe nogle boligejere.

For boligejerne vil det altså konkret betyde, at de skal betale det samme i grundskyld i 2017, som de skulle betale i 2015 og 2016. I modsætning til fastfrysningen i 2016 vil det i denne omgang gælde traditionelle ejerboliger, men også erhvervsejendomme vil blive omfattet. Som Dansk Folkepartis ordfører sagde, betyder det, at lejere og andelshavere dermed også er omfattet af fastfrysningen i denne omgang.

Af tidsmæssige årsager kan kommunerne ikke nå at fastfryse grundskylden, når den første rate af grundskylden skal betales i år, men derfor vil boligejerne i stedet blive kompenseret, når den anden rate af grundskylden skal betales i august 2017, så de kommer til sammenlagt at betale den rigtige grundskyld.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går over til Enhedslistens ordfører. Det er hr. Rune Lund. Værsgo.

Enhedslisten er imod at fastfryse grundskylden endnu et år. Det koster i omegnen af 400 mio. kr. årligt, og de penge mener vi kan bruges på noget, vi synes er vigtigere, f.eks. forbedring af velfærden, bedre normering i børnehaverne, flere lærere i folkeskolerne, flere sygeplejersker på hospitalerne. Derudover udvider lovforslaget også omfanget af ejendomme, som skal have fastfrosset grundskylden, til nu også at indbefatte erhvervsejendomme. Det er så en regning på yderligere ca. 100 mio. kr. – samlet set altså ca. 0,5 mia. kr. årligt.

Grundskyld er jo faktisk en god skat. Det er ikke kun Enhedslisten, der mener det; det mener landets skatteminister også. Vi har et svar på spørgsmål 39 fra den 23. oktober 2015. Det er stillet efter ønske fra hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. I svaret på det spørgsmål skriver skatteministeren:

»Grundskylden er økonomisk set en god skat, idet den som udgangspunkt ikke svækker tilskyndelsen til at spare op eller arbejde. Det afspejler, at grundskylden i vidt omfang kapitaliseres i grundpriserne og derfor ikke påvirker brugeromkostningerne ved at eje et hus for nye boligejere.«

Grundskylden er altså en god skat, men alligevel skal den fastfryses. Det giver jo ikke mening. Jeg må sige, at jeg er meget enig i den beskrivelse af grundskylden, som landets skatteminister har givet i svaret på det spørgsmål.

I forhold til indefrysning har vi det sådan i Enhedslisten – og det har vi haft i mange år – at vi mener, at indefrysning er en god ting at benytte sig af. Vi har det jo for pensionister i dag. Vi har tidligere foreslået, at man også skulle se på, at muligheden kunne udvides til lavindkomstgrupper. Det er både folk med lave indkomster, men det gælder også folk på overførselsindkomster, f.eks. folk på førtidspension. Indefrysning er blevet en del af de boligskatteforhandlinger, der foregår, hvor Enhedslisten desværre ikke er med ved bordet, selv om vi meget gerne ville, for en del af de elementer, der rent faktisk bliver diskuteret, altså teknikken i det, er noget, vi har advokeret for i mange år. Men indefrysning er en del af det, og det er vi jo sådan set glade for, fordi det er en tanke, som også har groet i Enhedslistens have. Faktisk var vi det første parti, som sådan set advokerede for det her, fordi vi allerede for mange år siden begyndte at belyse indefrysningsmuligheden.

Enhedslistens boligpolitik går jo grundlæggende ud på, at vi vil bevare grundskylden. Vi synes. det er en god skat, en retfærdig skat, også en moralsk retfærdig skat, fordi den grundlæggende handler om, at man betaler nogle penge for at bruge et stykke jord, som i princippet er alle danskeres jord, fordi alle borgere i det her land jo bor i Danmark. Derfor er det fair, at man betaler for det.

