Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 28. september 2017

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. februar 2017 og var til 1. behandling den 26. april 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Lars Vestergaard, København N.

Transport-, bygnings- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) er enige om, at reglerne for bopælspligt bør omfatte nyopførte boliger, hvor der endnu ikke har været anmeldt en folkeregisteradresse, og hvor kommunen kræver helårsbeboelse i lokalplanen.

Boligmangel er et problem i flere byer, og det er nødvendigt at give kommunerne så mange redskaber som muligt til at imødegå dette. Et vigtigt redskab er en kommunes mulighed for at undgå, at mange boliger står tomme. Muligheden for håndhævelse eksisterer for boliger, hvor der har været tilknyttet en folkeregisteradresse, men mangler, hvor dette ikke er tilfældet.

Boligreguleringsloven har bl.a. til hensigt at sikre, at den boligmasse, som findes i en kommune, også udnyttes. Dette krav gælder dog kun for boliger, hvor der har været tilknyttet en folkeregisteradresse. Således vil nybyggede boliger ikke være omfattet af boligreguleringslovens krav om bopælspligt.

Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning har i 2015 og 2017 dokumenteret, at der er et stort antal nybyggede og nyindrettede boliger i København, som reelt er ubeboede. Med Københavns planer om, at der skal bygges 45.000 nye boliger frem mod 2027, må problemet forventes at stige.

Tomme boliger er et problem i sig selv, men der er flere eksempler på, at boliger, der ellers er udlagt som helårsbeboelse, samtidig benyttes til midlertidige udlejninger. Dette kan håndhæves ved planloven, men det kan være administrativt tungt, og en kommunes handlemulighed er i yderste konsekvens bøder. Ved at udvide bopælspligten til også at omfatte tomme, nyopførte boliger vil kommunernes handlemulighed også omfatte en anvisning af lejere til de pågældende boliger.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) opfordrer derfor regeringen til at forberede en ændring af boligreguleringslovens § 50, stk. 1, og eventuel anden relevant lovgivning, så nyopførte boliger bliver omfattet af kravet om helårsbeboelse i de lokalplaner, hvor kommunen kræver helårsbeboelse.

Et andet mindretal i udvalget (DF) finder ikke anledning til at foretage yderligere, da transport-, bygnings- og boligministeren i brev af 28. september 2017 har oplyst, at ministeren i den kommende samling agter at fremsætte et lovforslag på området for at styrke kommunernes muligheder for at håndhæve reglerne om bopælspligt og klargøre regelsættet omkring korttidsudlejning.

P.u.v.

Lennart Damsbo-Andersen

formand