Fremsat den 14. marts 2017 af Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre diskrimination i nattelivet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2017 at tage de nødvendige initiativer,
der kan forhindre diskrimination i nattelivet. Det foreslås
dels at ændre restaurationsloven, så
bevillingsnævnene skal lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af
bevillingssager, dels at kompensationsniveauet ved diskrimination i
nattelivet hæves betragteligt.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 104, folketingsåret 2015-16. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16,
sektion A, B 104 som fremsat, og sektion F, møde 95 kl.
16.58.
Baggrund for forslaget
Hver fredag og lørdag aften bliver unge
mænd stadigvæk afvist i dørene til diskoteker.
De bliver ikke afvist, fordi de har lavet ballade. De bliver alene
afvist, fordi de har den forkerte hudfarve.
Mange diskoteker har tilsyneladende kvoter
for, hvor mange »sorte« dørmændene
må lukke ind, og det ses alt for ofte at ejeren tørrer
sagen af på dørmanden, der handler på
»eget initiativ«, jf. debatindlægget »Vi
skal straffe racisme i nattelivet hårdere«,
Information, den 22. april 2015.
Der er tale om klokkeklare brud på
gældende lov, men konsekvenserne i loven er desværre
stort set ikkeeksisterende.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at
regeringen øger indsatsen for at komme diskriminationen i
nattelivet til livs. Det skal for det første ske, ved at
kompensationsniveauet til de forudrettede hæves markant, og
for det andet ved at bevillingsnævnene skal informeres om og
lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets
afgørelser i sager om diskrimination, når de behandler
ansøgninger om alkoholbevillinger, på samme måde
som straffesager og udestående skattegæld inddrages i
vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling.
Fra spirituskørselsområdet ved
man, at regulering kombineret med holdningsbearbejdelse igennem
kampagner virker. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at denne
kombination også vil være effektiv mod diskrimination i
nattelivet, og mener, at man fremadrettet også skal anvende
den palet af tiltag over for diskrimination i nattelivet.
Kampagner er ikke nok
Der er flere relevante forslag til forskellige
former for kampagner og anbefalinger til andre tiltag for at
mindske og forebygge diskrimination i nattelivet i
undersøgelsen »Unges syn på diskrimination i det
københavnske natteliv«, Rådgivende Sociologer
ApS, 2014.
Kampagner kan være gode, men er ikke
tilstrækkelige. Hvis politiet holdt inde med at
håndhæve reglerne om spirituskørsel, kunne
Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange kampagner -
de ville ikke virke. Der skal en bredere indsats til.
Et typisk sagsforløb
En person, der udsættes for
diskrimination i nattelivet, kan enten anmelde sagen til politiet
eller klage til Ligebehandlingsnævnet.
Der er dermed to regelsæt, der regulerer
diskrimination i nattelivet på grund af race eller etnisk
oprindelse, og der er ikke nogen regler for, hvornår en sag
skal behandles af politiet eller Ligebehandlingsnævnet.
En større kortlægning udarbejdet
af Als Research for Ankestyrelsen fra februar 2016 fandt kun frem
til én domstolssag om diskrimination i nattelivet på
baggrund af race m.v. i perioden 2009-14. I den samme periode
behandlede Ligebehandlingsnævnet 15 sager om diskrimination i
nattelivet på baggrund af etnicitet. Det fremgår af
debatindlægget »Diskrimination i nattelivet bør
koste bevillingen«, Politiken, den 19. maj 2016.
Et typisk sagsforløb i en
diskriminationssag ved Ligebehandlingsnævnet kunne se
således ud:
- En person bliver
diskrimineret, og det antages, at vedkommende kan løfte
bevisbyrden.
- Personen klager
til Ligebehandlingsnævnet og får medhold.
- Dørmanden
bliver pålagt at betale en godtgørelse på
2.000-5.000 kroner, som diskoteksejeren betaler.