I forhold til ejendomsværdiskatten er vores holdning, at den i princippet burde laves helt om til en exitbeskatning, sådan at man betalte en skat af det eventuelle overskud, man måtte have ved salg af boligen. Ethvert skridt i den retning opfatter vi sådan set som et positivt skridt i den rigtige retning. Den indefrysningstankegang, der ligger i nogle af de ting, som regeringen – både den tidligere V-regering og nu VLAK-regeringen – har spillet ud med, flugter i hvert fald med ideen om en exitbeskatning i det hele taget.

Et tredje element, som vi synes er vigtigt, er rentefradraget. Vi kan ikke forstå, at der skal gives statstilskud til, at mennesker låner penge. Så skal man selvfølgelig være klar over, at hvis man bare fjerner rentefradraget for alle, er der nogle mennesker, som kan komme i problemer i forhold til den eksisterende bolig, de sidder i. Men det bør da være en central diskussion for alle partier i Folketinget, hvordan vi kan nedsætte eller allerhelst fjerne rentefradraget på nye lån, sådan at der ikke er rentefradrag for dem. Det er i hvert fald noget, som bør gøres. Man kan også sige, at der ikke er et bedre tidspunkt at gøre det på end lige nu, hvor renterne jo faktisk er historisk lave. Så hvis man skal indføre den slags lovgivning, vil det også i høj grad give mening at gøre det lige nu.

Vi synes dog ikke, man skal blive ved med at give skatterabatter til boligejerne gennem de her lappeløsninger, som det her lovforslag er et udtryk for. Vi ser gerne, at man får lavet exitbeskatning. Så får vi sikret, at folk ikke bliver beskattet ud af huset, mens de bor der, og vi får sikret, at der kommer nogle penge i statskassen på en retfærdig måde. Vi får normaliseret boligpriserne, og derved får vi også værdierne og grundenes priser normaliseret. Så samlet set kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til ordføreren for Liberal Alliance, og det er hr. Joachim B. Olsen. Værsgo.

Tak for det. LA gik til finanslovsforhandlingerne med et ønske om at sænke registreringsafgiften, hæve koblingsprocenten til frie grundskoler og fastfryse grundskylden. Det er så det sidste, vi behandler her i dag, nemlig en fastfrysning af grundskylden. Det medfører, at 500 millioner gode danske kroner forbliver i skatteborgernes lommer i 2018. 1,1 mia. kr. forbliver i skatteborgernes lommer i 2019, 1,6 mia. kr. i 2020., og 2,2 mia. kr. i 2021. Derfor synes vi naturligvis, at det her er et rigtig, rigtig godt forslag, som vi er meget glade for bliver vedtaget.

Så forestår der nogle meget vigtige forhandlinger om den fremtidige boligbeskatning, som jeg formoder starter senere på året. Dem ser vi frem til. Nu sidder vi jo i regering, men det er nok ikke nogen hemmelighed, at det, vi ønsker i forbindelse med de forhandlinger, er, at vi får så lav en beskatning af boligejerne som muligt. Det synes vi sådan set er den mest fair beskatning, set i lyset af at vi i Danmark i forvejen faktisk har en høj boligbeskatning. Men det ser vi frem til. Det bliver nok et af højdepunkterne i det her politiske år. Men indtil da glæder vi os over, at det her lovforslag bliver vedtaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Alternativets ordfører. Det er hr. René Gade. Værsgo.

I Alternativet siger vi nej tak til det her lovforslag. Vi er meget positive over for, at regeringen jo har sat sig for med støtte fra de fleste partier i Folketinget at ændre den måde, vi vurderer boligerne på i Danmark. Det er i den grad påkrævet.

Overordnet set er det meget svært for os at sige ja til det her, fordi Alternativet står ved og siger det højt, at vi ønsker at hæve boligbeskatningen i Danmark. Det er ikke for at drille boligejerne – jeg er selv boligejer, og jeg vil heller ikke drille mine naboer – men det er simpelt hen, fordi jeg og Alternativet mener, at når vi har områder i Danmark, hvor boligskattestoppet, om det så er ejendomsværdiskatten, eller om det er grundskylden, eller hvilke parametre det er, der bliver målt, har resulteret i, at eksempelvis alle villaer, eller også var det ejerboliger, på Frederiksberg, og jeg tror det var i 2011, man lavede opgørelsen, havde en friværdi på lige under 3 mio. kr. De seneste tal, jeg har set for i år, altså 5 år efter, var på knap 5 mio. kr. Det er tal, jeg har suget til mig fra forskellige kilder, så det kan være, at der er fejl og mangler i dem – I må egentlig korrekse mig, hvis det er tilfældet. Men det er altså meget, meget store summer.

Det er ikke præcis det, vi står og taler om her, men det er bare for at fortælle, hvorfor det er, at vi er så opmærksomme på, at vi skal turde sige – ligesom de økonomiske vismænd også tør sige det – at der er behov for, at vi punkterer den her boble på boligmarkedet. Det, man så til gengæld kan sige til Alternativet, er, at det jo for pokker ikke er alle i Danmark, der, bare fordi de ejer en bolig, er velhavende. Det er meget, meget vigtigt at understrege, at det er vi vidende om. Der er masser af områder i Danmark, hvor øgede boligskatter faktisk vil være et stort problem, fordi man så knap og nap vil kunne sidde i den bolig, man sidder i.

Vi har ikke så ondt af dem, der har tjent stort, i hvert fald friværdimæssigt. Det kan godt være, at friværdien ikke er blevet realiseret endnu, og at det ikke er blevet til likvider, men det gør os ikke så meget, at dem, der har stort overskud i deres bolig, kommer til at kunne mærke, at nu er festen altså slut. Vi vil hellere have, at man tjener penge på noget andet end bare sidde og bure sig inde mellem sine mursten. Vi vil hellere have, at det er på arbejde bl.a., man kan tjene sine penge.

Men det er da rigtigt, at hvad angår dem, der så kommer til at få problemer – det kunne være pensionister, det kunne boligejere i yderområder, hvor man ikke haft samme værdistigning – vil der jo være brug for, at man holder hånden under netop dem, der kommer i problemer, hvis man hæver boligskatterne. Og den kombination skal jeg love for er svær, fordi det jo kræver, at man drejer på mange forskellige knapper. Det er vi selvfølgelig klar til, for en af de væsentligste grunde til, at vi ønsker at hæve boligskatten generelt, er jo, at vi ønsker et mere lige samfund, hvor det netop ikke handler om at sidde mellem sine mursten. Jeg så en overskrift en dag, hvor der stod, at det er den måde, man bedst sikrer sig en plads på den høje hest – eller et eller andet i den stil. Altså, det er simpelt hen ved at eje den rigtige bolig og tjene på ejendomsmarkedet. Det er skævt, og det tror jeg faktisk der er mange partier der er enige i. Så hvordan gør vi op med det?

Der mener vi, at det simpelt hen skal være nu, vi står sammen om at sige – selv om alle dem derude og alle os herinde, der ejer en bolig, synes, at det er lidt irriterende – at vi har haft det rigtig, rigtig godt som boligejere, og at det selvfølgelig ikke skal gå ud over dem, der ikke har nydt godt af gevinsterne. Så de løsninger, der er, til at holde hånden under dem, kunne være, at man netop indefryser skatten; det kunne også være, at det er det første, man skal betale, når man sælger sin bolig. Der er mange forskellige niveauer.

Vi har fremlagt en pakke, der hedder »Tal til et bedre samfund«. Det er et fuldstændig krone for krone-finansieret finanslovsforslag, hvor vi vil i en anden retning, og hvor vi også godt tør hæve boligskatterne. Det står vi ved. Men ja, der er lang vej, til vi får 90 mandater her i Folketinget til at sige åbent og ærligt: Ja, boligskatterne skal op. Det vil give et mere lige Danmark og et mere sundt Danmark, hvor der vil være endnu større motivation til at gå ud at tage den tjans på arbejdsmarkedet, som der skal til, fordi man ikke står og kigger over på en boligejer på den anden side, der tjener uforholdsmæssigt mange kroner bare på at sidde i sit hus.

