Skriftlig fremsættelse (5. oktober
2016)
Justitsministeren
(Søren Pind):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til EU's
direktiv om databeskyttelse på
retshåndhævelsesområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Vedlagte
forslag til folketingsbeslutning fremsættes med henblik
på inden den 27. oktober 2016 at indhente Folketingets
samtykke til, at Danmark tilslutter sig EU's direktiv om
databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet
(i det følgende benævnt
retshåndhævelsesdirektivet).
Direktivet
blev vedtaget den 27. april 2016 samtidig med en generel forordning
om databeskyttelse, som (bortset fra
retshåndhævelsesområdet) gælder for
både det offentlige og private.
Mens den
generelle databeskyttelsesforordning gælder for Danmark, er
retshåndhævelsesdirektivet ikke bindende for og finder
ikke anvendelse i Danmark på grund af det danske forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender.
Da direktivet
udbygger Schengenreglerne, skal Danmark inden 6 måneder fra
direktivets vedtagelse beslutte, om direktivet skal gælde for
Danmark.
Regeringen
skal således inden den 27. oktober 2016 meddele Rådet,
om Danmark vil gennemføre direktivet i dansk ret.
Hvis Danmark
ikke tilslutter sig direktivet, risikerer Danmark at blive
ekskluderet fra Schengen-samarbejdet.
Træffer
Danmark beslutning om, at direktivet skal gennemføres i
dansk ret, bliver Danmark folkeretligt forpligtet over for de
øvrige medlemsstater, der er bundet af direktivet.
Hovedformålene med direktivet er at sikre fysiske personers
ret til beskyttelse af personoplysninger, at sikre fri udveksling
af personoplysninger mellem retshåndhævende myndigheder
i EU og at lette samarbejdet mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder.
Direktivet,
som fastlægger et minimumsniveau for beskyttelse af
personoplysninger på
retshåndhævelsesområdet, indebærer i vidt
omfang en videreførelse af, hvad der allerede gælder
efter persondataloven og bekendtgørelse om beskyttelse af
personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt
samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og
Schengen-samarbejdet. Direktivet indebærer imidlertid
også nogle ændringer i forhold til, under hvilke
betingelser retshåndhævende myndigheder f.eks. kan
indsamle, registrere og videregive personoplysninger og udvidelse
af de registreredes rettigheder, f.eks. regler om oplysningspligt,
når myndighederne indsamler oplysninger. Endvidere indeholder
direktivet i et vist omfang også nye krav til, hvordan
retshåndhævende myndigheder skal sikre overholdelsen af
regler om beskyttelse af personoplysninger, herunder sikkerheden
for, at personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes
kendskab.
Da
gennemførelsen af direktivet vil nødvendiggøre
ændringer af dansk lovgivning, forudsætter Danmarks
tilslutning til direktivet i medfør af Grundlovens §
19, stk. 1, Folketingets samtykke.
Idet jeg i
øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager
beslutningsforslaget, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget
til det Høje Tings velvillige behandling.
Da Danmark -
med henblik på at overholde den nævnte 6 måneders
frist - skal meddele Rådet sin beslutning om direktivet inden
den 27. oktober 2016, skal jeg endvidere anbefale det Høje
Ting at behandle forslaget inden denne dato.