Fremsat den 13. januar 2017 af Holger K.
Nielsen (SF), Nick Hækkerup (S),
Christian Juhl (EL),
Rasmus Nordqvist (ALT) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om ratifikation af Kampalaændringer
(aggressionsforbrydelser)
Folketinget pålægger regeringen at
ratificere de ændringer af Romstatutten, som blev vedtaget
på Den Internationale Straffedomstols såkaldte
gennemgangskonference i 2010 i Kampala - de såkaldte
Kampalaændringer - som i særlig grad ved?rører
aggressionsforbrydelser.
Bemærkninger til forslaget
Danmark har i sin udenrigspolitik altid givet
høj prioritet til indsatsen for en international retsorden
og har derfor aktivt støttet oprettelsen af og arbejdet i
Den Internationale Straffedomstol (ICC).
ICC er reguleret af Romstatutten, som blev
vedtaget i 1998. ICC kan dømme i sager, der vedrører
krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden.
Under forhandlingerne op til Rommødet i 1998 var der en
diskussion om, hvorvidt ulovlig aggression i forhold til andre
lande skulle omfattes af domstolens jurisdiktion. På grund af
uenighed blev emnet udskudt, men det blev taget op igen på en
såkaldt gennemgangskonference i 2010 i Ugandas hovedstad,
Kampala.
På Kampalakonferencen blev der enighed
om en definition på aggressionsforbrydelser og en
ændring af Romstatutten, som giver ICC mandat til at indlede
krigsforbrydersager imod politiske ledere, som
iværksætter ulovlig brug af magt imod en anden nation,
hvor omfanget er alvorligt og indebærer en overtrædelse
af FN's charter. Med andre ord kan iværksættelse af en
ulovlig krig også medføre en retssag ved ICC.
På Kampalakonferencen blev der derudover
vedtaget en ændring af Romstatutten, som betyder, at brug af
kemiske våben og dum-dum-kugler kan karakteriseres som
krigsforbrydelser og således er omfattet af ICC's kompetence
også i interne konflikter og ikke
kun i forbindelse med internationale konflikter, som det
fremgår af Romstatutten fra 1998.
En række lande har ratificeret
Kampalaændringerne. Det drejer sig bl.a. om Tyskland,
Estland, Slovenien, Slovakiet, Kroatien, Østrig, Belgien,
Spanien, Tjekkiet, Holland, Finland og Island. Andre lande er i
gang med en ratifikationsprocedure. De nævnte lande har
indføjet Kampalaændringerne i deres nationale
lovgivning, men Den Internationale Straffedomstol får
først kompetence, når mindst 30 lande har ratificeret,
samtidig med at der skal være mindst to tredjedelesflertal
blandt ICC's medlemslande. Kampalaændringerne kan
først træde i kraft i 2017, og der kan ikke indledes
sager i forhold til begivenheder, som ligger før 1. januar
2017.
Ratifikationsprocessen er vigtig, og det kan
undre, at Danmark endnu ikke har ratificeret
Kampalaændringerne til Romstatutten, ikke mindst på
baggrund af Danmarks løbende engagement i Den Internationale
Straffedomstol.
Dette engagement bliver ikke mindre vigtig
på et tidspunkt, hvor ICC er udfordret af kritik og
udtræden fra flere afrikanske landes side, samtidig med at vi
oplever voldsomme krigsforbrydelser i eksempelvis Syrien. Kritikken
skal selvfølgelig tages alvorligt, om end den ikke
forekommer at være velbegrundet. Under alle
omstændigheder er det afgørende, at ICC fastholdes som
et afgørende instrument i den internationale retsorden. Det
har ikke mindst de mange ofre for krigsforbrydelser krav på.
Danmark bør derfor hurtigst muligt følge de lande,
som har ratificeret Kampalaændringerne.
Skriftlig fremsættelse
Holger K.: Nielsen :(SF)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ratifikation af Kampalaændringer
(aggressionsforbrydelser).
(Beslutningsforslag nr. B 50)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.