Jeg mødtes med en god kammerat her for et par dage siden, der næsten var lidt flov over det, men jeg tror da ikke, at vedkommende har tænkt sig at lade være med at tage imod en værdistigning på, jeg ved ikke hvor meget det var – 1,5 mio. kr. på et par år her i det københavnske for en lejlighed, som i forvejen, da den blev købt, så rasende dyr ud i mit perspektiv. Er det sådan, vi skal tjene vores penge i Danmark? Det synes vi ikke det er.

Så ja, kæmpestor respekt for, at vi får et nyt vurderingssystem her i Danmark, og at regeringen går foran med det. Det bakker vi op om, altså i forhold til det tekniske, men vi kan ikke gå med til at fastfryse nogen former for skatter, medmindre der kommer en klar social og geografisk profil, som ikke er så skæv, som den har været indtil nu.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Radikale Venstre stemmer vi også nej til det her lovforslag. Det her er udmøntningen af en finanslovsaftale, hvor man skærer ned på alle ungdomsuddannelser – smedeuddannelser, gymnasier, handelsskoler; der indføres et uddannelsesloft, så det bliver direkte forbudt at tage en ekstra uddannelse, hvis man vil skifte branche senere i livet; man skærer ned på ulandsbistanden for at forhindre flygtningestrømme og for at hjælpe nogle af de mennesker, der er i nød; og så laver man altså en boligskattelettelse, som kommer nogle af de allermest velhavende til gavn. Det er vi ikke enige i. Vi synes, det er en dårlig prioritering.

Skulle man endelig lave en lettelse af skattetrykket, synes vi, det ville være meget bedre for Danmark og meget mere rimeligt, hvis man lavede en skattelettelse på arbejde. De høje skatter på arbejde betyder, at lønningerne er relativt høje i Danmark i forhold til andre lande; det er med til at gøre, at vores virksomheder har svært ved at skabe job i Danmark. Derfor kan vi godt være med til at kigge på skatten på arbejde, for det mener vi at Danmark og danskerne får meget mere ud af, end hvis man letter boligskatten. Vi synes også, det vil være mere rimeligt, at man bliver belønnet for at gå på arbejde og skabe værdi for andre end sig selv, nemlig for samfundet, end at man får en skattelettelse for at eje en bolig i nogle bestemte områder.

Derfor stemmer vi nej til lovforslaget og håber, at der på et tidspunkt kan komme et andet flertal, der prioriterer pengene anderledes.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF. Værsgo.

I SF kan vi heller ikke stemme for det her. I september 2016 kom vi med vores eget boligskatteudspil, hvor vi foreslog at droppe fastfrysningen, normalisere vores boligskatter, indføre en kapitalgevinstskat på ejerboliger a la den svenske model og så bruge det provenu, som kommer ind, til at lette skatten i bunden og give en højere boligydelse til dem, der har brug for det. For de tal, som vi ser i de her år, viser jo klokkeklart, at det, der betyder noget for, om du kommer på den grønne gren i livet økonomisk set i Danmark, er, om du kommer ind på boligmarkedet eller ej. Og det, der betyder rigtig meget, er, om du kommer ind på boligmarkedet på Frederiksberg eller i Gentofte, eller om du kommer ind på boligmarkedet i Aabenraa eller Brøndby. Der er bare inden for boligsystemet jo fire til fem gange så stor gevinst ved den fastfrysning, som der har været nord for København end f.eks. i Sønderjylland.

Det er simpelt hen så uretfærdigt og tilfældigt alene inden for det, og der er jo et hav af økonomer, der også siger, at det ingen mening giver at føre en skattepolitik, hvor det i langt højere grad kan betale sig at sidde på sin flade og glo på sine mursten end at gå ud og arbejde. Der er ingen logik i det, det er forvridende. Hr. Joachim B. Olsen elsker at tale om forvridning, og det her er noget af det, der er allermest forvridende. Det er der overhovedet ingen diskussion om.

