Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF),
Christian Langballe (DF),
Merete Dea Larsen (DF),
Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod maskering og heldækkende
beklædning i det offentlige rum
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag om indførelse af forbud mod
maskering og heldækkende beklædning i det offentlige
rum. Lovforslaget skal senest træde i kraft i juni 2017.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af B 10,
folketingsåret 2014-15, dog er der indsat nye supplerende
bemærkninger.
Bemærkningerne fra B 10 i 2014
Debatten om indførelse af et forbud mod
beklædning, der skjuler ansigtet, som f.eks. burka og niqab,
er ikke en ny debat, hverken i Folketinget eller medierne. Tilbage
i 2009 fremsatte Dansk Folkeparti - i forlængelse af Det
Konservative Folkepartis udmeldinger om at forbyde burkaer i det
offentlige rum - et lignende forslag herom, jf. beslutningsforslag
nr. B 11 (folketingsåret 2009-10).
På det tidspunkt var Justitsministeriet
imidlertid mest tilbøjelig til at mene, at et sådant
forbud ville være i strid med grundloven, ligesom
Justitsministeriet fandt, at det måtte anses for sandsynligt,
at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ville finde, at
indførelse af et forbud mod at bære burka i det
offentlige rum ville udgøre et indgreb i den
konventionsbeskyttede ret til religionsfrihed, jf. UUI alm. del -
svar på spm. 286 (folketingsåret 2008-09).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har imidlertid i juli 2014 netop godkendt et fransk forbud fra 2010
mod at bære beklædning, der har til formål at
skjule ansigtet, i det offentlige rum, jf. Case of S. A. S. v.
France. Application no. 43836/11.
På den baggrund er der efter
forslagsstillernes opfattelse behov for en fornyet stillingtagen
til, hvorvidt et forbud mod i det offentlige rum at maskere sig og
bære heldækkende beklædning, der har til
formål at skjule ansigtet, ligeledes kan og bør
indføres i Danmark, jf. »Danmark har bedre mulighed
for at forbyde burka«, Kristeligt Dagblad den 4. juli 2014,
hvori juraprofessor Sten Schaumburg-Müller vurderer, at
Danmark som konsekvens af dommen fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol vil få lettere ved at
indføre et forbud mod at tildække ansigtet.
Forslagsstillerne anfører, at det i
dansk og vestlig kultur er en afgørende del af vores omgang
med hinanden, at vi rent faktisk kan se hinandens ansigter. Det er
således afgørende for menneskers interaktion og
samlivet i Danmark, at man ikke kan skjule sit ansigt eller sin
identitet for sine medborgere. Forslagsstillerne finder det derfor
afgørende for den sociale samhørighed, at maskering
og heldækkende beklædning som f.eks. burka og niqab
generelt forbydes i det offentlige rum, jf. »Det er ikke
sådan, vi gør i Danmark. Mange gode grunde til
burkaforbud«, Kristeligt Dagblad den 10. juli 2014.
Forslagsstillerne anerkender dog, at der kan være visse
særlige situationer, hvor en heldækkende
beklædning kan legitimeres. Eksempelvis kan det være
nødvendigt for Politiets Aktionsstyrke at bære maske
under en aktion. En nærmere præcisering af
sådanne situationer bør ske i forbindelse med det
lovforberedende arbejde.
Det bemærkes, at forslaget skal
gælde generelt og stille et objektivt krav om, at al form for
maskering og heldækkende beklædning i det offentlige
rum - med undtagelse af de særlige, legitime tilfælde -
skal forbydes med det formål at værne om og sikre den
sociale samhørighed i Danmark. Det skal således
understreges, at der ikke er tale om et forbud, der specifikt
retter sig mod visse former for religiøse
beklædningsgenstande, men at der derimod ønskes
indført et generelt forbud mod tildækning af ansigtet
i det offentlige rum i Danmark.
Overtrædelse af forbuddet bør
sanktioneres med bøde - i lighed med sanktionerne for
overtrædelse af det franske forbud - eventuelt kombineret med
pligtmæssigt kursus i danske værdier.
