Fremsat den 27. januar 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL),
Maria Reumert Gjerding (EL),
Peder Hvelplund (EL),
Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af Danmarks Økologiske
Jordbrugerfond
Folketinget pålægger regeringen at
oprette Danmarks Økologiske Jordbrugerfond efter samme model
som Danmarks Grønne Investeringsfond og med det formål
at opkøbe landbrugsejendomme.
Hovedprincipper for fondens opkøb af
ejendomme skal være følgende:
- Ejendommene skal
senest 1 år efter opkøbet overgå til
økologisk drift.
- Ejendommene skal
bortforpagtes til landmænd på længerevarende
kontrakter, der kan gå i arv.
- Ejendommene
bortforpagtes med nærmere klausuler, der imødekommer
ønsket om større balance mellem landbruget og det
øvrige samfund, herunder overordnede samfundshensyn som
f.eks. naturbeskyttelse, grundvandssikring og arealer, der tages ud
af omdrift og omdannes til engarealer/vedvarende
græsmarker.
- For de
opkøbte ejendomme skal det vurderes, hvor store arealer der
skal udlægges til naturarealer og skov, inden de
bortforpagtes.
Som grundlag for etableringen af Danmarks
Økologiske Jordbrugerfond udarbejder regeringen en
række beregningseksempler på forskellige landbrugstyper
og størrelser heraf, der ved konkurser eller truende
konkurser overtages af fonden og bortforpagtes. Eksemplerne skal
inddrage de økonomiske forhold med og uden en landbrugsfond
for de forskellige aktører. Dette arbejde finansieres inden
for Miljø- og Fødevareministeriets reserver.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Vi oplever i disse år en voldsom
ændring i landbruget. Færre og færre ejer mere og
mere, og monokulturen breder sig. Landbrugssektoren er hastigt
på vej fra »landbrug« til
»industri«.
Med liberalisering af landbrugsloven er der
åbnet op for, at (udenlandske) investorer kan overtage dansk
landbrugsjord med de følger, det på sigt kan have for
hele den danske landbrugssektor og arbejdspladserne. Dette mener vi
er en forkert udvikling. Enhedslisten er grundlæggende imod,
at udenlandske selskaber kan opkøbe dansk landbrugsjord.
Samtidig viser erfaringerne, at den
økologiske driftsform er den mest bæredygtige.
Både i forhold til natur og miljø, men også
økonomisk.
Den største barriere for en
bæredygtig omstilling af landbruget er den enorme gæld,
som landbrugsbedrifterne er blevet lokket ud i ud fra en hypotese
om, at hvis bare man investerer nok, kommer der overskud. Gennem de
seneste 10-20 år har det udviklet sig til en ond cirkel, der
har medført konkurser og tragedier på stribe ud over
hele landet. Denne udvikling fortsætter, og i dag har
gælden aldrig været højere.
Landbrugenes gæld har siden 2007
været større end egenkapitalen. I dag er gælden
på ca. 375 mia. kr., og en stor del af gælden er i
korte variable lån, og store dele af sektoren er derfor
yderst følsom over for små ændringer i renten.
Årligt går 100-200 landbrug konkurs, og små 2.000
fuldtidslandbrug vurderes at være i risikozonen for
konkurs.
Den eneste måde at bryde denne onde
cirkel på er at igangsætte en proces, hvor ejerskabet
til landbrugsjorden overtages af en landbrugsfond, mens driften
overlades til landmændene, og samtidig dreje produktionen i
økologisk retning for at skabe sund økonomi i
driften.
En række af de landbrug, som går
konkurs, ender i Finansiel Stabilitet, og det vil derfor være
naturligt, at en økologisk jordbrugerfond samarbejder med
Finansiel Stabilitet om den videre skæbne for disse landbrug,
ikke mindst hvor grundvandsbeskyttelse og/eller udlægning til
naturarealer vil være relevant.
