B 86 Forslag til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Forkastet

Betænkning

Afgivet: 30-05-2017

Afgivet: 30-05-2017

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2017

20161_b86_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2017

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2017 og var til 1. behandling den 16. maj 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danmarks Restauranter og Cafeer.

Erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danmarks Restauranter og Cafeer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at diskrimination fortsat fylder alt for meget i det danske natteliv, hvor adgangen til en beværtning ofte systematisk afgøres af bl.a. gæstens etnicitet. Ved at lade Bevillingsnævnet lægge vægt på eventuelle afgørelser om diskrimination fra Ligebehandlingsnævnet, kan dette indgå i behandlingen af alkoholbevillinger. Det ser Socialistisk Folkeparti som en mulighed for at sende et klart signal til restauratørerne og holde dem ansvarlige for den ofte systematiske diskrimination. Derudover skal kompensationen til ofrene for diskrimination også i langt højere grad afspejle samfundets holdning til denne slags lovovertrædelser, retsfølelsen bliver imødekommet, og der er en betydelig konsekvens ved diskriminationen.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)? ? 8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 86

Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 17/5-17 fra Danmarks Restauranter og Cafeer vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med deres foretræde for Retsudvalget den 18/5-17
2
1. udkast til betænkning
3
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 86

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/5-17 fra Danmarks Restauranter og Cafeer vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med deres foretræde for Retsudvalget den 18/5-17, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå