Fremsat den 31. januar 2017 af Jakob Sølvhøj (EL),
Peder Hvelplund (EL), Henning Hyllested (EL),
Bruno Jerup (EL), Christian Juhl (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Pernille Skipper (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Finn Sørensen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afkortning af lange skoledage
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af oktober 2017 at fremsætte et lovforslag om
en afkortning af de lange skoledage, der blev indført med
folkeskolereformen i 2013.
Bemærkninger til forslaget
Enhedslisten ønsker med dette forslag
at overlade beslutningen om skoledagens længde til den
enkelte kommunalbestyrelse, så kommunerne fortsat skal
bevilge skolerne økonomi svarende til det timetal, der er
fastsat i folkeskolelovens § 14 b, men hvor
kommunalbestyrelsen kan vælge at reducere det faktiske
undervisningstimetal. De sparede midler skal anvendes til at udvide
lærernes tid til forberedelse og andre opgaver og til at
udvide åbningstiderne i fritidsordninger og klubber, så
disse kan åbnes tidligere, når skoledagen for de
mindste elever afkortes.
Med folkeskolereformen i 2013 blev det
besluttet, at skoleelever skulle gå længere tid i
skole. Det betyder, at et skoleår på 40 uger giver en
fordeling af timer, hvor de mindste elever (børnehaveklasse
- 3.-klasseelever) skal gå 30 timer i skole om ugen, 4. -6.
klasser skal gå 33 timer i skole om ugen, og 7. -9. klasser
skal gå i skole 35 timer om ugen.
De lange skoledage har påført
folkeskolen alvorlige problemer, og modstanden mod udvidelsen af
skoledagen har været voksende blandt børn og
forældre siden reformens ikrafttræden.
Oplevelsen af trætte børn, der
har et alt for ringe udbytte af undervisningen sidst på
dagen, er kendetegnende for kritikken af de lange skoledage, der
samtidig har betydet, at mange børn har måttet opgive
deres fritidsaktiviteter, fordi skoledagen slutter for sent. Der er
blevet satset på kvantitet i form af flere timer frem for
kvalitet ved velforberedt undervisning, hvilket må antages at
være en medvirkende årsag til, at mange forældre
vælger folkeskolen fra til fordel for de private skoler.
Den negative effekt af de lange skoledage er
blevet forstærket af den måde, de ekstra
undervisningstimer er blevet finansieret på. Merudgifterne
til den forlængede skoledag er for hovedpartens vedkommende
finansieret gennem lovindgrebet i lærernes overenskomst i
forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013. Herudover blev
der fundet midler til finansieringen ved at reducere
åbningstiden i fritidsordninger og klubber, der typisk blev
reduceret, så det modsvarede den længere skoledag.
En udvidelse af lærernes
undervisningstimetal var således en økonomisk
forudsætning for folkeskolereformen, og konsekvensen heraf
var en afkortning af lærernes tid til forberedelse af
undervisningen. Denne forringelse har uundgåeligt haft en
negativ indvirkning på undervisningens kvalitet og har
medført, at også mange lærere har fravalgt
folkeskolen.
Hvis en afkortning af de lange skoledage skal
øge kvaliteten af undervisningen, er det vigtigt, at
hovedparten af de midler, der spares ved at skære i elevernes
timetal, fastholdes til anvendelse i folkeskolens undervisning,
så der bliver økonomisk råderum til at udvide
lærernes tid til forberedelse. Enhedslisten mener, at de
konkrete aftaler herom må indgås mellem overenskomstens
parter. Den resterende del af de sparede midler ved skoledagens
afkortning skal anvendes til at genetablere åbningstiden i
fritidsordninger og klubber.
Lovforslaget skal således indeholde en
binding af de midler, der spares ved en afkortning af skoledagen.
Det kan gøres ved at overlade beslutningen om skoledagens
længde til den enkelte kommunalbestyrelse, så
kommunerne fortsat skal bevilge skolerne økonomi svarende
til det timetal, der er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, men
hvor kommunalbestyrelsen kan vælge at reducere det faktiske
undervisningstimetal med f.eks. 5 timer om ugen.
De sparede midler skal anvendes til at udvide
lærernes tid til forberedelse og andre opgaver og til at
udvide åbningstiderne i fritidsordninger og klubber, så
disse kan åbnes tidligere, når skoledagen for de
mindste elever afkortes. Dermed sikres det, at afkortningen af
skoledagen ikke resulterer i en besparelse på udgifterne til
folkeskolen, ligesom der ikke vil være ekstra omkostninger
for kommunerne forbundet med lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal
- med de samme bindinger - kunne overlade beslutningen om
skoledagens længde til skolebestyrelsen på den enkelte
skole.
I betragtning af de store problemer, som
folkeskolereformens lange skoledage har skabt for folkeskolen,
forudsættes det, at udformningen af nye bestemmelser om
skoledagens længde drøftes grundigt med alle
folkeskolens parter forud for fremsættelsen af
lovforslaget.
Skriftlig fremsættelse
Jakob
Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afkortning af lange skoledage.
(Beslutningsforslag nr. B 60)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.