Gennem forpagtningen af landbrugsjord skabes
samtidig mulighed for en mere demokratisk styring af
landbrugsdriften, så den i højere grad vil
foregå i balance med det øvrige samfund og under
overordnede samfundshensyn som f.eks. naturbeskyttelse,
dyrevelfærd og grundvandssikring.
En jordbrugerfond blev nærmere beskrevet
af en arbejdsgruppe nedsat efter vedtagelse af finansloven for
2001. »Etablering af en Jordbrugerfond - Rapport fra
arbejdsgruppen vedrørende etabliering af en
Jordbrugerfond«, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, Direktoratet for FødevareErhverv, august 2001.
Arbejdsgruppen redegjorde for mulighederne for etablering af en
jordbrugerfond med det formål at bidrage til opretholdelse af
en alsidig og holdbar landbrugsstruktur og fremme
gårdforpagtninger i Danmark gennem erhvervelse og
bortforpagtning af landbrugsejendomme. Rapportens anbefalinger blev
aldrig brugt på grund af regeringsskiftet i 2001, men det
grundige forarbejde og materiale kan stadig danne grundlag for
etableringen af en jordbrugerfond. Rapporten kan ses her
www.statensnet.dk
Bemærkninger til de enkelte elementer i
forslaget
Danmarks Økologiske Jordbrugerfond oprettes
efter samme model som Danmarks Grønne
Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond blev
oprettet som del af aftalen »Et grønnere
Danmark« fra 2014. Fonden er en ny og selvstændig
statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere
investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske
samfund.
Fonden er med til at bygge bro mellem
traditionel bankfinansiering og egenkapital og opererer både
med et grønt og et kommercielt fokus. Fonden har en
egenkapital på op til 200 mio. kr. og en statsgaranteret
låneramme på op til 5 mia. kr. til medfinansiering af
projekter, hvor fokus er energibesparelser, vedvarende energi og
ressourceeffektivitet.
Enhedslisten foreslår, at Danmarks
Økologiske Jordbrugerfond etableres ud fra samme
grundprincip, eventuelt suppleret med »grønne
obligationer«, som alle kan købe. For hver 1 mia. kr.,
som fonden årligt råder over til nye opkøb, kan
fonden i snit opkøbe i størrelsesordenen 50 landbrug
om året. Det foreslås, at fonden etableres med 50 mio.
kr. i indledende grundkapital, og at dette finansieres via
råderummet for 2018 efter nærmere forhandling
herom.
Fondens indtægter består i den
forpagtningsafgift, som landmændene skal betale.
Fonden skal operere i forhold til konkurser og
konkurstruede landbrug samt landmænd, som kan se en fordel i
at indgå en forpagtningsaftale med fonden, og hvor fonden
indgår aftaler med de aktører, som er involveret i de
enkelte landbrug, med henblik på at landmanden eller en ny
landmand kan fortsætte driften med en forpagtningsaftale med
fonden.
Fonden skal overtage hele ejerskabet af de
enkelte landbrug. Ved større landbrug kan fonden
således opdele dette i mindre enheder og forpagte ud.
Storlandbrug, der overtages af fonden, skal
udstykkes i mindre enheder til forpagtning.
Fonden skal endvidere konkret vurdere, om der
på arealet er potentielle naturarealer, der bør
bevares eller etableres, frigjort fra det forpagtede landbrug, idet
fonden skal kunne indgå aftaler med staten, kommuner eller
naturfonde om at overtage disse arealer. Det kan f.eks. være
en kommune, som ønsker bynær skov.
Ejendomme skal bortforpagtes til landmænd
på længerevarende kontrakter, der kan gå i
arv
Sigtet med en jordbrugerfond er bl.a. at skabe
nye vilkår, så vi igen kan få frie og
demokratiske landbrugere. Den voldsomme forgældelse af dansk
landbrug har medført mere af den samme produktion, som
hidtil har ført til mere gæld.
