Fremsat den 25. januar 2017 af Jakob Sølvhøj (EL),
Peder Hvelplund (EL),
Henning Hyllested (EL) og Bruno Jerup (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om lokale folkeafstemninger om
skolenedlæggelser
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af oktober 2017 at fremsætte lovforslag om
indføjelse af en bestemmelse i folkeskoleloven, der giver
borgerne i et skoledistrikt mulighed for at tage stilling til
nedlæggelse af en folkeskole ved en lokal afstemning blandt
beboerne i skoledistriktet.
Bemærkninger til forslaget
I dag er det de enkelte kommunalbestyrelser,
der kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole.
Formålet med beslutningsforslaget er at indføre en
mulighed i folkeskoleloven for at afholde lokale folkeafstemninger
om lukning af lokale folkeskoler.
Antallet af folkeskoler har længe
været faldende, og i årene efter kommunalreformen har
skolelukningerne taget yderligere fart. Mens der i 2006 var 1.598
folkeskoler, var tallet 1.289 i 2016. Tallene afspejler en kraftig
centraliseringsproces i kommunerne, som kommunalreformen satte
yderligere gang i. Faldet må i betydelig udstrækning
ses som en tilpasning til demografiske ændringer, men
samtidig har den ofte økonomisk begrundede
centraliseringsproces i sig selv været med til at
forstærke disse ændringer. Lukningen af den lokale
folkeskole har mange steder bidraget betydeligt til at øge
befolkningstilbagegangen. Når skolen lukker, øger det
fraflytningen af børnefamilier, og det bliver vanskeligt at
trække nye til. Skolelukninger bidrager dermed til at
undergrave mulighederne for fastholdelse og udvikling af
lokalsamfundene og til at øge den geografiske
skævvridning af Danmark.
Konsekvenser af det faldende antal folkeskoler
er i et vist omfang blevet afbødet af oprettelse af lokale
fri- og privatskoler. Hvor der er blevet 309 færre
folkeskoler i den 10-årige periode siden kommunalreformen, er
antallet af fri- og privatskoler dog kun vokset med 59. Samtidig
har udskiftningen af den lokale folkeskole med en friskole ikke
været en garanti for at fastholde den fælles lokale
skole. Der er forældre, der ikke kan eller vil sende deres
børn i betalingsskole, og der sker dermed en opsplitning af
lokalsamfundets børn. Det kan derfor være
problematisk, hvis oprettelsen af lokale friskoler ikke udspringer
af et ønske hos forældrene om at drive en skole, der
bygger på særlige værdier eller særlige
pædagogiske tilgange, men primært eller alene finder
sted, fordi der ikke længere er et folkeskoletilbud i
nærområdet.
Enhedslisten vil med beslutningsforslaget
fremme fastholdelsen af folkeskoler i nærområdet. Der
kan være lokale forhold, der i særlig grad taler for,
at en skolelukning kan være en rimelig løsning. I
betragtning af den centralisering, der har fundet sted de seneste
10 år, bør der dog skulle meget tungtvejende
argumenter til for at lukke en lokal folkeskole. Ved at
indføre en mulighed for lokale folkeafstemninger i
skoledistrikterne skabes der et godt grundlag for en styrket
demokratisk debat om ændringer af den lokale
skolestruktur.
Et lovforslag om indførelse af en
mulighed for afholdelse af lokale folkeafstemninger om lukning af
folkeskoler kan udarbejdes med inspiration fra de bestemmelser om
lokale afstemninger, der var fastlagt i folkeskoleloven indtil
1980'erne. Indtil lovændringen i 1988 var der således i
folkeskoleloven fastlagt en ramme for beslutninger om
nedlæggelse af lokale folkeskoler, der indebar, at 50 pct. af
vælgerne i et skoledistrikt kunne begære en afstemning
blandt vælgerne i skoledistriktet om en besluttet
skolenedlæggelse. Såfremt mindst 60 pct. af de
stemmeberettigede ønskede skolen opretholdt, kunne skolen
først nedlægges efter udløbet af den
følgende valgperiode og da kun, hvis kommunalbestyrelsen
traf en ny beslutning herom. Der var dog i bestemmelserne indlagt
en undtagelse, hvis den overvejende del af børnene skulle
overføres til en skole, der lå højst 1,5 km
væk fra den nedlagte skole. Denne undtagelsesbestemmelse var
først blevet indført i folkeskoleloven ved en
ændring af loven i 1984.
Såfremt der i udarbejdelsen af
lovforslaget om lokale folkeafstemninger tages afsæt i den
tidligere lovgivning på området, bør kravene
til, hvor mange vælgere, der skal til for at begære
afstemning og stemme for bevarelsen af en folkeskole, reduceres
betydeligt. Endvidere må det i lovgivningsarbejdet
nærmere vurderes, hvorvidt det vil være rimeligt at
udforme en undtagelsesbestemmelse, og hvordan indholdet af en
sådan i givet fald skal formuleres.
Skriftlig fremsættelse
Jakob
Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om lokale
folkeafstemninger om skolenedlæggelser.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.