Så kan vi jo have politiske uenigheder om, hvordan vi så skulle finansiere vores velfærdssamfund, hvor pengene skulle tages henne, og hvad de skulle bruges på. Der er jeg sikker på, at hvis man vækkede hr. Joachim B. Olsen om natten, ville han være enig i, at selv om disse penge så ikke skulle gå til velfærd f.eks. – set fra Liberal Alliances side – så var der meget mere effektive måder at give skatterabatter på andre steder. Det tror jeg også vores skatteminister ville sige.

Vores samfund har udviklet sig i en langt mere ulige retning. Det handler selvfølgelig både om reformer, men det handler også i høj grad om det, der er politisk bestemt, nemlig at der er nogle, der sidder i nogle lejeboliger, og de får ikke den her formue bygget op igennem et liv, og så er der andre, der køber huse, villaer i kvarterer, hvor man får en friværdi på mange millioner kroner. Så vi støtter ikke det her.

Men jeg vil gerne komme med en lille ros til regeringen. Selv om vi i al beskedenhed synes, at vores forslag er mere progressivt og solidarisk end det, den tidligere regering spillede ud med, så har det her været et område, som så få har turdet røre ved. Man har ikke været modige nok til at kigge boligejerne i øjnene og sige: Vi bliver nødt til at lave vores skattesystem om, men vi vil gerne give jer nogle skatterabatter andre steder, så man f.eks. sænker skatten i bunden. Det har regeringen været modig nok til, og det vil jeg gerne kvittere for.

Hvis SF helt overraskende skulle blive inviteret med til forhandlinger om det her på et eller andet tidspunkt, så vil vi gerne tage imod invitationen, for det vigtigste for os er, at vi også i fællesskab viser, at det her handler om at sikre en mere rimelig beskatning. Så kan man altid på højrefløjen synes, at det samlede skatteniveau skal være lavere, men det her er den dummeste form for, hvad skal man sige, manglende beskatning, vi overhovedet har i det her land – så kan man også tale om en kapitalskat og alt mulig andet.

Men det er rigtig godt at få prikket hul på bylden. Det vil jeg gerne rose regeringen for. I 14 år har vi haft en fastfrysning og et skatteloft, som har været ødelæggende for vores økonomi på rigtig mange måder. Det var også noget af det, som var kritikken efter finanskrisen, altså at vores boligskattesystem i Danmark havde forværret den krise, som ville være kommet uanset hvad, og som også kom udefra og påvirkede os. Men vi var i en så meget mere ekstremt udsat position på grund af den boligboble, vi var med til at skabe med vores egen politik.

Så vi synes, det er den forkerte vej at gå i det konkrete forslag. Vi støtter ikke op om det, men selvfølgelig støtter vi op om, at vi skal have en normalisering af vores boligskatter, og så kan vi også godt diskutere, hvad det provenu så skal gå til.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo et fremragende forslag, som vi behandler i dag, og det er det jo ikke mindst på grund af de tusindvis af danske familier, som sidder med ondt i maven ude i deres boliger på grund af bekymring om stigende boligpriser. Vi fik i den daværende VK-regering fastfrosset ejendomsværdiskatten, men desværre fik vi ikke løst problemet med grundskylden, så den har fået lov til at stige markant igennem en årrække. Det har betydet, at mange helt almindelige familier oplever, at ejendomsskatterne udgør en meget væsentlig del af deres udgifter, samtidig med at de i forvejen bliver ramt af en masse andre skatter, indkomstskat og forskellige forbrugsafgifter osv.