Det er forslagsstillernes forventning, at
forslaget er foreneligt med såvel grundloven og - i lighed
med det franske forbud - Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Nye supplerende bemærkninger
Under 1.-behandlingen af B 10 i november 2014
redegjorde den daværende justitsminister Mette Frederiksen
(S) for Justitsministeriets juridiske vurdering af, om man helt
generelt ville kunne udforme et forbud i en eller anden form imod
maskering og ansigtstildækkende beklædning, og svaret
var et ja, hvis nogle forudsætninger var opfyldt:
»Det omfatter bl.a., at forbuddet skal
varetage det, man kalder et anerkendelsesværdigt
formål. Forbuddet må ikke være udformet på
en måde, der udgør diskrimination på grund af
trosbekendelse eller diskrimination på grund af forhold, der
er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at
resultatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse
forudsætninger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket
med et forbud er at forskelsbehandle på grund af
trosbekendelse, rejser et forbud efter Justitsministeriets
opfattelse reel tvivl om foreneligheden med grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men det er
altså juridisk muligt - for nu at svare forslagsstillerne -
at udforme et generelt forbud mod maskering eller
ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum, og
det betyder, at det er en anden type forslag, Folketinget skal
forholde sig til i dag end tidligere«, sagde
justitsministeren.
Justitsminister Mette Frederiksens konklusion
var, at det juridisk er muligt at
udforme et forbud mod maskering eller ansigtstildækkende
beklædning i det offentlige rum i en eller anden form, og at
det alene er den politiske diskussion og beslutning, der står
tilbage.
Forslagsstillerne finder nu, at tiden er inde
til at tage den politiske diskussion om et forbud, og den konkrete
anledning er de afsløringer, der er kommet for dagen i TV
2-udsendelserne »Moskéerne bag sløret«,
som blev vist på tv i marts 2016.
TV 2 afdækkede ved hjælp af en
undercoveragent og skjult kamera moskeernes rolle og indflydelse
på herboende muslimer og fik afsløret, at imamernes
rolle i moskeerne ofte har været at modvirke integration i
det danske samfund. TV 2's undercoveragent stillede helt naturlige
spørgsmål om kvinders rolle, arbejdsmarkedet,
børneopdragelse og tilknytning til det danske samfund og
blev i næsten alle tilfælde vejledt af imamerne til at
følge den muslimske sharia og traditionel muslimsk levevis,
som livet leves i deres hjemlande, fremfor at lade sig integrere i
det danske samfund. Seerne fik et kig ind i et parallelt muslimsk
samfund, hvor kvinderne ikke overraskende var tilsløret og
blev holdt adskilt fra mænd. Seerne så en levevis og
til tilgang til det danske samfund, der næppe nogensinde vil
kunne resultere i et positivt bidrag til det danske samfund, men
snarere vil fastholde herboende muslimer på offentlig
forsørgelse med en stigende belastning af de offentlige
kasser til følge. Det må og skal der efter
forslagsstillernes opfattelse gøres op med.
»Moskéerne bag
sløret« viste desværre, at islamiseringen og
radikaliseringen ikke er aftaget, men snarere tiltaget. I disse
år kommer mange fra de muslimske lande til Danmark som
flygtninge eller som familiesammenførte til flygtninge, og
det er vigtigt, at de mødes af et samfund, der klart viser
vore stærke demokratiske og danske værdier og derfor
klart signalerer, at livet i Danmark leves i respekt for
ligeværd mellem mænd og kvinder, hvorfor
ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum ikke
accepteres. Der er naturligvis også et sikkerhedsaspekt i et
forbud mod, at man kan bære beklædning, der
dækker ansigtet. Både teorister og andre kriminelle kan
benytte en sådan beklædning til at sløre deres
identitet, mens de udøver terrorhandlinger eller
kriminalitet.
En række europæiske lande har
allerede indført forbud mod beklædning, der
dækker ansigtet, i det offentlige rum. Frankrig
indførte i 2011 således et sådan forbud, der
gælder alle kvinder, både franske statsborgere og
udlændinge. Overtrædes forbuddet, risikerer man en
bøde og undervisning i franske værdier (Ekstra Bladet
den 15. august 2016: »DF vil indføre burka-forbud: Her
er det allerede forbudt«). Belgien har også
indført forbud mod slør, der dækker hele
ansigtet, og overtræder man forbuddet, risikerer man
bøde eller fængsel i op til 1 uge. Letland har
også indført et forbud mod både burka og niqab.
Den schweiziske delstat Ticino har ligeledes indført et
forbud mod at bære slør, der dækker hele
ansigtet. Holland har også indført et delvist forbud,
som indebærer, at man ikke må bære slør,
der dækker hele ansigtet i offentlig transport, i skoler
eller på hospitaler. Italien har siden 1931 haft en lov, der
betyder, at det er ulovligt at bære
beklædningsgenstande, der forhindre personer i at blive
genkendt. En række lokale myndigheder har dog tilladt, at man
må bære burka. Visse steder har lokale myndigheder dog
forbudt den islamiske svømmedragt »burkini«.
(Ibid).
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod maskering og heldækkende beklædning i det
offentlige rum.
(Beslutningsforslag nr. B 8)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.