B 35 Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder og vilkår for private udlån til iværksættere, herunder gennem lånebaseret crowdfunding.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 13-12-2016

Fremsat: 13-12-2016

Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

20161_b35_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre muligheder og vilkår for private udlån til iværksættere, herunder gennem lånebaseret crowdfunding

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2017 at fremsætte lovforslag om skattefritagelse af renteindtægter for op til 50.000 kr. pr. år fra private udlån til iværksættervirksomheder.

Bemærkninger til forslaget

For Alternativet er det en mærkesag, at Danmark skal have en langt stærkere og endnu mere entreprenant og samfundsnyttig iværksætterkultur.

Med opkomsten af lånebaserede crowdfundingplatforme er der opstået helt nye muligheder for, at private kan udlåne penge direkte til kreditværdige virksomheder. Disse platforme benyttes bl.a. af iværksættere, der ofte har svært ved at opnå traditionelle banklån. Det er forslagsstillernes opfattelse, at lånebaseret crowdfunding kan gøre det væsentligt nemmere for iværksættere at skaffe kapital. Endvidere vil indførelsen af en skattemæssig fordel ved private udlån styrke udviklingen mod mere lånebaseret crowdfunding for iværksættervirksomheder betydeligt.

For at opnå skattefritagelse for sådanne renteindtægter foreslås det, at der opstilles en række kriterier for investeringen. Skatteministeriet kan med fordel tage udgangspunkt i de betingelser, der opstilles i enten Sveriges eller Storbritanniens investorfradragsordning.

Forslaget foreslås finansieret ved at hæve grænsen for, hvornår der kan opnås fradrag i registreringsafgiften, sådan som det foreslås i Alternativets iværksætterpakke, »Et entreprenant Danmark - færre forhindringer, flere muligheder« fra april 2016. Forslagsstillerne er dog åbne over for at finde finansieringen andetsteds, såfremt der ikke er opbakning til den foreslåede finansiering.

Skriftlig fremsættelse

René Gade (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder og vilkår for private udlån til iværksættere, herunder gennem lånebaseret crowdfunding.

(Beslutningsforslag nr. B 35)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.