En ordning med en jordbrugerfond vil
gøre forpagteren til reel jordbrugsbesidder, der kan
søge sine egne produktionsformer og mål inden for de
økologiske rammer.
Et jordrentebrug fungerer, ved at fonden
udlejer jorden på en kontrakt, hvor lejen er indrettet efter,
hvad driften med rimelighed kan kaste af sig under hensyn til en
drift i balance med naturen og miljøet. Kontrakten kan
på landmandens ønske genforhandles f.eks. hvert 5.
år og er uopsigelig fra fondens side, medmindre kontraktens
betingelser tilsidesættes. Jordrentebruget kan endvidere
gå i arv.
Fonden henvender sig især til
nyuddannede og engagerede økologer, der kan bidrage med
deres ideer til produktion og forvaltning af naturen, og hvor
klynger af landmænd får mulighed for at samarbejde om
maskinpark, ideer m.m.
Den hidtidige ejer kan i nogle tilfælde
fortsætte driften som forpagter, hvis den
pågældende kan tiltræde de ændrede
vilkår.
En særlig model, der kan fremmes, er et
samvirke mellem by og land, hvor en forening af byboere får
mulighed for at eje et landbrug.
Ejendomme bortforpagtes med nærmere
klausuler
Jordbrugerfonden skal bl.a. have til
formål at imødekomme ønsket om større
balance mellem landbruget og det øvrige samfund, herunder
overordnede samfundshensyn som f.eks. naturbeskyttelse,
grundvandssikring og arealer, der tages ud af omdrift, dvs.
omdannes til engarealer/vedvarende græsmarker.
For at opnå den største
grundvandssikring vil det være oplagt, at jordbrugerfonden
har et tæt samarbejde med kommuner og vandselskaber om
opkøb af landbrugsjord på arealer, som kalder på
ekstra grundvandssikring.
Det er en forudsætning, at
forpagtningsvilkårene bliver økologiske, fordi der i
økologiske landbrug er en større biodiversitet, fordi
der ikke sker forurening til vandmiljø og grundvand med
pesticider, fordi kvælstofbelastningen på det dyrkede
areal og naturen er mindre, og fordi dyrevelfærden er
bedre.
Jordbrugerfonden kan dermed medvirke til at
sikre, at flere landbrug overlever i fremtiden, og at hensyn til
grundvand og naturværdier opprioriteres.
Ejendomme skal senest 1 år efter
opkøbet overgå til økologisk drift
Mange af de ejendomme, som fonden vil
overtage, er ikke økologiske. Når disse bortforpagtes,
skal det imidlertid være med en klausul om, at landmanden
påbegynder omstillingsprocessen, så den som
udgangspunkt 1 år efter overtagelsen overgår til
økologisk drift.
Vurdering af arealer, der skal udlægges til
naturarealer
Når fonden overtager en ejendom, skal
fonden vurdere, om dele af arealet med fordel kan udlægges
som naturareal enten naturarealer, som skal bevares, eller
etablering af nye naturarealer. Der er hermed tale om arealer, som
er frigjort fra det forpagtede landbrug, idet fonden skal kunne
indgå aftaler med staten, kommuner eller naturfonde om at
overtage disse arealer. Det kan f.eks. være en kommune, som
ønsker bynær skov.
Udarbejdelse af en række
beregningseksempler
Som indledende fase til oprettelse af
jordbrugerfonden foreslås udarbejdet et eksempelkatalog med
en række beregningseksempler på forskellige
landbrugstyper og størrelser heraf. Eksemplerne skal belyse
de økonomiske forhold for konkurstruede landbrug og
aktører omkring disse med og uden en fondsovertagelse samt
forudsætninger og vilkår herved. Dette arbejde
finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets
reserver.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
oprettelse af Danmarks Økologiske Jordbrugerfond.
(Beslutningsforslag nr. B 59)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.