Fremsat den 19. december 2016 af Karsten Hønge (SF),
Jakob Mark (SF) og Holger K.
Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give kontanthjælpsmodtagere bedre
forudsætninger for at komme i uddannelse og
beskæftigelse
Folketinget pålægger regeringen at
give kontanthjælpsmodtagere bedre forudsætninger for at
komme i uddannelse og beskæftigelse ved hjælp af
målrettet rådgivning og støtte og ved
indførelsen af et nyt uddannelsespålæg til
kontanthjælpsmodtagere, som har behov for uddannelse og bedre
danskkompetencer.
Bemærkninger til forslaget
Det er et helt grundlæggende træk
ved det danske arbejdsmarked, at både kvinder og mænd
deltager. Mange kvindelige flygtninge har imidlertid aldrig
været på et arbejdsmarked, når de kommer til
Danmark, og de risikerer derfor at blive fastholdt i en kultur fra
hjemlandet, hvor kvinderne er hjemmegående.
Det er således kun omkring hver anden
kvinde med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder, som er
i arbejdsstyrken (Statistikbanken.dk, RAS200: »Erhvervs- og
beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) efter
område, herkomst, alder (16-64 år), køn og
frekvens«).
En ny undersøgelse fra Odense Kommune
har vist, at flere kvinder tilsyneladende har mulighed for at komme
i uddannelse eller beskæftigelse (Fyens Stiftstidende:
»S vil tvinge indvandrerkvinder i uddannelse«, 3.
december 2016). Det er imidlertid afgørende, at kvinderne
får relevante og meningsfulde uddannelses- og
beskæftigelsesrettede tilbud, som kan bringe dem
tættere på arbejdsmarkedet.
Målrettet rådgivning om
arbejdsmarked og ligestilling
Socialistisk Folkeparti ønsker med
forslaget at indføre målrettet rådgivning til
kvinder med en ikkevestlig baggrund og foreslår derfor
følgende:
- Kommunerne skal
lave særlige forløb i forbindelse med arbejdet under
integrationsloven, som fokuserer på at hjælpe
indvandrerkvinderne med at forstå deres rolle på
arbejdsmarkedet frem for i hjemmet. Som en del af disse
forløb bør sagsbehandlerne i jobcentrene
opkvalificeres til at hjælpe indvandrerkvinder med
forståelsen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet
og betydningen af velfærdssamfundet.
- Alle
indvandrerkvinder, som aldrig har prøvet at have et job
før, bør desuden have tilknyttet en mentor allerede i
forbindelse med første praktikforløb, som kan
lære dem at være på arbejdsmarkedet i
Danmark.
- Alle kvinder med
anden etnisk baggrund end dansk bør have adgang til egen
bankkonto og egne penge. Derfor bør der udbydes et
særligt kursus til kvinder, så de får mulighed
for at få kontrol over egen bankkonto og mulighed for at have
deres egen økonomi.
Det kræver et stort mentalitetsskifte
både at skulle indstille sig på at deltage på
arbejdsmarkedet, og at det sker på lige vilkår med
mændene. Det handler om et grundlæggende
identitetsskifte fra at passe børn og hjem til at være
på en arbejdsplads, og derfor er den målrettede
rådgivning og støtte afgørende.
Uddannelsespålæg
Som supplement til en styrket
rådgivnings- og støtteindsats foreslår
Socialistisk Folkeparti, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne
pålægges et uddannelseskrav for at kunne modtage
kontanthjælp og dermed bidrage til husstandens
fællesøkonomi.
Indførelsen af en uddannelsesindsats
øger samtidig mulighederne for, at kvinderne
efterfølgende kan få fodfæste på
arbejdsmarkedet. Ved at stille en sådan betingelse for
kontanthjælpen vil man kunne hjælpe flere
indvandrerfamilier ind i en tilværelse, hvor familiemedlemmer
uanset køn deltager i samfundet frem for at isolere sig.
Uddannelsespålægget skal
målrettes kontanthjælpsmodtagere, som har behov for
uddannelse eller bedre danskkompetencer, hvis jobcenteret/kommunen
samtidig skønner, at det kan forbedre den enkeltes
situation, styrke ligestillingen og bryde sprogbarrierer.
Målgruppen vil derfor være
kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mere end
2 måneder, og som vurderes som uddannelsesparate, svarende
til, hvad der gælder det nuværende
uddannelsespålæg for unge.
Uddannelse kan som udgangspunkt være
danskundervisning og forløb om danske samfundsforhold,
demokrati og ligestilling m.m., og efterfølgende kan det
evtuelt være en 9.-klassesafgangseksamen eller en
erhvervsuddannelse m.v.
For de personer, der ikke umiddelbart har
forudsætningerne for at starte på en uddannelse, kan et
uddannelsespålæg betyde, at de skal stå til
rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Det
enkelte jobcenter bør således have mulighed for at
tilrettelægge uddannelsespålægget bedst muligt i
forhold til den enkelte, og er man over 30 år, skal der
være mulighed for at få den højere
kontanthjælpssats.
Vi skal hjælpe de kvinder, som af deres
mænd ikke får lov til at arbejde eller tage en
uddannelse, men kun må gå hjemme og end ikke må
lære at tale dansk. Kvinder med ikkevestlig baggrund skal
have de samme muligheder som alle andre i samfundet, og det vil
uddannelsespålæget bidrage til.
Rimelige sanktioner
Den nuværende sanktionsregler for unge
under 30 år bør danne grundlag for
uddannelsespålægget i form af bl.a. punktsanktioner
eller en skærpet sanktion, når man gentagne gange ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Sanktionssystemet skal tage højde for,
at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke altid har
mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
Derfor skal kommunen altid, inden der gives en sanktion, foretage
en socialfaglig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde
foreligger omstændigheder (f.eks. alvorlig psykisk sygdom,
hjemløshed eller misbrugsproblemer m.v.), der kan begrunde,
at personen »ikke har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder« og således ikke skal sanktioneres,
jf. Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (bm.dk) om
uddannelsesrettet indsats til aktivitetsparate unge.
Skriftlig fremsættelse
Karsten
Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give kontanthjælpsmodtagere bedre forudsætninger for at
komme i uddannelse og beskæftigelse.
(Beslutningsforslag nr. B 43)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.