Så mange sidder med deres børn derhjemme og spekulerer på, om de kan blive boende i det hus i det område, hvor børnene går i skole, og hvor de har tænkt sig at blive boende i mange år. Og så er der den anden del. Det vedrører dem, som bevidst har valgt at sige, at de vil blive boende og æde udgifterne, der er ved at blive boende. Dem, der bliver boende, indtil de ikke kan blive boende længere, altså pensionister, som efter et helt arbejdsliv, hvor de har slidt og slæbt, har glædet sig til at blive boende i deres egen bolig, som de har købt og betalt. Jeg har selv været ude og besøge sådan en familie. De havde købt og betalt deres hus og var nu gået på pension, men selv om de havde betalt huset ud, vidste de, at de ikke kunne blive boende. Årsagen var boligskatterne. Det var et godt hus, det var velholdt, og der var en fin have, som parret gik meget op i at passe, men derudover var det et ganske almindeligt hus. Det var et ganske almindeligt pensionistpar, som vidste, at der var en slutdato for, hvornår de måtte forlade deres hjem på grund af boligskatter. Og man kan altså ikke leve af mursten.

I Det Konservative Folkeparti har vi fokus på dette problem, fordi det rammer helt almindelige, hårdtarbejdende danskere, men også, fordi vi synes, der er noget principielt forkert i den måde, vi har indrettet vores boligskattesystem. Vi synes, det er forkert, at man beskatter borgere af urealiserede og fiktive gevinster. Og så bør man jo huske på, at huset er købt og betalt – det er ren dobbeltbeskatning, når boligejere skal betale skat blot for at leve i deres eget hjem. Derfor ønsker vi at gøre op med den måde, vi beskatter boligejerne på. Vi har en langsigtet vision om at gøre helt op med de løbende boligskatter. Det vil skabe tryghed for landets mange boligejere – og gennemsigtighed.

Dertil når vi ikke med det forslag, vi behandler i dag, så jeg vil bare afslutningsvis sige, at vi selvfølgelig er meget tilfredse med det her resultat, der er opnået. Det vil skabe tryghed for boligejerne, så det bliver et stort ja herfra til forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til skatteministeren.

Tak for det, formand. Og tak for den positive imødekommelse af lovforslaget. Der er tale om et forslag, som jo til en vis grad svarer til det lovforslag om fastfrysning af grundskylden, vi fremsatte på nogenlunde samme tidspunkt sidste år; så der er en lillebitte smule deja-vu over det her i dag – og så alligevel ikke.

For det første omfatter det forslag, vi behandler i dag, alle ejendomme, dvs. erhvervsejendomme m.v., og det vil inkludere beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene boligselskaber. De bliver også omfattet af fastfrysning i 2017, hvilket var noget af det, som blev kritiseret sidste år. Alle ejendomsejere, der i 2017 betaler grundskyld af grundskatteloftet, og som ellers ville have oplevet en stigning i deres grundskyldsbetaling i forhold til sidste år, altså 2016, vil altså som udgangspunkt skulle betale det samme i kroner og øre som i 2016. Og for ejerboliger, hvor grundskylden også har været fastfrosset i 2016, er det altså det samme som i 2015 – og i 2016 det samme, som man betalte i 2015.

For det andet er vi, siden vi debatterede lovforslaget om fastfrysning sidste år, rykket væsentlig nærmere to helt afgørende milepæle. Regeringen har i forhold til boligbeskatningen samlet set to milepæle, nemlig nye ejendomsvurderinger og en aftale om tryghed om boligbeskatningen.

Jeg har allerede flere gange, også her i salen, kvitteret for den brede kreds af partier, der er med i forliget om det nye ejendomsvurderingssystem, men jeg vil godt gentage rosen igen i dag. Det er et utrolig vigtigt og desværre i offentligheden undervurderet skridt, vi har taget, med den aftale om et nyt og mere korrekt ejendomsvurderingssystem.

Det næste skridt er at finde en langtidsholdbar model for boligbeskatning – en model, der sikrer tryghed for boligejerne og også sikrer, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgangen til de nye vurderinger. De forhandlinger ser jeg frem til, og jeg håber og tror på, det er muligt at få en god aftale på plads, der sikrer tryghed om boligejernes økonomi.

