Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 6. juni 2017

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. januar 2017 og var til 1. behandling den 24. marts 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) konstaterer, at Danmark i sin udenrigspolitik altid har givet høj prioritet til indsatsen for en international retsorden og derfor aktivt har støttet oprettelsen af og arbejdet i Den Internationale Straffedomstol (ICC). Denne prioritering bliver ikke mindre vigtig på et tidspunkt, hvor ICC er udfordret af kritik og udtræden fra visse afrikanske landes side, samtidig med at der sker voldsomme krigsforbrydelser i eksempelvis Syrien. Kritikken skal selvfølgelig tages alvorligt, om end den ikke forekommer at være velbegrundet. Under alle omstændigheder er det afgørende, at ICC fastholdes som et afgørende instrument i den internationale retsorden.

Flertallet noterer sig, at ICC er reguleret af Romstatutten, som blev vedtaget i 1998. ICC kan pådømme sager, der vedrører krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Under forhandlingerne op til vedtagelsen af Romstatutten i 1998 var der en diskussion om, hvorvidt ulovlig aggression i forhold til andre lande skulle omfattes af domstolens jurisdiktion. På grund af uenighed blev emnet udskudt.

Flertallet noterer sig, at der blandt ICC's medlemsstater på en gennemgangskonference om statutten for ICC i Kampala, Uganda, i 2010 blev opnået enighed om at give ICC jurisdiktion over aggressionsforbrydelser, der grundlæggende defineres som en åbenlys krænkelse af FN-pagtens magtanvendelsesforbud begået af en person, der som følge af sin stilling kan udøve effektiv kontrol over en stats militære eller politiske handlinger.

Flertallet konstaterer, at ICC kun kan udøve jurisdiktion over aggressionsforbrydelser, efter at 30 lande har ratificeret Kampalaændringerne, og noterer sig i den sammenhæng, at 32 lande i dag har ratificeret disse, herunder Tyskland, Estland, Slovenien, Slovakiet, Kroatien, Østrig, Belgien, Spanien, Tjekkiet, Holland, Finland og Island. Flertallet konstaterer videre, at andre lande er i gang med en ratifikationsprocedure, mens en række ICC-medlemsstater endnu ikke har tilkendegivet hensigt om at ratificere.

Flertallet konstaterer videre, at det i Kampala blev besluttet, at der efter den 1. januar 2017 skal træffes en ny beslutning med støtte fra mindst to tredjedele af ICC's medlemsstater, for at ICC kan udøve jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. Denne iværksættelsesbeslutning forventes truffet i New York i december 2017, og forberedelsen heraf finder sted i en arbejdsgruppe under østrigsk ledelse. Flertallet opfordrer regeringen til at følge dette arbejde tæt.

Flertallet noterer sig med tilfredshed, at regeringen i 2016 har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal belyse grundlaget for en dansk ratifikation, herunder behovet for eventuelle ændringer i dansk ret ved en ratifikation, andre landes ratifikation og den forventede iværksættelsesbeslutning i december 2017.

Flertallet opfordrer regeringen til at se på spørgsmålet om dansk ratifikation af, at ICC kan udøve jurisdiktion over aggressionsforbrydelser med positive øjne i overensstemmelse med Danmarks traditionelt stærke støtte til ICC og den internationale retsorden. Flertallet opfordrer i forlængelse heraf regeringen til at give udvalget en orientering om ratifikationsforberedelserne umiddelbart efter Folketingets åbning i oktober 2017.

Flertallet noterer sig endelig, at der på Kampalakonferencen ud over aggressionsforbrydelser blev vedtaget en mindre ændring af Romstatutten, som betyder, at brug af bl.a. kemiske våben og dum-dum-kugler kan karakteriseres som krigsforbrydelser og således er omfattet af ICC's kompetence også i interne konflikter og ikke kun i forbindelse med internationale konflikter, som det fremgår af Romstatutten fra 1998. Flertallet opfordrer regeringen til at afklare spørgsmålet om ratifikation af denne ændring af statutten, samtidig med at spørgsmålet om ratifikation af aggressionsforbrydelser behandles.

P.u.v.

Ane Halsboe-Jørgensen

formand