Fremsat den 13. december 2016 af Karsten Hønge (SF),
Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af kontanthjælpsloftet,
225-timersreglen m.v.
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag senest den 1. maj 2017 om afskaffelse
af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen m.v., der blev
besluttet som led i aftalen af 18. november 2015 om
kontanthjælp (jobreform fase 1) og gennemført ved lov
nr. 296 af 22. marts 2016 (folketingsåret 2015-16, lovforslag
nr. L 113).
Bemærkninger til forslaget
Mere fattigdom
Med regeringens stramninger af
kontanthjælpen får de mennesker, som har allermindst,
endnu mindre. For mange familier vil de færre penge hver
måned få store konsekvenser, og det risikerer i
værste fald at føre til flere fogedudsættelser
og flere hjemløse. Det vil presse mange
kontanthjælpsmodtagere længere væk fra
arbejdsmarkedet stik imod hensigten med regeringens reform.
Samtidig kan de færre penge ikke
undgå at gå ud over børnene.
Kontanthjælpsloftet rammer især børnefamilier,
hvor der i mange tilfælde kun er én forsørger.
Med stramningerne vil børnefattigdommen vokse markant, og
dermed vil flere børn opleve helt basale afsavn. Det er
ganske enkelt uacceptabelt.
Det danske arbejdsmarked har traditionelt
været kendetegnet ved en kombination af høj tryghed
ved ledighed som følge af et fintmasket socialt
sikkerhedsnet og stor fleksibilitet for virksomhederne til at hyre
og fyre arbejdskraft. Desværre bidrager regeringen til at
rive det sociale sikkerhedsnet over, og det skaber ikke bare
utryghed for de ledige, men øger utrygheden på hele
arbejdsmarkedet.
Socialistisk Folkeparti ønsker derfor
at afskaffe kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen samt
reduktionen i kontanthjælpsmodtageres ret til ferie fra 5 til
4 uger. Vi skal sikre de ledige og deres børn nogle rimelige
levevilkår, som giver ledige bedre mulighed for at komme i
beskæftigelse og hjælper deres børn med at bryde
en negativ social arv.
Mange rammes af stramningerne
Pr. 1. oktober 2016, hvor
kontanthjælpsloftet trådte i kraft, har 33.127 personer
fået en foreløbig reduktion i deres boligstøtte
og/eller særlige støtte (BEU alm. del - svar på
spørgsmål 648, folketingsåret 2015-16). Det
fremgik af bemærkningerne til regeringens lovforslag, at
forslaget skønnes at indebære en styrkelse af
beskæftigelsen med i størrelsesordenen 700
fuldtidspersoner. Dette skal ses i sammenhæng med de store
negative konsekvenser, som det vil have for tusindvis
kontanthjælpsmodtagere og deres børn. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, lovforslag L
113, sektion A, l 113 som fremsat, sektion B, betænkning over
L 113, sektion B, tillægsbetænkning over L 113, sektion
B, ændringsforslag nr. 3 til 3. behandling og sektion F,
møde nr. 51, kl. 14.27, møde nr. 63, kl. 14.38, og
møde nr. 65, kl. 10.05, samt sektion C, L 113 som
vedtaget.
Loftet vil særligt ramme personer uden
uddannelse. Således udgør personer med grundskolen som
højeste fuldførte uddannelse cirka halvdelen af de
berørte personer. Derudover udgør enlige
forsørgere, langtidsledige og aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere en stor andel af dem, som rammes af
kontanthjælpsloftet (BEU alm. del - svar på
spørgsmål 648, folketingsåret 2015-16).
Tallene viser med al tydelighed, at svage
ledige rammes hårdt som følge af loftet. Samlet set
tror Socialistisk Folkeparti ikke på, at færre penge
vil få de svageste ledige i arbejde. Tværtimod
risikerer vi at presse mennesker unødigt, som i forvejen
kæmper med andre problemer som f.eks. misbrug, sygdom
m.v.
For denne målgruppe er der brug for helt
andre tiltag til at hjælpe dem tættere på
arbejdsmarkedet i form af mere uddannelse, opkvalificering og
hjælp i forhold til personlige problemer.
Det går ud over
børnene
Regeringen vil med stramningerne af
kontanthjælpen skabe fattigdom blandt børnene, og det
risikerer at forstærke en negativ social arv. Således
er omkring 38.700 hjemmeboende børn under 18 år fra
familier, som bliver berørt af kontanthjælpsloftet
(BEU alm. del - svar på spørgsmål 648,
folketingsåret 2015-16).
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
har beregnet, at kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og
integrationsydelsen samlet set indebærer, at 7.000 flere
børn kommer under fattigdomsgrænsen. Dermed
næsten fordobler regeringen antallet af fattige børn i
Danmark (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Regeringen
fordobler antallet af fattige børn, 1. juli 2016, og
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på
fattigdomsudviklingen, 27. november 2016).
Kommunernes hjælp til de ramte er
vilkårlig
For mange kontanthjælpsmodtagere
indebærer kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, at
de ikke længere har mulighed for at betale deres husleje.
Således kan stramningerne af kontanthjælpen tvinge
nogle kontanthjælpsmodtagere til at flytte væk fra
byerne og ud i landdistrikterne, hvor huslejen typisk er lavere
(Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i
København, 8. juli 2016). Det tvinger dem væk fra
jobmulighederne og kan derfor stik mod hensigen kunne
forlænge udsigten til at komme i job.
Desværre er der stor vilkårlighed blandt kommunerne
i forhold til kontanthjælpsmodtagerne, bl.a. hvad angår
muligheden for at få hjælp til at finde en ny bolig
(Kommuner er på boligjagt flere steder i Danmark,
Jyllands-Posten, 23. oktober 2016; Kontanthjælpsloft: Her kan
du se hvad din kommune gør, www.tv2lorry.dk, 27. september
2016). Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at den enkelte
kontanthjælpsmodtagers situation skal afgøres af,
hvilken kommune vedkommende tilfældigvis bor i.
Stramningerne risikerer derfor at føre
til flere flytninger og udsættelser, hvis ikke de ramte
kontanthjælpsmodtagere får tilstrækkelig
hjælp fra deres kommune. Det har meget store sociale
konsekvenser og vil gøre det endnu sværere for mange
ledige at komme i beskæftigelse.
Finansiering
Det beregnede provenu fra
kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er ikke brugt, men
afsat som en reserve (Forslag til finanslov for finansåret
2017, §35.11.39.10), dog således at 40 mio. kr. i hvert
af årene 2017-2019 er anvendt til andre formål (jf.
aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om finanslov for 2016 af 19. november 2015,
s. 16 og 17.). Nærværende forslag finansieres derfor
gennem at nulstille nævnte reserve samt ved at nedskrive
forslag til finanslov for finansåret 2017, §35.11.01.
Merudgiften ved det nye bevillingsforslag er 40 mio. kr., hvilket
er forsvarligt, i betragtning af at regeringen har foreslået
en meget stor tillægsbevillingsreserve på 1,5 mia. kr.
årligt.
Skriftlig fremsættelse
Karsten
Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 32)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.