Fremsat den 28. februar 2017 af Søren Søndergaard (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forhandlinger med Storbritannien om gensidig
sikring af rettigheder for danske borgere bosat i Storbritannien og
britiske borgere bosat i Danmark
Folketinget opfordrer regeringen til at tage
initiativ til at indlede forhandlinger med Storbritannien om en
gensidig overgangsordning, som indebærer, at danske
statsborgere bosiddende i Storbritannien kan forblive i landet
på vilkår svarende til de nugældende, og at
britiske statsborgere bosiddende i Danmark tilsvarende kan forblive
i Danmark på vilkår svarende til de
nugældende.
Bemærkninger til forslaget
Danmark og Storbritannien har traditioner for
gode forbindelser. Det gælder handel, internationalt
samarbejde og mellemfolkelig udveksling. Danmark og Storbritannien
trådte sammen ind i først EFTA i 1960 siden EF i 1973.
Gennem de seneste 44 år har danskere frit bosat sig i
Storbritannien og briter i Danmark sammen med deres familier,
så længe de råder over tilstrækkelige
midler til sig selv og til deres familiemedlemmer, så
opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale
system.
Ifølge Danmarks Statistik var 17.481
personer med britisk statsborgerskab bosat i Danmark pr. 1. oktober
2016. Det britiske Office for National Statistics vurderede, at der
i perioden januar til december 2015 var omkring 30.000 danske
statsborgere bosat i Storbritannien (inklusive
grønlændere og færinger) (»Population of
the United Kingdom by Country of Birth and Nationality«
(dataset 2015), Office for National Statistics).
Som følge af at et flertal af den
britiske befolkning den 23. juni 2016 besluttede, at Storbritannien
skal forlade EU, står disse danskere bosat på de
britiske øer og briter i Danmark nu i en uafklaret
situation, hvad angår deres fremtidige ret til ophold,
arbejde og optjente sociale ydelser. Forhandlingerne om britisk
udtræden af EU og fremtidige relationer vil efter alt at
dømme ikke afsluttes, før fristen på 2 år
udløber. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har udtalt,
at han ikke tror, at det vil lykkes inden for 24 måneder at
fastlægge vilkårene for Storbritanniens udtræden
af EU og at etablere en fremtidig relation mellem Storbritannien og
EU. (»Rede von Kommissionspräsident Jean-Claude Juncker
zum European Dinner am Vorabend der Münchner
Sicherheitskonferenz «, Europa.eu, den 16. februar 2017).
Der er ingen garanti for, at parterne
når en løsningen på problemet med borgernes ret
til ophold undervejs i forhandlingsforløbet, ej heller for,
at der opnås en løsning ved 2-årsfristens
udløb. Såfremt spørgsmålet ikke afklares
i en aftale, kan disse borgere ikke være sikre på at
kunne fortsætte deres liv, hvor de bor. Denne usikkerhed har
de danske og britiske borgere allerede levet med siden afstemningen
den 23. juni 2016. Det er urimeligt, at usikkerheden skal
fortsætte. Derfor bør den danske regering tage
initiativ til at indlede forhandlinger med den britiske regering om
at finde en løsning.
I tilfælde af at der ikke findes en
løsning
Det er langtfra sikkert, at borgernes
rettigheder er beskyttede af international folkeret eller den
europæiske menneskerettighedskonvention. Det påpeger
det britiske House of Lords i en rapport om borgernes rettigheder
efter Brexit (»Brexit: acquired rights«, House of
Lords, 2016).
EU's lovgivning for tredjelandsborgere i
forhold til opholdsret gælder selvsagt ikke for danskere i
Storbritannien post Brexit, ligesom briter i Danmark heller ikke
vil være omfattet, da Danmark står uden for disse
retsakter på grund af retsforholdet.
Det vil således alene være
national udlændingelovgivning, der vil gælde for de to
grupper af borgere. Det betyder bl.a., at briter, der arbejder i
Danmark, kan søge arbejdstilladelse gennem positivlisten
eller beløbsordningen. For at opnå permanent ophold
skal de opfylde en række betingelser, f.eks. have opholdt sig
sammenhængende 4 eller 6 år i Danmark (afhængigt
af størrelsen på indkomst) og opfylde en række
krav til bl.a. sprogkundskaber, integrationsgrad og job.
Særlig for briter med lav indkomst, lavt uddannelsesniveau
eller dårlige danskkundskaber kan det være et
problem.
Danskere i Storbritannien vil være
omfattet af britiske immigrationsregler, der af den britiske
appelret er blevet beskrevet som byzantinske i deres kompleksitet.
Danskere vil skulle opfylde krav til permanent eller
tidsubegrænset ophold, f.eks. sprogkrav og viden om det
britiske samfund. Opfylder man kravene, kan det være en
udfordring at få sin danske familie med til
Storbritannien.
Der er også en række uafklarede
spørgsmål, når det gælder retten til
optjente sociale ydelser, som f.eks. pension. Det drejer sig om
ydelser, som borgerne har haft en berettiget forventning om at
kunne gøre brug af senere i deres liv. Der kan være
gamle bilaterale aftaler, der kan sikre de to grupper af borgere
ret til visse sociale ydelser. Der findes f.eks. en ikkeopsagt
bilateral aftale mellem Danmark og Storbritannien fra 1960 om
social tryghed, der ligestiller statsborgere i det ene land med det
andet lands statsborgere, når det gælder det andet
lands sociale lovgivning. Det vil i givet fald skulle afklares,
hvorvidt denne aftale fortsat er gældende, og der kan
være behov for at få den opdateret og
genbekræftet.
En hurtig løsning er i alles
interesse
Hverken den danske eller den britiske regering
kan have en interesse i at lade disse borgere forblive i denne
usikre situation. Tværtimod er der en moralsk forpligtelse
til at få løst problemet, så borgerne ikke
bliver gidsler i taktiske forhandlingshensyn. Den britiske
premierminister, Theresa May, sagde i sin tale den 17. januar 2017,
at hun er villig til at finde en løsning med det samme
(»The government's negotiating objectives for exiting the EU:
PM speech«, Gov.uk, den 17. januar 2017). Derfor bør
den danske regering tage initiativ til at indlede forhandlinger om
en bilateral aftale mellem Danmark og Storbritannien om sikring af
dels opholdsret, dels ret til optjente sociale ydelser på
niveau svarende til det nugældende - for briter bosat i
Danmark og danskere bosat i Storbritannien.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indgåelse af aftale med Storbritannien om gensidig sikring af
rettigheder for danske borgere bosat i Storbritannien og britiske
borgere bosat i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 73)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.