Der er ingen konsekvens. En ejer eller en
bestyrer af et diskotek kan blive dømt mange gange for
racediskrimination, uden at det har nævneværdige
konsekvenser for vedkommendes forretning. Hvis vedkommende derimod
bliver dømt for at køre spirituskørsel, kan
bevillingsnævnet med loven i hånden fratage vedkommende
alkoholbevillingen med henvisning til personens dårlige
dømmekraft.
Diskriminationens omfang
Diskrimination på grund af race er
desværre en fast del af det danske natteliv.
Dørmændene beretter om kollegaer, som diskriminerer,
og mange indrømmer selv ofte at sortere »brune«
mænd fra. Fortællingerne understøttes af tal fra
Ankestyrelsen, der viser, at 23 pct. af alle nydanskere har oplevet
diskrimination i nattelivet. Det skriver sociolog Malte Conrad i
debatindlægget »Diskrimination i nattelivet er
også gæsternes egen skyld«, Politiken, den 18.
februar 2016, på baggrund af et sociologisk feltarbejde
blandt dørmænd i nattelivet.
Det fremgår også af
debatindlægget, at det i de fleste konkrete sager ofte er
dørmanden, der får skylden for ikke at lukke bestemte
grupper ind, og at det er dørmanden, der tager konflikten.
Men som en del dørmænd beretter, er det
restauratørerne, der beordrer dem til at anlægge en
diskriminerende praksis, hvor unge »brune« mænd
ikke skal lukkes ind.
At ca. hver fjerde nydansker oplever at blive
afvist i døren i det danske natteliv, fremgår af
Ankestyrelsens medborgerskabsundersøgelse fra 2015, og
derfor bør der også tages skrappere midler i brug for
at komme diskriminationen til livs, mener Maria Ventegodt Liisberg
og Tine Birkelund Thomsen, Institut for Menneskerettigheder, jf.
debatindlægget »Diskrimination i nattelivet bør
koste bevillingen«, Politiken, den 19. maj 2016.
Under visse omstændigheder er det
allerede i dag muligt at frakende diskoteker alkoholbevillingen,
men der findes ikke en eneste trykt afgørelse, hvor en
restauratør er blevet nægtet eller frakendt sin
alkoholbevilling på grund af diskrimination, ligesom
Bevillingsnævnet i København har udtalt, at en
diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at give afslag
på eller inddrage en bevilling, og at det i praksis
næsten er umuligt, fremgår det af
debatindlægget.
Det fremgår videre, at en stor del af de
sager, der angår diskrimination i nattelivet, behandles i
Ligebehandlingsnævnet og ikke kommer til politiets eller
bevillingsmyndighedens kendskab. Bevillingsmyndigheden vil derfor
ikke kunne tillægge afgørelserne vægt, når
de skal vurdere, om en alkoholbevilling kan gives eller
tilbagekaldes.
Ændring af lovgivning
Problemet er, at bevillingsnævnene ikke
kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets
afgørelser ved behandling af ansøgninger om
alkoholbevilling, ligesom kompensationen i sagerne er ikke
høj nok til, at de har en effekt. Derfor forslår
forslagsstillerne følgende ændringer:
-
Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene,
når de behandler ansøgninger om alkoholbevilling,
bliver oplyst om og skal lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sager om
diskrimination. En alkoholbevilling skal dermed kunne nægtes
eller frakendes, hvis ansøgeren er dømt for
diskrimination, uanset om forholdet er behandlet af politiet eller
af Ligebehandlingsnævnet.
-
Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet skal
hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt 25.000 kroner
at diskriminere på baggrund af køn ved en
ansættelse. Det ville også være et passende
niveau i disse sager.
Det er forslagsstillerne opfattelse, at
ovenstående kombineret med gode kampagner vil virke - ligesom
spirituskørsel er blevet reduceret på grund af
kombinationen af hård lovgivning og adfærdsregulerende
kampagner.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mindre
diskrimination i nattelivet.
(Beslutningsforslag nr. B (86)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.