Jeg tager også de bemærkninger ned, der har været fra de forskellige partier her i dag, om, at der ikke er interesse i, at der sådan går politik i sagen; det kunne man ellers godt frygte. Men regeringen har vi i hvert fald det grundsynspunkt, at tryghed om boligejernes økonomi er for vigtigt til, at det bliver sådan en sag, hvor der pludselig går politik i den. Der må vi holde øjnene på bolden og det, det handler om, nemlig at sikre tryghed om boligejernes økonomi og sikre, at hvis man har købt et hus, så kan man også fortsat bo i det uden at skulle gå fra hus og hjem grundet boligskatter.

Indtil et nyt boligbeskatningssystem træder i kraft, vil vi i regeringen opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og fortsat fastfryse beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejere, sådan som det i øvrigt også står beskrevet i det nye regeringsgrundlag.

Ja, der er jo så et kritikpunkt, som nogle måske vil rejse, nemlig at fastfrysningen ikke vil have lige stor betydning for alle boligejere, og det må man jo erkende at den ikke vil have. Det vil nu engang være sådan, at fastfrysningen vil have størst betydning for de boligejere, som i 2017 står over for de største grundskyldsstigninger – men det er jo naturligt, al den stund at grundskylden stiger mere for visse ejendomme end for andre. Ved nogle ejendomme når man loftet, og ved andre ejendomme når man ikke loftet. Og jo større basen er, altså stigningsbasen, udgangspunktet for den procentvise stigning, jamen jo mere sparer man så i kroner og øre, når grundskylden fastfryses. Og derfor vil der være forskelle i stigningerne fra område til område.

De boligejere, der i dag betaler den højeste grundskyld, er naturligvis også de boligejere, der får mest ud af fastfrysningen opgjort i kroner og øre. Men det ændrer ikke ved, at alle boligejere, der i 2017 ville have oplevet en stigning i grundskyldsbetalingen, får en hjælpende hånd, så de ikke rammes af grundskyldsstigningerne.

Med de ord og med den modtagelse, der har været her i Folketingssalen i dag, ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Men hvis der skulle være spørgsmål, skal jeg naturligvis gerne svare på dem.

Der er foreløbig en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare spørge om, hvornår regeringen fremlægger et nyt udspil, så forhandlingerne kan fortsætte.

Ministeren.

Det gør regeringen, når regeringen er klar til det. Man skal selvfølgelig iagttage det, der står i regeringsgrundlaget, og jeg tror, der står i starten af 2017. Så det tidspunkt nærmer sig i hvert fald, men regeringen skal lige være klar, før man kan fremlægge det. Men vi står naturligvis ved det, der står i regeringsgrundlaget. Hvornår det præcis bliver, kan jeg desværre ikke afsløre her i dag.

Spørgeren.

Jeg synes, det er ærgerligt, som jeg har talt en del om fra talerstolen, for der er behov for at få en afklaring på de ting. Jeg synes egentlig også, vi var nået langt og var i en god gænge i de forhandlinger, der var, og den besked, vi fik dengang i november måned, var jo, at vi nærmest umiddelbart efter aftalen om ejendomsvurderingssystemet kunne fortsætte med boligskattedelen. Det sker så ikke rigtigt, og regeringen er ikke rigtig klar endnu, så mit spørgsmål skal så være: Er der opstået nogle tekniske forhold, der gør, at man ikke er klar endnu, eller er det en politisk afklaring, der nu mangler i regeringen?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad vægtningen er mellem de to ting, men jeg synes, det er naturligt, at en regering, der nu består af tre partier i stedet for et parti, har mulighed for at finde ud af, hvad forhandlingspositionen, når man går ind til forhandlingerne, er. Jeg er helt enig med hr. Jesper Petersen i, at forhandlingerne var i en god gænge, og i det lys er det selvfølgelig ærgerligt, men der var også en grund til, at vi ikke nåede i mål med det hele, og den var, at der var en række partier, der sagde: Uh til det med boligbeskatningen.

Så valgte vi at dele tingene op. Så når regeringen har lagt sig fast på både det tekniske såvel som det politiske, vil vi indkalde til forhandlinger, og vi vil naturligvis respektere det, der står i regeringsgrundlaget på det her punkt.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.